Sealyham Terrier - Ansvarlig avl og genetik

Sealyham Terrier er en lille, robust terrier fra Storbritannien, der i FCI hører til gruppe 3 (Terriere). Racen er lavstillet og kraftigt bygget med en markant, bred skalle og stærke kæber, hvilket afspejler dens oprindelige funktion som gravende jagthund på odder, ræv og grævling. Højden er højst 31 cm for begge køn, vægten ca. 9 kg for hanner og 8,2 kg for tæver. Helhedsindtrykket skal være kompakt og smidigt, med god benstamme, dyb brystkasse, stærk ryglinje og en fri, jordvindende bevægelse. Halen bæres glad, og i Danmark er kupering forbudt.
Pelsen er dobbelt med en hård, strid dækhårspels og en blødere underuld, som skal håndtrimmes for at bevare struktur og farve. Farven er helt hvid eller hvid med lemon-, brune, blå eller grævlingefarvede aftegninger på hoved og ører; kropspletter er ikke ønskelige. Øjnene er mørke med tydelig pigmentering omkring øjenlåg, næsen er sort, og bidet er saksebid. Et korrekt hovedudtryk med tydelige bryn og skæg er karakteristisk, men hår omkring øjne må ikke kompromittere syn eller øjenhygiejne.
Temperamentet er årvågent, udadvendt og med en velkendt sans for humor. En Sealyham skal være modig uden at være skarp, og den bør vise stabilt nervesystem og god førerorientering i hverdag og ring. Racen er ofte bedre tålt af allergikere, men ingen hund er 100 % hypoallergen. Plejebehovet er dagligt, og selv om aktivitetsbehovet er moderat, trives racen bedst med op til en times motion og meningsfuld mental aktivering. I avlen bør man fastholde den funktionelle standard: en sund, bevægelig terrier med korrekt pels, proportioner og et venligt, samarbejdende sind, der egner sig til moderne familie- og byliv.

Sealyham Terrieren er en sjælden race med meget lav årlig registrering i flere lande, hvilket øger risikoen for flaskehalse og høj indavlskoefficient (COI). Ansvarlig avl kræver, at man aktivt styrer genetisk diversitet, så den effektive population holdes så stor som muligt. Et praktisk mål er at tilstræbe en parring med COI under racens gennemsnit – gerne under 6,25 % over 5–10 generationer – og at undgå den såkaldte popular-sire-effekt, hvor få hanner præger for stor en del af afkommet.
Et centralt genetisk fokus i terrierfamilien er primær linseluksation (PLL), som oftest nedarves autosomalt recessivt. Der findes en DNA-test, og avlsdyr kan klassificeres som fri, bærer eller afficeret. Bærere kan anvendes klogt for at bevare diversitet, men må kun parres til genetisk fri partner, og afficerede bør ikke anvendes i avl. På den måde undgår man syge hvalpe, uden at kaste værdifulde linjer bort.
Nethindedysplasi er oftest multifaktoriel og varierer fra milde folder til alvorlig nethindeløsning. Da der ikke foreligger en enkel DNA-test for alle former, er klinisk øjenundersøgelse afgørende. Glaukom kan optræde sekundært til øjenstrukturelle afvigelser; gonioskopi kan afsløre pectinatligamentsdysplasi (PLD), som i nogle terriere er en risikofaktor, og bør indgå i øjenprogrammet.
Racens hvide farve er en del af udtrykket. Ekstremt udtalt hvid spotting kan hos nogle hvide racer være forbundet med medfødt døvhed; derfor er systematisk hørescreening (BAER) klogt avlsværktøj. Endelig bør man balancere udvælgelse for type og pels med sundhed og temperament. Et for snævert fokus på eksteriørdetaljer – eksempelvis meget blød pels eller overdrevent tunge hoveder – kan på sigt koste mobilitet, hud- og øjenhygiejne samt funktionsdygtighed. Langsigtede avlsmål, der prioriterer robusthed, mental stabilitet og genetisk variation, gavner både racen og den enkelte opdrætters linje.

