Forberedelse før ankomst
En Podengo Portugues er en vågen, intelligent og selvstændig hund fra Portugal, placeret i FCI gruppe 5 (spidshunde og urhunde). Racen findes i tre størrelser: Dværg/Pequeno (ca. 20–30 cm, 4–5 kg), Mellem (40–55 cm, 16–20 kg) og Stor (55–70 cm, 20–25 kg). Pelsen kan være glat/silkeblød eller ruhåret/strid, farverne spænder fra gul og fauve til sort, ofte med hvide aftegninger. Levetiden er typisk 12–14 år. Temperamentet er uafhængigt, vaks og lærenemt, men med en markant byttedrift. Det gør racen nysgerrig og glad for opgaver, men også tilbøjelig til at jage, hvis mulighederne byder sig.
Som førstehundsejer bør du vælge størrelse ud fra din hverdag, din erfaring og dit aktivitetsniveau. Dværgvarianten passer fint i et lille hus, mens mellem og stor kræver mere plads og struktur i hverdagen. Alle størrelser trives med op til en times daglig motion, gerne opdelt og kombineret med næsearbejde og problemløsning.
Sikkerheden starter med et sikkert hjem. Podengoen er agil, kan hoppe højt og mange graver gerne. Planlæg et hegn på mindst 1,5 meter (højere for de større varianter), tjek havelåger, og overvej at sikre under hegnet med nedgravet volierenet 20–30 cm for at forhindre undergravning. Indendørs kan du bruge børnegitre for at skabe rozoner og beskytte hvalpen mod trapper.
Vælg en ansvarlig opdrætter, der er tilknyttet DKK, og som kan dokumentere sundhedstests: hofter (HD, især for mellem/stor), patella-undersøgelse (løse knæskaller, særligt vigtig for dværg), samt øjenundersøgelse (f.eks. PRA/katarakt). Ved omplacering, sørg for en grundig adfærds- og helbredsvurdering.
Tegn ansvar- og sygeforsikring, registrér dyrlæge på forhånd, og book hvalpetjek inden for 48–72 timer efter ankomst. Lav en familiekontrakt: Hvem går ture, hvem træner, hvilke regler gælder (sofa/ej, adgang til have, fodringsrutiner). Forbered en rolig soveplads, hvor hunden kan trække sig tilbage, og planlæg alene-hjemme-træning i små, sikre trin.
Tænk logistik for afhentning: en sikker transportkasse, håndklæde med kendt duft, poser og vand. I koldt, vådt vejr kan en let dækken være en hjælp, især for glathårede individer. Med god forberedelse får din Podengo en tryg start, og du selv et langt lettere første kapitel.
Grundlæggende udstyr
Vælg en komfortabel Y-sele, der giver frie skuldre og kan justeres ved brystkassen; Podengoen har ofte dybt bryst og smal talje, så pasformen er vigtig. En god basisline på 1,5–2 meter samt en 5–10 meters spor-/longline giver sikkerhed under indkaldstræning og i åbne områder. En fløjte til indkald skaber et klart, konsekvent signal, og en let GPS-tracker kan være ekstra sikkerhed for en race med jagtlyst.
En solid, ventileret transportkasse eller et indendørs bur fungerer som hvilezone og tryghedsrum. Brug et skridsikkert, vaskbart underlag (vetbed), så hunden ligger tørt og varmt. I bilen skal hunden sikres med godkendt sikkerhedssele eller fastspændt bur.
Til mental aktivering: snusemåtte, foderbolde, slikkemåtter og puslespil i varierende sværhedsgrad. Podengoen elsker opgaver, hvor næsen bruges – det trætter uden at belaste led. Et par slidstærke tyggelegetøj (f.eks. naturgummi eller sikker, tørret tygge) forebygger kedsomhed.
Plejning kræver basisredskaber: blød kardætsbørste og kam til glat pels; til ruhåret pels desuden trimsten/strigle og en grovkam. En mild hundeshampoo, ørenrens, negleklipper/slibemaskine og tandbørste med enzymtandpasta bør være standard. Podengoen fælder moderat; ugentlig gennembørstning holder pels og hud sund, og tidlig tandrutine forebygger tandsten.
