Podenco Ibicenco - Sportsaktiviteter og konkurrencer

Podenco Ibicenco er bygget til fart, spring og udholdenhed, og racens kombination af syn, lugt og hørelse gør den usædvanligt alsidig i sportsverdenen. Den klassiske disciplin er lure coursing (kunsthareløb), hvor hunden forfølger en kunstig hare over et varierende terræn. Her udnyttes den eksplosive acceleration, de lange, elastiske skridt og den skarpe orienteringsevne. Mange ibizanere excellerer også på rundbane, men mark‑coursing med lange buer, skarpe retningsskift og naturlige forhindringer passer ofte racens arbejdsstil bedst.

Canicross og, for erfarne teams, bikejoring er oplagte valg for ejere, der selv vil have pulsen op. Podencoen er let og effektiv i trav og galop, og den bærer selen komfortabelt, når pasformen er korrekt. Her er det vigtigt at bygge trækket gradvist op, da sener og muskulatur skal vænnes til belastningen. På varme dage bør man vælge skovspor i skygge, da racen, trods sin middelhavsbagside, kan blive påvirket af varme under høj intensitet.

Agility kan fungere glimrende, hvis man respekterer racens længde, springevne og uafhængige sind. Baner med flydende linjer, moderate springhøjder og god afstand mellem forhindringer reducerer risiko for skulder‑ og rygbelastning. Hoopers er et lav‑impact alternativ, der bevarer fart og linjeforståelse uden hårde vendinger eller kontaktspring.

Nose Work og mantrailing udnytter, at Podenco Ibicenco ikke kun er en synsjæger. Duftsøg giver mentalt arbejde, kan trænes næsten overalt og er fremragende på restitutionsdage. Samtidig styrker det samarbejdet, fordi hunden lærer at arbejde metodisk, mens føreren læser dens subtile signaler.

Rallylydighed og LP (lydighed) er gode som sekundære discipliner for fokus, kropskontrol og impulskontrol. Træningspas skal være korte, varierede og belønningsrige, da racen er sensitiv, høflig og let kan finde på at trække sig, hvis øvelserne bliver monotone. Svømning kan være fin krydstræning, hvis hunden kan lide vand, men mange podencoer er forbeholdne, så det skal introduceres skånsomt og aldrig forceres.

Fælles for alle sportsgrene er kravet om sikkerhed. Podencoens springstyrke og byttedrift kræver indhegnede arealer, lange liner, eller professionelt indrettede baner. Når rammerne er på plads, får man en smidig, rolig atletsjæl, der lever for at løbe – og som trives, når dens behov for fart og opgaver mødes.

Konkurrenceklare præstationer begynder med fundamentet: belønningsbaseret træning, velindlært indkald og robust impulskontrol. Arbejd tidligt med frivillige adfærde som kontakt, målretning til target, ro på måtte og et pålideligt “slip” af legetøj. Et stærkt nødindkald, der kun bruges i afgørende situationer, er guld værd for en selvstændigt tænkende jagthund.

Fysisk forberedelse bør planlægges struktureret. En uge kan med fordel bestå af 2‑3 aerobe pas (rolig løb/tempo), 1‑2 intervalpas (korte, kontrollerede spurter), 2 teknikpas (agility/hoopers/nose work) og mindst 1 restitutionsdag med let snusearbejde og gåture. Indfør styrke og proprioception via lave cavaletti, bakke‑arbejde, bagpartskontrol og balancepuder, som forbedrer koordination og ledbeskyttelse. Hold springhøjder og skarpe vendinger nede, indtil hunden er fuldt udvokset, typisk efter 15‑18 måneder.

I lure coursing opbygges startlinje‑rutinen: ro i sliplinen, fokus på “hare”, og eksplosiv men kontrolleret release. Brug en flirt pole til at indøve kurver og kontrolleret stop, men begræns intensiteten: 3–4 korte intervaller á 20–30 sekunder er rigeligt. I agility prioriteres flydende linjer, sikre underlag og konsekvente zoner. Træn belønningsplacering, så hunden lærer at løbe fremad, uden at skære hjørner, og brug ofte legetøj med høj jagtværdi for at matche racens motivation.

Mental robusthed kommer af gradvise forstyrrelser: træn tæt på baner, mens der er aktivitet, men på afstand, hvor hunden stadig kan lykkes. Crate‑træning, “parkér” på tæppe, samt korte, planlagte træningsblokke hjælper den reserverede, høflige podenco med at finde ro i nye miljøer.

Skadesforebyggelse er ufravigelig. Varm op 10–15 minutter med gang, trav, lette vendinger og dynamiske stræk, og afkøl i 10 minutter efter arbejde. Tjek poter for slid, især efter grus og kunstgræs, og hold neglene kortere end på mange andre racer, da lange negle ændrer vinkler i landinger. Hunde med kendt anfaldshistorik trænes med moderat intensitet, i køligt vejr og med faste pauser, og øjenkontrol anbefales før sport, da synet er centralt i fartsport.

Rigtigt udstyr gør sporten sikker og sjov for en Podenco Ibicenco. Til lure coursing kræves typisk en velsiddende mundkurv, slipline og nummerdækken (ofte rød og hvid), så dommerne kan identificere hundene. Et let dækken til opvarmning/afkøling samt et robust transportbur giver ro mellem løbene. Medbring vand, skål, potevoks og eventuelt potesokker til hårde eller varme underlag.

