Russkaya Tsvetnaya Bolonka vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Som toy-race på 3–4 kg med mellem-langt, bølget hår, men uden tæt underuld, mister Russkaya Tsvetnaya Bolonka hurtigt kropsvarme i dansk vintervejr. Pelsen er smudsafvisende og hypoallergen, men den suger vand og sne, hvilket flader hårene ud og reducerer isoleringen markant. Det gør racen mere kuldefølsom end mange dobbeltpelsede hunde. Typiske tegn på kuldestress er rysten, krum ryg, halen trukket ind, stiv gang, løftede poter, klynk og, hos de mere charmerende, målrettet forsøg på at hoppe i favnen. Ved længere eksponering kan der ses sløvhed, koordinationsbesvær og kuldskader på ører, hale og poter.

Små hunde har et stort varmetab i forhold til deres vægt, og energiforbruget stiger i kulde. Derfor kan Bolonkaen have brug for lidt mere foder eller et varmere måltid på kolde dage, især hvis den er meget legesyg og ude flere gange dagligt. Vær opmærksom på tegn på hypoglykæmi (rastløshed, svaghed, rysten), som toy-hunde er mere disponerede for, særligt efter aktivitet i kulde uden tilstrækkelig energi. Kulde kan desuden forværre stivhed hos hunde med knæ- eller hofteproblemer, som patellaluksation og Legg-Calvé-Perthes.

Som tommelfingerregel har mange Bolonkaer brug for dækken ved temperaturer under ca. 10 °C, og ved blæst eller fugt allerede tidligere. Under 0 °C bør udetiden forkortes og fordeles på flere, korte ture. Blæst, fugt og skygge forstærker kuldepåvirkningen, mens sol og læ gør den mildere. Forbered kroppen med et par minutters blid opvarmning indendørs, f.eks. snoning af kroppen, target-øvelser og kontrollerede sit-stå-bevægelser, inden I går ud. Afslut altid turen med hurtig aftørring, og tilbyd et lunt, roligt sted at varme op.

Det rigtige udstyr gør vinteren både tryggere og mere behagelig for din Bolonka. Start med lag-på-lag: et blødt, tætsiddende baselag i fleece eller uldmix til at holde varmen tæt på kroppen, og et yderlag, der er vindtæt og vandafvisende. Vælg en model, som dækker brystet og bugen – det er der, små hunde taber mest varme og bliver våde af pløre og sne. Mål ryglængden fra nakke til halerod og brystomfang bag forbenene, så dækkenet sidder til uden at gnave eller hæmme bevægelse. Tjek sømme i armhuler og ved albuer for friktion, især hos en bølget pels, der let filer.

Et godt sæt potesokker eller booties beskytter mod vejsalt, is og mikroskader. Vælg en fleksibel sål, velcro, der ikke fanger pelsen, og en pasform, som ikke roterer. Alternativt kan potevoks bruges som barriere, men på hård is og groft salt er booties bedst. En snood eller en blød halsedisse kan skærme luftvejene og ørerne i skarp frost. Refleks og LED-lys på sele og dækken er uundværligt i vintermørket; også på kortere ture.

Medbring en mikrofiberklud i lommen til at fjerne sneklumper fra poter og faner. Hjemme kan en lille, lun blæser eller føntørrer på lav varme hjælpe med at tørre pelsen hurtigt – hold altid god afstand, og børst forsigtigt med en blød børste for at bevare pelsens luftighed. Undgå bomuld, der bliver tungt og koldt, samt for tykke lag, der får hunden til at overophede og svede under dækkenet.

Bolonkaen trives på daglig aktivitet, men i vinterhalvåret er det klogt at fordele op til 30 minutters motion på 2–3 kortere passager for at undgå nedkøling. Planlæg de længste ture midt på dagen, hvor lys og temperatur er bedst. Start med 2–3 minutters indendørs opvarmning, og gå i et frisk, men roligt tempo, så hunden holder varmen uden at blive drivvåd af sneplask.

Vælg faste, ikke-isglatte underlag og undgå saltede strækninger, hvis I går uden booties. Lad ikke en lille hund løbe på frossent underlag i høj fart efter bold, da pludselige stop og drej kan belaste knæene, især ved tendens til patellaluksation. Brug hellere næsearbejde undervejs: drys godbidder i en græs-/snebræmme og lad hunden snuse dem frem. Snuseopgaver varmer mentalt uden at kuldepåvirke kroppen som sprint.

