Pelspleje for Shar Pei: Komplet plejevejledning

Shar Pei’en har en kort, strid pels (typisk “horse coat” på 1–2 cm eller “brush coat” lidt længere), og den fælder moderat året rundt. Pelsen er lav vedligeholdelse, men huden kræver opmærksomhed. Den bedste daglige rutine er kort, konsekvent og rolig, så hunden lærer, at pleje er trygt. Giv 3–5 minutters tjek hver dag: mærk over kroppen med hænderne for at opdage knuder, sår, varme områder eller fugt i hudfolder. Shar Pei har løst, rynket skind, særligt omkring hals, skuldre og pande, og fugt mellem folder kan give grobund for bakterier og svamp. Tør derfor folderne let af efter våde gåture eller leg, og hold især øje med base af halen, armhuler, lyske og bryst.
Børstning kræves typisk 1–2 gange om ugen, men du kan med fordel køre en gummihandske over pelsen hver eller hver anden dag. Det fjerner løse hår, stimulerer hudens talgfordeling og holder pelsen glansfuld uden at irritere den følsomme hud. Undgå hårde slicker-børster, som kan ridse.
Bad bør gives efter behov, typisk hver 4.–8. uge, eller når hunden lugter/er synligt snavset. Brug altid hundeshampoo, der er mild, sæbefri og uden parfume, og skyl meget grundigt. Det vigtigste er tørringen: dup med mikrofiberhåndklæde, og føn på kold/let lun luft i god afstand, så huden i folderne bliver helt tør. Efterladt fugt er en hyppig årsag til pyodermi.
Ørerne er smalle hos mange Shar Pei, hvilket øger risikoen for infektioner. Tjek ydre øreflap dagligt for rødme eller lugt, og rens efter behov med en ørerens, der tørrer let ud, men kun i det ydre øre. Brug aldrig vatpinde dybt i kanalen.
Øjnene kan være sarte, især ved entropion. Aftør forsigtigt tåreranden med en blød, fugtig vatrondel, og søg dyrlæge ved knebne øjne, rødme eller smerte.
Poterne inspiceres dagligt for revner, småskader og fremmedlegemer. Skyl og tør efter salt, sand eller mudder, og brug potevoks ved behov. En stabil rutine, der kombinerer kort dagligt tjek og ugentlig grundpleje, holder de fleste Shar Pei’s hudproblem i skak.

Selvom Shar Pei generelt kan plejes derhjemme, giver en erfaren hundefrisør eller veterinærsygeplejerske værdi, når det gælder specialbade, negle, og når huden driller. Planlæg et professionelt besøg hver 6.–10. uge, afhængigt af hudens tilstand, årstid og aktivitetsniveau.
Kommunikér klart om racens særlige behov: bed om skånsom, lav-stress håndtering, kort badetid, grundig men nænsom tørring af folder og brug af hypoallergen, sæbefri shampoo. Ved mistanke om hudbetændelse kan dyrlægen ordinere medicinske shampooer (f.eks. med klorhexidin), der doseres og anvendes efter en konkret plan.
Neglene bør klippes hver 2.–3. uge, da for lange negle ændrer poternes belastning og kan give hudirritation mellem trædepuderne. En professionel kan også file neglenes kanter glatte, så de ikke river i huden.
Undgå at få hunden trimmet eller barberet i bund. Den korte, stridte pels beskytter mod sol og friktion, og barbering kan forværre hudproblemer og give såkaldt “coat funk” (ujævn genvækst og irritativ hud). Kun ved medicinsk indikation, og i samråd med dyrlæge, bør pelsen klippes lokalt.
Ved tilbagevendende problemer bør du kombinere grooming med dyrlægelig udredning: hudskrab ved mistanke om demodex, dyrkning ved pyodermi, og vurdering for atopi eller fødevareoverfølsomhed. Et godt samarbejde mellem ejer, groomer og dyrlæge, og en fælles plan for pleje og kontrol, giver de bedste, stabile resultater for Shar Pei’ens hud og pels.