Til canicross bruges en Y‑formet sele, der frigør skuldrene, en støddæmpende line og et kropsbårent løbebælte. Pas på at selen ligger tæt ved brystbenet, uden at trykke på hals og luftveje. Til løb i skumring er lys/reflekser et must. Til cykling anvendes lineføring, der holder linen fri af hjulet, og ekstra fokus på indlæring af kommandoer for højre/venstre og stop.

I agility er et let fladt halsbånd tilstrækkeligt uden for banen, mens hunden som udgangspunkt løber uden udstyr. Prioritér skridsikre sko til føreren og god friktion i hallen. Til hjemme‑mikrotræning er et par lave cavaletti, en balancepude, targets og en måtte til “parkér” ofte nok. I Nose Work er en behagelig sele, en 5–10 m line og godkendte beholdere til duftkilderne standard.

Særligt for podencoer er sikre rammer. En indhegnet træningsplads med 1,8–2,0 m hegn og gerne dobbeltport forebygger uheld, for racen kan springe højt fra stående. En GPS‑tracker er et nyttigt ekstra sikkerhedsnet under off‑road‑træning, men må aldrig erstatte line og indhegning. I bilen giver et fastmonteret bur, non‑slip underlag og et let dækken stabile forhold inden og efter aktivitet.

Faciliteterne bør matche aktiviteten: fjedrende græs eller moderne kunstgræs til agility, åbne marker uden huller til coursing, skovstier til canicross, og rolige, tørre lokaler til duftsøg. Kvalitet i underlaget forebygger mange småskader, som ellers kan akkumulere over sæsonen.

Sæsonplanlægning hjælper dig med at balancere formtoppe, restitution og hverdagsliv. I Danmark ligger de fleste udendørs stævner fra forår til efterår. Lure coursing‑prøver afholdes typisk fra marts/april til oktober, afhængigt af vejr og baner. Nationale og enkelte internationale prøver annonceres via specialklubber og Dansk Kennel Klub, og tilmelding sker ofte gennem klubbernes egne systemer eller DKK’s platforme. For at starte kræves licenstræning/‑prøve og medlemskab af relevant klub.

Agility har stævner året rundt, med hovedvægt i forårs‑ og sommerhalvåret samt vintersæson i haller. Rally og LP følger en lignende rytme, mens Nose Work‑prøver fordeler sig jævnt over året, ofte indendørs i de kolde måneder. Canicross‑løb findes både som stand‑alone events og i multisports‑regi; tidlige morgener og skovruter dominerer i de varme måneder.

En praktisk årscyklus kan se sådan ud: januar–februar bruges til basistræning, styrke og indendørs teknik. Marts–april introducerer baner og licenspas. Maj–juni bygges volumen og konkurrencerfaring. Juli holdes delvis som varmepause med tidlige pas, svømning for dem, der kan lide det, og let teknik. August–september er topmåneder med prioriterede stævner. Oktober afrundes med de sidste løb, hvorefter november–december fokuserer på aktiv restitution, kropsvedligehold og mål for næste sæson.

Vil du udvide horisonten, ligger der mange relevante stævner i Sydsverige og Nordtyskland, som ofte er overkommelige i køreafstand. Tjek altid vaccinationskrav, regler for mundkurv og udstyr, samt race‑ og licenskrav før du tilmelder.

Start med et sundhedstjek hos dyrlægen: hjerte/lunger, bevægeapparat, øjne og neurologisk status. Podenco Ibicenco er generelt robust, men racen er rapporteret med anfald (epilepsi), axonal dystrofi og retinal dysplasi. Ved usikkerhed om syn eller koordination bør du få specialiserede undersøgelser, før du vælger fartprægede discipliner.

Find dernæst en lokal klub eller træningsgruppe. DKK‑kredse, specialklubber og DcH‑foreninger tilbyder introduktionshold i agility, rally og Nose Work. For lure coursing skal du kontakte den relevante specialklub/udvalg, som guider i licenskrav, træningsdage og sikkerhed. Besøg et par træninger uden hund først; observer underlag, pauser, håndtering og generel ro – det fortæller meget om klubbens kultur.

Opbyg træningen trinvis: hvalpe og unghunde arbejder med kropskontrol, korte fokusopgaver og leg. Fra ca. 10–12 måneders alderen øges distance og let fart, mens høj belastning, skarpe vendinger og fulde springhøjder først introduceres, når hunden er moden. Indfør klare rutiner for opvarmning, “parkér” mellem pas, og afkøling. Udnyt racens jagtdrev positivt med kontrollerede jagtlege, hvor du som fører styrer start‑ og stop‑signal.

Sikkerhed og management er nøglen med en podenco. Træn i indhegning eller med 10–15 m line, indtil indkald og stop er pålidelige. Hjemme kræver racen et højt, sikkert hegn; 1,8–2,0 m med glad hegnstop forebygger spring. En GPS‑tracker er et ekstra lag sikkerhed under off‑road‑træning. Planlæg træning i kølige timer, giv pauser i skygge, og medbring altid vand og en let snack til restitution efter længere pas.

På konkurrencedagen møder du i god tid, går bane/område, laver rolig opvarmning og holder pas i korte, skarpe blokke. Beløn rigeligt for ønsket adfærd og afslut, mens hunden stadig vil mere. Førerens ro smitter – og for en høflig, sensitiv podenco er det ofte forskellen på “fint” og “fantastisk”.