Schapendoes specialdiæter og ernæringsråd

Schapendoes er generelt en sund og robust hyrdehund fra Holland, og racen er ikke kendt for særlige fodermæssige dispositioner. Alligevel kan den lange, dobbelte pels og den aktive livsstil maskere milde hud- eller mavegener, som ofte relaterer til foderfølsomhed. Ved mistanke om fødevareoverfølsomhed, startes en kontrolleret eliminationsdiæt i 8 til 12 uger, hvor hunden alene får et hydrolyseret fuldfoder eller et nøje udvalgt single-proteinfoder med en for hunden ny proteinkilde, for eksempel and, hjort eller kanin. Det er afgørende, at alle godbidder, tyggeben og smagsatte præparater, herunder tandpasta og ormekurtabletter, enten udelades eller matches fuldstændigt med diætens protein- og kulhydratkilder.

Hydrolyseret foder er ofte førstevalg til diagnostik, fordi proteinerne er spaltet i så små fragmenter, at immunforsvaret sjældent reagerer. Single-protein- og begrænsede-ingredienser-foder kan være velegnede til langtidsbrug, når en problemfri proteinkilde er identificeret. Når symptomerne er væk, udføres en kontrolleret provokation med én ny proteinkilde ad gangen over 7 til 14 dage, så du præcist kan afgøre, hvad hunden ikke tåler.

Hold et skarpt øje med pelsglans, hud, ører, afføringskonsistens og aktivitetsniveau. En Schapendoes på 14 til 16 kg har typisk et dagligt energibehov på cirka 800 til 1.100 kcal, afhængigt af kastration, alder og aktivitetsniveau. Foderets energitæthed varierer, men ligger ofte på omkring 3,6 til 4,0 kcal pr. gram tørfoder. Som tommelfingerregel svarer 900 kcal til cirka 225 til 250 gram foder dagligt. Fordel herligheden i to måltider, og brug gerne foderet som belønning i træningen for at undgå overforbrug af godbidder. Læs altid ingredienslisten kritisk, undgå “smagsmix” og skjulte proteinkilder, og vælg produkter med tydelig proteinkildeangivelse og dokumenteret hypoallergenicitet.

Den livlige, vågne og arbejdsivrige Schapendoes kræver 1 til 2 timers daglig motion. Det høje aktivitetsniveau hjælper med at holde vægten, men mange familiehunde får alligevel for få kalorier brændt af i hverdagen. Overvægt øger belastningen på led, mindsker udholdenheden og kan forværre hud- og maveproblemer. Sigt efter en kropskonditionsscore (BCS) på 4 til 5 ud af 9: talje skal kunne anes ovenfra, buglinjen skal stige let bagtil, og ribbenene skal kunne mærkes tydeligt med et let tryk.

Udregn et realistisk kaloriemål, for eksempel 800 til 1.000 kcal for en gennemsnitlig voksen Schapendoes, og vej foderet på køkkenvægt. Brug foderskål med målemarkeringer og foderpuslespil, der forlænger spisetiden og øger mæthed. Undgå, at godbidder overstiger 10 procent af dagens kalorier, og vælg kalorielette belønninger som tørrede grøntsager, små klikkertræningsstykker af hundens eget fuldfoder eller særlige “light”-godbidder.

Ved behov for vægttab, gå systematisk til værks: vælg et energireduceret fuldfoder med højere fiberindhold og moderat protein, sæt et mål om 0,5 til 1 procent vægttab pr. uge, og vej hunden ugentligt på samme tidspunkt. Fasthold daglig motion, men trap intensiteten gradvist op for at skåne poter og led. Husk, at Schapendoes er intelligent og arbejdsglad; mental aktivering via søgelege, næsearbejde og lydighed kan erstatte en del af den fysiske belastning, når vægttab pågår.

Når idealvægten er nået, skiftes der forsigtigt til et vedligeholdelsesfoder, og kaloriemængden øges kun 5 til 10 procent ad gangen, så vægten stabiliseres. Brug halvårlige “vægttjek” hos dyrlægen, og justér, når aktivitetsniveau eller årstid ændrer sig.

Selv om Schapendoes ikke har racespecifikke fodermæssige sygdomme, kan den – som alle hunde – have perioder, hvor en medicinsk diæt er en fordel. Ved kronisk eller tilbagevendende mave-tarm-uro kan et højfordøjeligt GI-foder med moderat fedt, tilstrækkelig opløselig fiber og tilsat præ-/probiotika stabilisere afføringen. Ved tendens til blød afføring kan et fiberoptimeret fuldfoder eller supplerende psyllium hjælpe.

Hvis din hund har fået konstateret forhøjet blodfedt eller har haft pancreatitis, vil dyrlægen ofte anbefale et lavfedt foder med nøje kontrolleret energiindhold. Ved begyndende nyrepåvirkning anvendes nefrostøttende diæter med reduceret fosfor og justeret protein af høj biologisk kvalitet. Ved urinsten (struvit eller calciumoxalat) anvendes specifikke urinvejsdiæter, der regulerer urinens pH og mineralindhold – disse gives kun efter urinanalyse og dyrlægens anvisning.

