Ruhåret Hønsehund hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En Ruhåret Hønsehund (TRH) er bygget til et aktivt udeliv, og netop derfor giver regelmæssige dyrlægebesøg stor gevinst på den lange bane. Planlæg mindst et årligt sundhedstjek i hundens unge og voksne år, og gerne to årlige kontroller fra 7–8-årsalderen, hvor aldersforandringer begynder at melde sig. Et godt helbredstjek for en TRH omfatter altid vægt og kropsscore (ideelt 4–5/9), tænder og tandkød, øjne, ører, hud og pels, hjerte og lunger, samt en grundig ortopædisk vurdering. Som stor, atletisk race har TRH øget risiko for hofte- og albueproblemer, så dyrlægen vil ofte se hunden i bevægelse, palpere led og vurdere muskelbalance. Pelsen er grov og vejrbidstærk, men den skjuler let små rifter, tornskader og hudirritationer; bed derfor dyrlægen om at gennemgå hudfolder, armhuler, lyske, hale og poter, inklusive trædepuder og negle.

Øjnene fortjener ekstra opmærksomhed hos racen, som kan være disponeret for entropion og katarakt. Tegn som tåreflåd, kniben med øjnene eller øget lysfølsomhed bør nævnes. Ørerne kan samle vand, jord og frø på jagt og træning; lad dyrlægen tjekke for rødme, lugt og voks.

For den arbejdsivrige og entusiastiske TRH er adfærds- og træningsdialogen en vigtig del af kontrollen. Tal om aktivitetsniveau, restitution, ernæring og forebyggelse af overbelastning. En årlig blodprofil og urinstatus er et godt udgangspunkt fra 2–3-årsalderen, især hvis hunden trænes hårdt; herefter kan prøver gentages hvert eller hvert andet år, og oftere hos seniorer. Husk at medbringe en sundhedsmappe med vaccinationskort, noter om foder, motion, præstation, eventuelle skader samt fotos af hudforandringer over tid. Et roligt besøg starter hjemme: træn korte håndteringsøvelser, target/”kinarest” og stå-på-vægt, så klinikken opleves forudsigelig og tryg for en ivrig, nysgerrig hund.

Et målrettet vaccinationsprogram beskytter den udendørsglade TRH, der ofte færdes i skov, mark og vand. Kernevacciner i Danmark omfatter hundesyge (CDV), smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV), parvovirus (CPV) og ofte parainfluenza (CPi). Standardforløb efter hvalpealderen er en booster ved 12 måneder og derefter revaccination hvert tredje år for CDV/CAV/CPV, mens CPi typisk gives årligt afhængigt af præparat og risikoprofil.

Leptospirose anbefales stærkt til TRH, da racen ofte drikker af pytter og færdes i vådområder. Lepto-vacciner kræver som regel to doser med 3–4 ugers mellemrum ved opstart og herefter årlig booster. Kennelhoste (Bordetella bronchiseptica og/eller parainfluenza) er relevant for hunde, der går på træningshold, jagter, prøver, pension eller ofte møder andre hunde. Intranasale/orale præparater virker hurtigt og dækker typisk i et år.

Rejsevaccinationer kan komme på tale ved tur til udlandet. Rabies er påkrævet ved ind- og udrejse til flere lande, også ved kortvarige ture. Tal med dyrlægen i god tid om krav, minimumsintervaller og dokumentation i passet. I enkelte tilfælde kan en Lyme (Borrelia)-vaccine indgå som supplement, men effektiv flåtforebyggelse er fortsat hovedstrategien mod flåtbårne sygdomme.

Planlæg vaccinationer i forhold til jagtsæson og kurser, så beskyttelsen er optimal, når eksponeringen er størst. Hold øje med bivirkninger som forbigående træthed, ømhed ved stiksted eller let feber. Kraftigere reaktioner er sjældne, men kontakt altid dyrlægen, hvis hunden får nældefeber, opkast, hævelse i snude eller vejrtrækningsbesvær. En rolig dag efter vaccination, god hydrering og nogle ekstra godbidder for at gøre oplevelsen positiv, er god praksis for en sensitiv, arbejdsglad hund.

Forebyggelse er nøglen, når en robust, alsidig jagthund skal holde sig skarp og sund. Flåtbeskyttelse er højprioritet for TRH, der færdes i krat og højt græs. Brug et veldokumenteret middel (spot-on, tablet eller halsbånd) efter dyrlægens anbefaling og årstid, og lav et fast tjek-ritual efter hver tur: gennemgå ører, lyske, armhuler, halerod og mellem tæerne. Flåtbårne sygdomme som anaplasmose og borreliose forebygges bedst med kombinationen af flåtmiddel og daglig kontrol.

Ormebehandling bør baseres på risiko og eventuelt gødningsprøver, ikke automatik. Hvalpe, jagtaktive hunde og hunde, der spiser ådsler, kan have behov for hyppigere kontrol. Giardia kan forekomme i miljøer med mange hunde; ved diarré, der ikke går over, bør der testes og behandles målrettet.

