Shikoku - Allergi og intolerance: Komplet guide

Shikoku er ikke en hypoallergen race. Som en mellemstor spidshund med kort, dobbelt pels – en hård dækhårspels og en tæt underuld – afgiver den både hår og skæl, og den bærer allergener i spyt og talg. For personer, der reagerer på hundeallergener, er det derfor væsentligt at vide, at det primært er proteiner som Can f 1 og Can f 2 i spyt og hudskæl, der udløser symptomer, ikke selve pelslængden. Shikoku fælder moderat til kraftigt i hverdagen og markant under pelsskifte forår og efterår, hvilket kan øge mængden af allergener i hjemmet.

Racens pels er designet til at beskytte i naturen, og den skal ikke barberes for at reducere fældning. Nedklipning kan skade den naturlige temperaturregulering, svække hudbarrieren og i sidste ende forværre både kløe og hudproblemer. I stedet reduceres allergenbelastningen mest effektivt ved hyppig, skånsom børstning og regelmæssige bade med en mild, fugtgivende shampoo, der løsner skæl og pollen fra pelsen.

Shikokuens temperament – energisk, årvågent og udendørsorienteret – betyder, at den ofte bringer pollen og støv med ind efter ture i naturen. En simpel rutine med at aftørre poter, bug og bryst efter gåturene kan derfor gøre en reel forskel. Vær også opmærksom på, at tæpper, polstrede møbler og dårlig udluftning kan akkumulere allergener.

For familier med udtalte pelsallergier er Shikoku sjældent et optimalt valg. Hvis der kun er mild følsomhed i husstanden, kan en kombination af pelskonditionering, hyppig rengøring og luftrensning gøre samlivet mere komfortabelt. Et besøg hos opdrætter eller plejefamilie, hvor man opholder sig med flere Shikoku’er i et par timer, kan give et realistisk billede af, hvordan kroppen reagerer – før man træffer beslutning om anskaffelse.

Allergihåndtering hos Shikoku handler om struktur, forebyggelse og tidlig indsats. Start med at føre en simpel kløedagbog (0–10-skala), hvor du noterer sæson, vejr, foder, godbidder, ture i skov/mark, bad og eventuelle nye rengøringsmidler. Mønstre fremstår ofte tydeligt efter få uger og hjælper dyrlægen med at skelne mellem miljøallergi, foderrelaterede reaktioner og kontaktirritation.

Parasitsikring er fundamentet. Lopper kan udløse kraftig loppeallergisk dermatitis, og mider kan komplicere billedet. Brug en helårs, dyrlægeanbefalet loppemiddel- og mideprotokol, og kontroller hud og poter jævnligt for rødme, papler og sorte prikker (loppeekskrementer). Vask hundens liggeunderlag ugentligt ved 60 °C, og støvsug med HEPA-filter mindst to gange om ugen – hyppigere i fældeperioder.

Grooming bør planlægges efter racens dobbeltpels. I fældeperioder kan en underuldsrive og en blød slicker-børste anvendes 2–3 gange ugentligt, helst udendørs, så løse hår og støv ikke hvirvles rundt i hjemmet. Et lunkent bad hver 2.–4. uge med en mild, parfumefri, fugtgivende shampoo, fulgt af balsam/efterbehandling med ceramider, kan støtte hudbarrieren. Skyl grundigt, og tør pelsen helt for at forebygge fugtrelateret hudirritation og øreproblemer.

Shikoku er energisk og trives med daglig motion, op til cirka en time. Ved sæsonbetonet pollenkløe kan ture lægges tidligt morgen eller efter regn, hvor pollenniveauet typisk er lavere. Tør poter og bug med lunkent vand eller milde wipes efter turen, og rengør ørerne 1–2 gange ugentligt med en pH-balanceret ørerens, hvis hunden er ømfindtlig for ørebetændelse.

Kontakt dyrlæge tidligt ved tegn på kløe, rysten på hovedet, sår, hot spots, ildelugtende ører eller gentagne pote-gnask. Hurtig behandling begrænser sekundære infektioner og reducerer behovet for stærk medicin senere.

Fødevareallergi og foderintolerance kan give kronisk kløe, ørebetændelser og mave-tarm-symptomer som diarré, flatulens og hyppigt afføringsbehov. Hos Shikoku ses både foder- og miljøallergi; de kan optræde hver for sig eller samtidig. Den sikreste diagnostik er en korrekt gennemført eliminationsdiæt.

En eliminationsdiæt varer typisk 8–12 uger og består af enten en fuldt hydrolyseret diæt eller en strengt enkeltdiet med novel protein (fx hest, kanin, and eller hjort) og en enkelt kulhydratkilde, hunden ikke tidligere har fået. Alle godbidder, tyggeben, tandpasta, smagsatte mediciner og bordrester skal udelades eller matches diæten, da selv små mængder kan ødelægge testen. Bliver symptomerne tydeligt bedre, udføres en kontrolleret provokation med det tidligere foder i 7–14 dage. Kommer kløe eller maveproblemer tilbage, er diagnosen bekræftet.

Omega-3-fedtsyrer (EPA+DHA) kan dæmpe hudbetændelse. En praktisk målretning er cirka 70 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag, men dosering tilpasses i samråd med dyrlægen, da produkter varierer. Vælg helst veterinærprodukter med dokumenteret indhold. Supplerende hudbarriere-næringsstoffer som ceramider, vitamin E og biotin kan være nyttige i udvalgte tilfælde.

