Shiba - Ansvarlig avl og genetik

Shiba er Japans lille nationalhund, en spidshund i FCI Gruppe 5, der oprindeligt blev brugt til at rejse fuglevildt og småvildt, og lejlighedsvis til at jage vildsvin. Racen er kompakt, tør i linjerne og atletisk, hvilket afspejler dens oprindelige funktion: årvågenhed, hurtig reaktion og stor smidighed. Hanner måler omkring 40 cm og vejer 11–12 kg, tæver omkring 37 cm og 8–9 kg. Pelsen er kort, dobbelt og vejrbestandig, med hård dækpels og blød underuld; farverne er rød, black and tan eller rød sesam. Urajiro – lyse markeringer på næsepartiets sider og kinder, under kæbe og hals, på bryst, bug og benenes indersider – er racetypisk og skal fremstå klart. Hovedet er kileformet med små, trekantede, oprejste ører, mørke, stramme øjenkanter og et vågent udtryk. Bidet er helst saksebid med komplet tandsæt. Brystet er moderat dybt, forbenene lige og tørre, bagparten velvinklet og muskuløs. Halen er højt ansat og bæres båret over ryggen i en fast ring eller segl. Bevægelsen skal være fri, jordvindende og effektiv, uden løshed. Temperamentet er årvågent, aktivt og opmærksomt, men med den karakteristiske shiba-uafhængighed; en korrekt shiba er selvsikker uden at være aggressiv eller nervøs. Som lille spidshund er den ikke hypoallergen, men den er relativt let i pelspleje: ugentlig gennembørstning rækker oftest, og i fældeperioder kræves hyppigere soignering. I hverdagen trives racen med op til 1 times daglig motion i form af varierede, mentalt stimulerende gåture og sikre friløb. Avlsmæssigt skal der lægges vægt på helhed, sund konstruktion, sund hud og pels, tydelig urajiro, korrekt haleansætning og stabilt, modigt temperament, der egner sig til nutidens liv som selskabshund i både lille hus og bylejlighed.

Shiba er en relativt lille, global population med stærke nationale linjer, hvilket øger risikoen for indavl og såkaldt popular-sire-effekt, hvor få anvendte avlshanner dominerer genpuljen. Ansvarlig avl kræver derfor aktiv styring af indavlskoefficient (COI) over 5–10 generationer og fokus på effektiv populationsstørrelse. Sig efter et lavt COI-niveau for den planlagte parring i forhold til racens gennemsnit, og undgå snæver linjeavl over tid, da det kan øge forekomsten af polygenetiske lidelser som patellaluksation, autoimmune tilstande (fx hypothyreose) og racens kendte øjenproblemer. Genetisk variation i immunregioner (MHC/DLA) er vigtig for robusthed mod infektioner og allergi; vælg gerne parringer, der udvider eller i hvert fald ikke snævrer denne variation ind, hvor data foreligger. Farvegenetik må aldrig trumfe sundhed og mentalitet. Bevar hele farvespektret (rød, black and tan, rød sesam med korrekt urajiro) for at undgå flaskehalse, men selektér samtidig for korrekt pigment og type. Vær opmærksom på arvegangen ved DNA-påviste lidelser i racen: enkelte sygdomme er autosomalt recessive, hvilket betyder, at bærer x fri kan anvendes for at bevare variationen, mens bærer x bærer skal undgås. Øjenlidelser som glaukom er ofte forbundet med anatomiske risikofaktorer (fx pectinate ligament-dysplasi), som er polygenetisk prægede; systematisk øjenundersøgelse og gonioskopi hjælper med at nedbringe risikoen i populationen. Adfærd har også en genetisk komponent. Tendenser til overdreven stressrespons, udtalt frygt eller tvangspræget halejagt/spinning bør holdes ude af avlen, da sådanne træk kan nedarves og forringe velfærden. Endelig bør du tænke langsigtet: spred brugen af gode hanner, importér gerne nyt blod fra sundhedstestede linjer, og undgå at gentage den samme kombination, hvis der opstår helbreds- eller adfærdsmæssige problemer i afkommet.

