Sundhedsguide for Sort Russisk Terrier: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Den Sort Russiske Terrier er en stor, kraftfuld brugshund, udviklet i Rusland til krævende arbejde. Med hanhunde på 72–76 cm og 50–60 kg og tæver på 68–72 cm og 45–50 kg, bærer racen en betydelig belastning på led og sener, og det afspejles i dens sundhedsprofil. De to oftest nævnte arvelige problemer i racen er albueledsdysplasi (ED) og progressiv retinal atrofi (PRA). ED giver smerte, halthed og tidlig slidgigt; PRA medfører gradvist synstab, der ofte begynder som natteblindhed.

Som hos andre store, dybtbyggede racer ser man også en risiko for hofteledsdysplasi (HD) og mavedrejning (gastric dilatation-volvulus, GDV). GDV er livstruende og kræver øjeblikkelig behandling. Derudover bør ejere og opdrættere være opmærksomme på JLPP (juvenil laryngeparalyse og polyneuropati), som kan DNA-testes, samt korsbåndsskader, osteochondrose (OCD) og generel slidgigt med alderen.

Racens tætte, dobbelt, krøllede pels beskytter mod vejr og vind, men kan disponere for hudproblemer som hot spots, bakterielle hudinfektioner og svampeovervækst, hvis pelsen filtrer eller forbliver fugtig. De buskede ører kan fremme øreinfektioner (otitis externa), især hos hunde, der svømmer eller bader ofte. Endelig ses der lejlighedsvis hormonelle ubalancer som hypothyreose, samt øjenlidelser udover PRA, fx katarakt og entropion.

Selv om racen er rolig og intelligent, kræver dens store krop mere end to timers daglig motion og mental stimulering. Mangelfuld aktivering, overvægt og glatte gulve øger risikoen for ortopædiske skader. Den gode nyhed er, at meget kan forebygges med korrekt avl, tidlig screening, målrettet træning, vægtkontrol og omhyggelig pels- og ørepleje.

Forebyggelse begynder med viden. Vælg en ansvarlig opdrætter, der kan dokumentere frihed for ED/HD via officielle røntgenresultater, øjenlysning for PRA og DNA-test for JLPP. Spørg, om forældredyrene er temperamentstestet og fysisk sunde. Herefter er din daglige indsats afgørende.

Fodring: Giv et fuldfoder til store racer, og sørg for, at hvalpens vækst er jævn og ikke for hurtig, da det reducerer risikoen for ledproblemer. Hold en slank kropskondition (BCS 4–5/9). Del dagens ration i 2–3 måltider, og brug eventuelt slowfeeder for at mindske slugning og reducere risikoen for mavedrejning.

Motion og miljø: Træn alderssvarende og lav-impact under opvæksten – korte, hyppige gåture på varieret underlag, kontrolleret træning, ingen tunge spring eller lange trapper før vækstpladerne er lukkede. Indret hjemmet med skridsikre løbere, og brug rampe til bil og møbler for at skåne led. Racen trives med arbejde; indfør næsearbejde, lydighed og problemløsning dagligt for at kanalisere dens intelligens.

Forebyggelse af GDV: Undgå store måltider før/efter hård aktivitet, begræns voldsom leg lige efter fodring, og lær tidlige tegn på oppustet mave. Tal med dyrlægen om profylaktisk gastropexi ved neutralisation, især hos hanhunde med dybt bryst.

Pels, hud og ører: Børst grundigt flere gange om ugen, bad efter behov, og tør pelsen helt, så fugt ikke indespærres. Rens og tør ørerne efter svømning. Tjek hudfolder og skægparti, som kan blive fugtige.

Forebyggende sundhed: Følg vaccinations- og parasitplan, og tilpas den ved rejser. Træn tandbørstning 3–4 gange ugentligt, og få foretaget professionel tandrens efter behov.

Tidlig opdagelse redder led, syn og i akutte tilfælde liv. Lær din hunds normale adfærd og bevægelsesmønster, og reagér, hvis noget ændrer sig.

ED/HD og andre ortopædiske problemer: Halthed efter hvile eller aktivitet, stivhed ved opstart, let hopping med bagben (bunny hopping), modvilje mod at springe eller gå på trapper, muskeltab på lår/skulder, kliklyde fra led og ømhed ved berøring.

PRA og øvrige øjenlidelser: Tøven i mørke eller dæmpet belysning, sammenstød med genstande i skumring, udvidede pupiller, refleksglimt i øjet, skelen eller grålig uklarhed i linsen. Ved entropion ses kniben med øjet og tåreflåd.

JLPP/neurologi: Stridor eller hæs vejrtrækning ved anstrengelse, nedsat udholdenhed, ændret stemme, svaghed i bagparten, usikker gang, nedsatte reflekser. Søg dyrlæge straks ved åndedrætsbesvær.

