Puli hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En Puli er kvik, loyal og ofte lidt reserveret over for fremmede, og netop derfor er tryghed omkring dyrlægebesøg afgørende. Planlæg faste kontroller, så din hund lærer rammerne at kende, og så eventuelle problemer opdages tidligt. Hvalpe ses typisk ved 8, 12 og 16 uger, derefter ved 6 og 12 måneder. Voksne Pulier bør tilses mindst én gang årligt, mens ældre hunde fra cirka 7–8 år har fordel af et sundhedstjek hver sjette måned. Ved hvert besøg gennemgår dyrlægen vægt og kropskondition, tænder og tandkød, hjerte og lunger, bevægeapparat (hofter og knæ), ører samt hud og snører.
Puliens særprægede, snørede pels kræver, at dyrlægen får adgang til huden. Adskil derfor snører omkring ører, øjne og ved halsen inden besøget, så undersøgelsen bliver skånsom og grundig. Medbring gerne en frisk afføringsprøve til parasitkontrol, en liste over foder, tilskud og eventuelle mediciner, samt noter om adfærdsændringer (for eksempel lydfølsomhed eller nedsat natteorientering). Fordi racen har risiko for arvelige øjenlidelser som Progressive Retinal Atrophy (PRA), er regelmæssige øjenundersøgelser, herunder øjenlysning, særligt relevante.
Adfærdsforberedelse betaler sig. Træn hjemme, at din Puli roligt kan få løftet læberne, kigget i ørerne og berørt poter og hale, så håndteringen i klinikken bliver mindre stressende. Beløn med små, bløde godbidder, og medbring en skridsikker måtte fra hjemmet, så din hund står stabilt på klinikkens gulv. Husk, at Puliens pels kan skjule småbylder, rifter eller hotspots, og at let lugtforandring, fugt eller kløe kan være første tegn på hudproblemer. Jo mere systematisk du er med regelmæssige kontroller, desto bedre kan du forebygge og håndtere de få, men vigtige racetypiske risici.

Et veltilrettelagt vaccinationsprogram er nøglen til at beskytte din Puli mod alvorlige, smitsomme sygdomme. Kernevacciner i Danmark omfatter som udgangspunkt hundesyge (CDV), smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV-2), parvovirus (CPV) og ofte parainfluenza (CPi) – samlet giver mange klinikker DHPPi. Hvalpe vaccineres typisk ved 8, 12 og 16 uger, får en revaccination omkring 12 måneder, og derefter som regel hvert tredje år for kernevacciner, afhængigt af vaccine og dyrlægens vurdering.
Leptospirose anbefales oftest årligt i Danmark, fordi bakterien trives i fugtige miljøer og kan smitte fra gnavere og stillestående vand. Bor din Puli bynært, går den i hundeskov, eller rejser den med på ture med søer og åer, er leptovaccination særligt fornuftig. Kennelhoste (Bordetella bronchiseptica ± parainfluenza) gives årligt eller efter behov, især hvis hunden går til træning, på pension eller møder mange artsfæller. Rabies er lovpligtig ved udlandsrejser; regn med gyldighed i op til tre år afhængigt af vaccine, og husk EU-kæledyrspas og korrekt mikrochip.
Vedligeholdte vacciner beskytter ikke blot din hund, men reducerer også smittetryk i lokale hundemiljøer. Hvis du overvejer antistofmåling (titer-test) for kernevacciner, kan det være et supplement i særlige situationer, men erstatter ikke lovkrav ved rejse eller pension. Efter vaccination kan din Puli virke træt et døgns tid, og der kan være ømhed ved stikstedet. Fordi snører kan skjule hævelse, er det klogt, at du efterser huden der, hvor dyrlægen har vaccineret. Skulle din hund få kraftig hævelse i ansigtet, nældefeber, opkast eller kollaps, kontakter du straks dyrlægen, da det kan være tegn på en sjælden, allergisk reaktion.

