Shih Tzu - Ansvarlig avl og genetik

Shih Tzu er en lille selskabshund med rødder i Tibet og Storbritannien, der i dag hører til FCI gruppe 9. Racens ideal vægt ligger omkring 4,5–8 kg, med en skulderhøjde op til ca. 27 cm. Avl bør sigte mod en kompakt, velafbalanceret hund med god benstamme, plan overlinje, velbåret hale og et temperament, der er udadvendt, kærligt og legesygt – præcis det, som gør Shih Tzu til en fremragende familie- og lejlighedshund. Alle farver er tilladt, og den lange, tætte dobbeltpels skal være af en struktur, der kan holdes i god kondition ved daglig pleje, uden at være så bomuldsagtig, at den filtrer ekstremt. Hovedet er bredt, med den karakteristiske “krysantemum-facon”, stor næse og brede næsebor, samt store, runde, men ikke udstående øjne. Bidet er traditionelt en let underbid, men funktionalitet går forud for mode: kæberne skal være sunde, og tænderne må ikke være så tætsiddende, at tand- og tandkødsproblemer fremmes. Mankens og krydsets forhold, skulderlægningen og vinklingen bagtil skal sikre et frit og jordvindende bevægemønster, hvor pelsen ikke hindrer bevægelsen og ikke dækker for synet. Som brachycefal race må Shih Tzu aldrig avles med overdrevent kort næse eller snævre næsebor, da det øger risikoen for luftvejsproblemer. Avlsstandard skal derfor læses med sund fornuft: Moderation, funktion og trivsel vægtes højere end yderligheder i hoved, øjne eller pels. Dommerkriterier og championtitler kan være nyttige pejlemærker, men bør aldrig opveje dokumenteret sundhed, stabilt temperament og gode vejrtræknings- samt øjenforhold. Etisk avl af Shih Tzu handler, kort sagt, om at levere harmoniske, sunde ledsagere, som kan leve et langt liv på sofaen, i skoven og i børnefamilien – ikke om at forfølge ekstreme træk.

Ansvarlig Shih Tzu-avl kræver bevidst styring af genetisk variation. Hold øje med indavlskoefficienten (COI) over både 5 og 10 generationer, og sigt mod så lav en COI som muligt – gerne under 6,25 %, og helst lavere, når det er praktisk. Undgå “popular sire”-effekten, hvor én hanhund bruges uforsigtigt meget og derved indsnævrer genpuljen; fordel i stedet avlen på flere sunde hanner med dokumenteret temperament og helbred. Mange af racens udfordringer er polygene, for eksempel patellaluksation, tand- og kæbeproblemer, tørre øjne, hud-/allergitendenser og dele af de brachycefale luftvejstræk. Det betyder, at du ikke kan “teste dig ud” af alt med ét DNA-svar; du skal arbejde med slægtsdata, fænotype, kliniske undersøgelser samt avlsplaner på tværs af linjer. Farvegenetik spiller en underordnet rolle i Shih Tzu, fordi alle farver er tilladt. Lad derfor ikke farvepræferencer drive parringer, som forværrer COI eller fordobler helbredsrisici. Undgå introduktion af ikke-racerigtige farvemønstre (som merle), der kan bringe uforudsete sundhedsproblemer ind. Fokusér i stedet på funktionelle træk: åbne næsebor, moderat næselængde, normal øjenspalte, stærk ryg, god haleansætning og hårkvalitet, der kan plejes uden smerte for hunden. Overvej også immunogenetisk variation (for eksempel DLA-haplotyper), hvor målet er bredde i immunsystemet for at reducere risikoen for allergi og autoimmunitet. Med racens popularitet i Danmark, og kuldstørrelser på typisk 2–5 hvalpe, er det ekstra vigtigt at planlægge på tværs af opdrættere, dele data om helbred og temperament, og aktivt søge nye, sunde kombinationer, der kan holde den effektive populationsstørrelse oppe. Det giver robuste, velfungerende familiehunde med god levetid.

