Russkaya Tsvetnaya Bolonka - Allergi og intolerance: Komplet guide

Russkaya Tsvetnaya Bolonka er ofte fremhævet som en hypoallergenisk race, fordi den bølgede, kontinuerligt voksende pels fælder meget lidt og dermed spreder færre skælpartikler i hjemmet. Det betyder ikke, at racen ikke kan udløse allergi, for alle hunde producerer allergener i hud, spyt og urin, men den samlede allergenbelastning er typisk lavere end hos mange andre racer. Den lille kropsstørrelse (20–28 cm, 3–4 kg) bidrager yderligere, fordi der ganske enkelt er mindre overflade til at afgive allergener.
Pelsen er mellemlang, tæt og bølget, hvilket kræver daglig pleje for at undgå filtre, som kan fastholde støv, pollen og skæl. Netop den omhyggelige pelspleje er en væsentlig del af forklaringen på, at Bolonka ofte tolereres bedre af følsomme personer. Når pelsen børstes igennem dagligt, og når man bader hunden med passende intervaller, reducerer man mængden af allergener, der cirkulerer i hjemmet. Samtidig mindsker man hudirritation hos hunden, som ellers kan øge kløe, slikken og dermed spredningen af spytallergener.
Det er væsentligt at adskille ”hypoallergenisk” fra ”allergifri”. Individuelle variationer i både menneskers og hundes biologi betyder, at en Bolonka kan fungere glimrende i én familie, men give symptomer i en anden. For familier med kendt hundeallergi er det derfor klogt at planlægge en testperiode med racen, inden man forpligter sig. Heldigvis er Bolonka en selskabshund med et charmerende, nysgerrigt og legeglad temperament samt et moderat aktivitetsbehov (op til 30 minutter dagligt), hvilket gør den velegnet til lejligheder, hvor miljøkontrol og regelmæssig pleje er let at gennemføre.

Effektiv allergistyring hos en Bolonka handler om en konsekvent, blid plejerutine og et allergivenligt hjemmemiljø. Start med pelsen: daglig gennembørstning med en blød slicker eller kam fra hud til spids reducerer filtre og frigør støv og pollen. Bades hver 2.–4. uge med en mild, hundespecifik shampoo og en fugtgivende balsam for at beskytte hudbarrieren; ved kendt atopi kan hyppigere bade (f.eks. ugentligt) aftales med dyrlægen. Overbadning uden efterfølgende fugtpleje bør undgås, da det kan forværre tørhed og kløe.
Poter og bug er hyppige kontaktpunkter for græs og pollen. Skyl eller tør poter og underside af kroppen med lunkent vand eller allergivenlige wipes efter gåture, især i pollensæson. Hold neglene korte og pelsen kortklippet mellem trædepuderne, så fugt og allergener ikke fastholdes. Bolonka har hængende ører, så en ugentlig, skånsom ørerens kan forebygge gær- og bakterieovervægt, der ellers ofte følger med allergi.
I hjemmet hjælper en HEPA-luftrenser i stue/soveområder, hyppig støvsugning med HEPA-filter, samt vask af hundesenge, tæpper og plysdyr ved 60 °C. Skift støvsugerposer og filtre rettidigt, og overvej glatte gulve frem for væg-til-væg-tæpper i hundens favoritrum. Opbevar tørfoder i originalposen i en lufttæt beholder for at begrænse lagermider, og køb mindre poser, som bruges op inden for 4–6 uger. Planlæg gåture, når pollenniveauet er lavest (ofte tidlig morgen eller efter regn), og hold vinduer delvist lukkede på dage med høj pollenbelastning. Med en lille selskabshund som Bolonka er disse tiltag lette at indarbejde i en fast daglig rutine.

Fødevareallergi og -intolerans viser sig ofte som vedvarende kløe året rundt, gentagne ørebetændelser, rødme omkring poter/ansigt og eventuelt mave-tarm-symptomer som løs afføring eller flatulens. Hos en lille race som Bolonka er det afgørende, at enhver diæt er fuldt balanceret og energi-tæt, så vægten holdes stabil. Ved mistanke om fødevareallergi er en struktureret eliminationsdiæt i 8–12 uger guldstandarden: enten et veterinært hydrolyseret foder eller et velvalgt novel-protein-foder, som hunden ikke tidligere har spist. Under forsøget må der ikke gives godbidder eller tyggeprodukter med andre proteiner; brug i stedet portionsudtag fra diætfoderet eller godkendte, simple alternativer.
Efter eliminationsfasen laves en systematisk provokation med det tidligere foder for at bekræfte diagnosen. Hvis symptomerne vender tilbage, identificeres synderen, og man vender tilbage til det tolererede foder. Ved hjemmelavet diæt bør man kun arbejde sammen med en dyrlæge eller veterinær ernæringsekspert, så calcium-fosfor-forhold, vitaminer og sporstoffer er i balance. Tilskud kan overvejes: omega-3-fedtsyrer af veterinær kvalitet kan dæmpe hudinflammation, men dosis og produkt bør aftales med dyrlægen. Probiotika og kostfibre kan støtte tarmbarrieren hos enkelte hunde, men vælg dokumenterede produkter, og evaluer effekten efter 4–6 uger.
Vær opmærksom på, at nogle medicinske tilstande kan ligne fødevareallergi. Bolonka kan, som andre små racer, rammes af levershunt; symptomer kan inkludere dårlig trivsel, intermitterende GI-problemer og neurologiske tegn. Mistænkes dette, skal der udredes, før man tilskriver symptomerne diæten. Overordnet gælder, at en Bolonka trives på regelmæssige, små måltider, ensartet foder og en rolig rutine – det gavner både mave, hud og humør.

