Pelspleje for Sankt Bernhardshund: Komplet plejevejledning

Sankt Bernhardshunden er en kærlig, nysgerrig og storvokset familiehund, og dens dobbeltpels kræver konsekvent pleje for at holde hud og hår i topform. Racen findes i både glathåret og langhåret (ofte kaldet ru), men begge varianter har tæt underuld, der fælder og kan filtre, hvis den ikke holdes i bevægelse. Sigt efter 10–15 minutters gennemgang de fleste dage, gerne oftere i fældeperioder. Start med en hurtig håndgennemgang fra hoved til hale, så du opdager knuder, fugtige områder efter savl og begyndende hudirritation, før det udvikler sig.

Børst efterfølgende i lag: løsne overfladen med en blød slicker eller en gummistrigle, og arbejd derefter ind i underulden med en underuldsrive eller en grovtandet kam. Vær særlig omhyggelig bag ører, i manken under halsbåndet, i bukserne på baglårene, i armhulerne samt ved haleroden – her dannes filt ofte først. Den glathårede type kan klare sig med kortere, men hyppigere sessioner; den langhårede type profiterer af et par minutters daglig let børstning for at forebygge filt.

Savl og fugt fra drikkeskålen kan misfarve og irritere pels og hud på kinder, hals og bryst. Tør disse områder med en mikrofiberklud flere gange dagligt, og anvend en skånsom, alkoholfri rens et par gange om ugen ved behov. Hold øjenkroge rene, men kontakt dyrlægen ved vedvarende tåreflåd eller rødme, da racen har øget risiko for entropion. Afslut med at tjekke poter: klip håret i trædepudernes sprækker kort, så sne og snavs ikke pakker sig, og se efter små rifter. Negle bør holdes korte – lange negle ændrer hundens belastning og kan forværre ledproblemer. En sund pels starter indefra, så sørg for et fuldfoder med dokumenteret indhold af omega-3 (EPA/DHA) og tilstrækkelig protein, som understøtter hudbarrieren.

Selv en flittig hjemmepleje får bedst effekt, når den suppleres af regelmæssig professionel pleje. For de fleste Sankt Bernhardshunde er et interval på 6–8 uger passende, mens aktive hunde, der ofte bliver våde eller beskidte, kan have gavn af et lidt kortere interval. Aftal med groomeren, at fokus er på grundig udredning, bad, korrekt tørring ind til huden samt løbende underuldsreduktion – ikke på helklip. Dobbeltpelsen beskytter mod både kulde og varme, og helbarbering anbefales ikke, da det kan skade pelsens struktur og øge risikoen for overophedning og solskoldning.

En typisk salonbehandling omfatter: for-børstning og filtcheck, bad med en hudvenlig, pH-balanceret shampoo, eventuelt efterfulgt af en let, udredende balsamspray, hvorefter hunden tørres grundigt med håndklæder og kold/tempereret luft. En professionel højhastighedstørrer (HV) blæser løs underuld ud og minimerer filt. Poter trimmes let for funktion, sanitetstrim udføres skånsomt omkring kønsåbning og anus, og overskydende hår bag ørerne tyndes forsigtigt, så huden kan ånde. Bed om regelmæssig øreinspektion og rens, men undgå aggressiv plukning, da det kan irritere øregangen.

Givet racens størrelse, er sikker håndtering afgørende. Ramper, skridsikre underlag og rolige pauser reducerer risiko for glid og stress. Hvis din hund er sart omkring bestemte områder, kan desensibilisering med belønning og korte sessioner før salongbesøget gøre en stor forskel. Informér groomeren om helbredsforhold som hofte-/albueledsdysplasi, epilepsi eller hjertesygdom, så løft og pauser tilpasses. Vælg saloner, der kan tørre helt til huden – fugt fanget i underulden er en hyppig årsag til hot spots hos tunge, varme hunde som Sankt Bernhard.

Korrekte redskaber gør pelsplejen mere effektiv og skånsom. En blød, men effektiv slicker-børste med let buede stifter løfter løse hår fra topcoaten. En underuldsrive med mellemlange tænder (20–30 mm) når ned i underulden uden at skære dækpelsen i stykker; vælg en model med afrundede tænder. En grov- til fintandet metal-kam bruges til kontrol i problemzoner: bag ører, i bukserne og omkring hale og krave. Til den glathårede variant er en gummistrigle eller en blød børste med naturfibre glimrende til at samle løse hår og fordele hudens naturlige olier. En god mikrofiberklud og absorberende håndklæder gør tørring hurtigere og begrænser fugtproblemer.

