Shar Pei - Allergi og intolerance: Komplet guide

Shar Pei er ikke hypoallergen, og racen udløser ofte symptomer hos allergiske mennesker, fordi den både fælder skæl og spreder allergener via spyt og hud. Den karakteristiske korte, stive “hestepels” føles ru, men kan stadig afgive skæl i hjemmet, og hudfolderne skaber et varmt, fugtigt mikroklima, hvor bakterier og gærsvampe, især Malassezia, trives. Samtidig er Shar Pei genetisk disponeret for hudbarriereproblemer, herunder kutan mucinose, som gør huden mere porøs, og som kan forværke kløe, rødme og sekundære infektioner. Det betyder, at selv let kontakt med almindelige miljøallergener som husstøvmider og pollen kan give kraftige reaktioner.
Shar Pei kan desuden forveksle billedet: Entropion (indrullede øjenlåg) kan give løbeøjne og irritation, der ligner allergi, og demodicose (Demodex-mider) kan give skællende, kløende hud. Begge dele skal udelukkes, før man konkluderer, at hunden primært har allergi. Øreproblemer (otitis externa) ses hyppigt, fordi øregangene kan være trange og fugtige, hvilket forstærker allergisk inflammation.
At racen ikke er hypoallergen, betyder ikke, at man er magtesløs. En målrettet plejeplan gør en stor forskel: Ugentlig børstning med en gummihandske fjerner løse hår og skæl, og hyppig vask af hundens seng og tæpper reducerer allergenbelastningen i hjemmet. Tørring af hudfolder efter regn, bad og leg, samt regelmæssig ørepleje, forebygger mikrobiologisk overvækst, der ofte udløses eller forværres af allergi. Med den rette daglige rutine og et godt samarbejde med dyrlægen kan de fleste Shar Pei leve et komfortabelt liv, selv når de har en atopisk disposition.

Effektiv håndtering af Shar Peis allergi starter med struktur, konsekvens og enkle, daglige vaner. Racens uafhængige sind kræver rolig, fast træning, så pleje og medicin bliver stressfrit. Indfør håndteringstræning med godbidder, korte sessioner og pauser, så foldetørring, potevask og ørepleje accepteres. Brug en logbog over kløe (fx dagligt kløetal 0-10), udslæt, ørestatus, afføring og fodertilskud, så du og dyrlægen kan se sammenhænge.
Hudpleje bør bygge på tre søjler: 1) Rens: Bad hver 1.–2. uge med antiseborréisk/antimikrobielt shampoo (fx 2–4 % klorhexidin evt. kombineret med miconazol/climbazol), efterfulgt af grundig skylning. 2) Tørring: Tør hudfolder, armhuler, lyske og poter helt tørre; fugt holder inflammation i live. 3) Barriere: Påfør fugt/ceramider på tørre områder for at styrke hudens lipidlag. Poter kan skylles i lunkent vand efter gåture i pollen- eller saltbelastede miljøer.
Forebyg sekundære infektioner, da de er allergiens “accelerator”. Ved rødme, fedtet pels, dårlig lugt eller sort/brun voks i ørerne, søg dyrlæge tidligt. Bed om hudskrab og cytologi, så Demodex og Malassezia opdages og behandles. Sørg for en effektiv loppe- og midekontrol året rundt (isoxazolin-baserede midler er sikre og effektive), da selv få loppebid kan antænde svær kløe.
Hold Shar Pei slank; overvægt øger systemisk inflammation og belaster leddene i forvejen. Motionér op til en time dagligt i kølige perioder, og undgå overophedning, som kan forværre hudproblemer. Vælg udstyr, der ikke irriterer huden: polstrede seler og bløde halsbånd, som ikke gnaver i folder. Etabler faste sovepladser med vaskbart betræk, og vask ved 60 °C ugentligt.

Fødemiddelallergi og -intolerance kan ligne atopisk dermatitis, og de to tilstande kan sameksistere hos Shar Pei. Den diagnostiske guldstandard er en streng eliminationsdiæt i 8–10 uger, gerne længere ved udtalte hudproblemer. Vælg enten et veterinært hydrolyseret foder (proteiner spaltet til små peptider) eller en veldokumenteret novel-protein-diæt (fx and, hest, hjort eller insekt) kombineret med en enkel kulhydratkilde (fx kartoffel eller tapioka). Under forsøget må hunden kun få den valgte diæt – ingen godbidder, tyggeben, smagsatte mediciner eller madrester. Brug eventuelt foderets egne godbidder eller tørrede skiver af den samme proteinkilde.
Hvis symptomerne bedres markant, kan en kontrolleret provokation med det gamle foder bekræfte diagnosen. Nogle Shar Pei kræver herefter livslang diætstyring, mens andre tåler snævre varianter. Ved hjemmelavet eliminationsdiæt, samarbejd da med en veterinær ernæringsekspert, så rationerne bliver fuldt dækkede for vitaminer/mineraler, især til voksende hunde.
Omega-3-fedtsyrer (EPA+DHA) i dosis omkring 50–100 mg/kg/dag kan dæmpe hudinflammation og støtte barrieren. Overvej dokumenterede probiotika, når mave-tarm-symptomer ledsager allergien, men vær realistisk; effekten er moderat og strain-afhængig. Undgå foder med mange proteinkilder og “trend”-ingredienser, som gør fejlkilderne flere. Læs deklarationer nøje, og hav én “sikker” snack.
Shar Pei med hypothyreose kan have tør, skællende hud og dårlig pelskvalitet; her vil korrekt thyroxin-behandling og en fedtsyre-/ceramidrîg kost forbedre hudens modstandsdygtighed. Sørg for passende kalorieindtag, så hunden forbliver slank, og giv tyggevenlige, lavallergene alternativer (fx tørret fiskeskind eller den valgte proteinkilde), så behovet for tygning opfyldes uden at kompromittere diæten.

