Hvalpevejledning: Valg af Skotsk Terrier hvalp

Et godt valg af opdrætter er nøglen til en sund og velfungerende Skotsk Terrier hvalp. Start, hvor stamtavle og seriøsitet hænger sammen: Vælg en DKK/FCI-registreret opdrætter, der kan fremvise stamtavle, sundhedsresultater og en gennemtænkt socialiseringsplan. Skotsk Terrier er en lille, robust terrier (25–28 cm, 8,5–10,5 kg), med kort benstilling og en strid dobbeltpels, og en ansvarlig opdrætter forklarer åbent racens styrker og udfordringer – herunder uafhængighed, jagtlyst, vokal vagtsomhed og behov for daglig pelspleje.

Bed om dokumentation for relevante sundhedstiltag. Hos forældredyrene er patella-undersøgelse (knæskaller) vigtig, da patellaluksation kan forekomme. Spørg til Von Willebrand’s Disease (blødningsforstyrrelse) – nogle linjer er testede, og status skal være kendt. CMO (craniomandibulær osteopati) er en voksesygdom, der primært ses i unghunde; opdrætteren bør kende til forekomst i linjerne. Scottie cramp er en racetypisk bevægelsesforstyrrelse udløst af stress/ophidselse; der findes ingen enkel DNA-test, men opdrætteren skal være ærlig om, hvad der er set i familien. Da racen har forhøjet risiko for blærekræft (TCC) senere i livet, er det relevant at spørge til familiens levealder og kræfthistorik.

Vurder også opdrætterens miljø og gennemsigtighed. Du skal kunne møde mor (og gerne far eller nær slægtning), se kuldet i hjemmemiljø, og få indblik i, hvordan hvalpene stimuleres med lyde, underlag og håndtering. Skotsk Terrier er følsom for stemning, hvorfor blid, konsekvent håndtering fra opdrætterens side er et godt tegn. Kuldstørrelsen er ofte 2–5 hvalpe, og seriøse opdrættere arbejder typisk med venteliste, tydelig købsaftale, sundhedsbog, dyrlægeattest og ejerskifte til DKK. Endelig bør opdrætteren tale åbent om pelspleje: en Scottie skal håndstrippes jævnligt, og hvalpen bør have været positivt introduceret til børste, bord og klippe-/strippeteknik.

Når du ser på kuldet, begynd, hvor helheden vurderes: temperament, sundhedstegn og racetypisk bygning. En Skotsk Terrier-hvalp skal være kompakt og lavbenet, med god knoglebygning, stærk ryg og båret hale. Hovedet er langt med kraftigt skæg og øjenbryn; ørerne små og rejste. Farverne er sort, hvedefarvet eller brindlet i alle nuancer. Pelsen skal føles strid i dækhårene med blødere underuld; før fuld voksenpels kommer, vil hvalpepelsen være blødere, men du skal stadig mærke begyndende struktur.

Tjek bittet (typisk saks), øjne der er klare uden tåreflåd, rene ører og sunde hudfolder. Bevægelse skal være fri og fast – ingen tydelig halten eller hoppen, når hvalpen går eller småtraver. Lyt efter knasen/klik i knæ ved forsigtig fleksion, og observer benstilling for ind- eller udadrotation. Se efter, at hvalpen trækker vejret ubesværet uden hoste eller hvæsen, og at maven ikke er oppustet af orm.

Vurder adfærden ved rolig iagttagelse. En god Scottie-hvalp er nysgerrig, modig og livlig, men kan også trække sig for at overveje nye ting – racen er uafhængig og tænksom. Test kort reaktion på nye lyde (en skramlende nøglebundt), og se, om hvalpen relativt hurtigt vender tilbage til undersøgelse og leg. Tag en let klud på snor og vurder jagt-/byttedrift; interessen må gerne være til stede, men hvalpen skal kunne aflede sig igen. Løft og hold hvalpen kortvarigt; en Scottie er følsom, så en god kandidat accepterer håndtering med kun mild protest og falder til ro, når du roser. Vælg gerne den hvalp, der hverken er yderst dominerende eller meget forsigtig – midtertypen passer oftest bedst til førstegangs-Scottieejere.

Før køb bør du gennemgå et systematisk sundhedstjek. Kræv en aktuel dyrlægeattest (typisk inden for 7 dage), vaccinationsbog, chipregistrering og ejerskiftepapirer til DKK. Spørg, hvornår hvalpen er vaccineret, og hvornår næste booster skal gives. Ormekur gives kun efter behov, hvorfor afføringsprøver eller dyrlægens vurdering er relevante.

Gennemgå følgende: 1) Patella: dyrlægen bør have palperet stabile knæ; hos små terriere er patellaluksation en kendt risiko. 2) Bid og tandsæt: saksbid foretrækkes, ingen markante fejlstillinger. 3) Testikler hos hanhvalpe: begge skal gerne være på vej ned; monorkisme/ kryptorkisme noteres. 4) Hud og pels: ingen skælplamager, hotspots eller udtalt kløe. 5) Ører: rene, uden lugt. 6) Hjerte og lunger: normal auskultation. 7) Bevægeapparat: fri bevægelse uden smerte.