Shampoo bør være pH-neutral og formuleret til hunde med dobbeltpels; undgå tunge, silikone-rige produkter, som kan tynge underulden. En let, udredende spray eller leave-in konditionering kan være en hjælp i fjerdedage for ru varianten. Vælg en ørerens med mild syre (f.eks. mælkesyre/ketoconazol i dyrlægeprodukter) til tendens til fugtige ører, men brug den kun efter anvisning. Til hot spots kan en klorhexidin 2–4 % rens anvendes lokalt i den tidlige fase, men søg altid dyrlægeråd ved større eller smertefulde læsioner.

Et skridsikkert underlag, en solid kam med langt skaft og eventuelt en hjemme-HV-blæser i lav styrke gør stor forskel for tørring efter bad eller svømmeture. Plejepulver eller stivelse kan hjælpe med at løsne begyndende filt, før børsten kommer på arbejde. Tilskud med marine omega-3 (EPA/DHA), zink og biotin kan støtte hud og pels ved bekræftet mangel eller allergitendens, men, som altid, i samråd med dyrlægen. Undgå skarpe de-mattere, hvis du ikke er erfaren – de skærer nemt i hudfoldninger på en stor, løs-hudet hund som Sankt Bernhard.

Sankt Bernhardshunden fælder året rundt, men mest i forår og efterår, når underulden fornyes. Øg børstefrekvensen til dagligt i disse perioder, og planlæg 1–2 dybdegående udredningssessioner om ugen med underuldsrive og grundig gennemgang med kam. Et lunkent bad efterfulgt af systematisk tørring og blæsning løsner store mængder underuld på én gang og gør de efterfølgende uger lettere. Husk at lufte og støvsuge mere – hårmængden er reel i en gigantklasse!

Om sommeren er racen varmesensitiv. Klip ikke pelsen ned, men tynd forsigtigt underulden med børste/karte (ikke kniv-udtynding), så luft kan cirkulere. Giv adgang til skygge og kølemåtte, og undgå hede timer. Solfølsom hud på lyse områder kan have gavn af hundesikker solbeskyttelse. Badeglade hunde skal skylles i ferskvand efter sø/hav, og ører tørres grundigt for at forebygge otitis. Tjek hunden for flåter ved hver hjemkomst, og anvend forebyggelse efter dyrlægens anbefaling.

Om vinteren kræver vejsalt og sne ekstra potepleje: skyl poter efter gåturene, dup tørre, og påfør potevoks for at beskytte huden. Trim håret mellem trædepuder kort, så der ikke dannes snebolde. Tør pelsen helt efter snevejr – fugtig underuld er grobund for hot spots. For langhårede individer kan man i regnsæsonen bruge et let dækken på gåturen, ikke for varme, men for at minimere gennemvædning. Unge hunde skifter fra hvalpe- til voksenpels omkring 8–14 måneder; forvent ekstra fældning og lidt ujævn pels i denne fase. Efter sterilisation/kastration kan nogen få tykkere, mere uldet pels, der kræver hyppigere udredning.

Filt opstår hurtigt, hvor fugt og friktion mødes – bag ørerne, under halsbåndet og i bukserne. Løs begyndende filt ved at spraye med udredende spray, lad det virke, og arbejd med fingrene og en bredtandet kam fra spids mod hud. Er knuden tæt på huden, er det sikrere at klippe den forsigtigt ud med spidsbeskyttede sakse, end at rive. Gentagne hot spots kræver en plan: køl og tør hud, hold pels kort i påvirkede områder, og få dyrlægen til at vurdere underliggende årsager som allergi, parasitter eller fugt i underulden.

Brunlige savl- og tårepletter kan mindskes ved hyppig aftørring, skift af vandskål til rustfrit stål og grundig tørring efter hver drikketur. Lugter pelsen surt kort efter bad, er den ofte ikke tør helt ind til huden; forlæng tørretiden, og brug kølig luft. Flassende, kedelig pels kan skyldes utilstrækkelig kost, overbadning eller begyndende allergi. Reducér shampoo-frekvensen, skift til en mildere formel, og overvej sammen med dyrlægen et foder med dokumenteret hudbarriereprofil.

Øjne og ører fortjener særlig opmærksomhed. Ved vedvarende tåreflåd, rødme eller kniben med øjet, skal dyrlægen kontaktes hurtigt – entropion ses i racen, og tidlig indsats forebygger kroniske problemer. Fugtige, kløende ører bør ikke overses; tør altid efter bad, og brug kun ørerens efter anvisning. Planlæg pelsplejen omkring måltider: for at mindske risiko for mavedrejning (GDV) bør du undgå heftige børste- eller bade-sessioner lige før/efter store måltider og kraftig aktivitet. Træn hunden i at stå roligt på skridsikkert underlag, beløn små fremskridt, og hold sessioner korte – en 80 kg ven bliver stærk, hvis den mister tålmodigheden. Endelig, vælg brede, polstrede halsbånd eller sele for at reducere friktion i manken og dermed filtrisiko.