Et struktureret sundhedsprogram før avl er nøglen til at mindske kendte risici i Shih Tzu. Anbefalet præ-avlsprotokol inkluderer: 1) Patellaundersøgelse med officiel gradering; avl bør kun ske på hunde uden luksation (grad 0/0). 2) Øjenundersøgelse hos øjendyrlæge (ECVO) mindst årligt: screening for distichiasis, ektopiske cilier, keratitis, proptose-tendens, tørre øjne (inkl. Schirmers tåretest) og tegn på PRA. DNA-tests for PRA er ikke dækkende for alle varianter i racen; klinisk øjenstatus er derfor afgørende. 3) Luftvejsvurdering af brachycefal status: næseborenes åbenhed, blød gane, strubefunktion og evt. anstrengelsesrespons. Hunden skal kunne trække vejret uanstrengt under let motion op til en time dagligt. 4) Tandsæt/okklusion samt mundhygiejne: tjek for tilbageholdte mælketænder, tætpakket tandsæt og tandkødsbetændelse. 5) Hofteledsdysplasi-screening kan overvejes, selv om racen er lille; det hjælper med at holde fokus på god bagpart og bevægelse. 6) Urinundersøgelse og evt. ultralyd for at vurdere tendens til blæresten; gentagne urinvejsinfektioner eller krystaller bør give avlspause. 7) Leverfunktionstest (fastende og postprandiale galdesyrer) i toy-racer til udelukkelse af portosystemisk shunt. 8) Nyrefokus ved linjer med JRD-historik: tæt vækstkontrol, urinanalyse (protein/kreatinin-ratio) og billeddiagnostik efter dyrlægens anvisning. Bemærk, at der ikke findes en universelt anerkendt DNA-test for JRD til racen; klinisk overvågning og slægtsdata er vigtigst. 9) Hud og ører: dermatologisk status, inkl. allergihistorik over flere sæsoner og otitis-tendens. 10) Generel helbredsgennemgang: hjerteauskultation, blodprofil og parasitstatus. Reproduktionshygiejne omfatter brucellosetest før parring, korrekt timing af løbetid samt plan for fødsel. Shih Tzu er en toy-race med relativt små kuld og øget risiko for fødselskomplikationer; hav derfor aftale med dyrlæge og nødplan klar. Alle fund dokumenteres og deles åbent med avlspartnere og hvalpekøbere, så beslutninger kan træffes på et oplyst grundlag.

Etisk avl af Shih Tzu sætter hundens velfærd først – fra før parringen til hvalpene forlader hjemmet, og gennem hele hundens liv. Tæver bør være fysisk og mentalt modne (typisk tidligst ved 18–24 måneder), i optimal kondition, og have passende pause mellem kuld. Gentagne kejsersnit eller komplicerede fødsler bør give avlspause eller avlsstop, af hensyn til tævens helbred. Transparens er centralt: offentliggør sundhedsresultater, øjenattester, patellastatus, luftvejsvurderinger og kendte familiære problemer. Undlad at parre hunde med klinisk relevante vejrtrækningsproblemer, tørre øjne, udtalte tand-/kæbeproblemer eller dokumenterede allergier. Temperament vægtes højt i en selskabshund: udadvendt, venlig og stabil adfærd skal bevares, uden nervøsitet eller aggressivitet. Hvalpenes opvækst er en del af etikken. De skal socialiseres målrettet, håndteres nænsomt dagligt, pelsplejes rutinemæssigt fra tidlig alder, og præsenteres for almindelige husholdningslyde, børn og omgivelser – med respekt for smittebeskyttelse og racens sensitivitet. Aftaler med hvalpekøbere bør omfatte sundhedsoplysninger, vejledning i pelspleje og motion (op til 1 time dagligt), fodringsplan, tandplejeprogram, samt tilbagekøb/omplaceringsgaranti. Avl i overensstemmelse med Dansk Kennel Klub og FCI-regler er en god ramme, men etikken rækker videre: undgå modefænomener, overdrivelser i type og hemmeligholdelse af problemer. Del viden med andre opdrættere, brug genetiske værktøjer ansvarligt, og prioriter en bæredygtig genpulje over kortsigtede resultater i udstillingsringen. Målet er robuste, langlivede Shih Tzu’er, som trives i den danske hverdag.

Den optimale avlspartner komplementerer din hunds styrker og afhjælper svagheder – genetisk, helbredsmæssigt og eksteriørmæssigt. Start med data: beregn COI på den planlagte kombination, analyser stamtavlen for flaskehalse og gentagne forfædre, og indhent dokumenterede sundhedsresultater (patella 0/0, aktuel ECVO, luftvejs- og tåretest, urin- og leverscreening efter behov). Vurder næsebor, næselængde og øjenåbning i begge linjer; par ikke to hunde med små, snævre næsebor eller meget kort næse. Tilsvarende bør meget store, udstående øjne ikke dobles. Størrelse betyder noget i en toy-race: vælg partnere inden for 4,5–8 kg, med solid benstamme og korrekt bækkenvinkling, for at reducere risikoen for fødselskomplikationer og bevægelsesproblemer. Temperament er helt centralt for en selskabshund. Mød avlspartneren fysisk, og observer adfærd i fremmede omgivelser, med børn og med andre hunde. Undgå at kombinere linjer med kendt allergihistorik, gentagne øreinfektioner eller blæresten. Pelsens kvalitet bør være funktionel: korrekt, tæt dobbeltpels, der kan plejes dagligt, uden ekstrem filttendens. Brug redskaber som DKK’s database, COI-beregning og eventuelle internationale værktøjer til at simulere alternative kombinationer. Sæt klare mål for kuldet: for eksempel forbedret vejrtrækning og tåreproduktion, stærkere bevægelse, eller mere forudsigeligt, stabilt temperament – og vælg partner derefter, ikke efter rosetter. Aftal skriftligt ejerskab, parringstakster, sundhedskrav, håndtering ved infertilitet samt ansvar for eventuelle arvelige problemer. En plan for hvalpeplacering, tidlig socialisering og opfølgning i de første 24 måneder bør være en del af parringsovervejelserne.