Saluki - Ansvarlig avl og genetik

Avlsstandard

Salukien er en middelstor mynde med oprindelse i Mellemøsten, og den skal udstråle elegance, ædelhed og funktionel atletik. FCI-standarden placerer racen i gruppe 10 (mynder), og foreskriver en slank, tør og smidig hund, der er bygget til udholdenhed og høj fart. Hanner måler typisk 58–71 cm i skulderhøjde, tæver 54–57 cm, med en vægt omkring 14–25 kg. Silhuetten er rektangulær med moderat brystdybde, god hjertedybde uden at være tøndeformet, fast overlinje og en lang, smidig hals, der bærer hovedet værdigt. Hovedet er langt og smalt med tørre læber og en let markeret stop; udtrykket er roligt og vågent. Ørerne er hængende og bæres tæt, halen lang og lavt ansat med let bue. Pelsen er glat og kort. Alle farver og farvekombinationer er tilladt, undtagen brindlet, som er diskvalificerende i avlssammenhæng. Bevægelsen skal være jordvindende, let og økonomisk, med stabil ryg og sikker fodføring. Racens temperament er blidt, værdigt og uafhængigt; den må aldrig være aggressiv eller udtalt nervøs. En korrekt Saluki viser sund reserverethed over for fremmede, men knytter sig loyalt til sine mennesker. Avl må prioritere funktion og sundhed frem for show-ekstremer: for tung knogle, ekstrem vinkling, overdrevent smalle brystkasser eller alt for lange lændepartier kompromitterer løbeøkonomi og skadesrisiko. Da racen har højt byttedriv, lang galoplængde og kræver mere end to timers daglig motion, bør man avle på individer med balanceret drift, god impulskontrol og velfungerende nervesystem, så racens arbejdsduelighed og familietolerance bevares. Helhedsindtrykket skal være harmoni og balance – en vindhund, der kan arbejde en hel dag og restituere hurtigt.

Genetiske overvejelser

Salukien har en relativt smal, global genpulje, formet af årtier med selektion på kursus- og jagtegenskaber samt type. Ansvarlig avl kræver, at man vægter genetisk diversitet side om side med sundhed og racetypiske kvaliteter. Overforbrug af enkelte populære avlshanner (“popular sire syndrome”) reducerer den effektive populationsstørrelse og kan koncentrere skjulte recessive risici. Planlæg derfor parringer med henblik på lavere indavlsgrad (COI), gerne beregnet over 8–10 generationer. For de fleste linjer er en COI under ca. 6–8 % et pragmatisk mål; lavere er bedre, når det ikke går på kompromis med sundhed og temperament. Brug gerne værktøjer som gennemsnitlig slægtskabsgrad (mean kinship) og udvidet stamtavleanalyse, og se ikke kun på indeks, men også på søskendes og afkoms sundheds- og levealderdata. Selektionsbalancen er central: prioriter lang levetid, robuste hjerter og stabile skjoldbruskkirtelprofiler, uden at miste korrekt mynde-konstruktion og arbejdslyst. Accepter små kosmetiske afvigelser, hvis det øger diversiteten og sundheden. Undgå at dobble op på kendte svagheder som skør psyke, ekstrem flugtadfærd, dårlige poter eller meget smalle brystkasser. Vær opmærksom på, at sighthounds ofte har race-specifikke laboratorieværdier (fx højere hæmatokrit og lavere basal T4), hvilket kan påvirke avlsbeslutninger, hvis data misfortolkes. Inddrag derfor dyrlæger med myndeerfaring i vurdering af sundhedsprofiler. Endelig er generationsintervallet vigtigt for genetisk fremskridt: vent til hunden er fuldt udvokset både fysisk og mentalt, og brug data fra flere alderspunkter, før du beslutter at anvende den i avl. Det øger chancen for at selektere for reelt holdbar sundhed og funktion.

