Pyrenæisk Hyrdehund specialdiæter og ernæringsråd

Pyrenæisk Hyrdehund er en letbygget, meget aktiv hyrdehund, og mange individer har en fin mave og følsom hud. Når kløe, tilbagevendende ørebetændelse eller løs mave melder sig, er et allergivenligt foder ofte den mest skånsomme vej til ro i hverdagen. Overvej tre veje: 1) en hydrolyseret proteindiæt (receptpligtig), hvor proteinet er spaltet i så små fragmenter, at immunforsvaret ikke genkender det, 2) en begrænset ingrediens-diæt (LID), med én tydelig proteinkilde og én kulhydratkilde, eller 3) en nøje planlagt elimineringsdiæt i samråd med dyrlæge.

Elimineringsdiæt gennemføres bedst i 8–12 uger, hvor hunden udelukkende får den valgte proteinkilde (fx hest, kanin eller insekt) og kulhydrat (fx sød kartoffel eller ris). Ingen godbidder, tyggeben, smagsolier eller rester må snige sig ind. Når symptomerne bedres, udføres en kontrolleret provokation i 1–2 uger med den tidligere mistænkte proteinkilde. Kommer symptomerne retur, har du en stærk indikation på fodermiddeloverfølsomhed.

Vælg altid komplette, balancerede produkter, der følger FEDIAF’s ernæringsprofiler, og læs deklarationen for skjulte animalske biprodukter, æg, mælk og hvede, som ofte er syndere. For en aktiv Pyrenæisk Hyrdehund er et proteinniveau på mindst 24–30 % (tørstof) passende, gerne med omega‑3 fra fisk, som dæmper hudinflammation, og moderat fedt til energibehovet. Del den daglige ration i 2–3 måltider, så mave og energi holdes stabile, og brug en del af hovedfoderet som træningsgodbidder, så du undgår at forstyrre diæten.

Hold øje med afføringskonsistens, hud/ pels og energiniveau. En jævn, formet afføring, mindre kløe og en blank pels er gode tegn. Ved vedvarende symptomer, eller hvis hunden taber sig utilsigtet, bør du konsultere dyrlægen, før du skifter strategi, da infektioner, parasitter og miljøfaktorer også kan spille ind hos denne arbejdsivrige race.

Pyrenæisk Hyrdehund er naturligt slank, men energisk. Målet er en kropskonditionsscore på 4–5/9: Du skal kunne mærke ribbenene let, se en tydelig talje oppefra og en let optrukken buglinje fra siden. Overvægt tynger led og øger risikoen for mave‑tarmproblemer, mens undervægt forringer præstation, pels og immunforsvar.

Kaloriebehovet varierer med aktivitetsniveau, alder og køn. Som tommelfingerregel ligger mange voksne Pyrenæere på cirka 600–900 kcal/dag: en moderat aktiv 10 kg hund ca. 600–700 kcal/dag, mens en meget aktiv 15 kg hund kan kræve 850–1.000 kcal/dag. Start i midten af intervallet, og justér hver 2. uge i trin af 5–10 % efter vægtkurven og BCS.

Til vægttab anvendes et energireduceret, fiberrigt foder, hvor protein er højt (≥28 % tørstof) for at bevare muskelmasse, mens fedt og kalorieindhold er moderat/lavt. Brug målebæger eller køkkenvægt, og lad godbidder udgøre højst 10 % af dagens kalorier (helst mindre). Vælg træningsbelønninger med høj værdi, men lavt kalorieindhold, eller brug dele af dagsrationen. Vådfoder kan hjælpe, fordi højere vandindhold giver mæthed per kalorie.

Til undervægtige eller særligt aktive individer kan du øge energitætheden med et komplet performancefoder (protein 28–32 %, fedt 15–20 % tørstof) og fordele fodringen i 3–4 mindre måltider, så maven skånes, og energi frigives jævnt over dagen. Undgå pludselige store portionshop, da det kan udløse maveuro i denne kvikke, følsomme race.

Motion er nøglen til vægtkontrol og trivsel: daglige gåture, kortere intervalpas og målrettet mental aktivering (nosework, tricktræning, balanceøvelser). Justér fodermængden de dage, hvor træningsmængden afviger markant, så kalorieregnskabet forbliver stabilt.

Der er ingen kendte racespecifikke sygdomme for Pyrenæisk Hyrdehund, men som alle hunde kan de få tilstande, hvor en terapeutisk diæt er en del af behandlingen. Disse foderregimer bør altid vælges og monitoreres i samarbejde med dyrlægen.

Mave‑tarmfølsomhed og akut diarré: Vælg et letfordøjeligt foder med moderat fedt, stabilt fiberindhold (fx betefiber) og prebiotika som FOS/MOS. Små, hyppige måltider og ro på maven i 3–5 dage hjælper ofte. Psyllium kan i små mængder normalisere afføring, men introducér langsomt, og giv vand.

Kronisk enteropati/IBD eller fodermiddeloverfølsomhed: Hydrolyseret proteindiæt eller nøje udvalgt LID kan reducere immunreaktioner i tarmen. Hold diæten konsekvent, inkl. godbidder, og dokumentér symptomer og afføringsscore, så dyrlægen kan vurdere effekten.

