Allergivenligh foder
Salukien er en elegant mynde med en meget slank kropssammensætning og et fintunet stofskifte, og netop derfor reagerer mange Salukier hurtigt på, hvad der puttes i skålen. Selvom racen ikke er særligt kendt for foderallergi, ser vi jævnligt overfølsomheder over for specifikke proteiner eller tilsætningsstoffer. Typiske tegn er kløe uden lopper, røde ører, tilbagevendende øregangsbetændelser, blød eller skiftende afføring, samt slikken på poter og bryst. Hvis du mistænker foderrelaterede symptomer, er en struktureret eliminationsdiæt guld værd.
Start, i samarbejde med dyrlægen, med enten et veterinært hydrolyseret foder eller et velvalgt novel-protein-foder (f.eks. hest, kanin eller and kombineret med én kulhydratkilde som kartoffel). Følg diæten stringent i 8–12 uger, uden andre godbidder end dem, der er lavet af samme opskrift. For træning kan du bage små “kiks” af den samme diæt i ovnen, så du undgår krydskontamination. Kommercielle produkter med korte ingredienslister, høj fordøjelighed og dokumentation for kvalitetssikring (HACCP, tredjepartstests), er ofte et klogt førstevalg til den sensitive Saluki.
Vælg foder med moderat fedt og højt animalsk protein, da Salukien har lav fedtprocent på kroppen, men store muskelkrav. Et mål er mindst 25–30 % protein og 12–18 % fedt på tørstofbasis. Fibre bør være moderate; betefiber og MOS/FOS kan stabilisere maven uden at øge afføringsmængden unødigt. Omega-3 fra fisk (EPA/DHA) dæmper hud- og tarmbetændelse. Husk at gennemgå etiketten for almindelige syndere som kylling, okse, soja, mælk og hvede, hvis disse er mistænkte triggere.
Hold en logbog over symptomer, kløeskala og afføringskonsistens (f.eks. Bristol-skala), og genintroducér én ingrediens ad gangen, når symptomerne er væk. På den måde kan du bygge en langsigtet, allergivenlig plan, som passer til netop din Saluki.
Vægtmanagement
Salukien er naturligt mager, og må gerne have synlig kontur af de bagerste ribben, tydelig talje og en markant bugtuck. Overvægt skader led, hjerte og præstation; undervægt mindsker muskelstyrke og kan forværre kuldskærhed samt nedsætte restitution. Stræb efter en kropsscore omkring 4/9 (hos nogle Salukier 3,5–4,5/9), og brug hænderne: ribben skal kunne mærkes uden pres, hofteben må ikke være skarpe.
Kaloribehov afhænger af aktivitet. Som tommelfingerregel ligger en voksen, kastreret Saluki på 130 × kropsvægt^0,75 kcal/dag, mens en meget aktiv mynde kan ligge på 160–200 × kropsvægt^0,75. For en 20 kg Saluki svarer det typisk til cirka 950–1.300 kcal/dag; i perioder med intens træning kan behovet nå 1.500–1.800 kcal/dag. Justér i intervaller af 5–10 % hver 2. uge, baseret på kropsscoren – vægt alene kan snyde hos denne lange, tørre race.
Fodr 2–3 mindre måltider dagligt for at stabilisere energi og mave, og undgå hård motion 60 minutter før/efter fodring, da Salukien er dybbrystet og teoretisk kan være disponeret for mavedrejning. Brug køkkenvægt og faste målebægre fremfor “øjemål”. Lad godbidder udgøre maksimalt 10 % af dagens kalorier; vælg træningsbelønninger med høj smag, men lav energi, eller fratræk deres kalorier i dagsrationen.
Til vægttab: øg proteinprocenten for at bevare muskelmasse, vælg moderat fedt og et foder med høj fordøjelighed. Til vægtøgning hos kræsne eller højaktive individer: anvend mere energitæt foder, tilsætning af fiskeolie i moderate mængder og eventuelt et “performance”-foder med 30/20 (protein/fedt), hvis maven tåler det. Ugentlig vejning og månedlige kropsscorer sikrer, at du korrigerer i tide.
Medicinske diæter
Hjerte (kardiomyopati): Salukier er mynder med høj arbejdskapacitet, men racen nævnes i relation til kardiomyopati. Vælg et fuldfoder fra producenter med stærk ernæringsfaglighed og dokumenteret fodersikkerhed. Vær varsom med “boutique/grain-free/eksotiske” foderlinjer med mange ærter/linser, da disse i visse tilfælde er sat i forbindelse med hjertesygdom hos hunde. Ved bekræftet hjertesygdom kan et moderat natriumindhold (typisk 0,08–0,25 % på tørstofbasis), tilstrækkeligt taurin og L-carnitin samt høj biologisk værdi af protein være fornuftigt; dette planlægges bedst med din dyrlæge.
Hypothyreose: Lavt stofskifte kan give vægtøgning, mat pels og træthed. Når medicinsk behandling er iværksat, finjusteres kalorier for at undgå overvægt. Sørg for tilstrækkeligt jod og selen i kosten, men undgå kosttilskud med kelp/jod uden faglig indikation, da overdosering kan forstyrre skjoldbruskkirtlen. Proteinrigt, letfordøjeligt foder hjælper med at bevare muskelmasse, når energien skæres ned.