Foderskåle i rustfrit stål med skridsikker bund er praktiske. Overvej slowfeeder til hurtige spisere. Vælg et fuldfoder tilpasset størrelse og alder, og hav altid friskt vand fremme.
Sikkerhed og praktisk: ID-mærke på halsbåndet, korrekt registreret mikrochip, refleks/LED-lys til mørke gåture, flåtfjerner og et lille førstehjælpskit. Indendørs kan børnegitre og hvalpehegn hjælpe med at styre adgang til rum og skabe rolige zoner. Med det rigtige udstyr, der passer til racens kropsbygning og aktivitet, bliver hverdagen både tryggere og lettere.
Første uger hjemme
Start roligt. De første 3–5 dage handler om tryghed, rutine og søvn. Lav en fast dagsrytme: korte ture ud efter søvn, leg og måltider, så renlighedstræningen får gode vilkår. Gå ud til samme sted, ros og beløn straks, når hunden gør sig færdig. Uheld inde håndteres stille: tør op, ingen skældud – læring sker ude.
Kassetræning/burtræning opbygges gradvist: fodr i buret med åben dør, læg tyggeben derinde, og luk kortvarigt, mens du sidder tæt på. Forlæng tiden i små trin, og brug buret som frivillig hvileplads, ikke som straf. Nætter kan blive lettere, hvis buret står tæt på soveværelset i starten.
Socialisering er afgørende mellem ca. 8–16 uger. Podengoen er vaks og selvstændig; den kan blive reserveret, hvis den ikke får gode erfaringer. Introducér nye mennesker, miljøer, lyde og underlag i hundens tempo, altid parret med lækre belønninger. Træn håndtering tidligt: blid berøring af poter, ører og mund med godbidder, så pleje og dyrlægebesøg bliver rutine.
Træning skal være kort, sjov og belønningsbaseret. Lær navn/kontakt, og etabler et sikkert indkald med fløjte på kort afstand, før du øger sværhedsgraden. Brug longline i naturen for at forebygge uønsket jagt. Byttedriften håndteres med management: undgå løs hund nær vildt, træn bytteskifte, og giv kontrollerede jagtlege (f.eks. trækleg med klare regler: startsignal, stopsignal, byt for godbid).
Gøen kan komme af alarmlyst. Forebyg ved at give hjernen opgaver, skærm udsyn, og lær et “tak”-signal: når hunden markerer, kvitterer du roligt, afleder og beløn stilhed. Grave- og hoppeglæde kan kanaliseres til en “tilladt” grube i haven og lave spring i kontrolleret leg.
Motion doseres for alder: Hvalpe følger tommelfingerreglen ca. 5 minutters struktureret aktivitet pr. måned alder, 2–3 gange dagligt, suppleret med fri leg og masser af søvn. Undgå lange løbeture, trapper og glatte gulve i vækstperioden for at skåne hofter og knæ. Voksne Podengoer trives med op til én times daglig aktivitet, gerne fordelt og krydret med næsearbejde, spor, gemmeleg og enkle lydighedsøvelser.
Sundhedspleje: planlæg vaccinationer, chip/registrering og et basis helbredstjek. Hold øje med tegn på hofte- eller knæproblemer (halte, “bunny hop”, pludselig halthed, at benet bæres oppe kortvarigt), og noter eventuelle øjenforandringer (rødme, tåreflåd, usikkerhed i svagt lys). Start tandbørstning 3–4 gange ugentligt, tjek ører ugentligt, og klip negle hver 2.–4. uge. Foderskifte skal ske gradvist over 7–10 dage, og hold hullet hånd om kropsvægt – slank er sund for en aktiv, atletisk race.
Ikke alle Podengoer elsker vand. Introducér vand langsomt, brug gerne vadeområder, og overvej redningsvest ved dybere vand. Tryghed og struktur i de første uger lægger fundamentet for et stabilt hundeliv.
