Spansk Vandhund vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Den Spanske Vandhund (Perro de Agua Español) er en medium, arbejdsvillig og aktiv race, der trives med opgaver og tæt kontakt med sin familie. Pelsen er krøllet og kan snøres til kordelignende lokker, hvilket giver udmærket isolering, når pelsen er tør. Bliver pelsen våd, især i vind og frost, falder isoleringsevnen markant, og varmetabet øges. Racen er ofte glad for vand og sne, men netop derfor skal man være ekstra opmærksom på kuldebelastning og nedkøling i vinterhalvåret.

Kuldereaktioner viser sig typisk som rysten, krum ryg, stram eller lav hale, stiv gang, at hunden løfter poter skiftevis eller forsøger at søge læ. Nogle hunde bliver mere stille, andre piber. Ser du disse tegn, skal aktiviteten nedtrappes, eller I skal gå hjem. Vær særligt varsom med hvalpe og unghunde, ældre hunde, slankbyggede individer og hunde med lav kropsfedtprocent, da de hurtigere mister varme. Også hunde med hjertesygdom, ledproblemer eller lavt stofskifte kan reagere kraftigere på kulde.

Som tommelfingerregler: Ved temperaturer omkring 0 °C bør en Spansk Vandhund have dækken på under lavintensiv aktivitet eller pauser. Fra cirka –5 °C anbefales varme dækkener og potebeskyttelse, og turene bør være kortere med hyppigere pauser indendørs. Ved –10 °C og derunder bør udendørstiden begrænses til korte tisseture, medmindre hunden er i bevægelse hele tiden, godt beskyttet og veltilvænnet. Våd pels i frostvejr kræver hurtig hjemtransport og grundig, kontrolleret tørring.

Racens pels kræver særlige valg i vinteren. Lange snører kan danne isklumper i sne og sjap, hvilket gør hunden tung, køler den ned og kan irritere hud og poter. Hold pelsen i moderat længde i vinterperioden, og adskil snører med fingrene, så vand lettere løber af. Husk, at racen ikke er hypoallergen, og at hudbarrieren kan blive udfordret af tør luft og salt. Tjek hud og ører jævnligt for irritation efter våde og kolde ture.

Rigtigt udstyr gør vinteren tryggere og mere komfortabel for den Spanske Vandhund. Start med et godt dækken. Til daglig brug fungerer et let, vand- og vindtæt softshell- eller skal-dækken med tynd isolering godt. Til længere, rolige gåture eller pauser under træning er et varmedækken med flere lag og høj hals en fordel. Sørg for lang bagstykdækning uden at hæmme bevægeligheden i skulder og hofte. Sele bør ligge tæt på kroppen under dækken, eller vælg dækken med seleåbning, så trækket fordeles korrekt.

Poterne har brug for beskyttelse. Vælg robuste vinterstøvler med god sål og fleksibel pasform, som kan strammes uden at klemme. Introducér støvlerne gradvist indendørs med godbidder, så hunden går naturligt, inden I møder is og vejsalt. Alternativt eller som supplement kan en kvalitets-potesalve anvendes før turen som barriere mod salt, og igen efter turen for at genfugte.

En hurtigtørrende badekåbe eller mikrofiberhåndklæder er uundværlige til at fjerne fugt fra pels og snører efter sne- eller regnvejr. En føntørrer med justérbar varme og moderat lufttryk kan bruges, men hold afstand og bevæg luften konstant, så huden ikke overophedes. Ørepleje er vigtig, da vand + kulde kan give irritationen. Tør ydre øre forsigtigt efter våde aktiviteter, og brug kun ørerens på aftale med dyrlægen – undgå rutinemæssig hårplukning, medmindre det er led i en behandlingsplan.

Vinteren betyder også lav sigtbarhed. Brug refleksdækken, refleks på line/sele og gerne LED-lygte på halsbåndet. Et tydeligt ID-mærke og gerne GPS-tracker kan være en ekstra sikkerhed, hvis hunden skræmmes i mørket. For pelsvedligehold anbefales klipning til jævn længde før vinteren, så sneen ikke hænger i lange snører, og så tørring går hurtigere efter ture i vådt føre.

Den Spanske Vandhund er energisk og intelligent, men vintermotion skal planlægges, så kroppen holdes varm, og leddene skånes. Del dagens aktivitet op i flere kortere pas i stedet for én lang tur i streng kulde. Start med 5–10 minutters opvarmning: rolig linegang i travtempo, små søgeopgaver, zigzag mellem kegler eller ben, og enkle stræk via target-øvelser (forpoter op på lav forhindring). Undgå statiske stræk i kulde.

Udendørs bør underlaget vurderes. Isede stier øger risikoen for muskelskader og slag på hofter. Vælg skovstier med sne, grus eller tørlagte ruter. Kastelege i høj fart på glat underlag frarådes. Ildsjæle, der normalt svømmer med deres vandhund, bør holde sig fra åbent, koldt vand om vinteren; selv kort tid i iskoldt vand giver dramatisk varmetab i en våd, krøllet pels.