Miljøet er en stærk driver for hud- og allergisymptomer. Indendørs er støvmider, skimmelsvampe og rengøringsmidler almindelige triggere. Hold luftfugtigheden omkring 40–50 %, luft ud dagligt, og undgå parfumerede sprays og stærke rengøringsmidler i hundens opholdszoner. Vælg vaskemidler uden parfume til hundesenge og -tæpper, og lad senge tørre helt i sollys, hvis muligt. En anti-mide-betræk til hundesengen kan være nyttig. Vask halsbånd, sele og groomingredskaber jævnligt, da de ellers kan ophobe gær og bakterier, der irriterer huden.
Udendørs kan pollen, græs og fugtig jord forværre kløe. På højpollendage kan en kortere tur med mental aktivering indendørs være et godt kompromis; Bolonkaens aktivitetsbehov er beskedent, så man kan erstatte en del af motionen med næsearbejde og tricktræning. Skyl poter og bug ved hjemkomst, og tør pelsen, så huden ikke forbliver fugtig. Ved kendt kontaktallergi kan lette hunde-t-shirts eller poterbeskyttere mindske hudkontakt. Undgå at lade hunden rulle i våd vegetation i sensommeren, hvor skimmelsporer kan være høje.
Lejligheds- og byliv fungerer ofte glimrende for Bolonka, ikke mindst fordi et mindre hjem er lettere at holde rent og allergivenligt. Overvej glatte, vaskbare overflader i områder, hvor hunden opholder sig mest, og giv adgang til et roligt hvileområde uden tæpper. Husk, at filterudskiftning i luftrensere og ventilationsanlæg er en praktisk detalje, der gør stor forskel over tid.

Når hudpleje og miljøstyring ikke er nok, kan dyrlægen skræddersy en medicinsk plan. Først udelukkes andre årsager til kløe: ektoparasitter, sekundære infektioner og endokrine lidelser. Hudskrab, cytologi fra hud/ører og en grundig anamnese danner basis. Ved mistanke om atopisk dermatitis kan allergitests (serum eller intradermal) bruges til at sammensætte allergenspecifik immunterapi (ASIT), som er den eneste behandling, der kan ændre selve allergiens forløb over tid.
Symptomlindring kan opnås med moderne antipruritære midler. Oclacitinib (Apoquel) og lokivetmab (Cytopoint) er målrettede behandlinger, som ofte giver hurtig kløereduktion og færre bivirkninger end traditionelle steroider. Cyklosporin kan være velegnet ved kroniske tilfælde. Korte steroidkure kan være nødvendige ved svære opblussen, men bør bruges med omtanke og opfølgning. Antihistaminer har variabel effekt, men kan indgå som led i en multimodal plan. Topiske behandlinger – medicinske shampooer med chlorhexidin eller svampemidler, samt barriereopbyggende produkter med ceramider – kan reducere infektioner og styrke hudens forsvar. Øreproblemer håndteres med målrettede øredråber efter cytologi.
Hos små racer er præcis dosering og regelmæssig kontrol vigtig. Har hunden leversygdom (f.eks. levershunt), skal medicinvalget og monitorering tilpasses. Øjensymptomer bør vurderes grundigt, da allergisk conjunctivitis kan ligne primære øjensygdomme; Bolonka kan være disponeret for øjenlidelser, så en øjenundersøgelse er relevant ved tåreflåd, rødme eller lysfølsomhed. Langtidsstrategien bør inkludere faste opfølgningsbesøg, en skriftlig behandlingsplan og en enkel kløe-skala, som ejeren kan notere ugentligt. På den måde balancerer man livskvalitet, bivirkningsrisiko og økonomi, så den lille, charmerende selskabshund kan leve et langt og komfortabelt liv.