Riesenschnauzer og motion: Skab den perfekte motionsrutine

Riesenschnauzeren er en stor, arbejdsorienteret brugshund fra Tyskland, som er skabt til at være udholdende, årvågen og lærenem. Det betyder, at racen trives med en velstruktureret, varieret motionsrutine, der kombinerer fysisk aktivitet og mental stimulering. Som tommelfingerregel bør du sigte efter mere end to timers daglig aktivitet, fordelt over dagen, og med skiftende intensitet og indhold.

Tænk i tre søjler: udholdenhed, styrke og kontrol. Udholdenhed opbygges med længere traveture i raskt tempo, let jog eller kuperede vandreture, hvor puls og åndedræt løftes uden at tippe over i konstant høj intensitet. Styrke udvikles med bakkeintervaller, kontrolleret træk (for eksempel canicross med korrekt sele) og kropsvægtøvelser, som fremmer bagpartens kraft. Kontrol og præcision næres gennem lydighed, kropskontrol og impulskontrol, som holder den skarpe schnauzerhjerne beskæftiget, mens den fysiske belastning forbliver moderat.

Planlæg dagen, så hunden får en primær tur på 45–60 minutter om morgenen, en anden på 30–45 minutter om eftermiddagen og en kortere aftenrunde kombineret med 10–15 minutters næsearbejde eller tricktræning. Variér sværhedsgrad og terræn over ugen, så muskler og sener belastes alsidigt, og indlæg en dag med aktiv restitution, hvor tempoet er lavt, og fokus er på snusearbejde og mobilitet.

Riesenschnauzeren er loyal og trænbar, men også selvstændig. Det giver pote, at du strukturerer træningen med klare kriterier og hyppige belønninger, så hunden forstår, hvad der forventes. Hold øje med kropssproget: tunge, der hænger langt ud, afkortet skridt eller manglende lyst til at tage kontakt, kan være tegn på træthed. Justér varighed og intensitet, så hunden holder en slank, atletisk form, hvor ribben kan mærkes let, og hvor energiniveauet er stabilt fra dag til dag.

Hvalp (2–12 mdr.): Vækstpladerne er åbne, og leddene er sårbare. Byg derfor hverdagen op omkring korte, hyppige gåture på blødt underlag og rige miljøoplevelser, der styrker nerver og hjerne, uden at belaste knæ og skuldre. Brug 5‑minuttersreglen: cirka 5 minutters rolig gåtur per månedsalder pr. tur, og hold jer fra lange løbeture, trapper i mængde, glatte gulve og hop ind/ud af bil. Træn i stedet ro, kontakt, håndtering, kropskontrol over lave cavaletti og små apportøvelser, som stopper, før hvalpen selv bliver træt. Dette forebygger problemer som osteochondrosis dissecans, som kan trigges af gentagne højimpaktbelastninger.

Unge voksne (12–24 mdr.): Nu kan du gradvist øge belastningen, fordi knoglerne lukker, og muskulaturen kan bære mere. Brug en konservativ progression, hvor varighed eller intensitet kun øges 5–10 % om ugen, og indlæg hver 3.–4. uge en let uge, så kroppen indhenter sig. Træn bagpartskontrol på platform, bakkeøvelser og lette bakkeintervaller, og prioriter teknisk lydighed, fordi Riesenschnauzeren stortrives med at have en opgave.

Voksen (2–7 år): Planlæg 2–3 timers samlet aktivitet om dagen, hvor 60–90 minutter er moderat til høj intensitet fordelt på intervaller. Lav en ugerytme, der kunne lyde: 2 udholdenhedsdage (vandring eller jog), 2 teknik-/styrkedage (næsearbejde, kropskontrol, korte bakker), 2 restitutionsdage med snusefulde gåture og 1 eventyrdag med ny rute eller nyt terræn.

Senior (7+ år): Hold hyppige, kortere ture, og vær særligt opmærksom på opvarmning og afkøling. Vælg lavimpakt som svømning og bløde stier, og øg fokus på fleksibilitet og balance. Træthed, kuldskærhed eller vægtændringer kan være tegn på for eksempel autoimmune thyroiditis, som kan påvirke udholdenhed; få dyrlægen til at vurdere, hvis energien pludselig dykker.

Selv en højenergisk Riesenschnauzer kan blive fint stimuleret indendørs, hvis du tænker i næse, hjerne og kropskontrol. Det er guld værd på regnfulde dage, eller når du ønsker en lavimpakt-session, der ikke slider på led.

Start med næsearbejde, fordi lugtesansen udmatter hjernen uden at belaste kroppen. Lav en enkel søg: drys 10–20 godbidder i et rum, og lad hunden arbejde selvstændigt i 5–10 minutter. Øg gradvist sværhedsgraden med beholdere, papkasser eller små duftkilder, og lær et tydeligt markér-signal. Leg gemmeleg med familiemedlemmer, så du træner både indkald og sporingslyst.

