Sundhedsguide for Pyrenæisk Hyrdehund: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Pyrenæisk Hyrdehund er, trods sin beskedne størrelse, en hårdfør og langlivet race med en forventet levetid på 15–17 år. Racen er udviklet til dagligt arbejde i Pyrenæerne, og den kombinerer smidighed, udholdenhed og høj intelligens. Der findes ingen entydige, racespecifikke sygdomme med høj forekomst, men som hos andre hyrdehunde ses enkelte tilbagevendende problemområder, som det er klogt at kende og forebygge.

Bevægeapparat: Hofteledsdysplasi (HD) forekommer sporadisk, ligesom patellaluksation (løse knæskaller) kan ses i lette, smidige racer. Sports- og overbelastningsskader – eksempelvis iliopsoas-forstrækning, forstuvninger i håndrod/fodrod og korsbåndsskader – ses oftere hos aktive hunde, der træner agility, hyrdning eller løb på ujævnt underlag.

Øjne: Arvelige øjensygdomme som progressiv retinal atrofi (PRA) og katarakt kan forekomme i hyrdehundefamilien. Tidlig øjenundersøgelse og avlsmæssig omtanke reducerer risikoen markant.

Neurologi: Idiopatisk epilepsi er beskrevet på tværs af hyrderacer. De fleste tilfælde kan håndteres medicinsk, hvis de opdages tidligt.

Hud og allergi: Atopi og foderrelaterede overfølsomheder kan give kløe, ørebetændelser og hudirritation. Racen er ikke hypoallergen, og pelspleje ugentligt – gerne oftere – er med til at holde hudbarrieren sund.

Tænder og mundhule: Tandsygdom og tandsten udvikles også hos aktive hunde, hvis der ikke børstes jævnligt. Tandsundhed har dokumenteret betydning for hjerte, nyrer og generel trivsel.

Lægemiddelfølsomhed: Nogle hyrdehunde bærer den såkaldte MDR1-mutation, der kan give øget følsomhed for visse lægemidler (fx nogle antiparasitære midler). Test anbefales særligt ved avl eller hvis der er kendt forekomst i linjen.

Infektioner og parasitter: Flåtbårne sygdomme som Borrelia og Anaplasma forekommer i Danmark. Aktiv friluftsbrug øger eksponeringen, hvorfor målrettet flåtbeskyttelse er vigtig.

En proaktiv tilgang betaler sig for en Pyrenæisk Hyrdehund, som trives bedst med en sund krop og et skarpt sind. Nedenfor finder du de vigtigste forebyggende indsatser, tilpasset racens energi og arbejdslyst.

Ernæring og vægtstyring: Vælg et komplet, balanceret foder til mellemstore, aktive racer. Hold kropskondition på 4–5/9; ribben bør kunne mærkes let, men ikke ses markant. Undgå overfodring i vækstperioden, da for hurtig vækst øger belastningen af led. Del gerne den daglige ration i 2–3 portioner for at stabilisere energi og mave.

Motion med omtanke: Racen er hurtig og fleksibel, men led og sener skal beskyttes. Indfør 5–10 minutters opvarmning (gang, let trav, dynamiske stræk) før intens træning, og 5–10 minutters nedkøling efter. Varier underlag, og planlæg 1–2 ugentlige restitutionsdage. Kryds-træn med kernestyrke, kropskontrol og næsearbejde for at balancere fysisk og mental belastning.

Pels-, pote- og neglepleje: Børst pelsen grundigt mindst ugentligt for at fjerne filtre – oftere i fældeperioder. Tjek poter for rifter, slidte trædepuder og fremmedlegemer efter ture i skov og klipper. Trim negle hver 2.–3. uge; korte negle mindsker risiko for vrid og overbelastning.

Tandpleje: Daglig tandbørstning er guldstandarden. Supplér med tandvenlige tyg, og få en professionel tandvurdering ved det årlige sundhedstjek.

Vaccination og parasitkontrol: Følg et individuelt vaccinationsprogram (kernevacciner og leptospirose efter risikovurdering). Anvend flåtprofylakse i sæsonen, og lav fæcesundersøgelse 1–2 gange årligt for at styre behovet for ormekur. Rejser I til udlandet, kræver turen typisk rabiesvaccination og tilpasset parasitstrategi.

Genetiske og ortopædiske screeninger: HD-røntgen, patellaundersøgelse og øjenlysning (ECVO) anbefales ved avl og er nyttige referencepunkter for aktive sportshunde. Overvej et anerkendt DNA-panel for at afdække relevante varianter, herunder MDR1.

Miljø og mental sundhed: Giv daglige opgaver – fx spor, tricktræning, hyrde- eller agilityøvelser i lav intensitet – for at forebygge stress og stereotype adfærdsmønstre. En mentalt mæt Pyrenæisk Hyrdehund er mindre skadeudsat.

Tidlig opdagelse kræver skarpt blik for små ændringer. Notér hvornår og i hvilken sammenhæng symptomet optræder, og film gerne episoder til dyrlægen.

Bevægelse og belastning: Intermitterende halte på bagben, et kort “hop” i trav, stivhed efter hvile, manglende lyst til at springe eller sætte af, skæv haleføring i arbejde, eller at hunden sætter sig hyppigt under træning, kan pege på patellaluksation, hofte- eller bløddelssmerter.

Øjne og syn: Øget skinnede refleks i nethinden, usikkerhed i dæmpet lys, at gå ind i genstande, eller uklarhed i linsen kan være tidlige tegn på PRA eller katarakt.

