Schipperke hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En Schipperke er lille af statur, men stor i personlighed. Den er årvågen, nysgerrig og selvsikker, hvilket kan gøre dyrlægebesøg livlige, hvis den ikke er forberedt. Planlæg faste helbredstjek, gerne hver 12. måned for voksne hunde og hver 6. måned fra seniortiden (omkring 7–8 år). Hvalpe følges typisk ved 8, 12 og 16 uger, samt igen omkring 6–7 måneder. Ved hvert besøg gennemgår dyrlægen vægt og huld (mål: BCS 4–5/9), tænder og tandkød, øjne, ører og hud, hjerte og lunger, samt et ortopædisk tjek med fokus på knæleddene for at opdage patellaluksation. Fordi Schipperkens dobbelte, korte, sorte pels kan skjule skrammer og hudforandringer, er en grundig hud- og pelsinspektion særlig vigtig.
For racen giver det mening at have rutinemæssige blodprøver. En basisprofil anbefales årligt fra midt-alderen, gerne inklusiv stofskiftepanel hvert 1–2 år, da racen har risiko for autoimmun thyroiditis. Drøft samtidig led- og bevægelsesvurdering, især i unghundeperioden, hvor tidlige tegn på Legg-Calvé-Perthes sygdom og løshed i knæet kan skimtes som halthed eller uvillighed til at hoppe.
Schipperken er ofte “på tæerne” i nye omgivelser. Træn derfor ro ved håndtering hjemme: snude-target, stå-stille på måtte og frivillig hage-på-hånd, så dyrlægens inspektion bliver mindre stressende. Aftal gerne “fear free”-håndtering, brug sele og kort line, og medbring rigelige, bløde godbidder. Overvej en let, positivt indlært mundkurv, hvis hunden bliver meget vokal eller usikker. Bed klinikken notere præferencer (fx undersøgelse på gulvet frem for på bord). Afslut hvert besøg med at scanne mikrochip og opdatere EU-pas, hvis I rejser. Med en struktureret plan og god forberedelse bliver de regelmæssige kontroller korte, trygge og effektive for din Little Black Devil.

Et veltilrettelagt vaccinationsprogram beskytter din Schipperke mod alvorlige, smitsomme sygdomme, samtidig med at du undgår unødige stik. Kernevacciner i Danmark omfatter typisk DHP: hundesyge (Distemper), smitsom leverbetændelse (Adenovirus) og parvovirus. Leptospirose vurderes som risikobaseret, men gives ofte årligt, især hvis hunden færdes ved stillestående vand, på landet eller i bymiljø med rotter. Rabies er påkrævet ved rejse til/fra udlandet, med gyldighed afhængig af vaccine (ofte 3 år). Kennelhoste (Bordetella/CPi) er relevant til hunde, der går til træning, på pension eller møder mange artsfæller.
Anbefalet skema: Hvalp ved 8, 12 og 16 uger (DHP, med Lepto fra 12 uger efter risikovurdering). Første booster ved ca. 12 måneder. Herefter gives DHP hvert 3. år, Lepto årligt, kennelhoste årligt efter behov og rabies efter lovkrav/produktanvisning. For voksne hunde med veldokumenteret immunitet kan titer-test overvejes til DHP som supplement til dyrlægens faglige vurdering.
Små racer kan sjældent opleve vaccinerelaterede bivirkninger som forbigående træthed, ømhed eller mild feber. Bliv i klinikken 10–15 minutter efter stik, så personalet kan hjælpe, hvis en allergisk reaktion skulle opstå (pludselig hævelse af mule/øjenlåg, vejrtrækningsbesvær, kollaps). Har din Schipperke tidligere reageret, kan premedicinering og eventuelt opdeling af vacciner planlægges, så belastningen mindskes.
Koordiner vaccinationer med socialiseringsvinduet: Hvalpen skal tidligt ud i verden, men i sikre rammer. Vælg trygge, rene miljøer og hundemøder med kendte, sunde voksne hunde, indtil grundvaccinationen er på plads. Drøft rejseplaner i god tid, da visse lande kræver ekstra dokumentation eller karensperioder efter rabiesvaccination.

