Hvalpeopdragelse af Sankt Bernhardshund: Fra dag ét til voksen

En Sankt Bernhardshund-hvalp er en blid kæmpe i miniatureform: nysgerrig, legesyg og charmerende, men også meget træt og i rivende vækst. De første dage handler om ro, tryghed og gode vaner. Forbered hjemmet, før hvalpen kommer: fjern ledninger og småting, sæt børnesikringer på skabe, brug babylåger til at afgrænse områder, og læg skridsikre måtter på glatte gulve for at skåne de endnu bløde led. Størrelsen taget i betragtning, er et stort hjem en fordel, men vigtigst er en stille base med kurv, vandskål og tyggeben, hvor hvalpen kan trække sig tilbage.

Transportér hvalpen skånsomt hjem, gerne med to personer, så både bryst og bagpart støttes. Introducer ét rum ad gangen, og lad hvalpen udforske i eget tempo. En 8–12 uger gammel Sankt Bernhardshund sover let 18–20 timer i døgnet; beskyt søvnen, og hold besøg korte og rolige. Etabler med det samme en enkel døgnrytme: ud at tisse ved opvågning, efter leg og efter hvert måltid; fodring 3–4 gange dagligt; korte læringsstunder; masser af pauser. Vælg et hvalpefoder til kæmpe racer med kontrolleret calcium/fosfor-forhold, så knogler og led udvikles sundt, og undgå overfodring – man skal ane ribbenene under en let fedtlag.

Start blid håndteringstræning dag ét: rør ører, poter, hale og hudfolder, og beløn ro. Det forebygger problemer ved pelspleje og dyrlægebesøg. Sankt Bernhardshunden kan være lang- eller korthåret; begge typer fælder og kræver ugentlig, gerne hyppigere, børstning. Tør savl og mundvige dagligt for at skåne hudfolderne. Book et tidligt dyrlægetjek for vaccinationer, chip og sundhedsvejledning. Vær opmærksom på racens disposition for øjenproblemer som entropion – opsøg dyrlæge, hvis øjnene løber i vand, eller hvalpen kniber dem sammen.

Skån leddene: undgå trapper, spring og vilde lege på hårdt underlag. Bær hvalpen på trapper, eller brug rampe, indtil den er større. Korte, rolige gåture på blødt underlag er rigeligt. Træn ro i bil og brug fastspænding eller bur for sikkerhed. Endelig, begynd stille alene-hjemme-træning fra få minutter ad gangen, så din ven lærer, at pauser uden selskab er trygge.

Træning af en Sankt Bernhardshund-hvalp bør være kort, positiv og konsekvent. Racen er samarbejdsvillig, men den er også stor, og den lærer derfor bedre gennem belønning end ved fysisk håndtering. Brug et markerord – for eksempel “Ja!” – eller en klikker, så du præcist kan fortælle hvalpen, hvornår den gjorde det rigtige. Hold sessioner på 3–5 minutter, 3–6 gange dagligt, og træn i rolige miljøer, før du øger sværhedsgraden.

Start med “Sit”: lok bagud over hovedet med en lille godbid, sig “Sit”, og beløn så snart numsen rammer gulvet. Brug “Sit” som standard ved hilsner, så den unge kæmpe lærer høflighed tidligt. Fortsæt med “Dæk” og “Bliv” i korte intervaller, og øg gradvist tid og afstand. “Kom” indlæres bedst som en leg: løb væk, kald hvalpens navn + “Kom!”, og beløn med fest, når den når dig. Indbyg rigelig succes, før du prøver i sværere miljøer.

En sikker “Slip”/“Frit” er uundværlig for en stærk hund. Byt altid op: tilbyd en bedre godbid eller et spændende legetøj, sig “Slip”, og giv straks den nye gevinst. Træn også et ro-signal, for eksempel “På tæppe”, hvor hvalpen lærer at lægge sig og slappe af på en måtte med tyggeben – uvurderligt, når du får gæster.

Linegående træning starter indendørs: vælg en velpolstret Y-sele, og beløn hvalpen for at gå med løs line ved din side. Undgå at lade den trække ved at stoppe, når linen strammes, og gå igen, når den slack’er. Med en kæmperace er god bremse- og styrekontrol ikke til diskussion. Husk at bruge bløde, små belønninger, gerne taget fra dagsrationen, så du ikke overfodrer. Undgå fysisk pres på bagpart eller skuldre; lok og beløn i stedet – det skåner leddene og øger motivationen.

Hustrening lykkes, når du styrer mulighederne og belønner de rigtige valg. En Sankt Bernhardshund-hvalp har begrænset blærekontrol, til omtrent 4–6 måneders alderen. Læg en fast plan: ud at tisse ved opvågning, efter hvert måltid, efter leg og cirka hver 60–90. minut i løbet af dagen. Gå til det samme roligere sted hver gang, sig et cue som “Tisse”, og beløn straks – gerne midt i handlingen, hvis hvalpen ikke lader sig forstyrre, ellers lige efter.

Uheld sker. Skæld ikke ud, og grib aldrig hvalpen fysisk; det skaber kun usikkerhed. Rengør i stedet med et enzymatisk middel, der fjerner lugt, så stedet ikke bliver en “toiletmarkør”. Forebyg fejl med management: brug hvalpegård, babyhegn eller et sikkert rum, og hold opsyn, når hvalpen er løs.

