Hvalpevejledning: Valg af Portuguese Pointer hvalp

Portuguese Pointer, også kendt som Perdigueiro Português, er en mellemstor, meget menneskekær jagthund fra Portugal. Racen er sjælden i Danmark, hvilket betyder, at du ofte må vente på det rette kuld. Start med at finde en opdrætter, der er tilknyttet Dansk Kennel Klub (DKK) og dermed FCI. Racen hører hjemme i FCI gruppe 7 (stående jagthunde), og seriøse opdrættere prioriterer både sundhed, temperament og arbejdsanlæg.

Bed om dokumentation for forældredyrenes sundhedsstatus: hofter (HD) og albuer (ED) med kendte FCI-resultater, patellaluksation-undersøgelse samt en aktuel generel helbredsattest. Da autoimmune lidelser er beskrevet i racen, er det en fordel, hvis opdrætteren kan fremvise en nyere skjoldbruskkirtelprofil (thyroidea) på avlsdyr. Spørg også til øjenundersøgelse hos specialdyrlæge (ECVO), selv om der ikke nødvendigvis foreligger en racekravsliste.

Vurder opdrætterens miljø og praksis. Hvalpene bør vokse op i et rent, hjemligt miljø med daglig menneskelig kontakt, gradvis eksponering for lyde, underlag og milde udfordringer. En god opdrætter kan beskrive hvert enkelt hvalps styrker, energiniveau og følsomhed, og de matcher aktivt hvalp med familie. Der bør være gennemsigtighed omkring racens behov: høj daglig motion, mental aktivering (scent work, markering, ro på post) og konsekvent indkaldstræning.

Gennemgå kontrakt og forventninger. DKK-stambog, købsaftale, sundhedsbog/EU-pas, chipregistrering i Dansk Hunderegister og vaccinations- samt ormekurshistorik skal være på plads. Seriøse opdrættere tilbyder livslang support og en tydelig tilbagekøbsklausul, hvis livet ændrer sig. Forvent, at hvalpe først flytter ved mindst 8 uger. Spørg til socialiseringsplanen fra 3–8 uger, herunder korte bilture, rolig håndtering, negleklip og tidlige næselege, som passer særligt godt til en næsestærk stående hund.

Inden for et kuld på typisk 5–8 hvalpe handler valget om at matche temperament, aktivitetsniveau og dine mål. Portuguese Pointer er kærlig, intelligent og energisk, og den trives i aktive hjem med struktur. Når du besøger kuldet, så observer over tid og i forskellige situationer.

Adfærd: Se efter nysgerrighed, social kontaktvilje og evne til at falde til ro efter leg. En god familieegnet hvalp søger mennesker frivilligt, afprøver miljøet med tryghed og kan skifte fra aktivitet til hvile på få minutter. Undgå hvalpe, der konsekvent virker ekstremt nervøse eller ikke kan disengagere fra jagtleg.

Naturlige anlæg: Test næsearbejde i en legende form. Skjul en godbid i et håndklæde og se, om hvalpen kobler næsen til opgaven. Rul en let, blød bold og vurder interesse og hentevilje – ikke som en prøve i perfektion, men som indikator for samarbejde. Piv en fuglevinge eller et stoflegetøj over jorden og se, om hvalpen peger (fryser) kort; mange gør det spontant, men manglende markering er ikke diskvalificerende hos en 7–8 uger gammel hvalp.

Fysik og sundhedsindtryk: Kig efter klare øjne, rene ører, blank kort pels og elastisk hud. Poternes form bør være kompakt med gode trædepuder, halen bæres naturligt, og bidet bør være saksebid. Let proportionering og fri, ubesværet bevægelse er vigtige for en mellemstor, atletisk hund på 16–27 kg. Spørg, hvilken hvalp opdrætteren selv ville vælge til førstegangs-ejer – den viden er guld værd i en sjælden race.

Selv om Portuguese Pointer generelt er robust, bør du tage racens kendte risikoområder alvorligt: hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi, patellaluksation og enkelte autoimmune tilstande (fx thyroiditis). Kræv dokumentation på forældredyr: officielle HD/ED-resultater (gerne A/B hofter, frie albuer), patellatjek hos dyrlæge og en nyere helbredsattest. Spørg til familiens forekomst af autoimmune sygdomme, og om der er taget blodprofil/thyroideatal på avlsdyr.

Hvalpens sundhed ved overdragelse bør inkludere: dyrlægetjek med skriftlig attest, første vaccination, chipmærkning og registrering, ormekur efter schema samt sundhedsbog. Bed opdrætteren vise vægtkurve og fodringsplan; for hurtig vækst øger ledstress i en aktiv mellemstor race. Hold hvalpen slank, brug et fuldfoder til hvalpe af mellem/store racer, og undgå calciumtilskud – balanceret foder rummer, hvad der skal til. Omega-3-kilder (fiskeolie i korrekt dosis) kan støtte led og hud.

