Sundhedsguide for Skotsk Terrier: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Skotsk Terrier er en robust, lille terrier med høj levealder, men racen har nogle særlige sundhedsrisici, som ejere bør kende. At forstå dem tidligt, og reagere rettidigt, er nøglen til et langt og komfortabelt hundeliv.

Scottie cramp er en racetypisk, ikke-progressiv bevægelsesforstyrrelse, der udløses af ophidselse, stress eller intens motion. Under episoder ses stiv, "gåsegang"-lignende bevægelse, overstrakte bagben, krum ryg og mulig væltning. Tilstanden er ikke smertefuld og skader ikke musklerne, men kan virke dramatisk. Håndtering handler primært om at undgå triggere og planlægge rolige overgange.

Von Willebrand’s disease (vWD, typisk type 1) er en arvelig blødningsforstyrrelse, hvor blodets evne til at koagulere er nedsat. Klinisk kan det give langvarig blødning fra sår, næseblod, eller overdreven blødning efter tandrens og operationer. Mange hunde er asymptomatiske indtil et indgreb.

Craniomandibulær osteopati (CMO) rammer hvalpe typisk fra 4–8 måneder og medfører smertefuld knoglevækst i kæber og kranium. Symptomerne er tyggebesvær, savlen, feber og modvilje mod at åbne munden. Tilstanden kan stabilisere sig, når væksten ophører, men kræver smertelindring og blødt foder, og berørte hunde bør ikke indgå i avl.

Patellaluksation (knæskal, der glider af plads) ses som kortvarig halthed eller "hoppen over" et par skridt. Ubehandlet kan det føre til smerte og leds slid. Vægtkontrol og målrettet muskeltræning er vigtige, og i sværere tilfælde anbefales kirurgi.

Derudover er racen overrepræsenteret for transitional cell carcinoma (TCC, blærekræft). Risikofaktorer inkluderer mulig eksponering for ukrudtsmidler i haver. Tidlige tegn er blod i urinen, hyppig tissetrang og gentagne urinvejsinfektioner, der ikke responderer som forventet. Andre relevante emner er parodontitis (små racer er udsatte), hudallergi, hypothyreose, samt lejlighedsvis øjenlidelser som katarakt. Kendskab til disse tilstande giver et stærkt udgangspunkt for målrettet forebyggelse og tidlig opdagelse.

Forebyggelse starter med viden om risiko og konsekvent daglig rutine. For Skotsk Terrier er følgende tiltag særligt relevante.

Genetik og avl: Hvis du avler, bør forældre være DNA-testet for vWD, gennemgå ECVO-øjenundersøgelse og have dokumenteret patellavurdering (OFA/FCI). Hvalpe fra linjer med CMO bør undgås til avl. Som kæledyrsejer kan du bede om kopi af disse attester.

Vægtkontrol: Hold kropskonditionsscore på 4–5/9. En slank Scottie belaster knæ og ryg mindre, hvilket reducerer risiko for patellaluksation og sekundære ledsmerter. Brug præcise målebægre eller køkkenvægt, og vej hunden månedligt.

Motion og miljø: Daglig motion på 45–60 minutter i brudte sekvenser er passende. Undgå gentagne høje spring og glatte gulve; anvend tæpper og ramper til sofa/bil. Træn rolig opstart og nedkøling for at mindske Scottie cramp-episoder.

Haver og kemi: Minimer eller undgå brug af ukrudtsmidler og pesticider på græsplænen. Skyl poter efter gåture på behandlede arealer. Forskning har indikeret en sammenhæng mellem ukrudtsmidler og TCC hos Scotties.

Ernæring: Foder et fuldfoder af høj kvalitet. Overvej at tilbyde gule/grønne grøntsager (f.eks. gulerod, sød kartoffel, broccoli) 3+ gange ugentligt som topper, i samråd med dyrlæge, da et grøntsagsrigt indtag er sat i forbindelse med lavere TCC-risiko. Omega-3 (EPA/DHA) kan støtte led og hud.

Mund- og pelspleje: Børst tænder dagligt, og planlæg professionel tandrens efter behov. Børst den stride pels jævnligt, trim efter racestandard og tjek hud, ører og poter ugentligt for forandringer.

Parasitter og vacciner: Følg et helårsprogram mod lopper, flåter og i Danmark også relevant forebyggelse mod lungeorm. Hold grundvacciner og revaccinationer ajour efter dyrlægens anbefaling.

Tidlig opdagelse starter med, at du kender din Scotties normaltilstand. Notér ændringer i adfærd, appetit, energi og bevægelse, og reagér hurtigt på følgende tegn.

Bevægelse og neurologi: Episoder med stiv, trippende gang, krum ryg, overstrakte bagben eller pludselig væltning kan være Scottie cramp. Hyppige kortvarige "hop" med bagben, intermitterende halthed eller kliklyde fra knæ kan indikere patellaluksation. Pludselig smerte ved spring eller modvilje mod trapper kan også pege på ryg- eller knæproblemer.