Neurologi: Korte fravær, rystelser, stive ben, savlen eller fulde kramper kan indikere epilepsi. Søg dyrlæge akut ved første anfald eller ved anfald over 5 minutter.

Hud og ører: Vedvarende kløe, rødme, hotspots, brunlig ørevoks med lugt, eller tilbagevendende ørebetændelser indikerer ofte allergi eller fugtproblemer i øregangen.

Mave-tarm: Gentagne episoder med blød afføring, luft, opkast efter træning, eller vægttab trods god appetit bør udredes. Husk også risiko for fremmedlegemer hos nysgerrige, aktive hunde.

Almentilstand: Pludselig træthed, nedsat præstation, hoste eller ændret vejrtrækning kan være tegn på infektion eller hjerte-/lungelidelser. Øget tørst og urinering, ændret adfærd eller smerte ved berøring kræver vurdering.

Reaktioner på medicin: Overdreven sløvhed, ataksi, savlen eller maveproblemer efter visse lægemidler kan (sjældent) være tegn på lægemiddelfølsomhed; kontakt dyrlægen straks.

Et struktureret sundhedsprogram hos dyrlægen giver ro i maven og forlænger det aktive hundeliv. Planen bør tilpasses hundens alder, aktivitetsniveau og rejsemønster.

Hvalp (8–16 uger): Grundvaccination mod kerneinfektioner gives typisk ved 8, 12 og 16 uger. Samtidig anbefales vægtkontrol, fæcesundersøgelse, rådgivning om fodring, miljøtræning og tidlig tandbørstetræning. En blid, kontrolleret socialisering og styrketræning forebygger senere skader.

Ung og voksen (6–24 måneder): Ét årligt sundhedstjek med klinisk undersøgelse, tandstatus, kløer, hud og bevægeapparat. For aktive sportshunde og avlsdyr anbefales: HD-røntgen når væksten er afsluttet (ofte 12–18 måneder), patellavurdering og første øjenlysning (ECVO). En baseline-blodprofil kan være nyttig før hård sportsæson.

Voksen (2–8/10 år): Årlig helbredsprofil med klinisk undersøgelse, tandvurdering og plan for vaccination og parasitkontrol. Fæcesundersøgelse 1–2 gange årligt, urinanalyse ved behov, og målrettede blodprøver ved symptomer eller høj træningsbelastning. Årlig gang- og holdningsanalyse kan fange tidlige tegn på overbelastning.

Senior (fra ca. 9–10 år): Halvårlige kontroller med klinisk tjek, blodprøver (hæmatologi og biokemi), urinanalyse, blodtryk og evt. skjoldbruskkirteltest. Vurder smerte og kognition, justér kost (højere protein af god kvalitet og omega-3), og planlæg tandrensninger efter behov.

Rejse og regionale risici: I Danmark er flåter en reel risiko; anvend forebyggelse i sæsonen. Rejser I sydpå, drøft forebyggelse mod hjerteorm og sandfluebårne sygdomme samt krav om rabiesvaccination og pas.

Vaccinationsstrategi: Kernesygdomme opdateres efter gældende retningslinjer; leptospirose gives efter risikovurdering i miljøer med vandløb/gnavere. Titer-test kan være et supplement, hvor det giver mening.

Avl og dokumentation: Ved planlagt avl bør sundhedsresultater (HD, patella, øjne, relevante DNA-tests) registreres. Også for ikke-avlshunde er dokumentation værdifuld for senere sammenligning.

Tænk sundhed som et projekt i faser – fra hvalp til senior – og justér løbende efter din Pyrenæiske Hyrdehunds behov, temperament og aktivitetsniveau.

Hvalp og unghund: Fokus på kontrolleret vækst, indlæring af ro, kropskontrol og god bevægelsesmekanik. Undgå gentagne høje spring og glatte gulve. Etabler rutiner for tandbørstning, pelspleje og poteinspektion, så håndteringen bliver tryg.

Voksen fase: Hold vægten slank, og arbejd med periodisering af træningen: baseopbygning (styrke og stabilitet), specifik forberedelse (agility/hyrdeøvelser), konkurrenceperiode og aktiv restitution. Indlæg 1–2 ugentlige mentale opgaver, fx spor, søg eller problemløsning, til at kanalisere racens arbejdsvilje.

Sikkerhed i hverdagen: Brug sele til snortræning for at skåne hals og ryg. Sørg for synlighed i mørke, og vær omhyggelig med opvarmning/nedkøling før og efter intens aktivitet. Brug skridsikre underlag indendørs, hvis gulve er glatte.

Seniorplan: Når hunden nærmer sig 9–10 år, skruer du på intensiteten, men bevarer daglig bevægelse. Skift til øvelser med lav påvirkning (kontrollerede bakke- og bomøvelser, næsearbejde, svømning hvis hunden trives med vand). Overvej tilskud med dokumentation for ledstøtte – omega-3 (EPA/DHA), evt. grønlæbet musling – efter aftale med dyrlægen.

Data og samarbejde: Fører logbog over vægt, kondition, træningsmængde, små skavanker og restitutionstid. Videoanalyse af gang og spring kan afsløre tidlige kompensationer. Del data med din dyrlæge og evt. hundefysioterapeut.

Økonomi og forsikring: En god sygeforsikring, opsparing til tandbehandling og planlagte helbredstjek skaber handlefrihed, når uforudsete ting opstår.

Livskvalitet: For en Pyrenæisk Hyrdehund er et “job” – uanset om det er sport, hyrdning eller daglige opgaver – et sundhedsparameter i sig selv. Veltilpasset aktivitet, faste rutiner og positive træningsmetoder forebygger stress, understøtter læring og reducerer skadesrisikoen.