Tilføj kropskontrol: brug en skridsikker platform til at træne target med for- og bagpoter, bakke gennem en døråbning, sideforflytninger og kontrollerede overgange mellem sit, dæk og stå. Lave cavaletti bygget af kosteskafter og plastikbægere styrker koordinationen, mens kerneøvelser på balancepuder øger stabiliteten. Hold repetitioner korte og præcise, så kvaliteten bevares.

Mental fitnesstræning kan være tricktræning med shaping, hvor hunden selv byder adfærd ind. Trick som næse-target, snur rundt, bukke, eller at hente navngivne genstande, giver selvtillid og træthed på den gode måde. Kombinér med fodersøg i snusemåtte, slikkemåtter eller aktiveringslegetøj, som forlænger spisetiden og dæmper stress.

Indfør desuden et afslapningssignal, for eksempel “på tæppe”, hvor hunden lærer at koble fra. Det forebygger overstimulering, som årvågne Riesenschnauzere ellers kan rammes af, når hjernen kører videre efter leg og træning. Med 20–30 minutter fokuseret indendørsarbejde kan du ofte spare 30–45 minutters fysisk tur, uden at gå på kompromis med hundens velbefindende.

Udendørs trives Riesenschnauzeren med opgaver, der bruger både krop og hjerne. Vandring i varierende terræn bygger udholdenhed og proprioception; læg ruter med bakker, skovbund og grus, så underlag skifter. Overvej en kløvtaske, når hunden er fuldt udvokset: start med 5 % af kropsvægten og stig langsomt mod 10–15 %, hvis hunden bærer vægten ubesværet, og hvis ryg og skuldre er veltrænede. Hold hyppige vandpauser, og tjek poter for slid, især på groft grus og varm asfalt.

Næsearbejde i naturen er ren lykke for en schnauzer. Læg korte spor i skovbunden, eller lav felt-søg, hvor ét fund udløser en rolig belønning. Det fordrer koncentration, dæmper arousal og passer perfekt til racens årvågenhed og trænbarhed. Bytræning med “gå pænt”, passivitet ved café og kontrollerede møder med fremmede, skaber en stabil hund, som kan håndtere nye miljøer uden at overreagere.

Når konditionen er til det, kan du introducere canicross eller bikejoring med korrekt Y‑sele og elastisk line. Begynd med korte intervaller (for eksempel 1 minut let løb, 2 minutter gang, gentaget 6–8 gange), og øg gradvist. Vælg temperaturer under 18–20 °C for moderat til hård indsats, fordi store, sortpelsede hunde varmer hurtigt op. Svømning er en fremragende lavimpakt-aktivitet, hvis hunden kan lide vand; hold passene korte i starten, og undgå stærk strøm.

Leg med egnede artsfæller kan være en fin energiventil, hvis legekammerater matcher i størrelse, stil og høflighed. Brug korte legesekvenser, afbrudt af kontaktøvelser, så ophidselsen ikke løber løbsk. Og husk, at variation skaber robusthed: én dag med spor, næste dag med bakker, den tredje med urban snusetur, giver en helhedsorienteret, skadesforebyggende træning.

En gennemført rutine begynder med sikkerhed. Opvarm i 5–10 minutter med rolig gang, slalom mellem træer eller ben, cirkler til begge sider og kontrollerede overgange mellem gangarter. Det øger blodgennemstrømningen og smører led, så risikoen for stræk og forstuvninger mindskes. Afslut hver tur med 5–10 minutter nedtrapning og stille snusearbejde, som sænker puls og arousal.

Underlag og vejr betyder meget for en stor hund. Undgå højintens aktivitet i middagsvarme og på varm asfalt, fordi poterne kan brænde, og kernetemperaturen stige farligt. Om vinteren kan vejsalt irritere poterne; skyl og tør efter tur, og brug evt. potevoks eller sko på ru eller kolde underlag. Træn i god belysning, og brug refleksvest og lys på både hund og fører i mørke. En korrekt tilpasset Y‑sele aflaster nakken og fordeler træk, mens en elastisk line beskytter skuldre ved pludselige stop.

Hold øje med tegn på overbelastning: stivhed efter hvile, afkortet skridtlængde, modvilje mod trapper eller hop, og asymmetrisk slid på kløer kan pege på begyndende problemer i hofter, knæ eller skuldre. Vedvarende halthed, markant præstationsdyk eller ny intolerance for motion bør vurderes af dyrlæge, fordi lidelser som hofteledsdysplasi og autoimmune thyroiditis kan påvirke bevægemønster og udholdenhed. Hos store, dybbrystede hunde bør man desuden undgå hård motion 60–90 minutter før og efter fodring for at reducere risiko for mavedrejning.

Huden fortjener også omtanke. På lyse eller tyndtpelsede områder kan UV‑stråler medvirke til hudproblemer; begræns direkte sol midt på dagen, og brug hundevenlig solbeskyttelse ved behov. Tjek kroppen for knuder, sår, solskoldning og flåter efter ture i krat. En simpel træningsdagbog med rute, varighed, intensitet og hundens reaktion hjælper dig med at styre progression, spotte mønstre og holde Riesenschnauzeren stærk, skarp og skadesfri i mange år.