Rottweiler hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Rottweileren er en stor, muskuløs arbejdshund fra Tyskland, FCI gruppe 2, som er loyal, kærlig og naturligt beskyttende. Netop styrken og intensiteten betyder, at regelmæssige dyrlægebesøg, som er planlagt og roligt gennemført, er nøglen til et langt, sundt og trygt hundeliv.

Første år: Hvalpe ses typisk ved 8, 12 og 16 uger, hvor vækst, tænder, adfærd og vaccinationer gennemgås. For en stor race, som vokser hurtigt, er det vigtigt, at dyrlægen følger vægtkurver og kropssammensætning tæt, så vækst ikke bliver for hastig. Unghunde kan med fordel få helbredscheck ved 6, 12 og 18 måneder, så man tidligt fanger led- eller adfærdsproblemer.

Voksne og seniorer: Fra 2 år anbefales helbredsundersøgelse hver 6.–12. måned. Rottweilere ældes hurtigere end små racer, og fra cirka 6–7 år fungerer en halvårlig seniorkontrol med blodtryk, blod- og urinprøver, tandstatus og ledgennemgang rigtigt godt. Ved hver kontrol vil dyrlægen lytte på hjerte og lunger, mærke led og ryg, vurdere hud og pels, kontrollere negle og tandkød, samt drøfte fodring, motion og adfærd.

Racerelaterede fokusområder: Rottweilere har øget risiko for albueledsdysplasi og kan også rammes af hofteledsdysplasi; ved halthed, stivhed eller nedsat præstation, bør der foretages ortopædisk undersøgelse og eventuelt røntgen. Hjertet skal lyttes grundigt for mislyde, da subaortastenose (SAS) forekommer i racen; ved mistanke henvises ofte til ekkokardiografi. Skjoldbruskkirtlen kan svigte (hypothyreose), hvilket ses som træthed, vægtøgning og pelsproblemer, og bør udredes med blodprøver.

Adfærdsforberedelse: Fordi mange Rottweilere er vagtsomme, er blid, tidlig miljø- og håndteringstræning afgørende. Træn positiv mundkurv, rolig "matteøvelse", frivillig håndtering af ører, tænder og poter, og brug altid sele og skridsikkert underlag i klinikken. Aftal gerne tidspunkter med færre patienter, og benyt det samme dyrlægeteam, så oplevelsen bliver forudsigelig og tryg.

Et solidt vaccinationsprogram beskytter den robuste, men følsomme Rottweiler mod alvorlige infektionssygdomme. Racen har historisk været overrepræsenteret ved svære parvovirusforløb, hvorfor en fuld hvalpeserie er særlig vigtig.

Kernevacciner (DHP): Hundesyge (D), smitsom leverbetændelse/hepatitis (H) og parvovirus (P). Standard i Danmark er vaccination ved 8, 12 og 16 uger, efterfulgt af et boost ved cirka 12 måneder. Herefter gives DHP typisk hvert 3. år. I miljøer med høj smitterisiko, eller hvis hvalpen er vaccineret tidligt, kan en ekstra dosis omkring 20 uger overvejes – tal med din dyrlæge.

Tillægsbeskyttelse: Leptospirose (L4) anbefales ofte årligt, især hvis hunden færdes i vådområder eller på landet. Kennelhoste (Bordetella/parainfluenza) er relevant ved træning, hundeskov, pension og konkurrencer; gives som næsedråber eller injektion og fornyes typisk årligt. Rabies kræves ved rejse; husk EU-pas og gældende regler for ind- og udrejse.

Titer-test: Antistoftest kan i nogle tilfælde dokumentere beskyttelse mod DHP og hjælpe med at tilpasse revaccination, men erstatter ikke lovkrav ved rejser. Drøft muligheder og begrænsninger med dyrlægen.

Hvad du kan forvente: En kort helbredscheck forud for vaccination, information om bivirkninger, og et vaccinationskort/e-journal. Mild træthed eller lokal ømhed kan forekomme. Alvorlige reaktioner er sjældne, men hold øje de første 24 timer for hævelse i ansigtet, udtalt sløvhed, opkast eller vejrtrækningsbesvær, og kontakt straks dyrlægen, hvis noget bekymrer. Bliv gerne i klinikken i 10–15 minutter efter injektionen. Bemærk, at vaccinedosis ikke vægttilpasses; store og små hunde får samme mængde for optimal immunrespons.

Forebyggelse er bedre end behandling, og for en stor, aktiv race som Rottweiler, er en plan for parasitkontrol, tænder, vægt, led og adfærd guld værd.

Parasitter: Flåter er udbredte i Danmark og kan overføre Borrelia og Anaplasma. Anvend et effektivt flåt-/loppepræparat efter sæson og behov, og tjek huden dagligt i sæsonen – især omkring hoved, ører, armhuler og lyske. Lungorm (Angiostrongylus vasorum) forekommer i Danmark; forebyg ved at undgå snegle- og frøspisning i haven, og drøft eventuel screening eller forebyggende midler, hvis hunden er i risikomiljø. Ormekur gives oftest efter positiv fæcesprøve eller ved hvalpe; ved rejser til sydeuropa kan forebyggelse mod hjertorm være nødvendig – planlæg i god tid.

Tandsundhed: Daglig tandbørstning med hundetandpasta er den bedste investering, suppleret med tandvenlige tyg og regelmæssige tandeftersyn. Ubehandlede tandproblemer påvirker både hjerte, nyrer og livskvalitet.