Aktive hyrdehunde kan have gavn af “mobility”-diæter med forhøjet indhold af omega-3 (EPA og DHA) samt funktionelle ingredienser, der understøtter led og muskler. Tandhelbredsdiæter med dokumenteret abrasiv effekt og anti-tandstenskomponenter er relevante, hvis tandbørstning halter.

Uanset diæt, skift langsomt over 7 til 10 dage – for følsomme maver 14 dage – ved at blande stigende mængder af det nye foder i det gamle. Mål effekten: afføringens form (ideelt fast, men ikke hård), kløegrad, ørerens behov, aktivitetsniveau og pelskvalitet. Del altid blod- og urinprøver med din dyrlæge, så diæten kan tilpasses præcist, og undgå at kombinere to medicinske diæter uden faglig rådgivning, da næringsbalancen ellers kan forskubbes.

Mange Schapendoes-ejere interesserer sig for “naturlig” fodring, hvad enten det betyder råfodring (BARF), hjemmelavet kogt foder eller en kombination. Nøglen er ernæringsmæssig fuldstændighed og fødevaresikkerhed. En middelstor, aktiv hyrdehund har brug for tilstrækkeligt protein af høj kvalitet, energi, essentielle fedtsyrer samt korrekt mineralbalance – især et calcium-fosfor-forhold på cirka 1,2 til 1,4 til 1. Uden dette risikeres knogle- og tandproblemer samt hormonelle ubalancer.

Hvis du råfodrer, følg streng hygiejne: frys kød i minimum et par døgn, tø op i køleskab, rengør redskaber grundigt, og hold råt kød adskilt fra børneområder. Server små, afmålte portioner, og observer afføring og hud. Vælg sikre tyggealternativer, og undgå kogte knogler, der kan splintre. Overvej varmebehandlede, fuldstændigt afbalancerede kød-baseline-opskrifter tilsat vitamin-mineral-blanding udviklet til hjemmelavet hundefoder – gerne udarbejdet af en dyrlæge med ernæringskompetence.

Det er en myte, at man ikke kan blande råt og tørfoder; det kan de fleste hunde sagtens, når overgangen er kontrolleret. Fokusér på kvalitet: magre proteiner som kalkun, and eller fisk, kulhydratkilder som ris, kartoffel eller havre for mavekomfort, samt grøntsager med opløselig fiber, for eksempel græskar eller gulerod. Til en Schapendoes med lang pels er et dokumenteret omega-3-tilskud særligt nyttigt for hud og pels.

Monitorér vægt og BCS løbende, også ved naturlig fodring. Brug ernæringssoftware eller professionelle opskrifter, så mikronæringsstoffer som jod, zink, kobber, selen, vitamin D og E rammes korrekt, og tilpas energiindtaget til sæson og aktivitetsniveau.

Et velafbalanceret fuldfoder dækker normalt en Schapendoes’ behov, men specifikke tilskud kan være relevante, når de anvendes målrettet. Omega-3 fra fisk (EPA og DHA) støtter hud, pels og led. En praktisk rettesnor er 50 til 100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt dagligt; en hund på 15 kg vil således ofte ligge omkring 750 til 1.500 mg samlet EPA+DHA pr. dag. Vælg rensede produkter til hund eller fiskebaserede fuldfodre med dokumenteret indhold, og undgå at overskride producentens anbefalinger.

Til aktive hunde eller ved begyndende stivhed kan grønlæbet musling, kollagen/UC-II og MSM bidrage til ledkomfort. Probiotika med dokumenterede stammer, for eksempel Enterococcus faecium eller specifikke Lactobacillus/Bifidobacterium-blandinger, kan stabilisere mave-tarm-kanalen; sigt mod 1 til 5 milliarder CFU dagligt i kortere kurforløb eller efter dyrlægens anvisning. Ved pelskur og fældning kan biotin og zink være relevante, men vær opmærksom på, at mange fuldfodre allerede dækker behovet – ekstra zink bør kun gives, hvis der er dokumenteret mangel eller udtalt behov.

Tilskud skal ikke erstatte korrekt diagnose. Ved kløe og øreproblemer er et hypoallergent foder og eliminationsdiæt førstevalg; ved løs mave er et GI-foder og korrekt fiberdosering mere effektivt end tilfældige tilskud. Kombinér ikke flere olie- og urtetilskud ukritisk, da samlet fedt og interaktioner kan give maveuro.

Afslutningsvis, vælg tilskud med batchtest og åben deklaration, registrér effekt og eventuelle bivirkninger, og evaluer efter 6 til 8 uger. Pauser mellem kurer kan være fornuftigt for at vurdere reel effekt. Rådspørg din dyrlæge, især hvis hunden får medicin eller har diagnosticerede sygdomme.