Kræft (hæmangiosarkom): Ved kræft rammes nogle hunde af nedsat appetit og muskeltab. En diæt med højt, letfordøjeligt protein, moderat fedt og øget omega-3 (EPA/DHA) kan være gavlig for at støtte kropstilstanden. Undgå store mængder simple kulhydrater; fordel energien over flere små, velsmagende måltider. Brug varmebehandlede vådfoder-topper eller bouillon med lavt natrium for at øge palatabilitet.
Anæstesifølsomhed: Mynder har lav underhudsfedt og særlige farmakokinetiske forhold, som gør dem mere følsomme over for visse bedøvelsesmidler. Ernæringsmæssigt er fokus at møde op i god ernæringstilstand – hverken over- eller undervægtig. Følg fastereglerne nøje før procedurer (typisk 8–12 timer uden mad, vand som anvist), og genintroducér små, letfordøjelige måltider efter opvågning. Et stabilt proteinindtag før og efter indgreb hjælper heling og bevarer muskelmasse.
Mave/tarm: Hvis din Saluki har sart mave, kan en skånsom diæt med ris/kylling-ækvivalenter i fuldfoderform, tilsat præbiotika, være nyttig. Langvarige hjemmelavede “skånekure” uden fuld vitamin-mineral-tilførsel bør undgås; skift i stedet til et komplet, skånsomt fuldfoder.
Naturlig føring
Mange Saluki-ejere ønsker en mere “naturlig” tilgang til fodring. Det kan lade sig gøre, men det kræver præcision. Råfodring indebærer en reel risiko for bakterier (Salmonella, Campylobacter) i hjemmet og hos hunden, samt risiko for tandfrakturer og forstoppelse ved ben. Mynder har desuden fine emaljekanter; hårde knogler kan koste dyre tandbehandlinger. Hvis du vælger råt, bør det ske i tæt dialog med dyrlæge/ernæringskyndig, med frosne, kontrollerede produkter og uden hele, vægtbærende knogler.
Hjemmelavet tilberedt foder er ofte et sikrere alternativ, men må sammensættes balanceret. Et udgangspunkt kan være 50–60 % animalsk protein (fisk, kalkun, æg), 20–30 % letfordøjelige kulhydrater (ris, kartoffel, havre) og 10–20 % fedt, justeret for aktivitetsniveau. Kalcium/fosfor-ratio skal ligge omkring 1,2–1,4:1, hvilket kræver et komplet mineral-vitamin-tilskud udviklet til hjemmelavede hundediæter – ellers opstår mangler. Indmad kan bruges i små mængder (5–10 %), især lever som A-vitamin-kilde, men undgå overdosering.
Tænk tekstur og energi: Slanke, hurtige hunde som Salukier trives på høj fordøjelighed og jňuje små, hyppige måltider. Supplér gerne med vådfoder for hydrering og smag. Brug sikre tyggeprodukter i stedet for knogler til tandpleje. Indfør enhver ny diæt gradvist over 7–10 dage for at undgå maveuro.
Undgå toksiske fødevarer: løg, hvidløg, druer/rosiner, xylitol, alkohol og store mængder fedtrigt affald. Krydderede rester kan give pancreatitis. En “naturlig” strategi er først komplet og sikker, når den møder alle næringsbehov og er dokumenteret i en opskrift udarbejdet af en veterinær ernæringsfaglig.
Kosttilskud
Kosttilskud kan være nyttige for en Saluki, men de erstatter ikke et fuldfoder. Vælg produkter fra producenter med farmaceutisk kvalitet og batch-tests.
Omega-3 fra fisk (EPA/DHA): Understøtter hud, led og hjerte. En samlet dosis på cirka 70–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag er ofte brugt til antiinflammatorisk effekt, men afstem altid med dyrlægen, især ved hjertesygdom og før operationer (pga. blodpladeeffekter).
Taurin og L-carnitin: Kan være relevante ved hjertefokus eller ved foderhistorik med høj andel bælgfrugter. Start ikke på egen hånd; få målt niveauer og få en dyrlægeplan.
Probiotika/præbiotika: Støtter en sart mave. Vælg stammer med dokumentation (f.eks. S. boulardii ved diarré, specifikke Lactobacillus/Bifidobacterium-blandinger), og følg producentens dosering.
Ledtilskud: Grønlæbet musling, glucosamin og chondroitin kan være relevante hos ældre eller meget aktive individer, men effekten er moderat og variabel.
Multivitaminer: Kun nødvendige ved hjemmelavede diæter uden fuldt vitamin-mineraltillskud eller ved dokumenteret mangel. Undgå jod- og D-vitamin-overdosering.
Urter og CBD: Diskutér altid med dyrlægen – mynder kan reagere atypisk på bioaktive stoffer, og interaktioner med anæstesi/medicin er mulige.
Regel nummer ét: mål effekten. Brug en simpel tjekliste over hud, pels, afføring, energi og appetit. Stop tilskud, der ikke viser målbar gevinst efter 6–8 uger, medmindre de er ordineret af dyrlægen.