Kasse-/burtræning er et stærkt redskab, hvis det bruges rigtigt. Vælg et rummeligt bur, der passer en voksen Sankt Bernhard, men brug en skillevæg, så hvalpen ikke har for meget plads i starten. Gør buret rart med tæppe, tyggeben og stille belønninger; giv korte ophold med åbent gitter, før du lukker kortvarigt, og udvid gradvist. Et trygt bur hjælper både ved transport, hvile og ved forebyggelse af uheld om natten.

Planlæg aftenen: sidste måltid senest 2–3 timer før sengetid, begræns fri adgang til store vandmængder den sidste time, og giv en stille tissetur lige før I går i seng. Vær opmærksom på mave- og ledhensyn for racen: undgå vild leg og hop i mindst 60 minutter før og efter måltider, da det kan spille ind på risikoen for mavedrejning. Med ro, rutine og klare signaler er de fleste Sankt Bernhardshunde rene inden for få uger.

Socialisering er nøgleordet fra 8–16 uger, og for en fremtidig kæmpe er kvalitet vigtigere end kvantitet. Målet er hundredvis af positive mikrooplevelser med mennesker, dyr, lyde og miljøer – uden at hvalpen bliver presset. Lav en tjekliste: børn, voksne, personer med hat, briller eller skæg, rollator og kørestol, cykler, paraplyer, by- og landmiljøer, forskellige underlag (grus, træ, metalrist), lyde (støvsuger, blender, fyrværkeri-lydfiler på lav styrke), biler og tog. Lad hvalpen kigge på afstand, beløn rolig nysgerrighed, og træk dig væk, hvis den virker utryg.

Vælg trygge hundemøder. Start med rolige, venlige, fuldt vaccinerede voksne hunde, der kan hundesprog, og undgå hård tumlen, især med store, tunge legekammerater, indtil skelettet er mere robust. Korte, hyggelige snus- og parallelgåture bygger selvtillid uden overbelastning.

Træn håndtering som en leg: tandbørstning med hundetandpasta, kort berøring af poter med efterfølgende godbid, børstning og let føntørring, ører og mundvige, der tørres. Aftal et “vennebesøg” hos dyrlægen, hvor hvalpen kun får godbidder og kærlighed, og lav det samme hos en professionel groomer. Det betaler sig mange gange i en race, der fælder og savler, og som kan have hud- og øjenfoldspleje at tage hensyn til.

Forebyg ressourceforsvar: lær “Bytte” og “Slip” med frivillige bytter, og beløn, når hvalpen frivilligt giver slip. Belær børn om at lade hvalpen spise og sove i fred. Husk, at utryghed ser ud som at vende hovedet væk, gabe eller slikke sig om munden; respekter disse signaler, og giv hvalpen mere afstand. Med venlige, velplanlagte erfaringer får du den klassiske Sankt Bernhard-adfærd: kærlig, tillidsfuld og stabil.

Fra 6 til ca. 24 måneder går din Sankt Bernhard ind i teenagerfasen: større krop, mere energi og lejlighedsvis selektiv hørelse. Hold fast i strukturen: daglige rutiner, korte træningspas, tydelige regler og rigelig søvn. Øg gradvist motionen efter 5-minutters-reglen (omtrent 5 minutter kontrolleret bevægelse pr. måned af hvalpens alder, 1–2 gange dagligt), og hold dig til blødt underlag. Som voksen rækker op til ca. 1 times daglig motion for de fleste – hellere kvalitet med næsearbejde og problemløsning end endeløse kilometer. Undgå langvarige løbeture på hårdt underlag og store hop, indtil vækstpladerne er lukkede, typisk omkring 18–24 måneder.

Hold vægten slank. En kæmperace belaster led og hjerte, og overvægt forværrer risikoen for hofte- og albueledsdysplasi. Skift fra hvalpefoder til voksenfoder til store/kæmpe racer omkring 18–24 måneder, efter dyrlægens råd, og vurder kropskondition ugentligt. Overvej langsomtspisende skål; del foderet i 3 mindre måltider, og sørg for ro før og efter. Kend tegnene på mavedrejning (GDV): udspilet bug, rastløshed, kvalme uden opkast, savlen og smerte – det er akut dyrlægetid.

Fortsæt træningen: forfin “Kom”, “Bliv”, lineføring og “På tæppe”. Indfør impulskontrol som at vente ved døre og ved foderskålen. Mental stimulering er guld: spor- og søgelege, næsearbejde og enkle trækkraft- eller vognøvelser, først uden belastning og tidligst med let vægt efter 18 måneder. Socialisering stopper aldrig; vedligehold møder med nye steder og mennesker, så hunden forbliver åben og tryg.

Pleje rutiner: børst ugentligt (oftere i fældeperioder), tør ører og mundvige dagligt, klip kløer hver uge, og børst tænder 3–4 gange om ugen. Sankt Bernhard er varmefølsom; planlæg gåture i kølige timer, hav vand og skygge klar, og undgå hede midt på dagen. Lav halvårlige sundhedstjek; bed dyrlægen lytte på hjertet (racen kan få dilateret kardiomyopati), vurder øjne (grå stær, entropion) og bevægeapparat. Med tålmodighed, humor og konsekvens får du en stor, rolig familiekammerat, der trives hele livet.