Nødsituationer med Sloughi: Beredskab og førstehjælp

En Sloughi er en atletisk mynde med dybt bryst, lav fedtprocent og kort, glat pels. Det gør racen hurtig og yndefuld, men også sårbar i nødsituationer, hvor hurtig og korrekt førstehjælp kan gøre den afgørende forskel. En målrettet førstehjælpskasse, tilpasset en Sloughis fysik og aktivitetsniveau, bør stå klar både hjemme og i bilen.

• Det bør kassen indeholde:
• Sterilt saltvand til sår- og øjenskyl (ampuller eller 500 ml flaske).
• Klorhexidin 0,05 % til skånsom sårdesinfektion.
• Gazekompresser, vat, elastisk og selvklæbende bandage (vet-wrap) samt polstringsmateriale (fx vat eller rullebandage) til de tynde lemmer.
• Poteudstyr: sårpuder/”booties”, non-stick forbinding, tape og saks med afrundet spids.
• Digitalt termometer, engangshandsker, engangsispose/gelkøleelement og termotæppe (Sloughi køler og nedkøles hurtigt).
• Pincet og flåtfjerner, negleklipper samt blodstandsende pulver til negle.
• Øjenskyllekop eller blød skylledyse, øjenbeskyttende krave (foldbar) i rejsesættet.
• Målbæger/sprøjte (10–20 ml) til kontrolleret væskegivning efter dyrlægens anvisning.
• Aktivt kul og 3 % hydrogenperoxid markeret “kun efter dyrlægens anvisning” – nogle toksiner må aldrig fremkaldes opkast af.
• Kurv-/tragtmundkurv i mynde-pasform; selv den mest ædle Sloughi kan nappe i smerte.
• Ekstra halsbånd, Y-sele og to-linet snor (sikkerhed ved trafik/traume).
• Refleksvest og lille pandelampe til mørke løbeture.
• Kopi af vaccinationsbog, forsikringsinfo, aktuel vægt, medicinliste, chipnummer samt ICE-telefonnumre til egen dyrlæge og nærmeste døgnåbne klinik.

Opbevar alt i en robust, vandtæt taske med tydelig oversigt. Lav halvårlige tjek, så sterile væsker ikke er udløbet, batterier virker, og forbindinger ikke er udtørrede. Træn hele familien i at bruge indholdet, så I handler roligt og ensartet, når det gælder.

Sloughiens kombination af høj jagtlyst, sprintfart og reserveret temperament kan give særlige risici. Kendskab til de mest almindelige nødsituationer, og hvad du gør de første minutter, er afgørende.

Mavedrejning (GDV) – livstruende hos dybbrystede racer: Symptomer er rastløshed, hævet/oppustet bug, kvalme/kvælningsforsøg uden opkast, smerte ved bug, blege gummer, hurtig puls og kollaps. Handl straks: giv ro, lad hunden stå eller stående ligge, undlad at give mad/vand, undlad at forsøge at “prikke gas ud”, og kør direkte til dyrlæge. Tid er kritisk.

Hedeslag – typisk ved højintens leg/lure coursing i varmt vejr: Tegn er kraftig gispen, savlen, røde/klare gummer, svaghed, desorientering, opkast/diarré; senere chok og bevidsthedstab. Flyt til skygge, påbegynd skånsom nedkøling med kølige (ikke iskolde) våde klude i armhuler, lyske og på poterne, brug ventilator gennem våd pels, og tilbyd små slurke vand. Mål temperaturen, og stop aktiv køling ved ca. 39,5 °C. Søg dyrlæge samme dag, også hvis hunden virker bedre.

Hypotermi – kort pels og lav fedt giver kuldefølsomhed: Rysten, sløvhed, kolde ører/poter. Flyt indenfor, tør og varm gradvist med tæppe/varmepude på lav setting (aldrig direkte varm). Giv ro og vand, og overvåg temperatur. Søg dyrlæge ved vedvarende sløvhed eller temperatur < 36,7 °C.