Miljøet er en afgørende brik i Shar Peis allergipuslespil. Husstøvmider lever i senge, tæpper og polstrede møbler; reducer dem ved at vaske hundesenge, tæpper og løse betræk ved 60 °C ugentligt. Støvsug 2–3 gange om ugen med HEPA-filter, og overvej at minimere væg-til-væg-tæpper i de rum, hvor hunden hviler mest. Luft ud dagligt, men hold luftfugtighed moderat (ca. 40–50 %); for høj fugt begunstiger mider og skimmel, mens for lav udtørrer hudbarrieren.
I pollensæsonen, gå ture tidligt morgen eller efter regn, og undgå høslåede marker på blæsende dage. Skyl poter og mave i lunkent vand efter turen, og tør grundigt, især i folder. Et kort “vandbad” uden shampoo kan fjerne meget pollen uden at udtørre. Efter strandture, skyl salt af og tør helt. Undgå cigaretrøg, kraftige dufte og sprayprodukter indendørs, da de kan irritere luftveje og hud. Brug enkle, parfumefri rengøringsmidler, og skyl gulve godt, før hunden får adgang.
Kontaktallergener kan gemme sig i plastikskåle, farvestoffer i tekstiler og visse shampooer; vælg mad- og vandskåle i rustfrit stål eller keramik, og brug milde, veterinære plejeprodukter. Nogle Shar Pei reagerer på græs- eller ukrudtsarter; en kort, velplejet græsplæne omkring hjemmet kan hjælpe. Tjek poter for mikrorevner, og brug potevoks på barske underlag.
Tilpas omgivelserne til racens temperament: et roligt, overskueligt hjem reducerer stress, som ellers kan forværre kløe. En lille bolig kan fungere fint, hvis den er ren, tør og godt ventileret, og hvis hunden får daglig, moderat motion uden overophedning.

Shar Peis allergi behandles bedst multimodalt, skræddersyet til individet, og med fokus på at bryde kløe–inflammation–infektions-spiralen. Moderne antipruritiske midler som oclacitinib (Apoquel) eller lokivetmab (Cytopoint) giver ofte hurtig kløereduktion og kan kombineres med barrierepleje. Cyclosporin er et effektivt, men langsommere alternativ ved kronisk atopisk dermatitis. Kortikosteroider kan bruges kortvarigt ved svære opblusninger, men bør ikke være langtidshjørnestenen på grund af bivirkninger. Antihistaminer kan hjælpe nogle, men effekten er generelt begrænset alene.
Allergen-specifik immunterapi (ASIT) er den eneste behandling, der kan ændre sygdommens forløb. Efter intradermale eller serologiske tests laves en individuel vaccine mod de udløsende allergener. Effekten ses typisk efter 3–12 måneder, og mange Shar Pei kan reducere behovet for andre lægemidler.
Sekundære infektioner kræver målrettet behandling: bakteriel pyodermi med passende antibiotika efter cytologi/kultur, og Malassezia-dermatitis med azolsvampehæmmere og antiseptiske bade. Otitis externa håndteres med rens, topikale kombinationspræparater og evt. systemisk behandling. Demodicose behandles effektivt med isoxazolin-præparater; ubehandlet kan den vedligeholde kløe og hårtab.
Shar Pei-specifikke forhold bør indtænkes: Entropion kan kræve kirurgisk korrektion for at fjerne “allergilignende” øjenirritation. Kutan mucinose kan give blærer; drænage, lokal pleje og kontrol af sekundær infektion er nøglen, mens immunmodulation overvejes i særlige tilfælde. Hold også øje med komorbiditeter som hypothyreose, der forværrer hudens tilstand, og med Shar-Pei Fever, som kræver hurtig dyrlægevurdering og ofte colchicin for at forebygge amyloidose – ikke en allergi, men en vigtig differentiel diagnose ved pludselig feber og hævede haser.