Podengo Portugues - Allergi og intolerance: Komplet guide

Podengo Português er ikke en hypoallergen race. Som de fleste hunde udskiller den allergener primært via hudskæl (dander), spyt og urin, og proteinerne Can f 1–6 kan udløse symptomer hos følsomme mennesker. Racen findes i tre størrelser og to pelstyper: glathåret og ruhåret. Begge fælder i varierende grad året rundt, dog ofte lidt mindre markant hos den ruhårede, hvor den stride pels kan fastholde skæl tættere på hårstrået. Det nedsætter dog ikke den samlede mængde allergen, men kan påvirke, hvordan allergenet fordeles i hjemmet.

At en hund er lille, betyder ikke nødvendigvis, at den er allergivenlig. Dværgvarianten på 4–5 kg har mindre kropsoverflade og kan derfor udlede lidt færre allergener samlet set, men adfærd, pleje, boligindretning og rengøring har langt større betydning for den reelle eksponering. Den glathårede Podengo kan afgive mere luftbåren skæl ved kraftig fældning eller efter energiske aktiviteter indendørs, mens den ruhårede kan frigive mere skæl under trimning.

Podengoen har opretstående ører med god ventilation, hvilket kan reducere fugtophobning, men allergisk betinget øre- og hudirritation ses stadig, især ved atopi. Pelsen kræver ugentlig pleje, og den ruhårede bør håndstrippes et par gange årligt for at fjerne døde hår uden at irritere huden. Hyppige bade kan midlertidigt nedbringe mængden af allergener på pelsen, men for hyppig vask kan svække hudbarrieren, især hvis der ikke anvendes en mild, fugtgivende hundeshampoo.

Hvis et familiemedlem er allergisk, bør man altid afprøve samvær med både glat- og ruhårede Podengoer i rolige omgivelser, inden man beslutter sig. Reaktionen er individuel, og en realistisk test over flere besøg, eventuelt kombineret med luftrenser og efterfølgende rengøring, giver det bedste beslutningsgrundlag.

Allergihåndtering omkring en Podengo Português omfatter både ejerens eksponering for hundeallergener og hundens egne allergiske tilstande. Racens vågne, selvstændige temperament og moderate motionsbehov (op til 1 time dagligt) spiller ind i planlægningen, fordi god mental og fysisk balance kan dæmpe stressrelateret kløe og overdrevet slikken.

For mennesker med hundeallergi gælder det om at sænke den totale allergenbelastning i hjemmet. Etabler hundefri soveværelse, anvend HEPA H13+ luftrenser i opholdsrum, og støvsug med HEPA-filter 2–3 gange ugentligt, især i et lille hjem, hvor allergener lettere ophobes. Vælg vaskbart hundeudstyr og vask tæpper, betræk og hundesenge ved 60 °C ugentligt. Begræns tunge tekstiler og vælg hårde gulve, hvor det er muligt. Plej hunden udendørs eller i et bryggers, og udskift filtre samt poser regelmæssigt.

Til hunden: Fokus er at reducere kløe, betændelse og sekundære infektioner. Skyl poter og bug med lunkent vand efter gåture i pollensæsonen, og tør grundigt. Brug en mild, parfumefri shampoo, og supplér med en ceramid-holdig conditioner for at styrke hudbarrieren. Hold negle korte for at mindske kløerelaterede skader. Tjek ører ugentligt for rødme og lugt, og anvend en skånsom, pH-afbalanceret ørerens efter veterinær rådgivning. En konsekvent loppeforebyggelse året rundt er afgørende, da loppeallergi kan udløse massiv kløe selv ved få bid.

Træning bør være rolig og belønningsbaseret. Podengoen er intelligent, men kan være uafhængig, så korte, motiverende sessioner med næsearbejde og spor stimulerer uden at skabe stress. En stabil døgnrytme, forudsigelige gåture og et trygt hvilested hjælper med at holde niveauet af kløe- og stressrelateret adfærd nede.

Fødevarerelaterede reaktioner hos hunde opdeles i egentlig fødevareallergi (immunmedieret) og foderintolerance (ikke-immun), som kan give lignende symptomer: kløe, ørerbetændelse, rød hud, tilbagevendende hot spots samt mave-tarmproblemer som diarré, luft i maven og opkast. Hos Podengoen er billedet som hos andre racer, men racens slanke, atletiske bygning gør det ekstra vigtigt at undgå vægttab ved længerevarende diætforsøg.

Guldstandarden for udredning er en streng eliminationsdiæt i 6–8 uger, ofte med hydrolyseret protein eller en nøje udvalgt novel-protein-kilde som f.eks. kanin, and eller vildt, sammen med en veldefineret kulhydratkilde. Kylling og okse indgår ofte i kommercielle produkter og er hyppige syndere; kalkun og kylling krydsreagerer ikke altid, men praktisk erfaring taler for at undgå nært beslægtede proteiner i testperioden. Forvent typisk bedring i mave-tarmsymptomer inden for 2–4 uger og i hudsymptomer inden for 6–8 uger.