Tænderne er en performancefaktor. Daglig tandbørstning med hundetandpasta er guldstandarden. Supplér med tyggevenlige, dokumenterede produkter og planlæg professionelle tandrensninger efter behov. Ørerne, som kan blive fugtige og snavsede efter vandarbejde, renses skånsomt efter dyrlægens anvisning; undgå over-rens, der kan irritere.

Pels og hud kræver ugentlig, gerne hyppigere, gennemredning af den ru, tætliggende pels. Fjern burrer og frø, og mærk efter små sår. Hold neglene korte og trædepuderne sunde; potesalve kan være nyttig i frost og på hårdt underlag. Ernæringsmæssigt trives TRH på et komplet, energitilpasset foder; fokusér på slank, muskuløs linje for at aflaste hofter og albuer. Omega-3-fedtsyrer kan understøtte led og hud; tal med dyrlægen om dosis og kvalitet. Undgå kraftige hop fra høje højder og monotone kilometer på hårdt underlag; varier træningen med skånsom kondition, styrke og teknik.

Overvej sygeforsikring med udvidet dækning for ortopædi og skader. Tal også med dyrlægen om det optimale kastrations-/sterilisationstidspunkt; for store, aktive racer kan udskydelse til skeletmodning være relevant for at reducere risikoen for visse ortopædiske problemer.

Selv den bedst trænede TRH kan løbe ind i akutte situationer. Kend faresignalerne, og søg dyrlæge straks ved:

• - Mistanke om mavedrejning (GDV/oppustning): pludselig oppustet bug, rastløshed, forsøg på at kaste op uden indhold, smerte og savlen. Dette er livstruende og kræver øjeblikkelig behandling.
• Hedestress: kraftig gisp, rød tunge, svaghed, desorientering eller kollaps, især i varmt vejr eller ved høj luftfugtighed.
• Kraftige sår, blødninger eller halthed efter jagt/træning; vurdér altid poter, trædepuder og negle.
• Øjenskader: kniben med øjet, synligt sår, pludselig uklarhed eller voldsomt tåreflåd.
• Tegn på blødningsforstyrrelse (relevant ved von Willebrand’s sygdom): langvarig blødning fra små sår, næseblod, blod i urin/afføring.
• Forgiftning: indtag af rottegift, chokolade, xylitol, visse lægemidler, eller blågrønalger i søer. Kontakt straks dyrlæge eller giftlinje.

Feltets førstehjælp til en TRH bør omfatte: elastiske bind, sterile kompresser, saks/tægetang, saltvandsampuller til øjne, pincet til græsfrø, klorhexidinsæbe, poteboots, termometer, engangsmundkurv eller godt tilpasset mundkurv, samt et kort med dyrlægens akutnummer. Træn hunden i at acceptere mundkurv og berøring af poter, ører og mund, så akutsituationer kan håndteres roligt.

Ved transport holdes hunden varm, rolig og så immobil som muligt ved mistanke om fraktur eller store sår. Ring altid før ankomst, så klinikken kan forberede sig. Efter akutte skræmmer er det klogt at planlægge et opfølgende tjek, hvor træningsmængde, sårs heling og eventuelle smerter vurderes, inden hunden gradvist vender tilbage til fuld aktivitet.

Løbende hjemmeovervågning gør den største forskel for en racetypisk, selvstændig og energisk TRH. Et simpelt system virker bedst: vej hunden månedligt, før en log over appetit, vandindtag, afføring, præstation og restitution, og notér små ændringer i adfærd. Ved ledproblemer er tidlige tegn ofte subtile: stivhed efter hvile, modvilje mod at springe ind i bilen, kortere skridtlængde eller ”bunny hop” i galop. Reager tidligt med ro, tilpasning af træning og dyrlægetid ved gentagne observationer.

Øjne: hold øje med tåreflåd, gnidning, sammenknebne øjne eller synlige øjenvipper mod hornhinden (mistanke om entropion). Ører: rysten på hovedet, kløe, lugt eller rødme taler for ørebetændelse. Mund: dårlig ånde, tandsten og rødme ved tandkødet kræver indsats. Hud og pels: palper hunden ugentligt for knuder, sår, frø og parasitter, især efter jagt og svømning.

Aktivitetssporing kan hjælpe den målrettede ejer: en simpel skridttæller eller GPS-logger viser, om hunden pludselig falder i aktivitet eller restituerer langsommere. Seniorovervågning fra 7–8 år kan inkludere årlig blod- og urinprofil, blodtryk, øjenkontrol og ledvurdering. Vær opmærksom på tegn på lavt stofskifte (hypothyreose): uforklaret vægtøgning, nedsat energi, mat pels og hudproblemer; tal med dyrlægen om test ved mistanke.

Cooperative care-træning gør klinikbesøg trygge: lær hunden at tilbyde hage-rest på håndklæde, stå roligt på vægt, give pote til blodprøve og acceptere øredråber/øjenmedicin. Afslut med belønninger og pauser, så din nysgerrige TRH bevarer sin positive forventning til håndtering. Med struktureret overvågning og tidlig indsats kan en TRH typisk nyde 12–14 gode år med høj funktion, leg og samarbejde – præcis som racen er skabt til.