Nødsituationer med Puli: Beredskab og førstehjælp

En Puli kræver en målrettet førstehjælpskasse, fordi den snørede dobbeltpels kan skjule skader, holde på fugt og gøre bandagering vanskelig. Opbevar kassen et fast sted, der er let tilgængeligt, og gennemgå indholdet hvert kvartal. Følgende bør indgå: - Sterile saltvandsampuller (0,9 % NaCl) til skylning af øjne og sår. - Klorhexidin 0,05 % eller fortyndet jod til huddesinfektion. - Non-adhesive kompresser og net- eller rullebandage (cohesive), der ikke klistrer til snorene. - Selvklæbende, elastisk bandage (vet wrap), gaze og trekantet tørklæde til improviserede seler. - Saks med afrundet spids samt en lille snor-separator/kam, så enkelte snore kan frigøres ved sår, uden at du klipper unødigt. - Pincet og flåtfjerner. - Engangshandsker, engangsmundkurv eller blød snude-løkke til sikker håndtering. - Digitalt termometer, smøremiddel og alkoholservietter til desinfektion. - Sterile øjenskyllekapper og øjensmøremiddel (kun til kortvarig beskyttelse efter rådgivning). - Majsstivelse eller blodstandsende pulver til negleblødning. - Små støvler/pote-sokker til beskyttelse mod varme overflader og efter småskader. - Alu- eller køletæppe samt en foldbar skål og vandflaske, da Puli let overopheder i fuld pels. - Mikrofiberhåndklæder til hurtig aftørring, når snorene er blevet våde, så hudmiljøet holdes tørt. - 3 % brintoverilte kan være nyttig til induktion af opkast, men må kun bruges efter udtrykkelig dyrlægeanvisning. - Liste med lokale dyrlægevagter, giftlinjer og din hunds journalnumre. Vælg altid materialer, der ikke filtrer pelsen, og tænk i lag: polstring mod huden, non-adhesive kontaktflade, dernæst en stabiliserende, selvklæbende yderbandage. Hav en separat “vådpose” med zip-poser til forurenede materialer, så du undgår at sprede toksiner eller blod i hjemmet og bilen.

Hedeslag/overophedning: Puliens tætte, snørede pels isolerer effektivt, men kan også holde på varme og fugt. Symptomer er kraftig gispen, rødme i tandkød, svaghed, desorientering og evt. opkast. Flyt straks hunden i skygge, begynd aktiv nedkøling med lunkent vand på bug og lyske, og brug ventilator. Undgå iskoldt vand, da det kan give karsammentrækning. Kontakt dyrlæge, hvis temperaturen er over 40,0 °C, eller symptomerne ikke bedres hurtigt. Vandrelaterede problemer: Våd pels bliver tung, hvilket øger risikoen for udmattelse og nedsynkning. Brug altid svømmevest ved åbent vand, hold svømning kort, og tør snorene grundigt efterfølgende for at forebygge “hot spots”. Øjenproblemer: Hår kan irritere øjne, og kontakt med grene på tur kan give rifter. Tegn er blinke, tåreflåd, lysskyhed og gniden. Skyl med saltvand, undgå at lade hunden klø, og søg dyrlæge samme dag. Vær opmærksom på racens risiko for Progressive Retinal Atrophy (PRA), som giver gradvis nedsat mørkesyn; pludselig panik i mørke kan udløse ulykker, så sørg for god belysning på aftenture. Gastrointestinale hændelser: Indtag af fremmedlegemer eller mave-tarm-irritation kan give opkast/diarré. Fjern adgang til mad i 6-8 timer (ikke vand), overvåg hydreringsstatus, og kontakt dyrlæge ved blod, sløvhed eller gentagne opkast. Allergiske reaktioner: Bi- og hvepsestik kan give hævelser, nældefeber og i sjældne tilfælde anafylaksi. Køl hævede områder, undgå at manipulere stedet, og søg akut hjælp ved vejrtrækningsbesvær eller kraftig ansigtshævelse. Traumer og forstuvninger: Som kvik hyrdehund kan Puli forstrække sig ved leg. Halthed, smertereaktion eller uvillighed til at bevæge sig kræver ro, kold kompres 10-15 min ad gangen og dyrlægevurdering, hvis symptomer varer over 24 timer. Flåter og græsaks: Den snørede pels skjuler let flåter og aks i armhuler, lyske og mellem tæer. Tjek efter hver tur, fjern flåter med flåtfjerner, og søg hjælp, hvis et aks har penetreret hud eller øje.

