Spansk Mastiff's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

En Spansk Mastiff hvalp vokser eksplosivt, men må ikke fodres, så den bliver tung for hurtigt. Målet er jævn, kontrolleret vækst frem til 18–24 måneder, hvor knogler og led når modenhed. Vælg derfor et komplet og balanceret foder mærket “Large/Giant breed puppy”, så energiindhold, calcium og fosfor ligger korrekt, og så Ca:P-forholdet ligger omkring 1,1–1,5:1. Undgå kalktilskud og hjemmelavede ben-/mælkebaserede tilsætninger, da for meget calcium øger risikoen for panostitis og ledproblemer.

Hvalpe af kæmperacer har gavn af moderat energi- og fedtindhold, typisk et foder med relativt højt men kvalitetsbetonet protein, og en styret portionsstørrelse. Brug producentens fodertabel som udgangspunkt, men styr efter kropskondition: Ribben skal let kunne mærkes under en tynd fedtkappe, taljen skal anes oppefra, og buglinjen skal være let optrukken. Vej hvalpen ugentligt, og justér dagligt indtag med 5–10 %, hvis vægten løber foran eller bagud.

Fordel dagration i 3–4 måltider frem til ca. 6 måneder, og derefter i 3 måltider frem til 9–12 måneder. Små, hyppige måltider hjælper med at aflaste mave-tarm-systemet og kan samtidig mindske risikoen for oppustning. Brug gerne slowfeeder-skåle, så måltiderne tager længere tid.

Spansk Mastiff hvalpe er tunge allerede tidligt, og de bærer meget vægt på umodne led. Undgå frifodring, trappetræning, hårde underlag og energitætte godbidder i mængder. Træn i stedet med små bidder af hvalpens eget foder, og hold godbidder under 10 % af dagens kalorier. God hydrering, ro omkring måltider, og ingen vilde lege lige før eller efter fodring, er gode vaner fra starten.

Har hvalpen sart mave, så skift foder langsomt over 7–10 dage, og overvej et foder med dokumenterede præ- og probiotika. Brug dyrlægens vækstkurver for kæmperacer, så du sikrer, at hvalpen følger en stabil, ikke-hastig vækst.

Når din Spansk Mastiff er fuldt udvokset, typisk omkring 18–24 måneder, bør fokus være på at fastholde en slank, stærk krop. Racen er kærlig, intelligent og ofte rolig i hjemmet, men den bærer meget kropsmasse, og overvægt belaster hofter, knæ og ryg. Stræb efter en kropskondition på 4–5/9.

Vælg et komplet voksenfoder til store/kæmperacer med højkvalitetsprotein, moderat fedt og balanceret mineralindhold. Et fiberindhold i den moderate ende kan støtte mæthed, uden at maden bliver for voluminiøs. Ingredienser og analysetal er mindre vigtige end, at foderet er dokumenteret “komplet og balanceret” efter FEDIAF/AAFCO, og at hunden trives med god afføringskvalitet, fin pels og stabil energi.

Energi-behov varierer, men mange voksne Spanske Mastiffer ligger omkring 1,2–1,6 × RER (RER = 70 × kropsvægt^0,75). Eksempel: 60 kg hund har en RER omkring 1.500 kcal; ved 1,4 × RER giver det ca. 2.100 kcal/dag. En 80 kg hund har en RER omkring 1.900 kcal; ved 1,4 × RER er det ca. 2.650 kcal/dag. Justér op eller ned hver 2.–4. uge efter kropskondition.

For at reducere risikoen for Gastric Dilatation-Volvulus (GDV, oppustning), så del dagsrationen i 2–3 måltider, brug slowfeeder, undgå meget store, fedtholdige enkeltmåltider, og lad være med at motionere kraftigt 60 minutter før og efter fodring. Skålen bør som udgangspunkt stå på gulvet; hævede skåle anvendes kun efter dyrlægens råd.

Som ledstøtte kan et foder med marine omega-3 (EPA/DHA) være en fordel, eller suppler eventuelt efter aftale med dyrlægen. Hold øje med tænderne; store kropshunde kan have brug for tandbørstning og tyggeprodukter med dokumenteret effekt, så mundhulebetændelse ikke påvirker appetit og ernæring.

En Spansk Mastiff regnes ofte som senior omkring 6–7 år, tidligere hvis den har været meget aktiv eller har ledproblemer. I denne fase handler ernæringen om at bevare muskelmasse, støtte led og holde vægten i skak. Ældre hunde har ikke brug for mindre protein; de har brug for bedre protein. Vælg derfor et foder med højkvalitetsprotein, moderat energi og tilførsel af omega-3 samt antioxidanter.

Mange seniorer bliver mindre aktive. Reducér daglige kalorier 10–20 %, hvis kropskonditionen glider over 5/9, men pas på ikke at sulte musklerne: hold proteinkvaliteten høj. Et seniorfoder med tilsat EPA/DHA kan dæmpe inflammatoriske processer i led, og ingredienser som grønlæbet musling, glucosamin og chondroitin kan overvejes. Tal med dyrlægen om doser og relevans for netop din hunds ledstatus.