Under diæten, giv kun det aftalte foder og tilladte godbidder. Husk, at tyggeben, tandpasta, kapsler, tyggelegetøj med smag og madrester kan sabotere forløbet. Ved succesfuld bedring laves en kontrolleret provokation med den mistænkte proteinkilde for at bekræfte diagnosen. Derefter vælges en langsigtet fodringsstrategi: enten fortsat hydrolyseret diæt, en veldokumenteret allergenbegrænset opskrift, eller en roteret plan med få, veldokumenterede proteiner.

Omega-3-fedtsyrer (EPA+DHA) kan dæmpe inflammation og forbedre hudbarrieren. En praktisk dosis er cirka 50–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag, tilpasset i samråd med dyrlægen. Probiotika med dokumentation til hund kan støtte tarm-hud-aksen. Opbevar tørfoder tørt og lufttæt for at minimere lagermider, og overvej at opdele sække i mindre beholdere. Til en aktiv Podengo med op til 1 times daglig motion, vælg et fuldfoder med moderat energi og dokumenteret hudstøtte, så kropsvægt og pelskvalitet bevares gennem hele forløbet.

Miljøallergener omfatter pollen, husstøvmider, skimmelsvamp og lagermider. I Danmark topper birk og græs i forår og sommer, mens bynke typisk ses sensommer. En Podengo med atopi vil ofte klø mere i sæson, især på poter, bug og omkring øjne og ører. Poterne opsamler pollen som "klæbepuder", og simple rutiner kan markant reducere belastningen.

Efter gåturen, skyl poter i lunkent vand og dup tørre. En skånsom potevæske med mild antiseptika kan anvendes efter aftale med dyrlægen ved tendens til gær. Brug eventuelt en barriere-balm før tur på tørre, varme dage eller saltede vinterfortove. Undgå højt græs i højsæsonen, og planlæg længere ture, når pollenbelastningen er lavest (tidlig morgen efter regn).

Indendørs, hold relativ luftfugtighed omkring 40–50 % for at begrænse husstøvmider. Anvend HEPA H13+ luftrenser i stue og soveværelse, og støvsug 2–3 gange om ugen. Vask hundesenge og tæpper ved 60 °C ugentligt. Hårde gulve, enkle møbler og færre tunge gardiner gør den daglige rengøring lettere, hvilket er en fordel i et mindre hjem. Undgå parfumerede rengøringsmidler og aerosoler, der kan irritere luftveje og hud.

Opbevar tørfoder i lufttætte beholdere, og afslut en sæk inden for 4–6 uger for at minimere lagermider og oxidation. Ved høj skimmelbelastning i kældre, flyt hundeseng og opbevaring til et tørt rum. Grooming kan med fordel foregå udendørs eller i et bryggers for at holde luftbårne allergener fra opholdsrum. Husk, at selvom Podengoen generelt er komfortabel med kortere pelspleje, kræver den ruhårede variant regelmæssig håndtrimning, som bør planlægges, så støv og hår ikke spredes i hjemmet.

Veterinær udredning begynder med en grundig anamnese, hud- og øreundersøgelse og eventuelt cytologi for at påvise bakterier (typisk Staphylococcus pseudintermedius) og gær (Malassezia). Ved mistanke om atopi kan serum-IgE-test eller intradermal test bruges til at skræddersy allergenspecifik immunterapi (ASIT). ASIT er den eneste behandling, der kan ændre sygdommens forløb, og omkring 60–70 % opnår tydelig bedring over måneder.

Symptomatisk behandling omfatter moderne kløestyring: oclacitinib (Apoquel) virker hurtigt og er velegnet til kort- og mellemlang sigt; lokivetmab (Cytopoint) er et monoklonalt antistof mod IL‑31 med virkning i 4–8 uger og få systemiske bivirkninger; ciclosporin kan være effektivt ved kroniske tilfælde; glukokortikoider bruges helst kortvarigt ved akutte opblusninger. Antihistaminer har variabel effekt hos hund, men kan indgå som add-on. Essentielle fedtsyrer og barrierereparerende topika kan reducere behovet for systemiske lægemidler.

Sekundære infektioner skal altid behandles målrettet: topikale antiseptiske shampooer (klorhexidin, eventuelt kombineret med miconazol) 2–3 gange ugentligt i aktive faser, og øredråber med passende antibiotika/antimykotika efter dyrkning og resistens ved recidiver. Stram loppeprofylakse (f.eks. isoxazoliner) er afgørende ved loppeallergi.

Husk sammenhængen til racens øvrige helbred: Podengoen kan have patellaluksation, hoftedysplasi og øjenproblemer. Smerte fra led kan øge slikken og kløen; samtidig kan NSAID-behandling give mave-tarmbivirkninger, som kan forveksles med foderintolerance. Ved vedvarende tåreflåd eller røde øjne, udeluk primære øjensygdomme, før symptomerne tilskrives allergi.

En praktisk plan inkluderer regelmæssige opfølgningsbesøg, objektiv scoring af kløe (0–10), fotodokumentation, vægtkontrol og finjustering af diæt, miljø og medicin. For en vågen, intelligent Podengo er tidlig indsats og konsekvent, enkel daglig rutine nøglen til varig kontrol.