Hvalpevejledning: Valg af Rumænsk Hyrdehund Mioritic hvalp

Den Rumænske Hyrdehund Mioritic er en stor, selvstændig og beskyttende hyrdehund fra Karpaterne. Den hører under FCI Gruppe 1 (Hyrde- og Kvæghunde) og er avlet til at vogte flokke, ofte uden tæt førerindblanding. Det stiller særlige krav til valg af opdrætter, for både temperament, sundhed og tidlig prægning er afgørende for et velfungerende familie- eller brugshundeliv. Vælg en opdrætter, der kan dokumentere DKK/FCI-stamtavle, og som gennemfører officielle sundhedstests på forældredyrene: røntgen for hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AD), gerne med gode resultater (HD A/B og AD 0). Bed om skriftlig dokumentation, og spørg aktivt ind til familiens levealder, eventuelle tilfælde af mavedrejning (GDV) i linjen samt karaktertræk hos nærmeste slægtninge. Temperamentet er centralt: Mød mindst moderen i hjemmemiljø. En god Mioritic-mor er rolig, stabil og vågen, men ikke nervøs eller aggressiv. Spørg, hvordan opdrætteren socialiserer kuldet: Miljøtræning i hjemmet, trygge møder med venlige voksne, blide lyde, forskellige underlag, korte køreture og håndteringstræning bør være standard. Se hvalpenes omgivelser. De skal være rene, lyse og lugte frisk. Hvalpene bør være nysgerrige, uden diarré, hoste eller øjenflåd. Seriøse opdrættere har skriftlig købskontrakt, sundhedsbog, vaccine- og ormekursplan, ID-mærkning og registrering på plads før overdragelse, samt en klar tilbagekøbs-/omplaceringsaftale, hvis hunden ikke passer i hjemmet. Vær varsom med “leveringsklare” hvalpe uden dokumentation, uden mulighed for at møde mor, eller som fragtes via mellemmand. Racen trives bedst i hus med stor, sikkert indhegnet have; drøft derfor ærligt, om jeres hverdag matcher racens plads-, aktivitets- og mentalbehov.

Når kuldet er fundet, handler næste skridt om at vælge den rigtige hvalp til jeres liv. Se først på helheden: En Mioritic skal være kraftigt bygget med god knoglemasse, dyb brystkasse og let, elastisk bevægelse. Pelsen er rigelig og dobbeltlaget, middel til lang, med grove dækhår. Farverne er typisk hvid, hvid med grå eller beige aftegninger. Øjnene skal være klare uden rødme, og biddet helst saksebid. Tjek, at hvalpen bevæger sig symmetrisk uden at halte, og at huden er fri for sår og eksem. Vælg en hvalp med moderat energi, som gerne søger kontakt, men ikke er klæbende. En meget dominerende, hårdtgående hvalp kan blive krævende i en førstegangsfamilie, mens en utryg, meget forsigtig hvalp kan få svært ved at trives i en travl hverdag. En enkel mini-test kan hjælpe: Sæt dig på hug, klap i hænderne, og se om hvalpen kommer nysgerrigt frem. Lav en blid lydeksponering (f.eks. nøgler, der rasler), og observer om hvalpen hurtigt falder til ro igen. Løft kort hvalpen, tjek poter, ører og mund; en god familiehvalp accepterer håndtering med kun mild protest. Hanner bliver ofte større og kan være mere territoriale; tæver er typisk lidt lettere at styre, men begge køn er loyale og beskyttende. Vælg personlighed før køn, og vær ærlig om jeres erfaring. Tjek også vægt og huld. En hvalp skal føles fast og muskuløs, ikke rund og tung. Overfodring i vækstperioden øger risiko for ledproblemer. Bed opdrætteren hjælpe med match baseret på observationer af hvalpene i hverdagen.

Aftal et dyrlægetjek inden for 48–72 timer efter hjemkomst. Dyrlægen bør gennemgå hjerte og lunger, tænder og bid, øjne og ører, hud og pels, navle/lyske for brok, samt bevægelse og led. Hanhvalpe kan have testikler, der først falder ned senere; dyrlægen noterer status. Sørg for dokumentation for vaccination og ormekur. En typisk basisvaccinationsplan i Danmark begynder omkring 8 uger med efterfølgende booster ved ca. 12 uger og ofte igen omkring 16 uger; herefter efter dyrlægens anbefaling. Rabies er kun påkrævet ved rejse og tidligst fra 12 uger plus 21 dages ventetid. Hvalpen skal være ID-mærket og registreret, inden den overdrages. Som kæmperace har Mioritic særlige risici. Vær opmærksom på mavedrejning (GDV). Forebyg ved at fodre 3–4 mindre måltider dagligt, bruge slow-feeder, og undgå intens leg 60–90 minutter før og efter fodring. Kend symptomerne: pludselig uro, oppustet mave, savlen, kvælningsfornemmelse uden opkast, svaghed – kør akut til dyrlæge. Tal med dyrlægen om profylaktisk gastropeksi, når hunden alligevel skal bedøves, f.eks. i forbindelse med neutralisation. Støt sunde led gennem kontrolleret vækst: Brug stor-race hvalpefoder med korrekt calcium/fosfor-forhold, undgå ekstra kalktilskud, hold huld slankt (4–5/9), og begræns trapper, glatte gulve og hop. Motion doseres efter alder, cirka 5 minutters rolig træning pr. måned af hvalpens alder, fordelt over dagen. Pelsen kræver ugentlig grundig gennemredning og hyppigere under fæld. Bad kun ved behov; racens pels er naturligt vejrbestandig. Tjek ører for voks og fugt, hold kløer korte, og anvend effektivt, sikkert flåtmiddel efter dyrlægens anvisning.