Fordøjelsen kan blive mere sart. Et foder med letfordøjelige proteiner, moderate mængder opløselige fibre og dokumenterede præ-/probiotika kan stabilisere maven. Ved begyndende kognitiv svækkelse kan MCT-olie i moderate mængder indgå i kosten efter faglig vejledning. Har din hund nyre-, hjerte- eller leverproblemer, skal foderet tilpasses individuelt i samråd med dyrlægen.

Bevar rutinerne, som forebygger GDV: 2–3 mindre måltider, ro omkring fodring, og ingen voldsomme aktiviteter tæt på måltiderne. Tilpas teksturen, hvis tænderne driller; blødgjort tørfoder eller kombinationer af våd- og tørfoder kan øge appetitten. Planlæg halvårlige helbredstjek med vægt, kropskondition (BCS) og muskelkondition (MCS), så du kan justere foderet i tide. En slank senior lever oftere længere og med færre smerter i led end en overvægtig.

Racen er dybbrystet og tung, hvilket øger risikoen for GDV. Ernærings- og fodringsstrategier kan reducere, men ikke eliminere, risikoen: flere små måltider, slowfeeder, ro omkring fodring, vand til rådighed hele dagen, og ingen store, fedtrige enkeltmåltider. Undgå hævede skåle som standard, da de i visse studier er forbundet med øget GDV-risiko; brug dem kun efter konkret dyrlægeråd. Drøft profylaktisk gastropeksi med dyrlægen, hvis hunden i øvrigt skal bedøves, f.eks. ved neutralisation.

Led og vækst: Hold hvalpens vækst kontrolleret, og bevar voksen- og seniorhunden slank. Overvej omega-3 fra fisk (EPA/DHA). Et praktisk interval er cirka 60–100 mg kombineret EPA+DHA pr. kg kropsvægt dagligt, tilpasset i samråd med dyrlægen. Nogle hunde kan have gavn af glucosamin og chondroitin; kvalitet og doser varierer, så vælg produkter med dokumentation.

Hud, øjne og mave: Entropion er ikke ernæringsbetinget, men god ernæringsstatus og omega-3 kan støtte hud og øjenomgivelser. Ved tilbagevendende maveproblemer kan et foder med letfordøjelige proteiner og stabilt fiberindhold hjælpe. Ved mistanke om foderallergi gennemføres en elimineringsdiæt i 8–12 uger med enten hydrolyseret foder eller en velvalgt novel protein-kulhydrat-kombination, og herefter kontrolleret provokation.

Foderovergange og følsomhed: Skift foder langsomt over 7–10 dage, længere hvis maven er sart. Lidt ekstra opløselig fiber (f.eks. psyllium) kan bruges kortvarigt ved overgang, men hold doser konservative og rådfør dig ved tvivl. Undgå bordrester og meget fedtholdige godbidder, som kan udløse mavekneb eller i værste fald pancreatitis.

Aktivitets- og vejrvariation: Spanske Mastiffer kan være vagtgående udendørs. Justér kalorier ved kolde perioder og høj aktivitet, og husk ekstra vand i varme perioder. Hold vægten stabil hen over året med små, planlagte justeringer.

Hvalp 2–6 mdr.: 3–4 måltider dagligt med “Large/Giant breed puppy”-foder. Brug vækstkurver og ugentlige vejninger til at styre portionerne. Ingen kalktilskud. Træn med hvalpens eget foder som belønning.

Unghund 6–18/24 mdr.: Gå gradvist mod 3 og senere 2–3 måltider. Justér energien, så kroppen er slank, og væksten jævn. Overvej at blive på hvalpe-/juniorfoder til stor race, indtil leddene er modne.

Voksen: 2–3 måltider pr. dag, slowfeeder, og ro før/efter fodring. Eksempel for en 70 kg voksen med moderat aktivitet: RER ≈ 70 × 70^0,75 ≈ 1.700 kcal; ved 1,4 × RER ≈ 2.400 kcal/dag. Hvis dit tørfoder indeholder ca. 360 kcal/100 g, svarer det til cirka 660–700 g/dag, fordelt på 2–3 måltider. Justér 5–10 % hver 2.–4. uge efter BCS.

Senior: Reducér energi 10–20 % ved faldende aktivitet, men bevar højkvalitetsprotein. Suppler eventuelt med omega-3 efter aftale med dyrlægen. Bevar GDV-forebyggende rutiner og planlæg halvårlige sundhedstjek.

Godbidder og tillæg: Hold godbidder under 10 % af dagens kalorier. Vælg lav-energi belønninger som grøntsagsstave i små mængder, eller brug en del af dagsrationen. Undgå rå, ubalancerede hjemmediæter, medmindre en veterinær ernæringsfysiolog har formuleret opskriften specifikt.

Foderovergange: Skift over 7–10 dage: dag 1–2 75/25, dag 3–4 50/50, dag 5–6 25/75, dag 7 0/100. Ved følsom mave anvendes længere periode.

Daglig drift: Friskt vand ad libitum, fast fodringsrutine, og ingen hård motion 60 minutter før/efter måltid. Evaluér kropskondition månedligt og muskelkondition hvert kvartal. Notér foder, mængde og afføringskvalitet, så ændringer opdages tidligt. Ved tvivl eller sygdomstegn, kontakt dyrlægen tidligt, så ernæringen kan tilpasses i tide.