Picard vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Picarden er robust og atletisk, og dens stridte, mellem­lange pels giver en vis naturlig vejrbeskyttelse. Men i modsætning til nordiske spidshunde har Berger Picard typisk ikke en tung, isolerende underuld, og den kan derfor køle hurtigt ned i fugt, kraftig vind eller ved længere stilstand. Rejste ører og en relativt slank kropsbygning betyder desuden, at varme tabes hurtigere fra ører, snude og poter. Racen er observant og loyal, og mange Picarder “klager” ikke, før de allerede er blevet for kolde. Derfor bør du kende tidlige tegn på kuldestress: rysten, at hunden løfter poterne skiftevis, krummer sig sammen, går langsommere, piber, bliver stiv i bevægelserne eller mister interessen for omgivelserne. Våd pels forringer isoleringen markant, hvilket gør slud og kystnær blæst mere belastende end tør frost. Unge, slanke hunde samt seniorer er mest sårbare; også hunde i lavt huld eller med nedsat stofskifte køler lettere. Akklimatisér gradvist over 2–3 uger, hvor turenes længde og eksponering for kulde øges langsomt. Som tommelfingerregel kan en rask Picard klare korte ture i ned til omkring –10 °C, hvis pelsen er tør, vinden er svag, og hunden er i bevægelse. Under –5 °C i blæst eller regn anbefales dækken, og pauser bør være meget korte. Hypotermi viser sig ved dyb, vedvarende rysten, kolde ører, sløvhed og ukoordinerede bevægelser; søg dyrlæge. Frostskader ses især på ørerspidser, hale og poter: huden bliver bleg/grå, kold og senere rød/smertefuld. Varm gradvist med kropsvarme eller lunkne, fugtige omslag – undgå varme føntørrere eller direkte varmeflader. Husk, at kulde øger energiforbruget; tilbyd lunkent vand og, ved høj udendørs aktivitet, 5–10 % mere foder i samråd med din dyrlæge.

Den rette udrustning gør vinteren både tryggere og sjovere for en Picard. Et let, vand- og vindtæt dækken med åndbar membran og blød fleece inderside hjælper i blæst, slud og ved længere hvilepauser. Vælg en model med god bryst- og bugdækning, fri skulderbevægelse og justerbare stropper, så den passer racens dybe brystkasse. Et absorberende tørredækken er guld værd efter regn, sne eller søbad, så pelsen ikke står fugtig og nedkøler. Poterne fortjener særlig opmærksomhed: robuste hundestøvler med skridsikker sål beskytter mod is, skarpe isskorper og vejsalt. Træn støvlerne indendørs i korte, positive sessioner, og kontroller pasformen – de skal sidde fast uden at klemme. Alternativt eller som supplement kan en bivoksbaseret potesalve lægges på 10–15 minutter før turen for at danne en vand- og saltafvisende barriere. Sikkerhed i mørket er uomgængelig: brug bred refleksvest på hunden, reflekterende sele/line og en LED-lygte på halsbåndet. En ergonomisk Y-sele med god brystfordeling passer Picardens kraftige forbryst og giver bedre kontrol på glat underlag. En langline i biothane er praktisk til næsearbejde og friere bevægelse uden at miste sikkerhed. Medbring en lille “vinterkit”: mikrofiberhåndklæde, ekstra støvle, potesalve, kiks med høj energi, sammenklappelig skål og en termoflaske med lunkent vand. I bilen giver et ventileret, tæppeforet bur eller et termodækken rolig, trækfri transport; læg skridsikkert underlag ved ind- og udstigning. Overvej pet-safe tømiddel hjemme, så indkørslen ikke salter hundens poter. En GPS-tracker er et klogt valg for en observant hyrdehund, der kan følge spor i sneen længere, end man forventer.