• Et struktureret sundhedsprogram før parring er uomgængeligt. For Sealyham Terrier anbefales følgende som minimum:
• DNA-test for primær linseluksation (PLL): Én gang pr. avlsdyr. Planlæg parringer, så bærer aldrig parres med bærer, og afficerede udelades af avl.
• ECVO-øjenundersøgelse: Årligt fra mindst 12 måneders alder hos begge forældre, for at opspore nethindedysplasi, tidlige katarakter og andre arvelige øjenforandringer.
• Gonioskopi: Supplerende øjenundersøgelse med 1–3 års interval for at vurdere forkammerets vinkel og pectinatligamenter (PLD), som kan øge glaukomrisiko.
• BAER-hørescreening: Forældre bør være bilateralt hørende. Test af hvalpe ved 6–8 uger giver dokumentation til købere og værdifuld viden til fremtidig avlsplanlægning.
• Patellaluksation-undersøgelse: Klinisk vurdering og gradangivelse (0–4) hos begge forældre; avl anbefales kun med grad 0. Små racer er generelt disponeret, og tidlig selektion er effektiv.
• Generel helbredsvurdering: Klinisk status inkl. tænder/bid, hjerteauskultation, hud og ører, kropskonditionsscore (mål 4–5/9) samt standard blodprofil ved behov. Tæver bør have normal reproduktionsstatus og være i atletisk form.
• Reproduktionsscreening: Progesteron-timing optimerer parringstidspunkt og kuldstørrelse. Sædvurdering af hanner over 2 år kan forebygge fejlslagne parringer. Ved import/udlandsparringer bør Brucella canis-test indgå efter dyrlægens rådgivning.
• Genetisk diversitet/COI: Brug stambogsværktøjer og, hvor muligt, genomisk diversitetsmåling til at vælge lavere indavlskombinationer.
  Pelspleje og hud: Den stride dobbeltpels kræver daglig vedligehold. Ophobning af underuld og fugt kan disponere for hud- og øreproblemer; derfor er hygiejne og korrekt trimning også en sundhedsforebyggelse. Husk at motion og vægtkontrol er en del af sundhedsprogrammet; Sealyham kan let tage på, hvis aktivitetsniveau og foder ikke balanceres.

Etisk avl sætter hundens trivsel før sport og rosetter. Det begynder med gennemsigtighed: sundhedsresultater, stamtavle, COI og temperament skal være tilgængelige for købere og kolleger. Vælg kun fysiske og mentale egenskaber, der fremmer et langt, velfungerende familieliv – en årvågen, udadvendt terrier med humor og samarbejdsvilje, uden nervøsitet eller overdreven skarphed.
Tæver bør først parres, når de er modne, typisk tidligst ved anden løbetid og efter dyrlægens sundhedstjek; lange pauser mellem kuld og et begrænset antal kuld pr. tæve respekterer restitution og velfærd. Hanner bør ikke bruges i et omfang, der skader racens genpulje; spred brugen af hanner, og prioriter variation. Kuldstørrelsen er typisk 3–6 hvalpe; hav en klar plan for fødsel, neonatal pleje og eventuelle komplikationer.
Kupering er ulovlig i Danmark, og pels kan ikke “sminkes” til at skjule fejl. Arbejd i stedet målrettet med funktionel konstruktion, frie bevægelser og sund hud/øjne. Pelsplejekravene er reelle; opdrættere bør kun placere hvalpe hos familier, der kan honorere daglig pleje og regelmæssig håndtrimning.
Socialisering er en etisk forpligtelse. Implementer dokumenterede hvalpeprogrammer (f.eks. ENS og kontrollerede miljøeksponeringer), så hvalpene forlader kuldet trygge, nysgerrige og håndteringsvante. Lever hvalpe med skriftlig sundhedsgaranti, købsaftale med tilbagekøbsklausul, vejledning i foder, pleje og træning, samt livslang opfølgning. Tag altid ansvar for egne hvalpe – også hvis en ejer får brug for hjælp eller omplacering senere i hundens liv.

Start med målsætningen: Hvad skal forbedres eller bevares i næste generation? En Sealyham skal være kompakt, lavstillet og kraftfuld, men aldrig tung eller træg. Vurder derfor anatomi og bevægelse kritisk: stærk overlinje, korrekt skulderlægning, god forbryst, parallelle benstillinger og faste poter. Bevægelsen skal være fri og effektfuld uden rullen. Bid skal være korrekt saksebid, næse og øjenkanter velpigmenterede.
Pelsen skal være strid og vejrbestandig; blød eller vatagtig pels er uønsket og kræver modparring til partner med dokumenteret hård struktur. Farven skal være hvid, med eventuelle lemon-, brune, blå eller grævlingefarvede aftegninger på hoved/ører; undgå kropspletter. Temperamentet er et kardinalpunkt: vælg partner med stabile nerver, social venlighed og sund jagtlyst i balance med samarbejdsevne. Racens “sans for humor” må aldrig blive til egenrådighed eller sværhåndterlighed.
Sundhedsprofilen skal matche: Begge forældre øjenlyses årligt, har kendt PLL-status, dokumenteret patellastatus og god hørelse. Bærere af PLL kan indgå i avl, hvis partneren er fri; afficerede fravælges. Sørg for, at kombinationens COI ligger under racens gennemsnit, og at stamtavlerne ikke er tæt overlappende de første 4–5 generationer. Undgå hanner, der allerede har mange registrerede afkom i populationen.
Praktisk egnethed er vigtig for familieliv: moderat aktivitetsniveau med villighed til daglig motion (op til en time), god håndterbarhed i pelspleje og renlighedstræning, samt let indlæring. Besøg potentielle partnere i hverdagsmiljø; se dem håndteres, soigneres og møde fremmede mennesker og hunde. Dokumenter alt skriftligt, og planlæg parringen med progesteronmålinger, så fertilitetsvinduet udnyttes optimalt og belastningen for tæven minimeres.