Ernæring og vægt: Brug et fuldfoder til store racer, og til hvalpe et "large breed puppy"-foder med korrekt energi- og mineralbalance for at minimere risikoen for vækstforstyrrelser. Hold kropskondition på 4–5/9, så led og hjerte ikke overbelastes. Omega‑3-fedtsyrer kan støtte led og hud; tal med dyrlægen om dosering.

Led og motion: Rottweilere har høj belastning på forben og albuer. Byg gradvist kondition, og fordel de >2 timers daglig motion over dagen. Undgå lange glatte gulve, voldsomme hop og hårde underlag, især hos unghunde. Klip negle jævnligt, så poterne belastes korrekt.

Reproduktion: Tidspunkt for kastration/sterilisation bør altid afvejes mod vækst, adfærd og helbred. Hos store racer vælges ofte senere tidspunkt (f.eks. efter 18–24 måneder), men beslutningen er individuel.

Screeninger: Ved avl bør hofter/albuer røntgenbedømmes, og hjertet screenes for SAS hos kardiolog. For familiehunde kan en årlig basisblodprøve, blodtryk og urinprøve fra 5–6 år give tidlige svar om organ- og stofskiftefunktion.

Selv veltrænede, stærke Rottweilere kan få brug for akut hjælp. At kende faresignaler og have en plan, gør en stor forskel.

Mavedrejning (GDV): Store, dybbrystede hunde er i risiko. Tegn er pludselig oppustet mave, rastløshed, kraftige men uproduktive opkastforsøg, savlen, smerte og blege tandkød. Dette er livstruende, og du skal køre direkte til dyrlægevagt – ring i forvejen. Forebyggelse kan omfatte fodring i 2–3 mindre måltider, ro omkring fodring, undgå store måltider lige før/efter hård motion, og drøft eventuelt forebyggende mavesækfiksering (gastropexi) ved anden operation.

Hjerte og kollaps: Ved SAS kan enkelte hunde besvime under anstrengelse. Ethvert kollaps, blålige/blege slimhinder eller hurtig, anstrengt vejrtrækning kræver akut vurdering.

Forgiftninger og varme: Xylitol, chokolade, druer/rosiner, ibuprofen og rottegift er hyppige årsager til akut besøg. Kontakt dyrlæge eller giftlinje straks for førstehjælp og tidskritisk behandling. Varmestress kan ramme den tunge, muskuløse Rottweiler på varme dage; tegn er kraftig hæsgen, svaghed, opkast og desorientering.

Traumer og ortopædi: Pludselig kraftig halthed, især bagtil, kan være korsbåndsruptur. Bid- eller skæresår bør renses og vurderes hurtigt. Ved kraftig smerte kan en mundkurv være nødvendig for sikker håndtering – træn den på forhånd.

Din beredskabsplan: Hav nummer på nærmeste døgnåbne klinik, forsikringsoplysninger og et førstehjælpskit (bandager, saltvandsampuller, termometer, engangsmundkurv). Brug sele og tæppe som båre til den 41–50 kg tunge hund. Giv ikke human smertestillende, og forsøg ikke at fremprovokere opkast, medmindre dyrlægen udtrykkeligt beder om det. Til operation er præ-anæstesiundersøgelse, blodprøver og overvågning ekstra vigtige hos store racer; spørg ind til protokoller, smerteplan og hjemsendelsesråd.

Systematisk hjemmemonitorering hjælper dig og dyrlægen med at spotte ændringer tidligt. Opret en enkel sundhedslogbog – papir eller app – og registrér vægt, motion, kost, afføring og eventuelle symptomer.

Vægt og kondition: Vej månedligt på badevægt med ejerens egen vægt minus hund-i-favn, eller lær hunden at stå roligt på en platformvægt. Mærk over ribbenene; du bør kunne føle dem let uden at se tydelige riller. Mål bryst- og taljeomkreds for at følge ændringer.

Bevægelse og led: Notér stivhed efter hvile, "bunny hopping", skæv bagpart, modvilje mod trapper eller spring ind i bilen. Albueledsdysplasi viser sig ofte som forreste halthed hos unge, tungtbyggede hunde. Panosteitis hos unghunde giver skiftende benhalthed og ømhed over de lange rørknogler. Tidlig vurdering sparer smerte og begrænser sekundære skader.

Hud, ører og allergi: Kløe, rødme mellem tæer, tilbagevendende ørebetændelse eller hotspots peger mod allergi/atopi. Føre en kløeskala (0–10), og del den med dyrlægen for at styre behandling og forebyggelse.

Hjerte og vejrtrækning: Mål hvile-/søvnrespirationsfrekvens ugentligt; under 30 pr. minut er normalt. Ved vedvarende højere tal, hoste, sløvhed eller besvimelse, bør hjertet vurderes for SAS eller andre problemer.

Stofskifte: Hypothyreose kan give træthed, vægtøgning, kuldskærhed, fedtet hud og symmetrisk hårtab; bed om blodprøve ved mistanke. Hold også øje med vandindtag; over cirka 90 ml/kg/døgn kan være tegn på sygdom.

Mave-tarm: Ændringer i appetit, tilbagevendende opkast/diarré, sort eller blodig afføring kræver kontakt. Rottweilere kan danne luft i maven; opspilet bug, urolighed og uproduktive opkastforsøg er altid akut.

Til sidst: Træn "cooperative care" – hage-støt, stå roligt for undersøgelse, og frivillig mundkurv – så bliver hver dyrlægeoplevelse mere sikker, effektiv og stressfri for både hund og ejer.