Nødsituationer med Podenco Ibicenco: Beredskab og førstehjælp

En Podenco Ibicenco er en atlet med lav fedtprocent, lange, fine lemmer og store, udsatte ører. Beredskabet bør derfor rumme udstyr til hurtig standsning af blødning, stabilisering af ben- og pote-skader, beskyttelse mod nedkøling samt håndtering af øjen- og øreskader. Start med en robust, vandtæt taske, der kan ligge i bilen eller medbringes på løbeturen. Indhold: sterile saltvandsampuller og øjenskyller til sår- og øjenskyl; klorhexidin 0,05 % til huddesinfektion; sterile kompresser, ikke-klæbende sårpuder og polstringsvat; elastisk selvklæbende bandage (cohesive wrap), gazebind og plastertape; trykforbinding (hæmostatisk gaze er et plus til kraftige skæringer); trekanttørklæde eller elastisk net til at fikse ét eller begge ører til hovedet; potesokker/booties til såle- og klo-skader; saks med stump spids og pincet; flåtfjerner; engangshandsker; digitalt termometer og vandbaseret gel; engangstæppe/folietæppe for at forebygge hypotermi efter regn, vand eller chok; honning- eller glukosegel til anstrengelsesrelateret lavt blodsukker hos vågen hund; pre-fyldt kort med hundens data (vægt 20–22,5 kg typisk, chipnummer, medicin, kendte allergier), egen dyrlæge, nærmeste vagtdyrlæge og Giftlinjen. Medtag en bred hundesnor, en blød snudekurv og evt. en sammenklappelig stiv underlagsskinne (eller to lette pinde/magasin som improvisation), da lange podenco-ben er sårbare for frakturer og forstuvninger. Læg en lille håndklæde-turban i tasken til øreblødninger, samt små skum- eller vatstykker til halespidsen, som ofte rammes ved “happy tail”. Husk, at visse humanlægemidler (ibuprofen, paracetamol) er giftige; opbevar dem separat. Træn desuden basale vitalmålinger hjemme, så du kender din podencos normalværdier (temperatur ca. 38,0–39,2 °C, respirationsfrekvens 10–30/min i hvile, puls ofte 60–100/min hos en veltrænet vindhund), og notér dem på kortet. Endelig, læg en tør microfiber-klud og et let dækken i bilen; den slanke krop bliver hurtigt kold efter regn og svømning.

Podenco Ibicenco er hurtig, springstærk og drevet af et stærkt byttefokus. Det giver et særligt risikomønster: løb i tæt krat medfører hyppige flænger på ben, ører og i ansigtet; såle- og klo-skader er almindelige efter lange ture på grus; halespidsen kan slå hul og bløde voldsomt mod hårde flader. Selvstændig jagtadfærd øger risikoen for trafikulykker og styrt, særligt hvis hunden tager flugten efter et opfattet bytte. Øjne er sårbare ved høj fart gennem vegetation, og enhver øjenskade kræver akut vurdering. Varme- og kuldepåvirkning ses også. Podencoen kan regulere varme via de store ører, men ved sprint i sol og høj luftfugtighed kan varmeudmattelse eller hedeslag udvikle sig hurtigt. Tegn er kraftig, ikke-aftagende halsen, svaghed, desorientering, mørkerøde eller blege gummer, opkast/diarré og kollaps. Om vinteren, eller efter vådt vejr, kan den slanke krop omvendt køle hurtigt ned, særligt i hvile efter hård indsats. Dertil kommer mave-tarm-nødsituationer. Racen er dybbrystet og kan, om end sjældnere end visse kæmperacer, udvikle akut oppustethed/mavedrejning (GDV): rastløshed, forsøg på at kaste op uden indhold, udspilet mave, smerter og kollaps – ring straks til dyrlægevagt. Neurologisk bør man kende til, at racen kan have disposition for kramper. Et anfald under 2–3 minutter kan ofte håndteres hjemme med ro og mørke, men alt over 3–5 minutter, flere anfald i træk eller forsinket opvågning er akut. Endelig ses stik og bid: hugorm i klitter/hede, bistik og sårinfektioner fra torne. Reager hurtigt, men roligt: sikre område, vurder ABC (Airway, Breathing, Circulation), stands større blødninger, beskyt øjne, køl forsigtigt ved varmeproblemer, hold hunden varm ved chok, og transportér sikkert til dyrlæge.