Forebyggelse i dagligdagen: Undgå gentagne høje belastninger i opvæksten – ingen trapperæs, hårde langløb eller glatte gulve. Brug tæpper på glatte overflader og korte, hyppige gåture (tommelregel: ca. 5 minutter pr. måned af hvalpens alder, 2–3 gange dagligt) plus næselege og let lydighed. Tjek hæfter og tæer efter terræntræning. Rens ører ugentligt; hængende ører kan disponere for ørebetændelse, særligt hos hunde, der elsker vand.

Forsikring og screening fremadrettet: Tegn udvidet sygeforsikring tidligt. Planlæg neutral og rolig røntgen-screening for hofter/albuer, når din dyrlæge anbefaler det (typisk efter skeletmodning). Overvej en årlig baseline-blodprofil hos aktive jagthunde for tidlig opsporing af afvigelser.

En enkel, begynder-venlig temperamenttest kan hjælpe dig med at matche den rette Portuguese Pointer til din hverdag. Test i et stille lokale, og gentag gerne kortvarigt i et nyt miljø samme dag – stabilitet er vigtigere end et enkelt øjebliksbillede.

Socialt engagement: Sæt dig på gulvet og ignorer hvalpen i 30 sekunder. Notér, om den opsøger dig venligt, sætter sig for at få kontakt, eller om den presser hårdt på. En god allround-hvalp vælger kontakt uden at være pågående.

Håndtering: Løft forsigtigt en pote, kør fingrene over ører og hale, og hold let om brystet i 3–5 sekunder. Hvalpen må gerne protestere lidt, men skal falde hurtigt til ro og søge dig igen. Det tyder på samarbejdsevne og moderat følsomhed – velegnet for førstegangsejere.

Lydfølsomhed og recovery: Tab en ske i gulvet eller bank let på en dør. En egnet hvalp kan forskrækkes kort, orienterer sig og er tilbage i leg inden for 10–20 sekunder. Stående jagthunde skal kunne arbejde under distraktioner, så hurtig recovery er et plus.

Næse- og jagtlege: Træk et legetøj over gulvet og stop – se efter en kort “frys” (markering). Læg et par godbidder i en lille bane, og vurder, om hvalpen sætter næsen i sporet og arbejder fokuseret. Test også bytteoverdragelse: Byt legetøjet for en godbid; en villighed til at slippe og forhandle varsler god apporttræning.

Afslut med ro: Sæt hvalpen i en valpegård med et tyggeben i 2–3 minutter. Evnen til at selvregulere er vigtig i en energisk race, der ellers let “kører op” i hjemmet.

Læg en klar plan, før du sætter dig på venteliste. Definér dine mål: familiehund, jagt, nose work, spor eller en aktiv makker til friluftsliv. Portuguese Pointer er ikke hypoallergen, har kort, tæt pels med lavt plejebehov, og farverne spænder typisk fra lys til mørk gul/fawn, med eller uden hvide aftegninger. Racen er som voksen ca. 20–22 tommer høj og 16–27 kg, og mange er trygge i vand. Den kræver dagligt 60–90 minutters kvalitetsmotion som voksen plus mental aktivering; i hvalpealderen styres belastning efter alder.

Trin-for-trin:
1) Research og kontakt: Find DKK-tilknyttet opdrætter, bed om sundhedsdokumentation og en socialiseringsplan. Besøg tidligt.
2) Venteliste og depositum: Forstå vilkår, refusion og prioritering. Seriøse opdrættere matcher hvalp efter behov – ikke først-til-mølle.
3) Valg af hvalp: Brug observationer, temperamenttest og opdrætterens anbefaling. Vælg ikke kun “den mest aktive”; vælg den, der passer din hverdag.
4) Forbered hjemmet: Indkøb sele, to liner (langline til indkald), bur/valpegård, skridsikre tæpper, tyggeben, foder, ID-mærket halsbånd og let regndæk.
5) Overdragelse: Få købsaftale, stambog, sundhedsbog/EU-pas, chipnummer og vaccinations- samt ormekurshistorik. Aftal første dyrlægetjek inden for 48 timer.
6) Første 4 uger: Fokus på søvn, renlighed, alene hjemme-træning i små trin, indkald med langline, næselege og korte miljøture. Undgå hundeskov og hårdt underlag; vælg sikre, rolige miljøer.

Økonomi og netværk: Forvent en pris i niveauet 12.000–20.000 kr. i Danmark for en DKK-stambogsført hvalp, afhængigt af meriter og omkostninger. Søg fællesskab i specialklubber for kontinentale stående hunde og lokale træningsforeninger – det giver både sparring og gode træningsrammer til en samarbejdende, næsestærk race.