Presa Canario vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Presa Canario er en stor, kraftig molosser fra De Kanariske Øer (FCI gruppe 2, sektion 2.1), og dens korte, glatte pels uden nævneværdig underuld giver kun begrænset isolering i koldt, fugtigt klima. Den store kropsmasse hjælper med varmebevarelse, men vind, regn og frost går hurtigt igennem, især over bryst, bug og lår. Det betyder, at racen generelt klarer sig fint ved kølige temperaturer og korte ophold i let frost, men kan blive nedkølet ved længere ophold under 0 °C, særligt i blæst eller vådt føre.

Kend de tidlige tegn på kuldestress: småskælven, stiv eller lav haleføring, løftede poter, usikker gang, piben eller pludselig modvilje mod at gå videre. Mere alvorlige tegn er sløvhed, desorientering, kold hud på ører og flanker, samt langsom reaktion på kommandoer. Hypotermi udvikler sig ofte snigende på blæsende, våde dage, fordi fordampningskulde fra våd pels accelererer varmetab. I Danmark er grænsen for mange Presaer, uden dækken, omkring 0 til –5 °C ved tør vindstille luft; i våd blæst vil komfortgrænsen ligge højere.

Racens rolige, selvsikre temperament betyder, at den ofte bider tænderne sammen og “går med” ejeren, selv når den fryser. Det stiller krav til dig som fører: Du skal være den proaktive, der vurderer underlaget, vindchill og varighed, og som afbryder i tide. Akklimatisér gradvist ved sæsonskiftet: korte, hyppige ture, tørt dækken på regnfulde dage, og pauser til at varme op i læ. Hold særligt øje med unge hunde i vækst og seniorer; begge grupper køler hurtigere og belaster led og sener mere på glatte underlag. Endelig kan afkortede ører og hudfolder omkring snudepartiet blive kolde og irriterede; tør og lun efter udendørs aktivitet, så kuldepåvirket hud ikke sprækker eller bliver inflammeret.

Selvom Presa Canario ikke er en “dækken-race” per se, giver funktionelt vinterudstyr markant komfort og sikkerhed. Et godt dækken skal dække brystben, skuldre og lænd, have vind- og vandafvisende yderlag (softshell eller ripstop) og åndbar, lun inderside (fleece eller uldblanding). Pasformen er afgørende: fri skulderrotation, ingen gnidning i armhuler, og korrekt længde til midt på halen. Til regn og slud prioriteres vandtæthed og et hurtigtørrende for, mens tør frost kan klares med lettere softshell.

Hundestøvler eller potesokker er nyttige ved skarpt vejgreb på is, ved vejsalt og på meget kolde overflader. Vælg modeller med skridsikker sål og højt skaft, og træn tolerancen indendørs i korte intervaller, før du tager dem i brug ude. Alternativt kan potebalsam med voks beskytte mod salt og isklumper; påfør 10–15 minutter før turen, og vask poterne rene bagefter.

Synlighed er et vintermust. Refleksvest, LED-lys på halsbånd eller sele og lys i linen forbedrer sikkerheden i mørket. Vælg en robust Y-sele, der fordeler trykket jævnt, og undgå tynde liner, der fryser stive. Et kort, skridsikkert håndtag kan hjælpe ved glatte passager. Medbring et let mikrofiberhåndklæde i lommen til hurtig aftørring af bryst og poter, og et sammenfoldeligt tæppe i bilen for at undgå nedkøling efter træning. Til hudpleje i fyringssæsonen kan en fugtgivende, parfumefri balsamspray for pelsen og en skånsom potecreme forebygge tørhed og revner. Husk at udstyret skal kontrolleres jævnligt for slid, især syninger og velcro, der svækkes af salt og fugt.

Presa Canario har brug for op til cirka en times daglig motion, men om vinteren bør den fordeles i kortere, mere fokuserede pas, så hunden ikke nedkøles. Tænk i kæder af kvalitet: 10 minutters opvarmning med roligt trav og snusearbejde, 15–20 minutters målrettet aktivitet, og 5–10 minutters nedtrapning. Undgå eksplosive bevægelser på is og hårdt frossent underlag; hop, skarpe vendinger og boldkast kan forværre belastningen på skuldre, albuer og hofter.

Skab læ og friktion, når du kan: vælg skovstier frem for åbne marker på blæsende dage, og brug pigsåler selv, så du kan gå sikkert og roligt uden at trække i selen. Mentale aktiviteter er guld om vinteren. Lav korte spor i skovbunden, leg “find det” i haven, eller træn præcisionsøvelser som lineføring, targeting og næsedut. Indendørs kan du lave balanceøvelser på skridsikre puder eller sammenrullede tæpper, simple cavaletti i lav højde og kropskontroløvelser, der styrker muskulatur omkring skuldre og hofter uden at overbelaste leddene.