Selv om standardanbefalingen siger op til en times daglig motion, trives mange Picarder bedst vinteren igennem med 2–3 kortere pas, så kroppen ikke når at køle af. Start hver tur med 5–10 minutters rolig opvarmning: skridt/trav ved din side, lave buer, snævre vendinger og et par kontrollerede bakkeøvelser, så led og sener bliver varme. Vælg faste, usaltede ruter, og undgå sort is, dyb skare og ujævne plovkanter, der forvrider poter. Variér med næsearbejde, der udmatter uden at overkøle: lav spor i kort græs med rim, “find godbidden” i buskadser, eller udlæg legetøjet og lad hunden søge på signal. Apport i blød sne kan være sjovt, men kast kort og lavt, så hunden ikke accelererer ukontrolleret på glat bund. Skift til en blød træklegetøj/line, og hold klare regler for slip/igen, så intensiteten forbliver sikker. Mental aktivering indenfor kan erstatte en del udendørs belastning: 10–15 minutter tricktræning, targetarbejde, håndtarget, kontaktøvelser, platformstræning eller balance på en pude/foldet dyne stimulerer den kvikke hyrdehjerne. En let trappetur i snor eller korte bakker i skovbund kan indgå som styrke, hvis underlaget er sikkert. Afslut altid med 3–5 minutters nedkøling i skridt og en rolig, tør afslutning hjemme. Hvalpe og unghunde skal skånes for længere, gentagne kastelege og hårde opbremsninger på glat føre. Sørg for lunkent drikkevand før og efter, og justér fodermængden en anelse, hvis kulden øger forbruget. Ved temperaturer under –10 °C eller ved bidende vind kan du lægge hovedvægten på indendørs træning og korte, hyppige lufteture med dækken og potebeskyttelse.

Picardens poter er hårdføre, men vinteren stiller ekstra krav. Trim forsigtigt pelsen mellem trædepuderne hver 2.–3. uge, så sne og is ikke klumper og vrider tæerne. Hold kløerne korte; lange kløer nedsætter grebet og kan sprække på hårdt underlag. Påfør en bivoksbaseret potesalve 10–15 minutter før turen for at danne en vand- og saltafvisende film. Efter turen skylles poter og hårrum mellem tæer i lunkent vand for at fjerne salt og små gruspartikler, tørres grundigt – også mellem tæerne – og der kan lægges en fugtgivende potecreme natten over ved tendens til tørre revner. Støvler er et effektivt supplement i dyb sne, på isede fortove eller hvor der saltes meget. Introducér dem gradvist indendørs med godbidder og leg, 30–60 sekunder ad gangen, og øg varigheden, når hunden går ubesværet. Kontroller pasform og gnavepunkter efter de første ture. Ved rødme, hævelse, halthet eller misfarvning omkring trædepuder søges dyrlæge; salt-dermatitis og små isrifter kan hurtigt forværres. Undgå at klippe helt bar mellem puder – et tyndt pelsskjold beskytter mod friktion. Fjern sneklumper ved at smelte dem med lunkent vand; undgå at pille eller klippe i dem med kolde sakse. Indendørs hjælper skridsikre løbere og måtter i gangarealer, så hunden får sikkert fodfæste på glatte gulve, og led belastes mindre ved hop og vendinger. Lær et “vis pote”-signal, så dagligt tjek og aftørring bliver en samarbejdsøvelse; det passer racens læringsvillige, men let stædige natur, når den får en klar opgave og belønning.

God indendørs restitution er nøglen til en sund Picard i vinterhalvåret. Placér kurven i et trækfrit, lunt hjørne med afstand til døre og kolde ydervægge. En tykkere, trykaflastende madras eller memory foam understøtter den store krop og kan dæmpe vinterstivhed i led. En sikker varme-/varmepude med termostat kan bruges under opsyn, men undgå direkte, konstant varme, som kan tørre hud og pels. Hold luftfugtigheden omkring 40–60 %, så hud og næseslimhinder ikke udtørrer; antistatisk pels filtrer mindre og isolerer bedre. Børst ugentligt med en karte eller børste, der når igennem den stride pels, og fjern døde hår uden at overbade – et fornuftigt badinterval om vinteren er ofte 8–12 uger, med skånsom hundeshampoo. Tør altid pelsen helt efter våde ture; lun, ikke varm, luft og et absorberende tørredækken gør stor forskel. Racens kvikke sind kræver opgaver: snusemåtte, fyldte aktivitetslegetøj, let shaping/tricktræning og korte lydighedssessioner på 5–10 minutter tilfredsstiller den hyrdende arbejdsglæde, uden at kroppen overkøles. Læg skridsikre underlag ved yndlingsspring og på glatte gulve for at forebygge forstrækninger. Server lunkent drikkevand, og koordiner små, energirige snacks omkring udendørs pas, hvis kulden øger forbruget; drøft eventuel 5–10 % fodertilpasning med dyrlægen. Seniorer og hunde med begyndende gigt kan have glæde af blid massage, varmeomslag efter ture og kontrollerede mobilitetsøvelser. Til nytår og blæsende vinteraftener hjælper et roligt, mørkt “hule”-sted, evt. med dæmpet musik, så den observante Picard får mental ro og restituerer optimalt mellem aktiviteter.