En Schipperke trives, når forebyggelsen er gennemtænkt. Parasitkontrol omfatter loppe- og flåtbeskyttelse i sæsonen (typisk marts–november, afhængigt af klima), samt ormekontrol efter behov. I Danmark baseres ormebehandling ofte på afføringsprøver frem for rutinekur; medbring en frisk prøve til det årlige tjek. Rejser I sydpå, bør I overveje hjertelormsprofylakse og ekstra flåtbeskyttelse; planlæg med dyrlægen. Vær opmærksom på, at nogle midler i isoxazolin-gruppen kan udløse neurologiske bivirkninger hos disponerende individer; har din hund epilepsi eller mistanke herom, bør alternativer drøftes.
Tandpleje er et must. Små racer har høj risiko for tandsten og parodontose. Daglig tandbørstning er guldstandarden; suppler med godkendte tanddiæter eller tyg, hvis børstning ikke lykkes hver dag. Få en mundhulevurdering ved hvert besøg, og planlæg professionel rens under bedøvelse, når det er nødvendigt.
Vægt- og ledpleje er centralt for at forebygge patellaluksation og belastningsskader. Hold vægten slank og muskulaturen stærk med daglig motion på op til en time, suppleret af mental aktivering, som matcher racens nysgerrighed. Undgå mange spring ned fra højde. Overvej ledtilskud (fx omega-3, GLM eller kollagen), især hvis knæene er løse, eller hvis der er tidlige tegn på Legg-Calvé-Perthes sygdom.
Stofskiftescreening hvert 1–2 år fra midt-alderen kan fange autoimmun thyroiditis tidligt. For racens arvelige Mucopolysaccharidose type IIIB anbefales DNA-test i avl; som kæledyrsejer er det værd at kende status via opdrætter. Endelig bør du have en plan for bedøvelse: små hunde køler hurtigt ned og er mere følsomme for dosering. Kræv altid præanæstetisk blodprofil, individuel bedøvelsesplan og varmestyring under og efter indgreb.

• Selv den mest robuste Schipperke kan få brug for akut hjælp. Søg straks dyrlæge, hvis din hund:
• får et krampeanfald, der varer mere end 2–3 minutter, får gentagne anfald samme døgn, eller ikke vågner ordentligt op mellem anfald
• pludseligt bliver halt på bagbenet, skriger ved berøring eller ikke kan støtte – det kan være patellaluksation eller hofteproblem
• viser tegn på vejrtrækningsbesvær, bleg/blålige slimhinder, kollaps eller stærk svaghed
• har gentagne opkastninger/diarré, blod i afføringen, eller stærke mavesmerter (pancreatitis er en risiko efter fed mad)
• har temperatur over 39,4 °C eller under 37,5 °C, eller hvile-respirationsfrekvens over ca. 40/min i ro
• får øjenskade, fx pludselig rødme, smerte eller lukket øje
• har indtaget kendte toxiner som xylitol, druer/rosiner, rottegift eller medicin til mennesker.
  Ring altid først, så klinikken kan forberede sig. Transportér i sele eller kasse, og brug en blød, veltilpasset mundkurv, hvis hunden har smerter og kan nappe. Hold den varm, men undgå overophedning. Ved kramper: ryd omgivelserne, undgå at røre munden, og notér varighed. Optag gerne video; det hjælper ved diagnosticering.
  Mavedrejning er sjælden i små racer, men angst, hedeslag og traumer forekommer. En årvågen Schipperke kan let komme i problemer via sin nysgerrighed; opbevar derfor affald, chokolade og rengøringsmidler utilgængeligt. Hav nummeret til nærmeste døgnåbne dyrehospital på telefonen, samt en plan for efterbehandling og forsikring. Jo hurtigere du reagerer, jo bedre prognose.

Daglig og månedlig hjemmeovervågning gør en stor forskel for Schipperkens lange levetid på 13–15 år. Vej hunden hver måned på samme vægt, og før huldscoreskema (mål 4–5/9). Notér appetit, energiniveau, søvn og motion, samt afføringens konsistens. Gør ugentlig pels- og hudgennemgang til en vane; den sorte pels kan skjule små knuder og rifter. Tjek ører for rødme/lugt, og gennemse poterne for slid. Børst tænder dagligt eller mindst 3–5 gange om ugen.
Hold øje med neurologiske tegn: usikker gang, rundkredsning, ændret adfærd eller kognitive problemer bør udredes, særligt fordi Mucopolysaccharidose type IIIB findes i racen. Selvom sygdommen oftest håndteres i avlsleddet via DNA-test, er det nyttigt at kende forældrenes status. Før en anfaldsdagbog, hvis din hund har epilepsi: beskriv udløsere, varighed og restitution, og medbring video til dyrlægen.
Symptomer på lavt stofskifte omfatter træthed, kuldskærhed, vægtstigning trods normal kost, samt mat pels eller hårtab. Opstår disse, bestil et stofskiftepanel. For led og bevægelse gælder, at tilbagevendende bagbenshalthed, uvillighed til at hoppe eller pludseligt “bukke i knæ” skal føre til knæ- og hoftevurdering. Undgå overvægt; selv 0,5 kg ekstra er betydeligt på en 5–8 kg hund.
Planlæg sundhedsscreening efter livsfase: unghundekontrol af knæ/hofter, voksenprofil årligt (basis-blod og urin), og fra seniorårene halvårlige tjek med udvidet blodprofil, blodtryk og eventuelt røntgen/ultralyd efter fund. Brug en simpel logbog eller app til at samle data, vaccinationer, medicin og spørgsmål til næste besøg. Små, konsekvente skridt i hverdagen er den bedste forsikring for et langt og aktivt liv.