Det rette udstyr gør plejen hurtig og skånsom. Start med en gummistrigle eller grooming-mit med korte gummidupper, der kan bruges i små cirkulære bevægelser. Supplér med en blød naturbørste (f.eks. svinebørst) til at fordele hudens naturlige olier. Undgå aggressive kamme, skarpe slicker-børster og deshedding-blades, som kan ridse og skabe mikrotraumer i huden.
Mikrofiberhåndklæder er ideelle efter bad eller regn. En stille føntørrer med kold-lun funktion gør det muligt, at tørre folderne helt uden at overophede huden. Hav bomuldspads eller bløde klude klar til øjne og mundvige.
Shampoo skal være hundespecifik, sæbefri og uden parfume, ideelt en mild, fugtbevarende formel med hudberoligende ingredienser som havre, glycerin eller ceramider. Ved hudproblemer kan dyrlægen anbefale medicinske shampooer (f.eks. 2–4 % klorhexidin eller kombinationer mod gær), men disse bør bruges som kur, ikke rutinemæssigt uden indikation. Balsam er sjældent nødvendigt for Shar Pei, men en let, leave-in spray uden parfume kan mindske statisk og beskytte ved friktion fra sele.
Til ørerne bruges en ørerens med milde, tørrende syrer (f.eks. salicylsyre/laktat), der hjælper med at holde miljøet ugunstigt for gær. Anvend efter bad eller hvis øret samler fugt, men stop og kontakt dyrlæge ved smerte, kraftig rødme eller lugt.
Hudfoldspleje kan understøttes med desinfecerende, hudvenlige wipes (lavt indhold af klorhexidin) eller simple fugtige klude, efterfulgt af grundig tørring. Brug kun absorberende, ikke-klæbende talkum- eller zinkoxidfrie produkter efter dyrlægeråd; for meget pudder kan klumpe og irritere.
Supplér indefra med et fuldfoder af høj kvalitet, og tal med dyrlægen om omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA), som kan støtte hudbarrieren. Vælg altid produkter med tydelig ingrediensliste, og undgå stærke dufte og menneskeshampoo, der forstyrrer hudens pH.

Sæsoner påvirker Shar Pei’ens hud i høj grad. Forår og sommer med varme og pollen øger risikoen for våd hud i folder, hotspots og kløe. Skyl hunden i lunkent vand efter leg i højt græs og støv, og tør grundigt. Overvej at aftørre udsatte hudfolder dagligt på varme dage. Brug flåt- og loppeprofylakse efter dyrlægens anvisning, da kløe og krads kan udløse sekundære infektioner. Lysere farver kan være mere solfølsomme; brug skygge, og anvend kun husdyrsikker solcreme på udsatte, ubehårede områder, hvis dyrlægen anbefaler det.
Efterår giver ofte øget fældning; øg børstefrekvensen til 2–3 gange om ugen med gummihandske, så døde hår fjernes skånsomt uden hudirritation.
Vinterluft er tør og kan forværre seborré og skæl. Forkort badeintervallet kun, hvis hunden er beskidt; ellers forlæng det, og vælg en mere fugtgivende, sæbefri shampoo. En luftfugter i hjemmet og potevoks før saltede fortove kan forebygge revner og irritation. Skyl og tør poterne efter ture, så salt ikke bliver i hudfolder mellem trædepuderne.
Ved pludseligt temperaturskift (efter bad, fra varm stue til kold luft) bør du sikre, at pelsen er helt tør, og at hunden ikke bliver kold; temperatursving kan trigge Shar-Pei Fever hos disponerede individer. Generelt gælder: hold huden tør, ren og beskyttet, tilpas børstning og bad til årstiden, og vær ekstra proaktiv i varme og fugtige perioder.

Shar Pei er disponeret for en række hud- og øjenproblemer. Tidlige tegn på problemer er lugt, fedtet eller skællende pels, rødme, bumser/pustler, mørkfarvning af hud, pletter med hårtab eller øget slikken. Ved feber, smerte, hævede led, sløvhed eller kraftig øjenirritation, skal dyrlæge kontaktes straks.
Fedtede skæl og lugt tyder ofte på seborré eller gærvækst; løsningen er typisk hyppigere, men kortere bade med korrekt medicinsk shampoo, nøje skylning og fuld tørring. Gentagne overfladiske infektioner (pyodermi) kræver desuden systematisk udredning: hudskrab, dyrkning og plan for forebyggelse. Demodex ses især hos unge eller immunsvækkede hunde; den behandles medicinsk, mens plejen fokuserer på skånsom hygiejne og stressreduktion. Cutaneous mucinosis kan give boblelignende læsioner; undgå friktion fra stramme seler, hold pelsen ren og tør, og følg dyrlægens plan.
Hvis hunden klør sig uden tydelig infektion, bør du overveje atopi eller foderreaktion. Foderelimination styres bedst med dyrlægen; når huden er rolig, giver en stabil plejerutine mere varig effekt. Hypothyreose kan medføre mat pels og hårtab; blodprøver afklarer.
Entropion og sekundære øjenproblemer løses ikke med pleje alene; kirurgi eller medicinsk behandling kan være nødvendig. Hold øjenområdet rent, og beskyt mod gnidning. Øreproblemer håndteres med målrettet rens og behandling; undgå at “over-rense”, som kan irritere.
Adfærdsmæssigt kan Shar Pei være uafhængig og stædig. Indfør forudsigelige, korte plejesessioner, brug godbidder og rolig stemme, og træn signaler som “stå”, “bliv” og “berør”. Et skridsikkert underlag og en slik-måtte kan vende plejen til en positiv oplevelse.
Sæt en simpel logbog for hud og pleje: noter dato for bad, produkter, kostændringer, kløeskala og eventuelle reaktioner. Denne dokumentation hjælper dig og dyrlægen med at optimere plejen og fange mønstre i tide.