• Traumer og højhastighedsskader:
• Tå- og seneskader: Pludselig halthed efter sprint, smerte ved tå. Støt, køl og begræns bevægelse, og få dyrlægetjek.
• Potepudesår: Blødning, flænge eller slidt pude efter hårdt underlag. Rens, læg polstret pote-forbinding, og hold rent/tørt.
• Øjenskader: Kniben med øjet, tåreflåd, lys-skyhed. Skyl med sterilt saltvand, undgå gnidning, på med krave og direkte til dyrlæge.

Allergiske reaktioner/insektstik: Lokal hævelse, kløe; ved nældefeber, ansigtshævelse eller vejrtrækningsproblemer – akut dyrlæge.

Påkørsel eller fald: Selv ved normale vitale tegn kan indre skader forekomme. Stabilisér, hold varm og rolig, og kør til dyrlæge for vurdering.

Sloughien er slank med høj perfusion til musklerne under aktivitet, hvilket kan medføre hurtig optagelse af visse toksiner. Hurtig, korrekt handling er derfor vigtig.

Typiske toksiner i hjem og natur: Chokolade/kakao, xylitol (sukkerfri produkter), vindruer/rosiner, ibuprofen/paracetamol og nikotin/e-væsker; rottegift, frostvæske (ethylenglycol), skarpe rengøringsmidler/afkalkere, havegødning, kompost og visse prydplanter. Rottegift kan give forsinket, alvorlig blødning; frostvæske kan skade nyrerne hurtigt.

Førstehjælp – trin for trin:
1) Bevar ro, fjern kilden, og sørg for frisk luft.
2) Tjek ABC (Airway, Breathing, Circulation). Ved vejrtrækningsbesvær, kramper eller kollaps, kør direkte til dyrlæge.
3) Indsaml oplysninger: præcist stof/produktnavn, styrke, tid og mængde, samt hundens vægt (typisk 20–27 kg for Sloughi). Medbring emballagen.
4) Skyl hud/øjne med rigeligt lunkent vand/saltvand i 10–15 minutter ved hud- eller øjeneksponering.
5) Giv aldrig mælk, olie eller salt. Fremkald ikke opkast uden forudgående aftale med dyrlæge eller Giftlinje for dyr; ætsende midler, skumrensemidler, olieprodukter og opløsningsmidler må aldrig komme op igen pga. forbrændings- og aspirationsfare.
6) Aktivt kul og hydrogenperoxid anvendes kun efter dyrlægens instruktion og korrekte doser; forkert brug kan forværre situationen.

Særligt for Sloughi: Den reserverede natur kan forværres af smerte/ubehag; brug mundkurv for sikker håndtering, men aldrig på hunde med vejrtrækningsbesvær eller ved aktiv opkastning. Den lave fedtprocent kan teoretisk påvirke distribution af fedtopløselige stoffer og visse lægemidler; gør derfor altid dyrlægen opmærksom på, at det er en mynde, når modgift eller sedation overvejes.

Efterforløb: Selv hvis symptomerne aftager, bør blodprøver/overvågning ofte gennemføres, da nogle toksiner virker forsinket (fx antikoagulantia). Følg alle kontrolaftaler, og hold hunden i ro med letfordøjelig kost, til dyrlægen frigiver til normal aktivitet.

Korrekt skadesbehandling hos en Sloughi kræver omtanke, fordi de lange, slanke lemmer og den tynde hud/pels øger risikoen for trykskader og for stramme forbindinger.

Blødning: Læg direkte tryk på såret med gazekompresser i 5–10 minutter uden at kigge. Ved kraftig blødning på et ben, hæv lemmet let over hjerteniveau, og anlæg en polstret trykforbinding. Tourniquet bør kun anvendes ved livstruende, sprøjtende blødning og som absolut nødløsning; noter tidspunkt, og kom hurtigt til dyrlæge.