Nysgerrige, selvjagtende podencoer kan komme i kontakt med toksiner i naturen og hjemmet. Almindelige kilder i Danmark er chokolade, vindruer/rosiner, nikotin/snus, xylitol-sødet tyggegummi eller bagværk, menneskemedicin (ibuprofen, naproxen, paracetamol, ADHD-midler), cannabisprodukter, frostvæske (ethylenglykol), sneglegift (metaldehyd), rottegift (antikoagulantia), gødning og plantebeskyttelse, samt blågrønalger ved søer. Jagtarealer kan desuden rumme lokkemad med rodenticider. Ved mistanke: 1) Stop eksponeringen, fjern rester fra munden iført handske. 2) Gem eller fotografer emballage/etiket og anslå mængde og tidspunkt. 3) Ring straks til egen dyrlæge/vagt eller Giftlinjen for anvisning – tiden er ofte afgørende for modgift (især rottegift og ethylenglykol). 4) Fremkald ikke opkast uden veterinær instruktion. Peroxid, salt eller sennep kan skade mere end de gavner. Aktiveret kul gives kun efter faglig vurdering. 5) Ved hudkontakt skylles grundigt med lunkent vand og mild shampoo; undgå at hunden slikker pelsen. 6) Ved øjenkontakt skylles kontinuerligt med steril saltvand i 10–15 minutter, og søg dyrlæge straks. 7) Hold hunden i ro og varm, medmindre der er risiko for hedeslag. Kliniske tegn varierer: antikoagulant rodenticid giver bleghed, blødninger, hoste, sløvhed – ofte først efter 2–3 dage; metaldehyd giver rastløshed, kramper og savlen inden for timer; xylitol kan give opkast, sløvhed og hypoglykæmi hurtigt; chokolade giver uro, hurtig puls, rysten. Da sighthounds kan reagere atypisk på visse sedativa, er det nyttigt at oplyse racen ved telefonisk triage. Medbring altid aktuel vægt (20–22,5 kg er typisk interval), så doser kan beregnes præcist.

Arbejd systematisk og sikkert. En såret hund kan bide, selv en blid podenco; påfør en blød snudekurv, hvis vejrtrækningen er fri, og hunden ikke kaster op. Blødning: læg direkte tryk med sterile kompresser i 3–5 minutter uden at løfte for at “tjekke”. Siver det igennem, læg mere ovenpå. Anlæg en trykforbinding med polstring og elastisk bandage; sørg for to-tre fingers bredde under bandagen og tjek tæer for hævelse hvert 10.–15. minut. Halespids: polstr spidsen med vat og non-stick pude, wrap med tape/cohesive i tynde lag, og undgå for stram cirkulær bandage; haler slår let op igen – søg dyrlæge for professionel bandage. Ører: fold øret ovenpå hovedet, polstr med gaze, og læg et blødt “pandebånd” af gazebind/cohesive rundt om hovedet for at kontrollere blødning; ører bløder meget, men stoppes ofte med korrekt tryk. Såle- og klo-skader: skyl med saltvand, fjern grus med pincet, desinficér huden (ikke dybe sår), læg polstret bandage og potesok; dype flænger eller synlig sene/knogle kræver akut dyrlæge. Øjne: ethvert sår, misfarvning, smerte eller pludseligt synstab er akut – skyl skånsomt med saltvand, beskyt med en løs kop/skjold, og kør. Frakturer/forstuvninger: forsøg ikke at rette ud. Stabiliser i den position, benet findes i, med polstring og en lige skinne (pind, magasin, foldet skærebræt) på to sider, fra ledet over til ledet under skaden; fixér løst og kontroller cirkulation i poter. Bær hunden til bilen for at minimere belastning. Hugormebid: hold hunden rolig og bær den, om muligt; undgå trykforbinding og udtrækning af gift; markér hævelsens start, og kør direkte til dyrlæge. Hedesskade: flyt i skygge, start aktiv nedkøling med køligt (ikke iskoldt) vand over bryst, bug og lyske, og brug ventilation; mål temperatur, og stop afkøling ved 39,5 °C for at undgå rebound-hypotermi. Chokforebyggelse: hold hunden varm og fladt lejret, undgå unødig håndtering, og kør. Husk, at podencoens slanke krop taber varme hurtigt efter skade – brug folietæppe og tørt dækken.

Søg straks dyrlæge ved: vejrtrækningsbesvær, kollaps, ukontrollerbar blødning (>5–10 min), penetrerende sår, åbne frakturer, øjenskader, mistanke om mavedrejning (oppustet mave, tørkvalme), varme- eller kuldechok, hugormebid, pesticid-/rodenticidforgiftning, kramper >3–5 minutter, flere anfald i døgnet, vedvarende neurologiske tegn, eller hvis din mavefornemmelse siger, at noget er galt. Ring i forvejen, så klinikken kan forberede ilt, væske og triage. Oplys: hundens race (angiv “Podenco Ibicenco/sighthound”), alder, nøjagtig vægt, symptomer og varighed, kendt medicin og allergier, hvad der er sket, og hvad du allerede har gjort. Ved mulig forgiftning, læs labeloplysninger højt. Transport: hold hunden varm og rolig, brug bur eller fastgjort sele; ved ben-/rygskader, brug et stift underlag. Giv ikke mad/drikke uden anvisning, da bedøvelse kan blive nødvendig. Bemærk, at vindhunde kan være følsomme over for visse bedøvelsesmidler og har tendens til at køle af under anæstesi; mind klinikken om racen, så protokol og temperaturstyring optimeres. Efter udskrivelse: følg bandage- og aktivitetsrestriktioner nøje. Podencoer er kvikke og kan overbelaste en skade, så skærm hvileområdet, brug snor ved luftning, og planlæg gradvis genoptræning. Har din hund kendt epilepsi, bør du have en anfaldsplan med dyrlægen (redningsmedicin, hvornår I kører ind). Overvej desuden en årlig førstehjælpsgennemgang, tjek af førstehjælpskassen og opdatering af nødnumre. En GPS-halsbåndsløsning og solidt hegn reducerer risikoen for flugter og deraf følgende ulykker – forebyggelse er den bedste førstehjælp.