Pumi - Allergi og intolerance: Komplet guide

Pumien ser ved første øjekast ud som en race, der kunne være ”allergivenlig”, fordi pelsen er krøllet og relativt tæt, men racen er ikke hypoallergen. Hundens allergener kommer primært fra hudskæl (Can f1), spyt og urin, og de følger med på hår, i støv og på overflader i hjemmet. Den krøllede pels kan faktisk fastholde både hudskæl og miljøallergener som pollen, hvilket betyder, at en Pumi, trods beskeden fældning, stadig kan provokere symptomer hos følsomme mennesker. Der er stor individuel variation, og nogle ejere oplever færre symptomer med en Pumi end med glathårede racer, men der findes ingen garanti.

For mennesker med hundeallergi gælder, at kastration af hanhunde kan reducere mængden af allergenet Can f5, som dannes i prostata, men det påvirker ikke de øvrige allergener. God, kontinuerlig pelspleje er derimod praktisk og effektivt: ugentlig gennemredning med en bredtandet kam og blød slicker, efterfulgt af en kort skylning af poter og bug efter gåturen, mindsker mængden af støv og pollen, der bæres ind. Et professionelt trim hver 8.–12. uge holder krøllerne luftige, så hud og pels lettere kan renses, hvilket igen reducerer allergenophobning. Undgå at klippe pelsen helt kort, da den beskyttende struktur i krøllen hjælper huden med at holde sig stabil og mindre tør.

Pumiens halvoprejste, velbehårede ører kan samle både voks, støv og pollen. Regelmæssig visuel kontrol og skånsom rengøring af den ydre øreflip, uden rutinemæssig plukning af ørehår, forebygger irritation og øger luftcirkulationen. I små boliger, hvor luftvolumen er begrænset, giver god ventilation og HEPA-filtrering en mærkbar forskel for allergiske beboere. Beslutningen om at invitere en Pumi ind i et allergisk hjem bør altid indledes med besøg og prøveperioder, så reaktioner kan vurderes realistisk, før man forpligter sig.

Når vi taler om Pumiens egne allergier, er de hyppigste typer atopisk dermatit (miljøbetinget overfølsomhed), loppeallergidermatitis og fødevarebetingede reaktioner. Tegnene er klassiske: vedvarende kløe, rødme i armhuler, lyske og på bugen, hyppig slikken af poter med brunfarvning af pelsen, gentagne ørebetændelser, tilbagevendende hotspots og en karakteristisk ”kløeuro”, hvor den ellers fokuserede og arbejdsglade Pumi har svært ved at finde ro. Fordi racen er energisk og robust, kan de tidlige symptomer let overses. En systematisk, rolig tilgang, hvor man registrerer sæsonvariation og sammenhæng med gåture i højsæson for pollen, er nøglen til kontrol.

En praktisk basisplan for hverdagen omfatter: konsekvent og moderne loppeforebyggelse året rundt; poter, bug og ben skylles i lunkent vand efter tur på græs eller jord; ugentlig badning hver 2.–4. uge med en fugtgivende, sæbefri shampoo og efterfølgende balsamspray for at beskytte hudbarrieren; samt regelmæssig ørekontrol, så voks og fugt ikke bygger sig op. Undgå at bruge kraftige parfumerede produkter i hjemmet, da de kan irritere hud og luftveje.

Pumien trives med daglig aktivitet, op til cirka en time, men tilpas ruter og tidspunkter, så de værste pollentimer undgås. På dage med tungt pollentryk kan næsearbejde og problemløsningslege indendørs give mental træthed, uden at eksponere huden for unødigt mange allergener. Samarbejd med en dyrlæge om at opstille mål for kløeskala (f.eks. 0–10), og brug ugentlige fotos af hud og ører, så små forværringer fanges tidligt. Stressreduktion, faste rutiner og forudsigelighed er i øvrigt undervurderede værktøjer, fordi kløe og uro ofte forstærker hinanden. Med en handlingsplan, der kombinerer pelspleje, miljøkontrol og korrekt medicinering, kan de fleste Pumier med allergi leve komfortabelt og aktivt.

Fødevarebetingede reaktioner hos hunde opdeles overordnet i immunmedieret fødevareallergi og ikke-immunologisk fødevareintolerance. Symptomerne overlapper: kløe, øreproblemer, rød hud og til tider mave-tarmforstyrrelser. For at skelne sikkert, er en korrekt elimineringsdiæt den gyldne standard. Det indebærer 6–8, gerne 8–12 uger med en fuldstændig ny proteinkilde (f.eks. and, hest, vildt eller insekt) eller en dyrlægeordineret hydrolyseret diæt, hvor proteinerne er spaltet for at omgå immunsystemets genkendelse. Der må ikke gives andre proteinkilder i perioden, inklusive tyggeben, godbidder og smagsatte mediciner. Efterfølgende foretages kontrolleret provokation med den mistænkte proteinkilde for at bekræfte diagnosen.