Lavintensiv, men mentalt krævende træning er guld værd: spor- og nosework i haven, foderpuslespil, tøjsøg indendørs, ro-træning mellem opgaver og små apportopgaver i gangen. Korte sessions á 5–10 minutter, 3–5 gange dagligt, trætter mentalt og fysisk uden at køle hunden. Har du adgang til indendørs træningshal, kan du variere med cavaletti i lav højde, balancepude-øvelser og lydighed.

Hunde med tendens til hoftedysplasi klarer sig bedst med jævnt tempo og blide bakker frem for eksplosive stop-start-lege. Unge hunde skal fortsat skånes for gentagne, høje hop. Har hunden hjertesygdom, skal intensiteten være moderat, og pauserne hyppige – tal med din dyrlæge om sikre rammer. På meget kolde dage kan 20–30 minutters samlet aktivitet, fordelt over dagen, være tilstrækkeligt, hvis indholdet er varieret og målrettet racens arbejdsglæde.

Poterne tager det første slag i vinteren: salt, is, sne og fugt kan give irritation, revner og smerte. En fast rutine forebygger problemer og holder den Spanske Vandhund i gang hele sæsonen.

Før turen: Klip håret mellem trædepuderne let tilbage, så sne og is ikke pakker sig som kugler. Hold neglene korte, så poterne får korrekt kontakt med underlaget. Påfør en beskyttende potesalve som barriere mod salt og fugt, eller brug godt tilpassede potesko – helst begge dele på meget kolde eller salte dage. Træn hunden til at acceptere håndtering af poter og påtagning af sko med rolig, positiv indlæring.

Efter turen: Skyl poterne i lunkent vand for at fjerne salt og smuds. Tør grundigt – også mellem tæerne og i håret rundt om puder og ulvehale. Undersøg for rifter, små sår, sprækker og misfarvning. Ved rødme, hævelse eller halthed bør poten have ro, og du bør kontakte dyrlæge, hvis det ikke bedres hurtigt. Brug en fed, uparfumeret potebalm om aftenen for at bevare hudens elasticitet; undgå menneskecremer med parfume eller uegnede ingredienser.

Underlaget i hjemmet er også en del af potesundheden. Løbere og skridsikre tæpper på glatte gulve mindsker belastningen på hofter og skuldre, særligt når hunden kommer ind med fugtige poter. Lær et “poteparkér”-signal ved døren, hvor hunden frivilligt stiller sig på et håndklæde – det gør aftørring rolig og konsekvent. Husk, at vejsalt langs veje og parker kan variere i styrke; i perioder med intensiv saltning bør du søge alternative ruter på naturstier eller i skov for at skåne poterne.

Et godt vinterindeklima hjælper den Spanske Vandhund med at restituere og undgå kulde-relaterede gener. Placér sengen trækfrit, gerne væk fra døre og vinduer, og vælg en ortopædisk madras, der aflaster hofter og albuer. For hunde med ledstivhed kan et ekstra dækken bruges indendørs i korte perioder efter kolde ture. Skridsikre løbere i gangarealer beskytter mod udskridninger, når hunden er ivrig og våd.

Luftfugtighed på cirka 40–50 % mindsker tør hud og statisk elektricitet i pels og snører. Ventilér kort og effektivt for at holde luften frisk uden at køle rummene ned. Sørg for fri adgang til frisk, tempereret drikkevand – opvarmede rum øger væskebehovet. Justér foderet moderat, 5–15 % mere energi til hunde, der bruger mange kræfter på kulden; hold øje med huld (kropskondition), så vægten forbliver stabil. Tal med dyrlægen, før du ændrer på kost eller tilskud.

Grooming er vigtigst efter våde aktiviteter: Skyl skidt og salt ud, pres vandet ud af pelsen med håndklæde, og tør grundigt. Adskil snører med fingrene, når pelsen er næsten tør, for at undgå filtknuder. Ører tørres forsigtigt yderst; brug kun ørerens efter vejledning. Planlæg jævnlig, men skånsom pelspleje ugentligt, gerne oftere i våde perioder, så hud og pels holder sig sunde.

Mental trivsel er nøglen på indedage. Læg små træningspas ind: næsearbejde, tricktræning, ro-på-tæppe, apport i korte gange og problemløsningslege. Det matcher racens arbejdsglæde og gør den afslappet. Hunde med nedsat nattesyn (PRA) hjælpes af gode lyskilder og faste rutiner i skumringen. Hold øje med tegn på ubehag efter kulde – stivhed, ømhed, hoste, vedvarende rysten – og søg dyrlæge ved tvivl. Med struktur, varme og aktivering kommer racens optimistiske væsen til sin ret hele vinteren.