Typiske toksiner omfatter chokolade, vindruer/rosiner, xylitol (sukkerfri tyggegummi og bagværk), rottegift, sneglegift, ibuprofen/paracetamol, nikotin, cannabis, antifrostvæske samt enkelte stueplanter. Puliens sorte pels kan skjule opkast eller spild, så gennemgå altid omgivelserne systematisk. Trin-for-trin: 1) Stop eksponeringen. Fjern tygget materiale, luk hunden bort fra kilden, og gem emballage og rester. 2) Ring straks til dyrlæge eller giftlinje, og oplys art, mængde, tidspunkt, hundens vægt (typisk 10-15 kg for Puli) og symptomer. 3) Induktion af opkast må kun ske på anvisning. Hvis anbefalet, er 3 % brintoverilte typisk 1–2 ml/kg p.o. op til maks. 45 ml, én gang, med evt. gentagelse efter 10-15 min, hvis ingen effekt. Hold hovedet lavt, så aspiration undgås, og stop ved neurologiske symptomer eller hvis der er ætsende stoffer involveret. 4) Aktivt kul gives kun efter professionel vurdering, da dosering og kontraindikationer varierer. 5) Hudeksponering: Bad med lunkent vand og mild opvaskesæbe, massér skånsomt ind i snorene, skyl meget grundigt, og tør i dybden med mikrofiber og kølig luft, så fugt ikke indkapsles. 6) Overvåg vejrtrækning, puls, bevidsthedsniveau og tandkødets farve; notér ændringer tidsmæssigt. Søg akut hjælp ved rystelser, kollaps, blodig diarré, kraftig savlen eller kramper. Særlige bemærkninger: Xylitol kan give livstruende hypoglykæmi og leverskader, hvorfor øjeblikkelig klinisk behandling er påkrævet, også uden symptomer. Vindruer/rosiner kan give akut nyresvigt; ingen sikker minimumsdosis er kendt. Ved mistanke om rottegift bør blodets koagulation testes i dagene efter eksponering. Transportér hunden sikkert, og medbring al dokumentation, så behandlingen kan målrettes hurtigt.

Sår og hud: Del forsigtigt snorene omkring læsionen ved at “åbne” dem med fingrene eller en bredtandet kam. Klip kun enkelte snore, når det er nødvendigt for at få adgang, og gem afklippede stykker til senere re-snøring. Skyl med saltvand, desinficér med klorhexidin 0,05 %, dup tørt, og læg en ikke-klæbende kompres direkte på såret. Stabilisér med let polstring og en selvklæbende yderbandage, men undgå at stramme over leddene. Tjek bandagen to gange dagligt for fugt og lugt; i en Puli kan vådvarme hurtigt give “hot spots”. Bid- og stiksår: Selv små puncturer kan være dybe. Skyl, dækk sterilt, og søg dyrlæge samme dag for sårrevision og evt. antibiotika. Negle: En revet negl bløder kraftigt. Rens, pres majsstivelse/blodstoppende pulver på, og beskyt med en lille pote-sok. Hold ro i 24 timer, og få neglen kontrolleret. Øjne: Ved mistanke om hornhindesår (smerte, kniben, tåreflåd), dækk øjet løst med steril gaze fugtet med saltvand, brug krave for at forhindre kløen, og kør til dyrlæge. Ledsmerter/forstuvning: Hvile, køl 10-15 minutter ad gangen i de første 24 timer, og undgå glatte gulve. Brug sele ved korte tisseture. Mistænkes fraktur, må du ikke forsøge at reposisjonere; stabilisér med en improviseret skinne kun hvis du er trænet, ellers hold hunden i ro og transportér forsigtigt. Varmerelateret hudirritation: Efter bad eller regn, adskil snorene i lag, så fugten ikke indkapsles mod huden. Brug kølig luft, ikke varm føn. Forebyg ved at holde snorene moderate i længde omkring problemområder som armhuler og lyske. Foxtails/græsaks: Fjernes straks; sidder de dybt, eller er øjet involveret, skal dyrlægen til. Brug aldrig pincet i øregangen hjemme. Forbrændinger af poter: Skyl med køligt vand, dæk løst, og brug pote-sokker; undgå salver, før dyrlægen har set det.

Hav altid dyrlægevagtens telefonnummer synligt, og gem det i din telefon. Søg straks dyrlæge ved: vejrtrækningsbesvær, kollaps, kramper, vedvarende opkast/diarré med blod, mistanke om forgiftning, temperatur over 40,0 °C eller under 37,5 °C, dybe sår, øjenskader og ved smerte, som ikke kan kontrolleres. Når du ringer, skal du kort beskrive race (Puli), vægt, symptomer, varighed, kendte sygdomme og medicin, hvad du allerede har gjort, samt hvornår I kan være fremme. Optag en kort video af symptomerne (halthed, vejrtrækning), hvis det er muligt. Transport: Hold hunden varm eller kølig efter behov, læg den på en skridsikker overflade, og brug sele eller bur for at undgå yderligere skader. Undgå at dække snuden; god ventilation er vigtig, især hos en Puli med tung, våd pels. Efterbesøg: Få skriftlige hjemmeråd og doseringsplaner, og planlæg opfølgning. For racen er det klogt med regelmæssige øjenundersøgelser for tidlig opsporing af Progressive Retinal Atrophy (PRA) og baseline-øjenstatus, gerne ved en øjenspecialist. Overvej DNA-test, hvis den tilbydes, og planlæg ture i god belysning, hvis natteblindhed opstår, så ulykker forebygges. Tal desuden med dyrlægen om forebyggelse af varmeproblemer, ørepleje under snorene, vægtkontrol og tandprofylakse. Hav et “nød-kort” i pungen og på hundens halsbånd med kontaktoplysninger, medicinallergier og forsikringsdata. Et foto af din Puli uden lang pels kan hjælpe ved efterlysning. Lav en årlig beredskabsgennemgang: opdater førstehjælpskassen, repeter hjerte-lungeredning på hund via kursus, og tjek, at alle numre og adresser er aktuelle.