Mavedrejning (GDV): Pludselig oppustet, fast mave, rastløshed, savlen, kvalme og forsøg på opkast uden at der kommer noget op, hurtig puls, blegt tandkød. Dette er akut – kør til dyrlæge omgående.

Hud og ører: Rødme, varme og fugtige pletter (hot spots), intens kløe, dårlig lugt, brunligt ørevoks, hovedrysten, smerte ved berøring af ørebasen. Skæg- og hagepartiet kan blive irriteret ved kronisk fugt.

Endokrine og øvrige tegn: Uforklarlig vægtøgning trods normal fodring, træthed, kuldskærhed og tør pels kan pege mod hypothyreose. Dårlig ånde, tandsten og rødme ved tandkød kræver tandtjek. Enhver vedvarende ændring i appetit, drikkelyst, urinering, afføring eller adfærd bør udløse en veterinærvurdering.

En struktureret sundhedsplan hos dyrlægen øger chancen for et langt og aktivt liv.

Hvalp (8 uger–18 måneder): Basisvaccinationer og ormebehandling efter anbefalet program. Månedlig vækst- og kropskonditionskontrol de første 6–8 måneder, så vægten holdes slank. Gennemgå fodring, motion og træningsplan ved hver konsultation. Røntgenscreening for HD/ED ved 12–18 måneder med officielle aflæsninger. Øjenlysning ved 12 måneder, særligt hvis hunden skal i avl, og gentages årligt.

Voksen (2–6 år): Årlig helbredsundersøgelse med ortopædisk bevægelsestjek, vægt- og tandstatus. Øjenkontrol/ECVO årligt, da PRA kan udvikle sig uden tydelige tidlige symptomer. Blod- og urinprøver hvert 1–2 år for at fange tidlige endokrine eller organrelaterede problemer, især hvis symptomer foreligger. Vurder behov for tandrens under bedøvelse afhængigt af tandstatus.

Senior (7+ år): Halvårlige helbredstjek, inklusive blodtryk, udvidet blod- og urintest, hjertestetoskopi og smertevurdering. Røntgen/ultralyd ved behov for at monitorere slidgigt, ryg eller abdomen. Gennemgå smertelindringsstrategi og fysioterapi. Drøft profylaktisk plan mod kognitive ændringer og tilpasning af kost (seniorfoder).

Løbende forebyggelse: Individuel parasitkontrol, tilpasset sæson og rejser. Rejser I sydpå, så planlægges forebyggelse mod hjerteorm, Leishmania m.m. Drøft timing af neutralisation; hos store racer kan senere neutralisation overvejes for at støtte ledudvikling – beslutningen træffes i dialog med dyrlægen. Overvej profylaktisk gastropexi, hvis hunden har høj GDV-risiko.

Sort Russisk Terrier er rolig, intelligent og menneskeorienteret – egenskaber, som gør den samarbejdsvillig i sundhedspleje. Tænk i livsfaser og planlæg fremadrettet.

0–18 måneder: Fokus på kontrolleret vækst, socialisering og skånsom opbygning af muskulatur og koordination. Prioritér mentale opgaver – spor, næsearbejde og ro-træning – frem for fysisk belastning. Læg rutiner for pelspleje, tandbørstning og ørerens, så hunden accepterer håndtering resten af livet.

2–6 år: Vedligehold arbejdsglæde med målrettet lydighed, vagt- og vagtsomhedstræning i kontrollerede rammer, og varieret motion i mere end to timer dagligt fordelt på flere pas. Hold hunden slank, og brug styrketræning med lave spring, bakke- og cavaletti-arbejde på blødt underlag. Registrér præstationer og eventuelle småskavanker i en sundhedslog.

7+ år: Tilpas belastningen, så bevægelse forbliver daglig og lystbetonet, men uden store stød. Investér i ortopædisk madras, skridsikre gulve og ramper. Suppler med fysioterapi, massage og eventuelt hydroterapi, hvis led eller ryg driller. Vær ekstra opmærksom på syn, hørelse og kognition; små ændringer opdaget tidligt kan afhjælpes bedre.

Budget og sikkerhed: En forsikring med udvidet dækning for store racer giver ro i maven. Hav en bloat-beredskabsplan: kend nærmeste døgnåbne dyrehospital, og hav transport klar. Ved længere kørsel – planlæg pauser og vand, og undgå store måltider før turen.

Avl og etik: Hvis hunden indgår i avl, så følg racens sundhedsprogram, inkl. HD/ED-resultater, årlig øjenlysning og JLPP-DNA-status. Avl på sunde, mentalt stabile individer er den stærkeste langsigtede forebyggelse i racen.