For at beskytte mod Gastrointestinal Dilatation-Volvulus (GDV/mavedrejning) bør hård aktivitet undgås 60 minutter før og 90 minutter efter måltider. Planlæg fodring og tur efter en fast rytme, så fordøjelsen er forudsigelig. Vurder dagsformen og vejret: på dage med slud og blæst er to gange 20–25 minutter ofte rigeligt, suppleret med 15–20 minutters indendørs hjernegymnastik. Afslut altid udepasset med rolig gang, og tør bryst, bug og poter, så hunden ikke fortsat afgiver varme gennem våd pels.

Presaens store vægt lægger tryk på poter og led, og vinterens underlag øger friktionen og risikoen for småskader. En fast pote-rutine gør en stor forskel. Klip kløerne så de netop ikke rammer underlaget i stående position; lange kløer reducerer grebet og belaster tæernes senefæster. Trim eventuelle hårduske mellem trædepuder let ned, så sne og is ikke pakker sig. Inden turen kan du massere en tynd film potebalsam ind; den virker som barriere mod salt og fugt. Efter turen skylles poter og nedre ben i lunkent vand for at fjerne salt og smuds, og tørres grundigt – også mellem trædepuderne.

Hold øje med rødme, sprækker eller ømhed, som kan være tegn på pododermatitis. En mild klorhexidin-sæbevask en til to gange ugentligt kan være relevant ved tendens til irritation, men afstem altid med dyrlægen, hvis symptomerne varer ved. Ved hård frost eller meget saltede fortove er støvler et godt supplement; start træningen indendørs med 30–60 sekunder ad gangen, ros og belønning, og øg varigheden gradvist, så hunden går naturligt i dem.

Giv hunden tid til at akklimatisere sig, når I kommer ud af en varm bolig – trædepuder udvider sig i varme og bliver mere følsomme for kuldechok. Vælg ruter med varierende, men sikre underlag: skovbund, kort grus og skridsikre stier. Undgå skarp vejgrus, der kan lave mikroflænger. Et sidste, men vigtigt punkt: Lad ikke hunden slikke overskydende salt af poterne; det irriterer maven. Tilbyd i stedet lidt lunkent vand efter aftørring, så eventuelt salt skylles naturligt ned.

Indendørs restitution er fundamentet for en sund vinter. Placér en ortopædisk seng med memory-skum i et trækfrit hjørne, helst med isolering fra gulvet; store, tunge hunde som Presa Canario får lettest trykpunkter over bryst og hofter på kolde, hårde gulve. Læg skridsikre løbere på glatte gulve for at beskytte hofter og albuer, og brug ramper eller lave trin ved sofa og bil, så spring minimeres – en klar fordel ved forebyggelse af hofte- og albueledsdysplasi.

Hold indeklimaet jævnt: 18–21 °C og relativ luftfugtighed omkring 40–55 % mindsker tør hud og statisk pels. En luftfugter kan være nyttig i fyringssæsonen. Smør eventuelt tørre hudområder let med en veterinærgodkendt fugtcreme, og børst ugentligt for at fordele hudens naturlige olier.

Ernæring i vinterhalvåret handler om balance. De fleste Presaer, der er meget inde og har korte ture, behøver ikke flere kalorier; nogle, der opholder sig mere ude, kan have gavn af 5–10 % justering opad. Hold huld cirka 4–5/9. For at reducere risikoen for GDV fodres i 2–3 mindre måltider, undgå store mængder vand og intens leg lige før/efter fodring, og brug gerne slowfeeder. Nuanceret forskning tyder på, at hævede skåle kan øge GDV-risiko hos visse store racer; brug standardhøjde, medmindre dyrlægen anbefaler andet.

Planlæg regelmæssig, lavintens ledpleje: blide stræk, let massage af store muskelgrupper og korte, hyppige gåture på skridsikkert underlag. Omega-3 fra fisk kan støtte led og hud; drøft dosering med dyrlægen. Sørg for ferskvand ved stuetemperatur – mange drikker bedre af let lunkent vand om vinteren. Afslutningsvis er forebyggelse af kedsomhed vigtig for en viljestærk, rolig Presa: daglige næselege, tyggelegetøj af god kvalitet og korte lydighedssekvenser giver mental tilfredsstillelse uden kuldepåvirkning.