Shetland Sheepdog specialdiæter og ernæringsråd

Shetland Sheepdog, den kvikke og følsomme sheltie, har en tæt dobbeltpels og en sart hudbarriere, som gør, at enkelte individer er disponerede for kløe, øreproblemer og fødevareoverfølsomhed. Et allergivenligt foder til sheltien skal reducere eksponeringen for kendte proteintriggere, stabilisere tarmen og støtte hud og pels indefra. Det kan opnås med tre hovedstrategier: hydrolyserede proteiner, begrænsede ingredienslister (LID) eller strengt afgrænsede novel-protein-diæter.

Hydrolyserede dyrlægefoder er ofte førstevalg ved mistanke om fødevareallergi, fordi proteinerne er spaltet, så immunsystemet sjældent genkender dem. Alternativt kan en LID-formulering med én tydeligt angivet animalsk proteinkilde (f.eks. and, vildt eller hvide fisk) og en enkelt kulhydratkilde (f.eks. ris, kartoffel eller sød kartoffel) være effektiv. For at dokumentere en egentlig fødevareallergi kræves en streng elimineringsdiæt i 8–12 uger, hvor alt andet – godbidder, tyggeben, smagsatte tabletter og madrester – udelades. Under en elimineringsdiæt kan den dobbelte pels ændre fældningsmønster, og kløe/flåd i ører bør gradvist aftage, hvis maden er årsagen.

Vælg fuldfoder, der opfylder FEDIAF-standarder, med en analytisk profil, der typisk ligger omkring 24–28 % protein og 12–18 % fedt på tørstofbasis for en aktiv, men lille hyrdehund. Omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) på ca. 75–100 mg/kg kropsvægt/dag dæmper hud- og tarmbetændelse; for en sheltie på 6,5 kg svarer det til cirka 500–650 mg dagligt. Tilsatte pre- og probiotika (f.eks. FOS, MOS og specifikke stammer som L. rhamnosus eller B. animalis) kan stabilisere afføring og reducere gas. Undgå foder og godbidder med diffuse ingrediensbetegnelser som “animalske biprodukter” eller “fjerkræfedt”, hvis du tester for kyllingesensitivitet, da spor af kylling kan forekomme. Hold øje med pelsens glans og hudens fugt, og få dyrlægen til at kontrollere ørerne, hvis der er tilbagevendende problemer – ofte er det tegn på, at diæten bør justeres.

Sheltien vejer typisk 6–7 kg og er energisk, men dens lille størrelse gør, at selv små ekstra portioner hurtigt giver overvægt. Et sundt huld (Body Condition Score 4–5/9) forebygger led- og hudproblemer, mindsker risiko for pancreatitis og aflaster hjertet. Som tommelfingerregel ligger en neutraliseret voksen shelties energibehov omkring 350–500 kcal/dag, afhængigt af aktivitetsniveau. RER kan estimeres til 70 × (kg^0,75) – for 6,5 kg ca. 285 kcal – og multipliceres med 1,2–1,6 for dagligt behov. Juster 10–20 % op eller ned ud fra vægtkurven.

Mål foder i gram, ikke i kopper, for at undgå “skæve” portioner. Tørfoder indeholder typisk 3,6–4,2 kcal pr. gram; 400 kcal/dag svarer dermed nogenlunde til 95–110 g foder, men følg altid producentens energitæthed og hundens respons. Vælg gerne et foder med moderat energi og relativt højt proteinindhold (min. 26–30 %), så mager muskelmasse bevares under vægttab. Opløselige fibre og funktionelle fibre kan øge mæthedsfornemmelsen; i egentlige “light”-diæter ligger råfiber ofte højere end standardfoder. L-carnitin på ca. 30 mg/dag til en 6–7 kg hund kan støtte fedtmetabolismen i vægttabsfaser.

Planlæg 45–60 minutters daglig motion fordelt over dagen, som racen trives med: tempofyldte gåture, næsearbejde og korte træningspas. Brug aktivitets- og slowfeeder-skåle, så sheltien arbejder for maden, og hold godbidder under 10 % af dagens kalorier – gerne 5 % ved vægttab. Vejes hun ugentligt, kan du korrigere hurtigt: udebliver vægttabet i to uger, reduceres foderet yderligere 5–10 %. Tænk også medicinsk: uforklarlig vægtøgning, sløvhed og fedtet pels kan pege på hypothyreose, som kræver dyrlægetest og påvirker kaloriebehovet.

Hypothyreose (hypothyroidism) ses hos shelties og kan medføre vægtøgning, træthed og pels-/hudforandringer. Når tilstanden behandles med levothyroxin, hjælper en energikontrolleret, proteinrig diæt med gode omega-3-fedtsyrer med at genoprette hud og pels uden yderligere vægtøgning. Undgå jodrige tilskud som tang/kelp, som kan forstyrre behandlingen; vælg i stedet et fuldfoder med korrekt jodniveau, og giv medicinen konsistent i forhold til måltiderne. Opløselige fibre kan hjælpe mod obstipation, som nogle hypothyroide hunde oplever.

Dermatomyositis er en immunmedieret hud- og muskellidelse, der kan forekomme hos shelties. En skånsom, inflammationsdæmpende diæt kan være et nyttigt supplement: EPA/DHA 75–100 mg/kg kropsvægt/dag samt E‑vitamin ca. 5–10 IU/kg/dag, hvis der gives højere dosis fiskolie. Vælg et foder med meget letfordøjelige proteiner og dokumenteret hudstøtte (biotin, zink, omega-6:omega-3 i kontrolleret forhold), og undgå kendte fødevaretriggere, hvis der også er allergi.

