Senioromsorg for Podenco Ibicenco: Ældre hunds behov

Podenco Ibicenco er en smidig, atletisk middelstor jagthund, og netop den kombination betyder, at aldringstegn kan være subtile i starten. De fleste bliver “seniorer” omkring 7–8-årsalderen, selv om den forventede levetid ofte ligger omkring 10–12 år. Hold øje med små ændringer i hverdagen: længere opvarmningstid før leg, stivhed efter hvile, tøven ved trapper, kortere eller lavere spring (selv hos en hund, der ellers kan hoppe imponerende højt), samt et lidt mere forsigtigt tempo på gåturen. På trods af et vedvarende byttedrift kan sprintvilligheden falde, og restitutionen tage længere tid. Mange Podencos er stoiske og viser sjældent tydelig smerte, så mikrotegn er vigtige: let bunny hop i trav, bredere stand, at hunden sætter sig skævt, eller at den undgår glatte gulve.
Sansesvigt ses ofte gradvist: nedsat hørelse (tøver ved kald), nedsat mørkesyn, og mere forsigtig adfærd i ukendte omgivelser. Nogle bliver mere reserverede over for fremmede, eller de søger mere støtte fra familien. Kognitiv dysfunktion kan give uro om natten, ændret søvn-vågen-rytme, glemsomhed og indlæringsvanskeligheder. Tandsygdom viser sig som dårlig ånde, savlen, selektiv appetit eller at hunden tygger langsommere.
Ændringer i drikke- og vandladningsmønstre (polydipsi, polyuri) kan pege på stofskifte- eller nyreproblemer. Vægtsvingninger, pelsens kvalitet og hudknuder bør også overvåges. For racen specifikt er neurologiske tegn relevante: nye rystelser eller kramper kræver hurtig dyrlægevurdering, da anfald kan debutere i voksenalderen. Sæt en ugentlig “seniorrutine”, hvor du tjekker huld (BCS), muskelmasse (MCS), poter og negle, samt noterer energiniveau og humør. Et simpelt observationsskema eller en sundhedsdagbog giver overblik og hjælper dyrlægen med at fange tidlige ændringer.

Målet for den ældre Podenco Ibicenco er en slank, muskuløs krop med BCS 4–5/9 og vedligeholdelse af muskelmasse. Start med at beregne et groft kaloriebehov: For en hund på ca. 20–22,5 kg ligger RER typisk omkring 700–780 kcal/dag, og de fleste ældre Podencos klarer sig på 1,2–1,6 × RER (ca. 850–1.250 kcal/dag) afhængigt af aktivitetsniveau. Justér ugentligt efter vægt og huld, og brug køkkenvægt til præcise portioner.
Vælg foder med høj råprotein af god kvalitet (mindst 25–30 % på tørstofbasis) for at beskytte muskelmassen, og brug moderate fedtniveauer. Omega-3 fra fisk (EPA/DHA) i 60–100 mg/kg kropsvægt/dag kan dæmpe inflammation i led og støtte hjernefunktion. Overvej ledtilskud som glucosamin (15–30 mg/kg), chondroitin (10–20 mg/kg), grønlæbet musling og evt. UC‑II-kollagen; indfør ét produkt ad gangen, og evaluer efter 6–8 uger.
Mavetarmkomfort styrkes med fermenterbar fiber (fx roetrævler, psyllium), præbiotika (FOS/MOS) og dokumenterede probiotika. Ældre hunde kan profitere af vandholdig kost; kombiner tørfoder med vådfoder eller lunkent vand for bedre hydrering. For kognitiv støtte kan MCT-olie introduceres langsomt (start meget lavt, og sigt mod 5–10 % af dagens kalorier, hvis tolereret). Ved epilepsi bør foderskift ske gradvist og i tæt dialog med dyrlægen.
Tandpleje er ernæringens partner: daglig tandbørstning, VOHC-godkendte tyggeben og eventuelt tandfoder kan reducere plak. Vælg godbidder med lavt kalorieindhold (fx tørret fisk eller grøntsagsstykker), og medregn dem i den daglige ration. Husk, at sighthound-lignende hunde kan have lidt andre normale referenceværdier for stofskifte; undgå drastisk proteinklip, medmindre dyrlægen anbefaler det, og tilpas natrium ved forhøjet blodtryk eller hjertesygdom.