Indendørs kan du kompensere med korte, sjove træningspas: target-arbejde, snur rundt, buk, næsedut, ”find legetøjet”, lille hjemmelig cavaletti med lave pinde, og problemløsningslege i 3–5 minutters moduler med pauser. En snusemåtte eller et slikke-aktivitetstæppe giver rolig aktivering og hjælper på vinterfrustration. Sørg for skridsikkert underlag (tæpper, yogamåtter), så de små poter ikke glider på glatte gulve.

Hold jer fra frosne søer, driver af vejsalt og dyb puddersne, hvor en toy-hund hurtigt bliver gennemkold. Ved temperaturer omkring frysepunktet: 10–20 minutter ad gangen med dækken. Ved -5 til -10 °C: maks. 10–15 minutter og altid tørre poter og bryst efterfølgende. Lyt til hundens signaler; kuldetolerance varierer med alder, kondition og pelspleje.

Små poter møder store udfordringer i vintervejr. Start med at trimme pelsen mellem trædepuderne let, så sne og is ikke klumper. Hold neglene korte; lange negle ændrer potens kontaktflade og øger risiko for vrid på glat underlag. Påfør en tynd film potevoks 5–10 minutter før turen; den danner et hydrofobt lag, som beskytter mod fugt, salt og mikroslitage. Vælg produkter uden tea tree-olie og stærke æteriske olier, der kan irritere.

Hvis du bruger booties, så træn dem gradvist: præsentér dem med godbid, rør ved poten, tag sokken på ét ben i 10–20 sekunder, beløn rigeligt, og byg op til alle fire poter over flere, korte sessioner. God pasform er afgørende; støvlen må ikke klemme eller dreje. Tag dem af straks, når I kommer hjem, for at undgå fugtophobning.

Efter hver tur skylles poter, mave og faner i lunkent vand eller tørres omhyggeligt med en våd klud for at fjerne salt og smeltevoks. Tør grundigt, også mellem trædepuderne. Tjek dagligt for rødme, sprækker og ømhed; ved irritation kan en mild, uparfumeret potecreme bruges om aftenen. Undgå at lade hunden slikke store mængder vejsalt af pelsen; indtag kan give maveirritation.

Planlæg ruter med mindst muligt salt og groft grus, f.eks. skovstier og små sideveje. Overvej en lille dørmåtte og et ”pote-station”-setup med håndklæder, skål med lunkent vand og potevoks ved indgangen. Konsistens i denne rutine gør vinteren mere skånsom for de følsomme Bolonka-poter.

Når det er koldt udenfor, skal hjemmet arbejde for hunden. Tilbyd en draught-fri soveplads væk fra døre og kolde gulve; en blød kurv med høje sider og et tæppe hjælper den lille krop med at holde varmen. En rumtemperatur omkring 20–22 °C og en luftfugtighed på 40–50 % mindsker tør hud, statisk elektricitet og luftvejsirritation. Stil en skål med frisk, lunkent vand frem; mange drikker mere, når vandet ikke er iskoldt.

Pelsplejen er daglig om vinteren: børst let med en kam/børste for at forhindre filtdannelse i armhuler, bag ørerne og på bugen, hvor dækkenet gnider. Brug en fugtgivende pelsmist eller balsamspray for at reducere statisk og bevare pelsens elastiske bølger. Bad sjældnere end om sommeren; hvis nødvendigt, brug mild hundeshampoo og tør grundigt med lav varme. Klip ikke pelsen helt kort i vinterperioden; længde hjælper på isolering, men hold den praktisk og filtrfri.

Indendørs aktivering kompenserer for kortere udendørsture. Brug foderpuzzles, slikke-måtter, godbidssøg i flere rum og små tricksessioner i løbet af dagen. For ældre hunde eller hunde med ledproblemer kan en blød varmeplade med overophedningssikring bruges under opsyn i 10–15 minutter ad gangen. Placér kurv og hvileplads, så hunden kan trække sig væk fra træk og støj.

Vær opmærksom på vinterfarer i hjemmet: elektriske varmeapparater, stearinlys og julesnore. Sørg for CO-alarmer, hvis I bruger brændeovn. Hold øje med vægt og kondition; justér fodermængde en smule, hvis aktivitetsniveauet falder, men balancér mod det øgede varmebehov. Planlæg forebyggende sundhedscheck for knæ og øjne, især hvis du bemærker stivhed, usikkerhed i dæmpet vinterlys eller snublen på glatte gulve.