Sundhedstests

En systematisk sundhedsprotokol før avl mindsker risikoen for at videreføre problemer, som racen kan være disponerede for. Følgende undersøgelser anbefales som minimum for Saluki: 1) Hjertevurdering: Klinisk auskultation, EKG og ekkokardiografi (2D/Doppler) ved 2–3 års alder, gentaget med 12–24 måneders interval for aktive avlsdyr. Overvåg for kardiomyopati og arytmier; en 24-timers Holter-monitorering giver værdifuld information hos linjer med hjertesygdom. Biomarkører som NT-proBNP kan være et supplement. 2) Skjoldbruskkirtel: Komplet thyreoideaprofil med total T4, fri T4 (ved equilibrium dialyse), TSH og thyroglobulin-autoantistof (TgAA). Husk, at sighthounds ofte har lavere basal T4; diagnosticér hypothyreose med helhedsvurdering, ikke alene ud fra total T4. 3) Øjne: Årlig øjenlysning (ECVO) før første parring og derefter hvert år for aktive avlsdyr. Screening kan opspore arvelige forandringer som PRA-lignende tilstande eller katarakt. Hvis der findes valide DNA-tests i din kennelklubs program, anvendes disse i kombination med klinisk screening. 4) Hofter (og evt. albuer): HD-røntgen med officiel scoring (FCI/BVA) efter gældende alder. Selvom Salukier generelt har lav forekomst, er registrering vigtig for at bevare status. 5) Generel helbredsvurdering: Grundigt klinisk tjek, CBC/biokemi, urinanalyse, parasitstatus, tandstatus og ortopædisk gennemgang. Vurder også potekvalitet og negle, da funktionelle poter er essentielle for en løber. 6) Anæstesi-risiko: Sighthounds kan være følsomme over for visse anæstesimidler, bl.a. pga. lav fedtprocent og særlige farmakokinetiske forhold. Undgå forældede barbiturater; foretræk moderne protokoller med fx propofol/alfaxalon til induktion og iso-/sevofluran til vedligehold, monitorér tæt, og hold hunden varm. 7) Kræftovervågning: Der findes ingen rutinetest for hemangiosarkom; derfor er stamtavledata om kræftforekomst og levealder afgørende. Notér debutalder på alvorlige sygdomme i familien, og vægt linjer med dokumenteret høj levealder. 8) Maveudvidelse/opstød: Som dybbrystet race kan Saluki få GDV (oppustethed/mavedrejning), om end risikoen er lavere end i gigantracer. Oplys hvalpekøbere om forebyggelse; overvej profylaktisk gastropexi i særlige højrisikolinjer efter dyrlægevurdering. Saml og del resultater i åbne databaser eller via raceklubben, så hele populationen profiterer.

Avlsetik

Etisk avl handler om langt mere end tests; det handler om gennemsigtighed, velfærd og langsigtet ansvar for racens helhed. Følg altid de nationale kennelklubbers gældende regler og retningslinjer, og sæt dine egne standarder endnu højere. Avlsdyr bør være mentalt modne og fysisk fuldt udviklede: tæver tidligst omkring 2 år, hanner ideelt fra 18–24 måneder og gerne først ved 2 år, når sundhedsdata foreligger. Planlæg kuld med passende intervaller; giv tæven god restitution, og undgå serier af tætte kuld. Maksimér hvalpenes velfærd med trygge, rene forhold, rig socialisering og miljøtræning fra dag ét. Salukier er blide, men uafhængige; avl må frasortere udtalt skyhed, panik og vagtsomhed, der ikke kan håndteres med normal træning. Det er legitimt at nedprioritere ekstrem jagtdrift, hvis den ledsages af stress, dårlig impulskontrol eller ringe trivsel i familiehjem, så længe racens arbejdsevner bevares. Vær åben om helbredsdata – også det, der ikke er perfekt. Del oplysninger om kræft, kardiologiske fund og endokrine problemer i linjen, og før detaljerede helbreds- og levealdersregistre på forfædre, søskende og afkom. Indfør returklausul i købsaftaler, så enhver Saluki fra din kennel har et hjem gennem hele livet. Match hvalpe med hjem, der forstår racens behov for plads, højt hegn og daglig, varieret motion. Undlad at eksportere til købere uden hensigtsmæssige rammer eller hvor du ikke kan følge op. Begræns brugen af individuelle avlshanner for at undgå flaskehalse i genpuljen, og vær parat til at samarbejde internationalt for at øge diversiteten gennem velovervejede parringer inden for racen. Etikken er målestokken, der sikrer racens fremtid.

Valg af avlspartner

Valget af partner bør begynde med målsætningen for kuldet: sunde, langlivede, racetypiske Salukier med stabilt temperament og funktionel bygning. Start med sundhed: kræv dokumentation for hjerteundersøgelse (inkl. ekko), aktuel øjenattest, thyreoideaprofil og HD-resultat. Gennemgå familiens helbreds- og levealderdata i mindst tre generationer, og undgå at kombinere linjer med samme alvorlige problemer (fx tidlig hjertesygdom eller hyppig kræft). Beregn COI over 8–10 generationer, og prioriter kombinationer med lavere slægtskab uden at gå på kompromis med type. Se hunden i bevægelse på fast underlag; vurder rygstabilitet, trinlængde, føring af forpart og poternes greb. Funktion afprøves ideelt ved lure coursing eller kontrolleret jagtprøve, hvor nerver, fokus og restitution vurderes. Temperament skal være blidt og samarbejdsvilligt i hverdagen; vær særligt kritisk over for udtalt nervøsitet eller reaktivitet, der kan være arveligt. Farver kan varieres frit, men undgå brindlet, som er uønsket i racen. Vælg partnere, der komplementerer hinanden: en hund med fremragende overlinje og stærke poter kan matche en tæve med en smuk front men middel potekvalitet; undgå at parre to individer med samme svaghed. Overvej fertilitetsdata: sædanalyse for hanner, tidligere parringsresultater, og tævens cyklusmønster. Aftal klare vilkår i en skriftlig parring-/sædaftale, inkl. gentagelsesrettigheder, sundhedsansvar og krav om at dele helbredsdata fra afkom. Planlæg logistikken med fokus på stressreduktion og sikkerhed: Salukier er flugtsikre atleter, så sikre transport og indkvartering, og hav altid høje, solide hegn på parringstidspunktet.