Planlæg halvårlige helbredstjek hos dyrlægen, inkl. klinisk undersøgelse, vægt, BCS/MCS, tandstatus, blodtryk og en grundpakke med blod- og urinprøver. Fra senioralderen anbefales mindst årlige, gerne halvårlige, laboratorietests (Hgb/Hct, lever/nyre-værdier, elektrolytter, T4 efter behov) og urinanalyse (inkl. USG) for tidlig opsporing af nyresygdom og infektioner. Optag en kort video af gang og løb hjemmefra før hvert besøg; det hjælper med at evaluere subtile ændringer i bevægemønster og smerte.
Øjne og neurologi fortjener ekstra fokus hos racen: årlige oftalmologiske tjek kan fange nethinderelaterede forandringer, og en basal neurologisk gennemgang (proprioception, spinalreflekser) kan afsløre tidlige tegn på axonal dysfunktion eller andre neuropatier. Nye anfald, ændret adfærd eller desorientering kræver udredning; en anfaldsdagbog med varighed, udløsere og restitutionstid hjælper med at justere medicin (fx levetiracetam eller phenobarbital, ordineret af dyrlægen).
Bevægelsesapparatet: Røntgen eller ultralyd kan overvejes ved vedvarende halthed eller stivhed; målrettet smertebehandling og fysioterapi (styrke-, balance- og strækøvelser) kan markant forbedre funktion. Tjek poterne ofte; lange negle øger risikoen for at glide på glatte gulve. Parasitter og vaccinationer opdateres efter livsstil og lokal risiko.
Anæstesi og sedation kræver omtanke hos slanke, atletiske hunde; drøft protokoller, væsketerapi og temperaturstyring før hver procedure. Hjertevurdering (auskultation, evt. ekko/ECG ved mislyd) og blodtrykskontrol (<160 mmHg) er relevant. Vær opmærksom på, at nogle sighthounds kan have lave totale T4-værdier uden klinisk hypothyreose; tolkning bør ske raceinformeret. Til slut er hjemmeovervågning nøglen: månedlige vejninger, aktivitetsmåler og regelmæssig fotolog af kropsform gør ændringer tydelige i tide.

Miljøet skal støtte en ældre, stadig atletisk krop. Læg skridsikre løbere på glatte gulve, og brug ramper ved sofa, seng og bil for at reducere hop og stød i skuldre og ryg. En memory foam-ortopædisk seng med støttekanter aflaster knæ, albuer og hofter; placer flere hvilepladser i hjemmet. Podencoens korte pels og lave fedtlag gør den ofte kuldefølsom; et let dækken under 10 °C og tørre, varme hvilepladser er en enkel forbedring. Om sommeren hjælper skygge, ventilation og kølemåtter mod overophedning.
Hold hjemmets indretning stabil; ved nedsat syn hjælper natlys i gange, kontrastmarkører på trappetrin og tydelige dufte ved døråbninger. Sæt børnelåger ved trapper, og undgå adgang til glatte altaner. I haven bør et højt, solidt hegn (helst 1,8–2 m) fastholde sikker fri bevægelse, da byttedrift kan trigges pludseligt – også hos seniorer. Brug sele og langline på åbne arealer uden hegn.
Tilpas fodringsstationen efter hundens komfort: en let forhøjet skål kan hjælpe ved nakke- eller skuldersmerter, men skal vurderes individuelt. Sørg for friskt vand flere steder. Plejen forbliver enkel, men konsekvent: ugentlig børstning, hyppige negleklip (hver 2.–3. uge), potepleje og regelmæssig ørerens. Kort, men hyppig motion (flere 15–30-minutters ture) med blide bakker, varsom trav og kontrollerede spurter i indhegnet område stimulerer både krop og sind; indfør 5–10 minutters opvarmning og let nedkøling. Berigelse med duftlege, targettræning og problemløsningsopgaver imødekommer racens brug af syn, lugt og hørelse, uden unødig belastning.

En struktureret vurdering giver ro og retning. Brug en enkel HHHHHMM-inspireret skala (Smerte, Sult, Hydrering, Hygiejne, Glæde, Mobilitet, Flere gode end dårlige dage), hver scoret 0–10 ugentligt. Notér kommentarer og tendenser, ikke kun øjebliksbilleder. En plan for palliativ støtte kan omfatte multimodal smertebehandling (NSAID efter blodprøver og dyrlægeråd, gabapentin ved neuropatisk komponent, amantadin som add-on), fællesbeskyttelse (omega‑3, ledtilskud), fysioterapi, massage, laser eller akupunktur. Ved kognitive forandringer kan rutine, ro om aftenen, duftberigelse, korte træningspas, kost med MCT og antioxidantstøtte samt medicin som selegilin (ordineres af dyrlægen) gøre stor forskel.
For epilepsi er forudsigelighed, præcis medicinering og en nøje plan for nødsituationer centrale; informer familie og hundepassere skriftligt. Ved synsnedsættelse bevares livskvaliteten med sikre ruter, verbale signaler og faste rutiner. Hold vægten slank – overvægt forværrer smerte og træthed – men undgå muskeltab ved at fastholde protein og blid styrketræning.
Sæt racetypiske mål: ugentlige “sniffaris” i indhegnet område, let lure-coursing-lege med kort line, og social hygge med kendte mennesker. Når skalaen gentagne gange viser lave scorer på smertekontrol, glæde eller mobilitet, og “gode dage” bliver sjældne, er det tid til en etisk samtale om næste skridt. En værdig afslutning bygger på forberedelse: aftal på forhånd sted, tilstedeværelse, sedationsplan og minder, der skal gemmes. Indtil da er konsistens, mildhed og racetilpasset aktivitet nøglestenene i en høj livskvalitet for den ældre Podenco Ibicenco.