Podenco Ibicenco hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Som smidig, atletisk jagthund med stor byttedrift og et roligt, ofte reserveret gemyt, har Podenco Ibicenco gavn af planlagte, trygge dyrlægebesøg. Jeg anbefaler et sundhedstjek hver 6.–12. måned, afhængigt af aktivitetsniveau og alder. Ved hvert tjek bør dyrlægen vurdere tandstatus, kropsvægt og huld, hud og pels, poter og kløer, ører samt øjne, ligesom et generelt ortopædisk og neurologisk tjek er relevant. Fordi racen nævnes med risiko for kramper (seizures) og axonal dystrofi, giver en kort neurologisk screening og en god, detaljeret anamnese særlig værdi.

Øjnene fortjener opmærksomhed, da retinal dysplasi kan forekomme. En årlig øjenundersøgelse, og ved avl formel øjenscreening (ECVO), er fornuftigt. Poter, trædepuder og tæer bør ses nøje efter, da løb og høje spring kan give småskader, som helst behandles tidligt for at undgå kompensationsskader. De store, oprejste ører kan være udsatte for rifter, så tjek for sår og hævelser (aural hæmatom) og hold dem rene.

Som slank, langbenet løberace kan Podenco Ibicenco reagere anderledes på visse bedøvelsesmidler. Vælg om muligt en klinik, der har rutine med mynder og podenco-typer, og bed om præ-anæstetiske blodprøver og skræddersyede protokoller ved tandrens eller andre indgreb.

For at skabe et positivt besøg for en hund, der kan være høfligt tilbageholdende, kan du forberede “happy visits” uden stik og procedurer, ankomme i god tid, vente i bil eller et roligt område, medbringe skridsikker måtte og ekstra værdifulde godbidder, og træne mundkurv og frivillig håndtering hjemme. Det reducerer stress, mindsker behovet for kemisk beroligelse og gør undersøgelser sikrere for alle. Endelig, tjek at chipnummer, registrering og eventuelt EU-kæledyrspas er ajour, så både rejser og nødsituationer håndteres gnidningsløst.

Et veltilrettelagt vaccinationsprogram beskytter din Podenco Ibicenco mod alvorlige infektionssygdomme. Kernevacciner i Danmark omfatter som udgangspunkt hundesyge (CDV), parvovirus (CPV) og smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV), ofte samlet som DHP. Leptospirose anbefales bredt som årlig vaccine, især hvis hunden færdes ved vandhuller eller i bymiljø med rotter. Kennelhoste (Bordetella/CPi) er relevant, hvis hunden går til træning, løber i hundeskove, er på pension eller deltager i events. Rabies kræves ved rejse.

Typisk hvalpeprogram: vaccination ved ca. 8, 12 og 16 uger (DHP ± L), booster ved 12 måneder, herefter DHP hvert 3. år og leptospirose og kennelhoste årligt, afhængigt af risikoprofil. Rabies kan gives fra 12 ugers alderen; gyldighed indtræder normalt 21 dage efter primær vaccination, men følg altid gældende regler for destinationen. Voksne hunde uden kendt status, herunder importerede eller omplacerede podencoer, revaccineres med et basisforløb efter dyrlægens anvisning.

Titer-tests kan i udvalgte tilfælde anvendes til at vurdere antistofrespons mod visse kernevacciner, men erstatter ikke krav ved rejse eller arrangementer, og bør anvendes i dialog med din dyrlæge.

Efter vaccination kan en atletisk hund være let øm eller træt. Planlæg rolige dage i 24–48 timer, undgå meget hård træning og hold øje med injektionsstedet. Kontakt dyrlægen ved feber, kraftig hævelse eller vedvarende utilpashed. Vælg faste, forudsigelige tidspunkter og et roligt klinikmiljø; det hjælper den ofte reserverede Podenco Ibicenco til at opleve procedurerne som trygge og udramatiske.

Forebyggelse handler om mere end vacciner. En aktiv Podenco Ibicenco, der løber meget i terræn, har brug for en parasitstrategi, potesikkerhed og tandpleje, der passer til hverdagen. I flåtsæsonen bør du tjekke hunden dagligt og fjerne flåter hurtigt, da det reducerer risikoen for sygdomsoverførsel. Forebyggende midler mod lopper og flåter kan gives som spot-on, halsbånd eller tabletter; drøft løsning, varighed og sikkerhed med din dyrlæge. I områder med rævens lungeorm, eller hvis hunden har for vane at snuse, lege eller spise snegle og frølignende bytte, kan en planlagt ormeforebyggelse eller regelmæssige gødningsprøver være relevant.