Pancreatitis eller fedtfølsomhed: Et lavfedt‑foder er centralt, ofte med stramt kontrollerede godbidder. Undgå fedtrige snacks, kokosolie og bordmad. Del foderet i 3–4 små måltider, så bugspytkirtlen belastes mindst muligt.

Urinveje: Ved struvit eller calciumoxalat anvendes specifikke diæter, der ændrer urinens mineralprofil og pH. Øget væskeindtag er afgørende: tilsæt vådfoder, vand på tørfoderet, eller brug en drikkefontæne, så urinvolumen stiger, og krystalrisikoen falder.

Nyrer (seniorhunden): En nyreskånende diæt har lavere fosfor, moderat protein af høj kvalitet og ofte tilsat omega‑3 (EPA/DHA). Den støtter appetit og bremser progression, men skal introduceres gradvist og under kontrol af blodprøver.

Led og restitution: Selvom racen er middelstor, belaster dens kvikke arbejdsstil leddene. Diæter med tilsat omega‑3, grønlæbet musling og kollagen kan støtte komforten, især kombineret med idealvægt og regelmæssig, skånsom træning.

Tandsundhed: Dental‑foder med dokumenteret mekanisk rens kan sammen med daglig tandbørstning reducere plak og dårlig ånde, hvilket igen kan gavne appetit og fordøjelse.

Mange ønsker en mere “naturlig” fodring, men naturligt skal også være ernæringsmæssigt komplet og hygiejnisk forsvarligt. BARF (rå fodring) og hjemmelavet mad kan fungere, hvis de er korrekt sammensat efter FEDIAF‑standarder og tilpasset hundens aktivitetsniveau.

Rå fodring: Rå kødprodukter kan indeholde bakterier (fx Salmonella og Campylobacter). Vær ekstra varsom i hjem med børn, ældre eller immunsupprimerede. Hvis du vælger råt, anbefales færdigblandede, fuldfoder‑deklarerede produkter fra seriøse producenter, streng kølekæde, separat skærebræt, grundig håndhygiejne og hurtig rengøring af skåle. Undgå rå ben på grund af risiko for tandfrakturer og tilstopning. Frysning mindsker, men eliminerer ikke, smittefare.

Hjemmelavet (tilberedt): Samarbejd med en veterinær ernæringsspecialist om en opskrift, som dækker behov for calcium, jod, D‑vitamin, kobber, zink og essentielle fedtsyrer. En typisk ramme kan være 30–40 % animalsk protein, 10–20 % fedt, 30–50 % kulhydrat og grønt/fibre, plus et målrettet vitamin‑/mineraltillæg. Fiskeolie eller algeolie bidrager med EPA/DHA, som støtter hud, led og restitution. Vej ingredienserne, og lav batch‑kontrol for ensartethed.

Kornfrit er ikke automatisk bedre. Vælg kvalitet efter dokumentation, fordøjelighed og producentens gennemsigtighed, ikke efter fraværet af korn alene. Hunde udnytter ris, havre og byg fint, og disse kilder kan være skånsomme for maven.

Hydrering: Sigte mod ca. 50–60 ml vand/kg/dag, mere i varmt vejr eller ved høj aktivitet. Vådfoder, suppe uden løg/hvidløg, eller vand på tørfoderet øger indtaget. En aktiv Pyrenæisk Hyrdehund, som bor i lejlighed, kan have gavn af faste drikkepauser før og efter aktivitetsvinduer for at stabilisere rutinen.

Tilskud kan være nyttige, når de løser et konkret behov, men bør vælges kritisk og doseres korrekt. Omega‑3 (EPA+DHA) fra fiske- eller algeolie er det mest veldokumenterede tilskud: cirka 50–100 mg/kg kropsvægt/dag til hud, pels og generel anti‑inflammation, og ofte højere under dyrlægetilsyn ved ledsmerter. Introducér gradvist for at undgå maveuro, og indregn kalorierne.

Ledstøtte: Grønlæbet musling (GLM), glucosamin og chondroitin kan støtte bruskmetabolismen. Vælg produkter med kendt indhold og batch‑test, og giv dem 6–8 uger, før du evaluerer effekten. Kollagen type II og hyaluron kan være relevante i udvalgte tilfælde.

Mave‑tarm: Probiotika med dokumenterede stammer til hunde kan stabilisere tarmfloraen, især ved stress eller foderændringer. Sigt efter et produkt med angivet CFU‑tal og udløbsdato, og følg producentens dosering. Opløselige fibre (fx psyllium) kan hjælpe afføringskvaliteten; start med små mængder og rigeligt vand.

Vitaminer/mineraler: Kun nødvendigt som basis i hjemmelavet diæt eller ved påvist mangel. Overdosering, især af D‑vitamin, calcium og jod, kan være skadeligt. Undgå “alt‑i‑én” tilskud oven på et komplet fuldfoder uden en klar begrundelse.

Hvad bør undgås: Hvidløgspulver, løg, vindruer/rosiner, sødemidlet xylitol, store mængder lever (A‑vitamin), og ukendte CBD‑produkter uden dyrlægerådgivning. Tyggeben med højt fedtindhold kan udløse mave‑tarmproblemer hos følsomme hunde. Vælg i stedet kaloriekontrollerede, dokumenterede dentalprodukter, og prioriter daglig tandbørstning.