Racerelateret: Bed om oplysning om Von Willebrand’s Disease-status i linjerne, og om der har været tilfælde af Scottie cramp. Spørg til CMO i familiehistorikken, da det debuterer i unghunde med smerter i kæbe/skalle. Tal med opdrætteren om racens øgede risiko for blærekræft (TCC) senere i livet, og hvordan du tidligt kan reagere på tegn som hyppig vandladning, blod i urinen og besvær ved at tisse.

Pels og pleje: Skotsk Terrier er hypoallergen i den pragmatiske forstand, at den fælder minimalt, men den kan stadig udløse allergi. Pelsen kræver daglig gennembørstning og jævnlig håndstripping hver 8.–12. uge for at bevare den stride struktur og hudens sundhed. Væn hvalpen til børstebord, pote- og skæghåndtering fra dag ét, så pelspleje bliver stressfri.

Foder og motion: Vælg et kvalitetsfoder med proteinkilde, som hvalpen tåler, og introducér nye proteiner gradvist, da nogle Scotties kan være følsomme. Undgå overvægt – kroppen er lav og kompakt, og ekstra kilo belaster knæ og ryg. Motionér dagligt op til ca. 1 time fordelt på korte, rolige ture og mental aktivering; undgå trapper og hop i vækstperioden, da benene er korte, og leddene skal skånes.

Skotsk Terrier er uafhængig, selvsikker og livlig – en ægte terrier med værdig alvor og humor. Hvalpetesten skal afspejle, at racen både er modig og følsom for stemninger. Lav korte, venlige deltests: 1) Social kontakt: sæt dig på gulvet og kald hvalpen; den ideelle hvalp søger kontakt, men kan også selvstændigt udforske rummet. 2) Håndtering: løft, berør ører/poter/skæg; en velfunderet Scottie tager modet til sig og falder hurtigt til ro, når du roser. 3) Overraskelse/lyd: lav en moderat lyd; ønsket reaktion er kort startle efterfulgt af nysgerrighed. 4) Følg/vilje til samarbejde: gå væk; en god balance er, at hvalpen følger, men ikke klæber. 5) Problemløsning: læg en godbid bag en lav barriere; racen bør forsøge sig, tænke og lykkes uden at give op for hurtigt.

Match til hjemmet: Scottien trives i små huse og lejligheder, så længe den får daglige gåture og mental stimulering. Den er ofte reserveret over for fremmede, men stærkt knyttet til familien, og den er en glimrende vagthund med dyb gøen. Jagtlysten er reel – smådyr og egern er fristende – så konsekvent snorbrug og indhegning er nødvendigt. I hjem med andre kæledyr bør tidlig, styret introduktion prioriteres; kattevante linjer og god management hjælper.

Træning: Racen er følsom for ros og tonefald, hvorfor belønningsbaseret træning med korte, varierede sessioner virker bedst. Undgå hårde metoder; det lukker Scottien ned. Fokusér på kontakt, lineføring, indkald med langline, ro ved døren og bytteleg med slip-signal. Aktivér med næsearbejde, begyndervenlig agility (lave højder) og tunnelsjov/earthdog-lignende lege; her kommer terrieren til sin ret uden at belaste de korte ben.

Planlæg købet struktureret, så overgangen bliver tryg. 1) Research og kontakt: udvælg 1–3 DKK/FCI-opdrættere, besøg dem, og drøft forventninger til temperament, pelspleje og aktivitetsniveau. 2) Venteliste og matchning: seriøse opdrættere matcher hvalp og hjem efter temperament – vær ærlig om din hverdag. 3) Købsaftale: gennemgå skriftlig kontrakt, afklaring af sundhedsgaranti, retur-/tilbagekøbsklausul, ejerskifte til DKK og hvad hvalpepakken indeholder (foderplan, tæppe med lugt, legetøj, vejledning). 4) Afhentning: lovligt tidligst ved 8 uger; planlæg rolig hjemtransport i godkendt bilbur eller fastspændt sele.

Forbered hjemmet: Sikr have med hegn, der er nedgravet 20–30 cm, da Scotties kan grave. Brug babygitre ved trapper, og undgå hop op/ned af møbler – en rampe er en god investering. Hav basisudstyr klar: Y-sele, let line, ID-mærke, børster/strippingknive, negleklipper, tyggeben, aktiveringslegetøj og et stabilt trim-/børstebord.

De første uger: Læg en socialiseringsplan fra 8–16 uger med korte, positive møder med mennesker, hunde og miljøer. Indskriv dig på et hvalpehold, hvor der trænes belønningsbaseret, og introducér ro-træning, alene-hjemme i små doser og håndtering til pelspleje. Hold gåture korte og gode; en Skotsk Terrier er ikke en joggemakker, men en herlig gå-kompagnon. Husk lovpligtig ansvarsforsikring og overvej sygeforsikring – racen kan have udgifter til pelspleje og sundhed. Aftal opfølgning med opdrætteren; en god opdrætter er din sparringspartner hele hundens liv.