Mioritic er loyal, uafhængig og beskyttende. Netop derfor bør en enkel, struktureret temperamenttest indgå i valget. Målet er at finde en hvalp, der kombinerer sund selvtillid med social samarbejdsvilje. Brug en rolig, ukendt del af huset eller haven. 1) Social tiltrækning: Sæt dig på hug, og kald hvalpen lystigt én gang. En velegnet familiehvalp kommer nysgerrigt frem og tager kontakt uden at hoppe voldsomt eller hugge i hænder. 2) Følgen: Gå væk i roligt tempo. En passende hvalp følger i kort afstand uden at klynke eller miste modet. 3) Overraskelse: Lad en paraply åbne et stykke væk eller tab en let genstand. Notér reaktionen. En god kandidat må gerne forskrækkes kort, men bør undersøge og falde til ro inden for et minut. 4) Håndtering: Berør ører, poter, hale og mund, læg et let tryk på ryggen. Accept med lille protest er fint; stridighed eller frysning er et rødt flag. 5) Ressourcer: Tilbyd godbid, og hold kort en hånd over. Hvalpen må gerne undre sig, men skal kunne give slip uden knurren. Husk, at hvalpe er dagsformstyrede; læg vægt på helhedsindtrykket og opdrætterens langtidsposter. For familier med børn er en midt-i-feltet hvalp oftest bedst. Skal hunden arbejde som ejendoms- eller besætningsvagt, kan en mere selvstændig, men stadig styrbar hvalp være passende. Uanset valg, planlæg målrettet socialisering fra 8–16 uger: venlige fremmede, forskellige miljøer, transport, dyrlægebesøg med godbidder, rolige hundemakkere og, hvis relevant, tryg introduktion til husdyr. Træn tidligt: navneleg, indkald, ro på måtte, “bliv”, pæn hilsen, samt kooperativ soignering og mundkurvstræning som positiv forsikring.

Lav en realistisk plan og et budget, før du siger ja. En Mioritic er stor og kræver plads, tid og konsekvent, venlig ledelse. Købsforløbet begynder ofte med venteliste hos en DKK-tilknyttet opdrætter. Besøg kuldet omkring 6–7 uger, og vælg i dialog med opdrætteren hvalp omkring 7–8 uger. Hjemflytning er typisk ved 8–10 uger. Ved køb over grænser skal lovkrav overholdes (EU-pas, rabies m.m.), og det kan udskyde hjemkomst til 15+ uger; undgå derfor tilfældige importer. Hav udstyr klart: sikker, rummelig transportkasse, Y-formet sele, 2–3 meters line og langline, ID-mærket halsbånd, slow-feeder, vandskål, hvalpeaflågningsløsninger (komposthegn/babygitre), skridsikre tæpper, tyggelegetøj, børster/kam og klosaks. Indhegning skal være høj og solid; racen kan springe og graver. Planlæg første uge: korte, forudsigelige rutiner, hyppige luftninger, masser af søvn, rolig gæstekontrol og belønningsbaseret træning i hjemmefærdigheder. Book dyrlægetjek og forsikringer til start ved overtagelse (ansvar er lovpligtig; sygeforsikring stærkt anbefalet for kæmperacer). Overdragelsen bør inkludere: skriftlig købsaftale, sundhedsbog, vaccine- og ormekursplan, ID-registrering, stamtavle/registreringskvittering og foderplan. Tal på forhånd om neutralisation; hos store racer anbefales det ofte at vente til fysisk modenhed (omkring 18–24 måneder), for at skåne led og udvikling. Tilmeld hvalpehold hos en belønningsbaseret træner, der har erfaring med vagthunde. Forbered familien på racens natur: Den vil naturligt varsle med gøen; træn tidligt “på plads” og “rolig” i kontrollerede rammer. En Mioritic kan trives i bymiljø, hvis den dagligt får struktur, mental stimulering og adgang til sikre, større arealer – men den kommer mest til sin ret i hus med have.