Sår/potepuder: Skyl skånsomt med sterilt saltvand, fjern synlig snavs med pincet, undgå hård skrubning. Anlæg non-stick kompres, polstrigt lag og selvklæbende bandage, der ikke strammes for meget. Tjek kapillærrespons i tæer (tryk, så farven vender tilbage < 2 sek.). Skift dagligt, hold tørt, og brug pote-”bootie” udenfor.

Negleafrivning: Stands blødning med tryk og blodstandsende pulver. Rens, bandagér og hold i ro. Smertelindring og evt. afkortning i bedøvelse kan være nødvendig hos dyrlæge.

Forstuvninger og muskelskader: Brug RICE-princippet de første 24–48 timer: Ro, Is (køligt omslag 10–15 min, 3–4 gange dagligt), Kompression (let, polstret bandage), Elevation hvis muligt. Herefter gradvis genoptræning. Sloughis eksplosive sprint gør tåled og dybe bøjemuskler særligt udsatte.

Mistanke om fraktur/ledskred: Immobilisér med en polstret skinne, der dækker leddet over og under skaden. Forsøg ikke at rette knogler til. Stabil transport til dyrlæge.

Øjenskader: Skyl med sterilt saltvand, dæk let med fugtig, ren gaze, på med krave, og søg akut dyrlæge. Tryk må aldrig lægges på øjet.

Chok: Tegn er blege gummer, hurtig svag puls, kolde poter/ører, sløvhed. Hold hunden varm på en plan flade, minimer bevægelse, og søg akut hjælp.

Hjerte-lunge-redning (HLR): Kun hvis hunden ikke trækker vejret og ikke har puls. Læg hunden på højre side, stræk hoved/hals, check mundhule. Kompressioner 100–120/min i brystkassens bredeste punkt (1/3 af brystdybden), med 30:2 kompressioner:indblæsninger. Fortsæt til spontan vejrtrækning eller veterinær overtager.

Hav altid en plan for, hvem du ringer til, og hvordan du transporterer din Sloughi. Gem numre til egen dyrlæge og nærmeste døgnklinik, og beslut på forhånd, hvem der kører, og hvem der håndterer hunden.

Ring straks ved: Mistanke om mavedrejning, hedeslag, vejrtrækningsbesvær, ukontrollerbar blødning, kramper > 5 minutter eller gentagne kramper, bevidsthedstab, alvorligt traume/påkørsel, mistanke om øjenperforation, hugormebid eller indtag af kendt stærkt toksin (rottegift/frostvæske/medicin).

Når du ringer: Oplys hundens race (Sloughi/mynde), alder, vægt, symptomer og varighed, hvad der er gjort, eventuelle mediciner og kendte sygdomme. Spørg, om du skal starte nedkøling/varmning, om der er noget du specifikt ikke må gøre, og om klinikken forbereder ilt, væske eller kirurgi.

Transport: Stabiliser så godt som muligt, hold varm eller køl skånsomt afhængig af tilstanden. Brug en skridsikker måtte eller transportkasse, og fastgør hunden sikkert. En mundkurv kan være nødvendig, hvis hunden er smertepåvirket, men den må ikke bruges ved opkastning eller åndenød.

Ved ankomst: Giv en kort, struktureret historie, overræk emballage/stoffer ved forgiftning, og gør opmærksom på, at hunden er en mynde. Mynder håndteres i dag rutinemæssigt under bedøvelse med moderne midler, men oplys altid dyrlægen, så dosis og valg af lægemidler tilpasses.

Forebyggende dialog: Tal med dyrlægen om risikoen for mavedrejning hos dybbrystede racer, fodringsrutiner (små, hyppige måltider, ro før/efter aktivitet), passende opvarmning/nedkøling ved sport, potepleje og underlag, sikkerhed på friløb (hegn, GPS-seler), samt om jeres førstehjælpskasse er komplet. Nogle vælger profylaktisk gastropexi i særlige tilfælde; det vurderes individuelt. Planlæg årlig sundhedskontrol, så potentielle problemer fanges før de bliver akutte.