Schapendoes: Adfærd og temperament - Hvad kan du forvente?

Schapendoes er en hollandsk hyrdehund i FCI gruppe 1, skabt til at samle, drive og holde styr på flokke i åbent terræn. Den er mellemstor (hanner ca. 43–50 cm, tæver 40–47 cm, 14–16 kg) og kendetegnet ved en lang, bølget dobbeltpels, som giver et karakteristisk, lidt pjuskede udtryk. Farverne spænder bredt, men blågrå til sort foretrækkes; racen er ikke hypoallergen. Bag det charmerende ydre finder man en årvågen, venlig og livlig familiehund, der er let at motivere, nærværende i samvær med mennesker og typisk udstyret med en humoristisk, lidt fræk side.
Schapendoes er social og menneskeorienteret uden at være klæbende. Den er opmærksom på sine omgivelser og kan give lyd ved besøg eller nye lyde, men de fleste ligger temperamentmæssigt i det moderat vokale felt, hvis de får tilstrækkelig aktivering. Den har en udpræget blødhed i samarbejdet: tydelighed, forudsigelighed og belønningsbaseret træning giver den bedste respons. Hårde korrektioner kan gøre den forbeholden eller flad i arbejdet.
Som hyrdehund er den nysgerrig, modig uden at være hård, og den har en god arbejdsglæde. Den trives med opgaver, hvor den må bruge hovedet – alt fra næsearbejde til problemløsning. Dens sociale venlighed gør den ofte børnevenlig, forudsat at børn respekterer hundens signaler, og at voksne sætter rammerne for rolig kontakt.
Racen er typisk langlivet (12–15 år) og klarer hverdagsliv i både by og land, så længe behovet for daglig motion (1–2 timer) og mental stimulering imødekommes. Pelsen kræver jævnlig pleje, og en praktisk detalje for adfærd: det er en fordel at holde håret foran øjnene let opsat, så hunden kan aflæse og blive aflæst i sociale møder.

Som klassisk hyrdehund er Schapendoes skabt til at arbejde i samspil med mennesket på middel afstand. Den bruger kropssprog, cirkler og små accelerationer frem for intens stirren, og mange har en naturlig tilbøjelighed til at “samle” bevægelse – hvad enten det er får, børn, cykler eller løbere. Denne drivkraft kan styres og kanaliseres med målrettet træning, og når det lykkes, får man en hund med smuk impulskontrol, tryghed i hverdagsrutiner og masser af samarbejdsglæde.
Schapendoes er alsidig og kvik. Den excellerer ofte i agility, rally, tricktræning, spor og nose work, hvor den kan udnytte sin naturlige nysgerrighed og problemløsningsevne. Den er sjældent tung i apportering, men kan lære at bære og aflevere genstande pålideligt med korte, legende, belønningsrige sekvenser. Legelysten er god, og mange elsker sociale lege som trækkeleg, hvis der er klare regler for start og stop.
Aktivitetsmæssigt trives racen med 1–2 timers varieret motion dagligt, gerne opdelt i flere passager. Kvalitet trumfer kvantitet: en 25-minutters snusetur med opgaver kan være mere værd end en times monoton trav. Mentale mikroøvelser – fx “find godbidden”, en kort target-øvelse eller et enkelt trick – dæmper rastløshed og forebygger uønsket adfærd.
Vandglæde varierer; nogle Schapendoes elsker at soppe og svømme, andre er mere selektive. Husk, at den lange pels suger vand og køler; vær opmærksom på temperatur, og skyl sand/salt ud efter bad. Pelsens fylde kan også dæmpe synsfeltet; hold pelsen omkring øjnene soigneret for bedre social kommunikation. Samlet set er racen energisk uden at være hektisk, og den falder fint til ro i hjemmet efter meningsfuld aktivering.

En Schapendoes er naturligt venlig, men socialisering er fortsat afgørende for at fastholde åbenhed og robusthed. Fra 8–16 uger bør hvalpen møde et bredt spektrum af mennesker, hunde og miljøer i doser, den kan kapere. Tænk kvalitet over kvantitet: korte, positive møder med rolige, venlige hunde og rare mennesker er bedre end for lange, overvældende seancer. Beløn rolig nysgerrighed, og giv mulighed for at tage pauser.
Byliv kræver særlig vænning til trafik, cykler, barnevogne og lyde. Brug distance, så hvalpen kan observere uden at blive presset, og beløn, når den kigger på en stimulus og spontant vender fokus tilbage – den klassiske “se-ting–se-fører”-øvelse. I landlige omgivelser bør fokus være på møder med fremmede hunde/mennesker og kontrolleret kontakt med husdyr, så hyrdedriften ikke udløsers uhensigtsmæssigt.
Kropshåndtering skal indøves tidligt: børstning, potepleje og ørecheck bliver meget nemmere, hvis du arbejder systematisk med frivillighedssignaler, fx at hunden “parkerer” hagen i din hånd, eller stiller sig på en måtte for at sige “klar”. Hold håret foran øjnene let opsat, så hunden kan aflæse andre hundes signaler og undgå misforståelser.
Indlær basisfærdigheder med belønningsbaserede metoder: kontakt, gå pænt, indkald på fløjte, slip/“tak” og ro-træning på måtte. En langline er guld værd til sikre indkald under opbygning. Prioritér alenetidstræning fra dag ét, i små trin, for at forebygge separationsudfordringer.
Daglig mental stimulering kan være 10–15 minutter opdelt i mikrosessions: næselege, problemløsningslegetøj, let spor i haven, platformstræning og simple tricks. Det tilfredsstiller racens behov for kognitivt arbejde og gør den mere afslappet i hjemmet.

