Shetland Sheepdog hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En Shetland Sheepdog er kvik, følsom og samarbejdsvillig, og netop derfor trives den bedst med en forudsigelig og rolig oplevelse hos dyrlægen. Planlæg et sundhedsforløb, der tager højde for racens lange levetid på 12–14 år: hvalpebesøg i 8–16 ugers alderen, unghundekontrol ved 6–12 måneder, årlige helbredstjek som voksen og halvårlige kontroller fra cirka 8-årsalderen. Under et rutinetjek vil dyrlægen typisk vurdere vægt og body condition score, undersøge tænder, tandkød og mundhule for tandsten og parodontitis, lytte på hjerte og lunger, palpere lymfeknuder og mave, samt gennemgå hud, pels og poter. Hos en Sheltie er øjenundersøgelsen særlig vigtig på grund af racens disposition for øjensygdomme, og knæleddene bør vurderes for patellaluksation. Den lange, dobbelte pels kan skjule hudirritationer og flåter, så en grundig pelsgennemgang er relevant ved hvert besøg. Mange Shelties er høfligt reserverede og lydfølsomme. Aftal derfor gerne et “low-stress” forløb: book stille konsultationstidspunkter, vent i bilen, og brug rige belønninger. Træn hjemme, at hunden bliver rørt ved ører, poter og mund, og medbring et velduftende tæppe fra hjemmet, der giver tryghed. For nogle hunde kan dyrlægen anbefale beroligende støtte op til besøget, hvilket altid sker i samråd med klinikken. Baseline-blodprøver og urinprøve fra 5–6 års alderen giver et nyttigt udgangspunkt for tidlig opdagelse af hypothyreose og andre aldersrelaterede forandringer. Medbring eventuelt en frisk afføringsprøve til ormeundersøgelse efter dyrlægens plan. En Sheltie vejer typisk 6–7 kg, og korrekt dosering af medicin og bedøvelse følger derfor småhundsprotokoller. Har hunden kendte arvelige forhold som Collie Eye Anomaly eller Von Willebrands sygdom, bør dokumentation deles med dyrlægen, før der planlægges tandrensning, kirurgi eller andre procedurer.

Vacciner beskytter Shetland Sheepdog mod alvorlige og smitsomme sygdomme, og programmet tilpasses både alder og livsstil. I Danmark gives kernevacciner mod hundesyge (CDV), hepatitis/adenovirus (CAV) og parvovirus (CPV) typisk ved 8, 12 og 16 uger, efterfulgt af en booster ved 12 måneder, og derefter hvert tredje år. Leptospirose vurderes som en risiko i mange danske miljøer, hvorfor årlig vaccination anbefales, især hvis hunden færdes i vådområder eller på landet. Til hunde, der deltager i træningshaller, stævner eller opholder sig på pension, anbefales desuden vaccine mod kennelhoste (Bordetella bronchiseptica og ofte parainfluenza), som typisk gives én gang årligt. Rejser du med din Sheltie, er rabiesvaccination påkrævet, og tidsplanen skal koordineres med pas- og indrejseregler. Små, følsomme racer kan i sjældne tilfælde reagere med kortvarig sløvhed, let feber, lokal ømhed eller hævelse ved injektionsstedet. Hold øje de første 24–48 timer, og kontakt dyrlægen ved kraftige reaktioner, nældefeber, opkast, kollaps eller vejrtrækningsbesvær. Har din Sheltie hud- eller immunrelaterede udfordringer, kan dyrlægen individualisere programmet for at balancere optimal beskyttelse og lavest mulige belastning. Vacciner gives ikke efter vægt, men efter anbefalet protokol, og intervaller kan variere afhængigt af produkt og lokale retningslinjer. Planlæg vaccinationer sammen med de årlige helbredstjek, så tandstatus, vægt og pels også vurderes på samme tid. Husk at opdatere hundens EU-pas og vaccinationskort, da dokumentation er nødvendig ved træningssteder, konkurrencer og rejse. For hvalpe fra opdrætter er det klogt at få overleveret tidligere vaccinedata, og ved adoption uden historik kan dyrlægen foreslå et “start-forfra”-program for at sikre fuld beskyttelse.