Shikoku er atletisk og bør holdes slank (kondi-score 4–5/9). Overvægt øger systemisk inflammation og kan forværre kløe. Mål foderet op, og brug en del af dagsrationen som træningsgodbidder, så kalorieindtaget ikke skævvrides. Undgå hyppige foderskift; stabilitet i ingredienslisten hjælper med at afkode reaktioner. Ved mistanke om intolerance over for tilsætningsstoffer kan man vælge foder med begrænset ingrediensliste og uden kunstige farvestoffer og smagsforstærkere.

Rådfør dig altid med dyrlægen, før du ændrer koststrategi, særligt hvis hunden samtidig har andre tilstande som hofte-/albueledsdysplasi, hvor vægtkontrol og passende proteinniveau er ekstra vigtige.

Miljøet spiller en stor rolle for allergiske Shikoku’er. I Danmark topper græs- og bynkepollen ofte i sommerhalvåret, mens husstøvmider og skimmelsvampe er helårsproblemer i varme, fugtige hjem. Shikokuens udendørs glæde og høje byttedrift betyder mange timer i terræn, hvor pollen, støv og skimmelsporer sætter sig i underulden og mellem tæerne.

Reducer eksponering ved at planlægge ture, når pollenniveauet er lavest (tidlig morgen, efter regn), og undgå langvarige ophold i højt græs i højsæson. Efter tur: skyl poter, bug og bryst let i lunkent vand, dup tør, og anvend eventuelt en skånsom, ikke-parfumeret potevask 2–3 gange ugentligt ved tendens til pododermatitis. Tør pelsen helt – fugt i underulden kan fremme både bakterier og Malassezia-gær.

Indendørs kan du begrænse allergener med HEPA-luftrenser i de rum, hvor hunden opholder sig mest, hyppig udluftning, og en luftfugtighed på 40–50 %. Vask tæpper, sengetøj og hundekurve ved 60 °C hver uge, og overvej vaskbare betræk. Glatte gulve er lettere at holde allergenfri end væg-til-væg-tæpper. Brug milde, uparfumerede rengøringsmidler for at undgå kontaktirritation.

Nogle hunde reagerer på visse planter, rengøringsmidler, gummi eller metaller i halsbånd/seler. Skift til rustfrit stål eller nylon ved mistanke, og før ”kontakt-dagbog”, så du kan koble hudreaktioner til potentielle udløsere. I bilen kan du reducere pollen med et sædebetræk, der vaskes ugentligt, og ved at køre med recirkulation, når pollentallet er højt.

Placer hundens soveplads væk fra varmeapparater og fugtige hjørner. Et køligt, tørt og rent lejested hjælper huden. Under fældeperioder kan en grundig udendørs ”blow-out” med føntørrer på kold/varm-lav indstilling (hvis hunden accepterer det) løsne underuld og fjerne støv og pollen effektivt.

En systematisk tilgang hos dyrlægen sikrer målrettet behandling. Baseline-udredning inkluderer ofte hudskrab, tapetest og cytologi for at identificere sekundære infektioner (stafylokokker, Malassezia), øresvab for otitis externa, samt udelukkelse af parasitter. Ved mistanke om miljøallergi kan allergitests (serum-IgE eller intradermal test) anvendes til at udforme allergenspecifik immunterapi.

Akutte kløeudbrud kan dæmpes med moderne antipruritiske midler. Dyrlægen kan vælge JAK-hæmmer (fx oclacitinib), monoklonalt antistof mod IL‑31 (lokivetmab), eller kortvarigt systemisk kortikosteroid til svære, akutte tilfælde. Ved kroniske forløb kan ciklosporin være relevant. Disse lægemidler anvendes individuelt efter hundens respons, bivirkningsprofil og eventuelle komorbiditeter. Sekundære infektioner kræver målrettet lokal eller systemisk antibiotika/antimykotika baseret på cytologi og, ved behov, dyrkning.

Allergenspecifik immunterapi (ASIT) er den eneste behandling, der kan ændre sygdommens forløb ved miljøallergi. Efter test sammensættes en skræddersyet vaccine, der gives som injektion eller munddråber over måneder/år. Hos en stor andel ses markant symptomreduktion og mindre medicinbehov. Tålmodighed er afgørende, da effekten ofte vurderes efter 6–12 måneder.

Øre- og potepleje er hjørnestenen i Shikoku med allergi. Regelmæssig øresanitet med pH-balanceret rens, aftørring af poter og målrettede, medicinske salver/sprays (fx hydrokortison-aceponat) kan bryde kløe‑ridse‑infektionscirklen. Træn håndtering roligt og positivt – racens vågenhed gør den lærenem, men konsekvent.

Langtidsplanen kombinerer miljøkontrol, korrekt kost, skræddersyet medicin og faste opfølgningsbesøg. Evaluer hver 3.–6. måned, justér behandling efter sæson, og vær ekstra proaktiv i fældeperioder. Vægtkontrol og skånsom, jævn motion hjælper både hud og led hos en aktiv, middelstor Shikoku. Tidlig indsats og kontinuitet giver som regel et stabilt, velfungerende liv trods allergi.