Von Willebrands sygdom (vWD) er en blødningsforstyrrelse. Der findes ingen specifik “vWD-diæt”, men hold hunden slank for at lette eventuelle kirurgiske indgreb, og undgå hvidløg/løg. Vær varsom med høje doser fiskeolie op til planlagte operationer, da store omega-3-mængder kan hæmme trombocytfunktionen; stop typisk 5–7 dage før efter aftale med dyrlægen.

Collie Eye Anomaly (CEA) påvirkes ikke direkte af foder, men en generel antioxidantstøtte (C- og E‑vitamin, samt øjepigmenter som lutein/zeaxanthin i lave, sikre doser, f.eks. 1–2 mg/dag til en lille hund) kan være et fornuftigt, om end ikke dokumenteret, supplement. Undgå hypervitaminose A.

Ud over de klassiske racelidelser ses hos små racer en tendens til tandstensdannelse og, mere sjældent, pancreatitis. Ved historik med pankreatitis vælges lavere fedtindhold (ofte <10 % på tørstofbasis), små hyppige måltider og streng godbidskontrol. Til tænderne kan et VOHC-godkendt dentalfoder eller -tyg forebygge plak og støtte mundsundheden.

Naturlig fodring – hjemmelavet tilberedt eller rå – kan fungere til en Shetland Sheepdog, men den skal være ernæringsmæssigt komplet. Små, aktive hyrdehunde har lavt fejltolerancerum: en skæv calcium/fosfor-balance, for lidt jod eller manglende sporstoffer kan på måneder give reelle helbredsproblemer. Brug derfor kun gennemtestede opskrifter formuleret efter NRC/FEDIAF af en veterinær ernæringsekspert, og vej alle ingredienser på køkkenvægt. Forholdet Ca:P bør ligge omkring 1,2–1,4:1; kalktilskud eller benmel indgår ofte i hjemmelavede opskrifter for at ramme dette.

Råfodring indebærer en bakteriel smitterisiko for både hund og husstand, især hvis der bor børn, ældre eller immunsvækkede. Shelties har desuden relativt små kæber; hårde knogler kan give tandfrakturer og maveskader og frarådes. Ønskes rå, vælg komplette, HPP-behandlede produkter fra dokumenterede producenter, hold streng kølehygiejne, optø i køleskab, og rengør skåle/overflader omhyggeligt. Hjemmelavet, tilberedt “whole food” kan være et sikkert kompromis, hvis opskriften er balanceret.

“Naturlige toppers” kan tilføre smag og mikronæringsstoffer uden at forstyrre balancen, hvis de holder sig under ca. 10 % af dagskosten: dampet grønt (broccoli, grønne bønner), lidt magert fiskekød (sardiner i vand), eller en skefuld græsk yoghurt, hvis hunden tåler laktose. Undgå løg, hvidløg, druer/rosiner og store mængder lever (A-vitamin). Introducer nye fødevarer gradvist over 5–7 dage, og før gerne foderlogbog, så du kan koble hud, afføring og energi til specifikke ændringer. Husk, at racen trives på forudsigelighed: faste fodertidspunkter, måltidsmængder i gram og regelmæssig vejning giver ro i maven – bogstaveligt talt.

Tilskud kan være nyttige, men skal vælges med omtanke, så de passer til sheltie’ens behov og ikke kolliderer med medicin eller eksisterende diæt. Omega-3 fra fisk (EPA/DHA) er førstevalg ved hud-, led- og tarmstøtte: mål 75–100 mg/kg kropsvægt/dag; til en 6,5 kg sheltie ca. 500–650 mg. Giver du højere omega-3-doser, suppleres med E‑vitamin omkring 5–10 IU/kg/dag for at beskytte fedtsyrerne mod oxidation. Stop høje omega-3-doser 5–7 dage før planlagte indgreb ved vWD eller anden blødningsrisiko efter aftale med dyrlægen.

Probiotika med dokumenterede stammer kan stabilisere maven under foderskifte eller stress; se efter produkter med klart angivne CFU (1–5 mia. CFU/dag for en lille hund) og batchstabilitet. Til aktiv sport/agility kan ledstøtte overvejes: glucosamin (ca. 15–20 mg/kg/dag) og chondroitin (ca. 10–15 mg/kg/dag) eller grønlæbet musling (GLM) som naturlig kilde til GAG’er og omega-3. Biotin (0,5–1 mg/dag) og zink (1–2 mg/kg/dag totalindtag) kan støtte hud/pels, men undgå høje zinkdoser over tid, og dobbelttjek, at basisfoderet ikke allerede ligger højt.

L‑carnitin kan støtte vægtkontrol og hjertestofskifte; mål ca. 30 mg/dag til en 6–7 kg hund. Antioxidanter til øjensundhed – lutein/zeaxanthin i lave doser (1–2 mg/dag samlet) – kan anvendes som generel støtte ved CEA, selv om evidensen er begrænset. Undgå kelp-/tangprodukter ved hypothyreose, da de kan forstyrre jodbalancen og medicineringen. Tandpleje-tilskud kan være nyttige, men vælg VOHC-godkendte produkter og undgå xylitolholdige midler. Husk altid at tælle kalorier fra tygger/tilskud med i dagens total, og undgå at “dobbelt-dose”, når basisfoderet allerede er beriget – det er den hyppigste årsag til oversupplementering.