Almindelige begynderfejl
At undervurdere byttedriften. Podengoen er skabt til jagt. Løs hund uden solidt indkald og uden sikker indhegning fører let til udbrydningsforsøg og jagt på vildt. Brug management: hegn, longline og systematisk indkaldstræning.
For meget frihed for tidligt. Unge hunde træffer ikke altid gode valg. Brug børnegitre og hvalpehegn, til du har opbygget vaner for renlighed, tyggeadfærd og ro.
Fysisk overbelastning i vækstperioden. Lange løbeture, trapper og gentagne hop kan belaste hofter og knæ. Prioritér korte, varierede ture på bløde underlag samt mental træning.
At bruge straf for gøen eller jagtadfærd. Det undertrykker signaler uden at løse årsagen. Arbejd i stedet med ro-træning, miljøledelse og beløn alternativ adfærd.
Ensartet, “kedelig” motion. Podengoen trives med opgaver. Kombinér ture med spor, søgelege og simple samarbejdsøvelser – det giver en mere tilfreds hund.
Mangelfuld socialisering. Uden positive erfaringer kan en vaks, selvstændig hund blive reserveret. Planlæg korte, kontrollerede møder med mennesker, miljøer og venlige, trygge hunde.
Forkert udstyr. At gå med halsbånd og stramt snortryk på en ivrigt trækkende hund kan give ubehag. Brug en veltilpasset Y-sele og træn belønnet gå pænt. Undgå flexline i tæt trafik; brug den på åbent areal med god teknik.
At overse pleje og tænder. Ruhåret pels filtrer, hvis den ikke børstes igennem ugentligt. Tandbørstning er ikke valgfrit – start tidligt, forebyg tandsten.
At ignorere tidlige helbredstegn. Let halte, periodisk “trippen” eller modvilje mod at hoppe kan være tegn på patella- eller hofteproblemer. Søg dyrlæge i tide.
Urealistiske forventninger. En Podengo er sjældent en “automatisk løs-hund”. Med tålmodighed, management og træning bliver den en samarbejdende, aktiv familiehund.
Støtte og ressourcer
Søg tidligt mod faglig støtte. Deltag på et belønningsbaseret hvalpehold, og vælg en træner med erfaring i jagtlyst/selvstændige racer. En autoriseret adfærdsrådgiver kan hjælpe med skræddersyede planer for indkald, ro-træning og håndtering af alarmgøen.
Din dyrlæge er central partner. Aftal faste helbredstjek, tandtjek og drøft behovet for specifikke undersøgelser: HD-røntgen (især mellem/stor) efter skeletmodning, patella-check, samt øjenlysning, hvis der er familiær historik. Tal også om vægtstyring og ledvenlig motion.
Forankr dig i racemiljøet. Kontakt Dansk Kennel Klub (DKK) for henvisning til racekyndige opdrættere og specialklubber for spidshunde. Nationale og nordiske Podengo-netværk på sociale medier kan give erfaringsudveksling, træningstips og gåtursfællesskaber – vælg grupper med positiv, faglig tone.
Aktiviteter, der klæder Podengoen: nose work, spor/mantrailing, rallylydighed, tricks, hoopers og moderat agility (med fokus på skånsomhed for unge hunde). Lure- og jagtinspirerede lege kan bruges kontrolleret med klare start/stop-signaler. Planlæg “arbejdsdage” og “hviledage”, så kroppen restituerer.
Praktiske værktøjer: en træningsdagbog til at måle fremskridt, et kamera til alene-hjemme-træning, og en god fløjte til indkald. Overvej desuden at tegne udvidet sygeforsikring, så uforudsete udgifter ved led- og øjensygdomme er dækket.
Endelig, husk livslang læring. En Podengo trives, når hjernen bruges, og samarbejdet med familien udvikles. Små, daglige øvelser, varierede miljøer og venlige forventninger er nøglen til en stabil, glad hund – også for førstehundsejeren.