Typiske udfordringer hos Schapendoes relaterer sig til understimulering, hyrdeadfærd mod bevægelse og vokalisering. Heldigvis er racen lærenem og responderer flot på struktureret træning og god management.
Hyrdeadfærd efter cykler/løbere/børn: Forebyg ved at arbejde med afstand og forudsigelige sekvenser. Træn “se–tilbage”-øvelsen (Look At That): hver gang hunden ser en cykel på afstand, markér og beløn for at vende blikket mod dig. Tilføj et alternativt adfærdsmønster – fx gå til din venstre side og targette din hånd – og beløn kontinuerligt, mens cyklen passerer. Brug langline i åbne miljøer. Indlær et pålideligt “stop” og “bliv”, så du kan parkere hunden roligt, når der opstår meget bevægelse.
Overdreven gøen/alarmering: Skab tydelige rammer for, hvornår der er “vagt”, og hvornår der er ro. Lær et “tak” (sluk-kommando) ved at markere første pause i gøen og belønne ro. Dæmp visuelle triggere med folie/lameller i vinduer mod gaden. Berig miljøet med tyggeaktiviteter og søgelege før kendte triggetidspunkter.
Trækken i snor: Beløn tidlige frivillige kontakter, brug tempo- og retningsskift, og indlær en velforankret U-vending som sikkerhed. Snusepauser hver 30.–60. meter nedbringer træk, fordi hundens behov for informationssøgning opfyldes.
Separationsstress: Træn gradvist alene-hjemme i mikrotrin, hvor du går ud og ind, før hunden når sin tærskel. Brug forudsigelige rutiner, og giv en ro-faciliterende tyggeaktivitet ved korte fravær. Ved sværere tilfælde, søg hjælp hos adfærdsrådgiver.
Pelsrelateret ubehag: Filt og ømme områder kan skabe modstand mod håndtering eller kort lunte. Forebyg med ugentlig gennembørstning i lag og belønningsbaseret “frivillig pleje”. Hold øjne og ører fri for hårlokker, og tør pelsen grundigt efter regn og bad.
Overordnet strategi: Arbejd forebyggende, betal godt for ønsket adfærd, og gør det let at vælge rigtigt gennem management (line, afstand, timing).

Selv om Schapendoes har en tydelig racetype, varierer individer i intensitet, legelyst, boldinteresse, vokalisering og social åbenhed. Linjeforskelle kan spille ind: nogle linjer er mere sportsligt fokuserede og højere i arousal, andre er roligere og meget familieorienterede. Hanner kan virke en anelse mere “klovnede” i ungdommen, tæver en smule mere fokuserede, men overlap er stort, og opvækst og træning betyder mest.
Aldersfaser påvirker adfærd. Hvalpe og unghunde (6–18 måneder) kan have perioder med “selektiv hørelse” og øget følsomhed over for lyde og bevægelse; hold kriterierne lave og succesen høj. Den modne hund falder ofte i et stabilt, samarbejdende mønster, hvis behovet for daglig motion (1–2 timer) og mental stimulering imødekommes. Seniorer bevarer som regel lysten til næsearbejde og socialt samvær, men trives med kortere, hyppigere ture og lavere hop i leg og sport.
Miljø og helbred præger temperamentet. Let overvægt og skjult smerte fra led eller ryg kan give kortere lunte, modstand i håndtering eller fald i samarbejdsvilje. Øjne og ører skjult bag pels kan skabe små misforståelser i hunde-møder; en simpel topknot og renholdte ører gør en forskel.
Hjemmet behøver ikke være stort; racen kan trives i lejlighed, hvis dagsplanen rummer struktureret motion, næsearbejde og rolige pauser. Have er en fordel, ikke et krav. Det bedste match er familier, der nyder daglige ture, leg og let træning, og som sætter pris på en social, kvik ledsager med et drys selvstændighed. Med den rette ramme får man en robust, afbalanceret og kærlig hund, der er nem at leve med.