Blødning og blå mærker: Langvarig blødning fra små sår, næseblod, blodig spyt eller overdreven blødning efter tab af mælketænder/tandbørstning kan tyde på vWD. Søg dyrlæge før enhver planlagt operation, hvis du har set sådanne tegn.

Mund og kæbe: Smertereaktion ved berøring af kæben, savlen, nægtelse af hårdt foder eller feber hos hvalp kan være CMO og kræver hurtig vurdering.

Urinveje: Blod i urinen, hyppige små vandladninger, pressen uden resultat, uheld indendørs eller tilbagevendende "blærebetændelser" kan være tidlige tegn på TCC eller sten/infektion. Disse symptomer må ikke ignoreres, selv hvis de kommer og går.

Hud, ører og pels: Vedvarende kløe, rødme, hotspots, mørk voks i ørerne, dårlig lugt eller hårtab kan indikere allergi eller infektion. Tjek huden under den stride pels, hvor små knuder ellers let overses.

Generelle tegn: Uforklaret vægttab eller -stigning, træthed, øget drikkelyst og tissetrang, kuldskærhed eller pelsforandring kan tyde på hormonelle problemer som hypothyreose eller Cushing’s og bør afklares hos dyrlægen.

En struktureret sundhedsplan hos dyrlægen øger chancen for at fange problemer tidligt.

Hvalp (8 uger–12 måneder): Basisvaccinationer og ormekure efter behov. Vækstkontroller hver 4.–6. uge. Tandskifte-kontrol og tidlig træning i tandbørstning. Vurdering af bid, patella og bevægelse. Ved kæbesmerter eller tyggebesvær: røntgen mhp. CMO. Drøft vWD-DNA-status, især hvis kirurgi (f.eks. neutralisation) planlægges.

Voksen (1–7 år): Årligt sundhedstjek med klinisk undersøgelse, vægt, kropskonditionsscore, patellavurdering, tandstatus og hud/øre-tjek. Årlig vaccinationsplan efter risikoprofil. Basisblodprøver ved behov. Urinundersøgelse ved symptomer, eller årligt i højrisiko-husholdninger. Gennemgå motionsrutine og miljø for at reducere Scottie cramp-episoder.

Senior (fra 7 år): Halvårlige helbredstjek. Udvidet screening: hæmatologi, biokemi, total T4 (skjoldbruskkirtel), urinundersøgelse inkl. urinsediment. Hos Scotties kan en årlig BRAF-urintest (hvor tilgængelig) overvejes til tidlig påvisning af TCC. Ultralyd af urinveje og røntgen/ultralyd ved mistanke. Blodtryk og øjenundersøgelse ved behov. Smertevurdering og ledplan inkl. vægtjustering og eventuelle kosttilskud (EPA/DHA, grønlæbet musling) efter dyrlægens anbefaling.

Perioperativ sikkerhed: For hunde med kendt eller mistænkt vWD bør der planlægges med koagulationsprofil, vWD-status og beredskab til hæmostase før kirurgi. Informér altid dyrlægen om racens dispositioner.

Dokumentation og trend: Få udleveret vægtkurver, tandrapporter og laboratorieresultater, og gem dem. Trenddata hjælper med at afsløre små ændringer tidligt, f.eks. stigende urinprotein eller diskrete vægtudsving.

Tænk sundhed som et projekt fra hvalp til senior. En forudsigelig hverdag, gode vaner og økonomisk beredskab gør en stor forskel for en Skotsk Terrier.

Hvalpestart: Vælg ansvarlig opdrætter med dokumenteret sundhedstesting. Etabler rutiner for pelspleje og tandbørstning, så hunden accepterer håndtering. Socialisering i kontrollerede rammer reducerer stress og kan dæmpe risikoen for Scottie cramp-episoder udløst af overophidselse.

Voksenfasen: Hold vægten stabil, og planlæg varieret, men moderat motion. Byg muskulatur omkring knæ og hofter via kontrollerede bakker, cavaletti og korte balanceøvelser på skridsikre underlag. Vedligehold miljøtiltag: ramper, tæpper og begrænsning af gentagne spring. Fortsæt med grøntsager som sunde toppers og frisk vandadgang for god urinvejshygiejne.

Seniorstrategi: Højere screeningsfrekvens, fokus på smertefrihed, mobilitet og mental stimulering. Kortere, hyppigere ture, snusearbejde og blide hjernelege holder sindet aktivt. Planlæg på forhånd for, hvordan du håndterer inkontinens eller kræftforløb, hvis det opstår, inkl. palliativ støtte.

Budget og forsikring: Tegn sygeforsikring tidligt, gerne med dækning af arvelige lidelser og avanceret diagnostik (f.eks. ultralyd, CT/MR). Opret en sundhedssparekonto til egenbetaling ved tandrens, kirurgi eller længere medicinske forløb.

Team og vaner: Vælg en fast dyrlægeklinik, og book tider i god tid. Brug kalenderpåmindelser til vægt- og tandstatus, medicin og kontrolbesøg. Træn håndtering (mund, poter, ører), så undersøgelser bliver stressfrie. En rolig, forudsigelig hverdag med tydelige rutiner passer racens uafhængige, men følsomme natur og fremmer varig sundhed.