En Pumi på 8–15 kg med arbejdslyst og høj mental energi har brug for en veldoseret energi- og proteinprofil, så kroppen ikke ”spiser” af hudens ressourcer. Vælg et fuldfoder, der opfylder FEDIAF-standarder, og som matcher aktivitetsniveauet. Til hudunderstøttelse er marine omega-3-fedtsyrer (EPA+DHA) veldokumenterede; start konservativt, f.eks. omkring 40–70 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag, og justér med dyrlægens vejledning. Probiotika med dokumenterede hundestammer samt præbiotiske fibre (fruktooligosakkarider, inulin) kan støtte tarmbarrieren, hvilket igen kan dæmpe hudsymptomer hos nogle hunde. Tænk også i mineraler og vitaminer, der styrker hudbarrieren, f.eks. zink, biotin og E-vitamin, men undgå overdosering.

Er hjemmelavet diæt ønsket, bør den formuleres, kontrolleres og justeres af en veterinær ernæringskyndig, så den bliver komplet og balanceret, især hvis den skal bruges i mere end få uger. Hold godbidsforbruget under 10 % af det samlede energiindtag, og brug enkle alternativer under elimineringsforløb, f.eks. den samme diæt bagt i små bidder. Husk vand som næringsmiddel: frisk, letkøligt vand tilgængeligt hele dagen hjælper hudens hydrering. Opdel gerne dagsrationen i 2–3 mindre måltider, så energi og blodsukker holdes stabilt hos den livlige Pumi, hvilket også kan aflaste mave-tarmkanalen under et foderskift.

Miljøet er en stærk drivkraft i både menneskers og hundes allergi. For Pumien, der ofte lever tæt på familien i et mindre hjem, kan små justeringer skabe store forbedringer. Pollen: hold øje med prognoser, luft ud, når pollenniveauet er lavest, og planlæg gåture uden for spidsbelastning. Stil en måtte og et skyllepunkt ved døren, så poter og bug hurtigt kan skylles fri for pollen og støv. I haven hjælper kortklippet græs og begrænset ukrudt med at reducere eksponeringen.

Indendørs er støvmider, skimmelsvampe og rengøringskemi de vigtigste faktorer. Støvsug med HEPA-filter 2–3 gange om ugen, og vask hundens sengetøj ved 60 °C ugentligt. Vælg glatte overflader, vaskbare tæpper og møbelbetræk, og frys bløde legetøj 24 timer hver anden uge for at reducere støvmider. Hold luftfugtigheden omkring 40–50 %, reparér fugtskader hurtigt, og undgå røg og stærkt parfumerede produkter. Etabler en ”lav-allergen-zone”, typisk soveværelset, hvor hunden ikke har adgang, hvis en i husstanden er allergisk over for hund.

Vand og fugt er en klassisk katalysator for øre- og hudproblemer. Tør pels og øreflapper grundigt efter regn, bad eller leg ved vand, og brug en pH-balanceret ørerens efter behov, særligt hvis der ses tendens til voks og fugt. Pels mellem trædepuder kan trimmes let for at mindske snavsakkumulering, men undgå aggressiv barbering, der kan irritere huden. Rejser I meget, så medbring eget tæppe og skåle, så I ikke pludselig introducerer stærkt parfumerede vaskemidler eller ukendt rengøringskemi, der kan trigge en følsom hud.

Medicinsk behandling skræddersyes til Pumiens symptombillede og livsstil. Ved mistanke om atopi er en struktureret udredning hos dyrlægen første skridt, inklusive udelukkelse af parasitter, vurdering af sekundære infektioner og evt. en elimineringsdiæt. Når diagnosen er på plads, kan man kombinere flere tiltag: topikal terapi (fugtgivende/bariereopbyggende shampoo og balsam; antimikrobielle shampooer med chlorhexidin eller miconazol ved infektion), systemiske kløedæmpende midler og specifik immunterapi.

Mod kløe anvendes bl.a. oclacitinib (Apoquel) eller monoklonalt antistof mod IL-31 (lokivetmab, Cytopoint). De virker hurtigt og giver mange hunde en markant bedre livskvalitet, men de erstatter ikke hudpleje og miljøkontrol. Kortikosteroider kan bruges kortvarigt ved akutte opblus, men bør doseres konservativt og trappes ud, så bivirkninger minimeres. Antihistaminer har varierende effekt, men kan hjælpe milde tilfælde som led i en multimodal plan. Ved gentagne øre- og hudinfektioner tages prøver til dyrkning, så korrekt antibakteriel eller antifungal behandling kan vælges, og forløb forhindres i at blive kroniske.

Allergenspecifik immunterapi (ASIT) – baseret på intradermal test og/eller serum-IgE – er den eneste behandling, der kan ændre sygdommens forløb ved atopi. 60–75 % af hunde forbedres markant med ASIT over måneder, og effekten er ofte langvarig. Parasitforebyggelse, helst med isoxazolin, er ufravigelig ved loppeallergi. Aftal faste opfølgningsbesøg, mål kløe og hudstatus systematisk, og justér planen løbende. Pumien er samarbejdsvillig og arbejdsparat, så med tydelige rutiner, positiv håndtering og forudsigelige procedurer tolererer den typisk både bad, ørebehandling og medicinering særdeles godt.