Et målrettet forebyggelsesprogram minimerer risikoen for parasitter, tandproblemer og hudlidelser, som Shelties kan være følsomme for. Flåter (Ixodes ricinus) er udbredte i Danmark og kan overføre Borrelia og Anaplasma. Effektive midler omfatter isoxazolin-tabletter og visse spot-on-præparater; tal med dyrlægen om valg og intervaller. Vær opmærksom på MDR1-genvarianten, som forekommer hos collieracer. En gentest er stærkt anbefalet, før der anvendes bestemte lægemidler, da høje doser af bl.a. ivermectin og lægemidlet loperamid kan give alvorlige bivirkninger hos MDR1-positive hunde. Heldigvis er de fleste moderne flåt- og loppeprodukter sikre ved korrekt brug, men de skal altid doseres efter vægt og i samråd med dyrlægen. Ormebehandling planlægges efter livsstil og eventuel fund af æg i afføringsprøver. Til indendørs, bynære Shelties er 1–2 årlige kontroller ofte nok, mens landlige miljøer kan kræve hyppigere tjek. Tandpleje er en hjørnesten: daglig børstning med hundetandpasta forebygger tandsten og dårlig ånde, og professionelle tandrensninger kan blive nødvendige. Den lange dobbeltpels kræver ugentlig børstning og grundigere gennemgang i fældesæsonen, hvor underulden løsner sig. Tjek huden for rødme, skæl, små sår og hotspots, og beskyt lyse hudområder mod kraftig sol, hvis din hund har tendens til dermatomyositis. Kløer bør klippes regelmæssigt, så potevinklerne forbliver sunde, hvilket mindsker belastning af små led som knæ. Vægten skal holdes stabil; overvægt belaster knæ og kan fremme hudproblemer. Et fuldfoder til små racer dækker typisk behovene, men ved mistanke om foderintolerans kan dyrlægen iværksætte en eliminationsdiæt. Slutteligt er en hundeforsikring og tydelig ID-mærkning (chip og registrering) praktiske sikkerhedsnet, der letter adgang til hurtig behandling, når uheldet er ude.

Selv en robust, lille Shetland Sheepdog kan få akut brug for dyrlæge. Kend faresignalerne, og reagér tidligt. Søg straks hjælp ved kraftig eller vedvarende opkast/diarré, blod i afføring eller opkast, pludselig svaghed, kollaps, besværet vejrtrækning, blege eller blålige slimhinder, kramper, anstrengte eller hyppige, men resultatløse urineringer, samt ved stærke smerter, især fra øjne, ryg eller bug. Som små hunde dehydrerer Shelties hurtigt ved mave-tarm-lidelser, og hurtig væskebehandling kan være afgørende. Ved mistanke om forgiftning (chokolade, druer/rosiner, xylitol, menneskemedicin, rottegift eller ibuprofen) skal du kontakte dyrlæge eller giftlinje med det samme og medbringe emballagen. Racen kan have Von Willebrands sygdom, som kan give forlænget blødning; informer dyrlægen før operationer eller tandindgreb, og søg akut hjælp ved større blødninger eller langvarig blødning fra små sår. Øjne er altid akutte: pludselig smerte, rødme, sammenknebne øjenlåg eller nedsat syn kræver omgående vurdering, da corneasår kan forværres hurtigt. Ved kramper over fem minutter, eller gentagne kramper i løbet af samme døgn, er der tale om nødsituation. I sommerperioden kan overophedning opstå, særligt i den tætte dobbeltpels; køl skånsomt, og kør til dyrlægen. Hav et enkelt førstehjælpskit hjemme og i bilen: steril saltvand til skyl, gazebind, bandager, termometer, engangshandsker, flåtfjerner og hundesikre smertelindringsanvisninger fra din dyrlæge. Ring gerne til klinikken på forhånd, så teamet kan forberede sig, og brug en sikker transportkasse eller sele. En rolig ejer smitter; træk vejret, og kør direkte, når du er i tvivl.

Løbende overvågning i hjemmet gør en stor forskel for din Shelties helbred. Vej hunden månedligt, og sigt mod en slank kropsform (BCS 4–5/9). Notér appetit, energi, søvn, afføring og vandindtag i en lille logbog eller app; trends er ofte mere afslørende end enkeltstående observationer. Hold øje med tegn på hypothyreose: uforklarlig vægtøgning, træthed, tør eller tynd pels og hudinfektioner. Kontakt dyrlægen ved mistanke, og få målt T4 og relaterede parametre. Øjne bør tjekkes for rødme, tåreflåd, lysfølsomhed og grumling. Opdrætterdokumentation for CEA er værdifuld, men årlige øjenundersøgelser hos en øjendyrlæge kan stadig være relevante, især hvis hunden bruges i avl eller udstilling. Ved hudforandringer, sår på ører/snude eller haletip, eller hvis pelsen brækker let, kan dermatomyositis være i spil; tidlig dermatologisk udredning forbedrer prognosen, og solbeskyttelse kan indgå i behandlingen. Før planlagte indgreb er test for Von Willebrands sygdom klogt, og ved gentagne næseblødninger eller lette blå mærker bør koagulationen vurderes. Hold negle korte, og observer bevægelse for tegn på patellaluksation: “hoppen” over et skridt, kortvarig halte eller modvilje mod skarpe vendinger. Lyt efter hoste eller hurtig udtrætning under leg; små racer kan udvikle hjertemislyde med alderen, og et årligt hjertetjek fra 7–8 år er fornuftigt. Endelig er det klogt at MDR1-teste hunden, hvis status er ukendt, og dele resultatet med din dyrlæge, så medicinvalg bliver trygge. Med regelmæssige kontroller, god tand- og pelspleje og daglig, moderat motion på op til en time, får du en glad, sund Sheltie, der holder til mange års leg og træning.