En systematisk sundhedsprotokol før parring er central i Shiba. Følgende anbefales som minimum: 1) Ortopædi: HD-røntgen med officiel aflæsning (FCI) ved min. 18 måneder; stræb efter A eller B, og undgå kombinationer, der samlet øger risikoen. Patellaluksation-undersøgelse hos erfaren dyrlæge med dokumenteret status (grad 0 er målet; grad 1 bør kun parres med 0 og helst ikke bruges i flere led; grad ≥2 bør ikke bruges i avl). 2) Øjne: Årlig øjenundersøgelse hos ECVO-øjenpaneldyrlæge, inkl. screening for PRA og katarakt. Udfør gonioskopi mindst én gang i avlslivet for at vurdere kammervinkel og risiko for primær glaukom; dyr med udtalte forandringer bør ikke gå i avl, og kombinationer planlægges konservativt. 3) Endokrinologi: Thyroideaprofil (TSH, total/free T4, evt. TgAA) før avl og periodisk ved aktivt avlsbrug, da hypothyreose forekommer i racen. 4) DNA-test: Tjek racerelevante tests, som er tilgængelige i din region/laboratorium (fx for visse former for PRA og GM1 gangliosidose). Brug bærer x fri, aldrig bærer x bærer. 5) Generel sundhed: Klinisk helbredsundersøgelse inkl. hjertestetoskopi, tandstatus, hud/pels, vægt og kondition. Allergi/atopi er ikke let at teste genetisk, men familiehistorik og stabil, symptomfri hud/pels er vigtig; avl ikke på dyr med moderat til svær, tilbagevendende atopi. Importerede hunde eller brug af importeret sæd: overvej test for Brucella canis før avl. Tævehygiejne og reproduktion: Planlæg parring på baggrund af progesteronmåling, hold tæven i slank kondition (BCS 4–5/9), og giv et fulddækkende mineral/vitaminfoder – ingen oversupplementering af calcium. Shiba har typisk små til moderate kuld (ofte 2–4 hvalpe); forbered rolig fødeboks, temperaturstyring og kolostrumindtag. Registrér alle resultater i DKK/FCI’s system, og del dem åbent, så avlsbeslutninger kan træffes på bedst tilgængelige data.

Etisk Shiba-avl sætter hundens velfærd og racens langsigtede sundhed først. Brug kun fysisk og mentalt sunde hunde med dokumenteret sundhedsstatus og stabilt, socialt temperament. Tæver bør være fuldt udvoksede (typisk ≥2 år) før første kuld og ikke få for hyppige kuld; giv passende pauser imellem drægtigheder, og undgå brug efter 6–7 år uden særlige grunde og dyrlægevurdering. Hanner må ikke bruges ubegrænset; begræns afkomsantal pr. han for at undgå popular-sire-effekt, og fordel avlen på flere, sundhedstestede hanner. Transparens er afgørende: offentliggør sundhedsresultater, kendte slægtsdata, eventuelle problemer i afkom og kontraktlige garantier. Prioritér adfærd: en korrekt shiba er selvsikker og opmærksom, men ikke aggressiv. Hunde med udtalt frygt, afværgebid eller tvangsprægede adfærdsmønstre skal udelukkes fra avl. Farve og “look” må aldrig kompromittere sundhed, funktion og væsen; selektionen skal balancere type, bevægelse, konstruktion og robusthed. Socialisering og miljøtræning er en del af avlsetikken: opdrættere har ansvar for at præge hvalpe fra dag ét med positive, kontrollerede stimuli, så racens naturlige skarphed bliver til sund årvågenhed frem for usikkerhed. Vælg købere omhyggeligt, og giv livslang support; tag hunde tilbage ved behov. Overhold lovgivning, klubregler og FCI’s etiske retningslinjer, og samarbejd gerne internationalt for at fremme genetisk diversitet. Slutteligt, vær fagligt ydmyg: brug second opinions, opdater din viden løbende, og justér avlsmålene, når data viser behov for det.

Start med en ærlig styrke-svaghedsanalyse af din hund: konstruktion (front, kryds, haleansætning), bevægelse, størrelse, pigment/urajiro, pels og temperament. Sæt mål for, hvad parringen skal forbedre, og søg en partner, der komplementerer – ikke duplikerer – svaghederne. Kræv opdaterede sundhedsresultater: HD, patella, ECVO-øjne og gonioskopi, relevant DNA-status samt thyroideaprofil. Lav en parringstabel for DNA: bærer kan parres med fri for at bevare variationen, men aldrig bærer x bærer. Beregn COI over 5–10 generationer, og sammenlign med racens gennemsnit i den nationale database; vælg den laveste COI, der stadig opfylder dine fenotypiske og temperamentmæssige mål. Gennemgå stamtavler for kendte problemer: glaukom, PRA, chylothorax, markant allergi, udtalte adfærdsproblemer eller gentagne kejsersnit. Indhent gerne øjen- og sundhedsdata for hel- og halvsøskende samt tidligere afkom. Vurder temperament i neutral kontekst: neutral hundemøde, håndtering, miljøskift; undgå kombinationer, der kan forstærke nervøsitet eller reaktivitet. Overvej farveplanen: bevar racens farvebredde og korrekt urajiro, men lad sundhed og mentalitet styre. Logistik betyder også noget: tilgængelighed for opfølgende tests, mulighed for omparring, og klar aftale om fordeling af ejerskab og rettigheder. Efter parring planlægges drægtighed, fødsel og socialisering minutiøst: ernæring, vægtstyring, parasitkontrol, skånsom motion og tidlig neurologisk stimulering. Dokumentér hele forløbet, og evaluer kuldet ærligt, så næste avlsbeslutning bliver endnu bedre.