Rejser I til Sydeuropa, bør I have en særskilt plan: beskyttelse mod sandfluer (leishmaniose), myg (hjertelungeorm/dirofilaria) og flåter (f.eks. erhvervede blodparasitter) med egnede repellenter og forebyggende midler. Start i god tid før afrejse og fortsæt efter hjemkomst, som anbefalet. Undgå udendørsaktivitet i skumring og daggry i højrisikoområder, brug myggenet i boligen og hold sovepladsen inde.

Tandpleje er en af de vigtigste forebyggelser: børst tænder 3–4 gange ugentligt, suppler med dokumenterede tyggeprodukter og få professionel tandrens efter behov. Hold kløerne korte, da lange kløer ændrer belastning og øger skadesrisikoen i tæer og håndrod. Smør trædepuder ved behov, og gennemfør opvarmning og nedkøling før og efter højintens løb, så sener og muskler holder.

Som slank løber kan din podenco have lav fedtprocent; tal med dyrlægen om bedøvelsesprotokoller, smertebehandling og doseringer, hvis der planlægges indgreb. Præ-anæstetiske blodprøver og væsketerapi under operation reducerer risikoen og fremmer sikker opvågning.

Kend tegnene på akutte tilstande, og hav en plan. Ved kramper: hold ro, fjern genstande, mål anfaldets varighed og undgå at holde i hunden eller berøre munden. Et anfald over 3–5 minutter, klynger af anfald eller langsom bedring kræver akut dyrlægehjælp. Hvis hunden allerede er i behandling for epilepsi, følg den individuelle plan, og kontakt klinikken ved ændringer.

Mavesmerter med rastløshed, forgæves opkastforsøg, udspilet bug og bleghed kan tyde på udspilet mavesæk (GDV). Selvom risikoen varierer, bør denne tilstand altid tages ekstremt alvorligt og udløse øjeblikkelig transport til dyrehospital.

Varmebelastning kan opstå ved intens løb i varmt eller fugtigt vejr. Stop aktiviteten, flyt til skygge, begynd skånsom afkøling med lunkent vand og ventilation, og kør til dyrlægen. Øjenskader (pludselig kniben med øjet, tåreflåd, at hunden gnider hovedet) er akutte; øjet skal beskyttes og vurderes hurtigt. Rif ter i ører og sår i trædepuder bløder ofte; læg et let trykbandage, undgå stramme afklemninger, og få det syet eller limet i tide.

I Danmark ses bidskader fra hugorm i forår/sommer; hold hunden i ro, bær den om muligt, og kør til dyrlæge. Efter spring over hegn kan der forekomme forstuvninger eller brud; støt transporten med tæppe eller bur. Ring altid i forvejen, så klinikken kan forberede modtagelse, ilt og smertebehandling. Et lille førstehjælpskit hjemme – steril gaze, elastikbind, saltvandsampuller, engangsmundkurv og flåttang – kan gøre en stor forskel, indtil I når frem.

En enkel rutine for hjemmemonitorering gør, at du opfanger ændringer tidligt. Notér vægt og huld månedligt; en atletisk Podenco Ibicenco trives typisk omkring huldscore 4–5/9. Følg appetit, drikkelyst, afføringens konsistens og vandladningsmønster. Mål hvilepuls og vejrtrækninger i dyb søvn en gang om ugen, og gem tallene; trenden er vigtigere end det enkelte tal. Filmer du hundens bevægelse i skridt og trav på lige underlag en gang om måneden, kan små haltheder afsløres ved sammenligning.

Hold et ”pote-eftersyn” efter hver tur på løst underlag: mellem tæer, trædepuder, neglerødder og eventuelle rifter. Tjek ørerne for varme, rødme og hævelse. Gennemgå øjnene for rødme, tåreflåd eller lysfølsomhed, og søg øjenfaglig vurdering ved synsændringer, da retinal dysplasi og andre netproblemer kræver hurtig udredning.

Da racen kan være disponeret for neurologiske problemstillinger, giver en simpel hjemme-neuro-screening mening: observer bevidsthedsniveau, koordination, om poterne ruller korrekt under, og om hunden bliver mere snublede i kendte miljøer. Vær opmærksom på nye, uforklarlige adfærdsændringer som øget rastløshed eller tilbagetrækning. Ved første anfald, eller hvis anfaldene ændrer karakter, bør en udredningsplan aftales.

For at reducere klinikstress kan du træne underlagssikkerhed (skridfri måtte), hage-støt-position, frivillig mundkurv, berøringsaccept og pause-signaler. For nogle hunde giver præparater mod angst før besøg god effekt; læg en plan med dyrlægen på forhånd. Overvej desuden GPS-tracker og solidt, højt hegn i hjemmet, da høj springevne og jagtlyst øger risikoen for uheld – forebyggelse er også god veterinærmedicin.