Forebyggelse er særligt vigtig for Puli, fordi den snørede pels kan skjule tidlige tegn på problemer. Parasitter først: Flåter er udbredte i Danmark fra tidligt forår til sen efterår. Vælg et effektivt flåt- og loppemiddel i samråd med dyrlægen. Ved spot-on er det afgørende, at midlet påføres direkte på huden – skil snørerne ad i en ben-til-skind-skille, så væsken ikke blot bliver i pelsen. Tabletter er et godt alternativ, hvis pelsen gør topikal påføring upraktisk. Rejser I til Sydeuropa, drøft forebyggelse mod hjertelorm og sandflue-overførte sygdomme i god tid. Afføringsundersøgelse 1–2 gange årligt er ofte bedre end rutinemæssig ormekur, medmindre fund taler for behandling.
Tandpleje er en lavpraktisk, men stor sundhedsvinder: børst tænder dagligt eller mindst 3–4 gange om ugen, brug tandpasta til hunde, og suppler eventuelt med godkendte tyggeprodukter. Ørepleje kræver blid hånd – luftige, rene ører forebygger otitis. Undgå over-rensning; aftal med dyrlægen, hvilken rutine der passer til din hund.
Hud og pels: Hold snørerne adskilt og tørre. Efter regn eller bad skal pelsen tørres helt for at forebygge hotspots og svampevækst; brug gerne en kølig, kraftig føn, og arbejd systematisk lag for lag. Trim forsigtigt omkring øjnene, så hår ikke irriterer hornhinden. Tjek jævnligt hud ved hale, lyske og armhuler, hvor fugt ophobes. Negle klippes regelmæssigt – lange negle ændrer belastning på knæ og hofter.
Led og vægt: Hold din Puli slank. En times daglig, varieret motion med kontrol af hop og glatte underlag støtter sunde hofter og knæ. Omega-3 og evt. ledtilskud kan være relevante for aktive eller ældre hunde – aftal doser med dyrlægen. Sterilisation/kastration drøftes individuelt, herunder indflydelse på adfærd, pels og led.

Selv en robust Puli kan få brug for akut hjælp. Kend faresignalerne, og handl hurtigt. Øjne først: Pludselig rødme, smerte, kraftig tåreflåd, uklar hornhinde eller akut synstab kræver straks dyrlæge, ikke mindst da racen har risiko for øjenlidelser. Varmestress er en anden nøglefare; den tunge pels holder på varme og fugt. Symptomer er voldsom pesen, savlen, uro, svaghed, opkast, kollaps eller forvirring. Flyt hunden i skygge, påbegynd skånsom nedkøling med lunkent vand og blæst, og kør direkte til dyrlæge.
Mave-tarmproblemer som gentagne opkastninger, blod i diarré, udspilet og smertefuld bug eller manglende appetit mere end et døgn bør altid vurderes. Sår og bidskader kan gemme sig under snørerne; lugt, fugt, smerte eller pludselig slikketrang er advarsler. Klip kun forsigtigt i snørerne omkring et sår for at blotlægge området; undgå at barbere hele pelsen med mindre dyrlægen anbefaler det.
Forgiftninger (chokolade, vindruer, xylitol, rottegift, visse menneskemediciner) kræver hurtig handling; ring til dyrlægen med oplysninger om stof, mængde og tidspunkt. Gå ikke selv i gang med at fremkalde opkast, med mindre dyrlægen udtrykkeligt beder dig. Pludselig halthed, kraftig smerte fra ryg eller bagpart kan indikere ortopædiske eller neurologiske problemer, der skal ses akut.
Hav et hjemmeberedskab: forbinding, saltvand til sårskyl, digitale termometer, skånsom mundkurv, engangshandsker, flåtfjerner og nummer til nærmeste dyrehospital. Notér din Pulis normaltemperatur (ca. 38,0–39,0 °C), så du kan reagere på afvigelser. Jo bedre du kan beskrive symptomer og tidsforløb, desto hurtigere kan dyrlægen hjælpe.

Systematisk overvågning i hverdagen gør en stor forskel for en Puli, fordi pelsen kan skjule små tegn, og fordi racen kan være stoisk. Lav en enkel sundhedslog: månedlig vægt, kropskonditionsscore, daglig appetit og energi, afføringens konsistens, eventuelle hud- eller øreforandringer og træningstolerance. Mål gerne hvileåndedræt i søvn (normalt ca. 10–30/min.) – stigende tal uden forklaring kan være tegn på smerte eller sygdom. Lugt er en god indikator: ny, muggen eller sødlig lugt fra pelsen kan pege på fugtskader eller infektion under snørerne.
Øjnene fortjener særlig opmærksomhed. Natsynsproblemer, usikkerhed på trapper i dæmpet lys eller at hunden støder ind i møbler, kan være tidlige tegn på PRA eller andre øjenforandringer. Aftal årlig øjenundersøgelse fra 2-årsalderen, eller oftere ved mistanke. Tænder og tandkød tjekkes ugentligt – dårlig ånde, rødme og blødning peger mod parodontal sygdom.
Fra seniorårene (7–8 år) anbefales halvårlige helbredstjek med blodprøver, urinundersøgelse, blodtryk og målrettet ledstatus. Det hjælper med at fange tidlige ændringer i organfunktion, stofskifte og smerte. Overvej forsikring, så uforudsete udgifter ikke forsinker nødvendig behandling. Hvis du avler, er genetisk test for PRA og eventuelt degenerativ myelopati samt HD-/knæbedømmelse ansvarligt og racerelevant.
For at lette klinikbesøg kan du målrette adfærds-træningen: korte, positive håndteringssessioner 3–5 gange ugentligt, hvor du belønner for at stå stille, lade dig skille snører ad og kigge i ører og mund. Når du løbende dokumenterer din Pulis baseline, vil selv små afvigelser springe i øjnene, og du og din dyrlæge kan handle tidligt og effektivt.