Spinone hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Som stor, arbejdsorienteret stående jagthund har Spinonen gavn af en fast plan for dyrlægebesøg, der tager højde for racens særlige fysik og temperament. I hvalpeperioden anbefales sundhedstjek omkring 8, 12 og 16 uger, hvor dyrlægen vurderer vækstkurve, bidudvikling, hjerte og lunger, ledsundhed og adfærd. Fordi Spinonen er en stor race, er det vigtigt, at vækst sker jævnt, og at hvalpen holdes slank; dyrlægen vil ofte bruge en body condition score (mål: 4–5/9) og rådgive om storrace-hvalpefoder, så knogler og led belastes korrekt.
Ved hvert tjek bør øjne og ører prioriteres. Spinonens lidt løse, tunge øjenlåg giver disposition for ectropion, som kan føre til irritation og gentagne øjenbetændelser. De hængende, behårede ører skaber et varmt, fugtigt miljø, som øger risikoen for otitis externa. Dyrlægen vil derfor ofte anbefale en forebyggende øreplejerutine, især hvis hunden svømmer eller arbejder i krat. Den stride, mellem-lange pels og det karakteristiske skæg samler vand og snavs; hud og læbefolder bør tjekkes for rødme og fugteksem, særligt efter jagt, regn og svømning.
Når hvalpen er færdigvaccineret, planlægges årlige helbredstjek med fokus på vægt, bevægelsesapparat, tænder, hud/pels og adfærdsbehov. Spinonen har brug for mere end to timers motion dagligt; dyrlægen kan hjælpe med, at aktivitetsniveauet passer til alder og fysik, så man forebygger overbelastning. Fra ca. 7–8 års alderen anbefales halvårlige seniortjek med blodprøver, urinundersøgelse og blodtryk, fordi tidlig opsporing af sygdomme forlænger et aktivt, godt hundeliv. For den jagtaktive Spinone giver det mening, at planlægge sæsonmæssige tjek af poter, kløer, trædepuder og muskulatur før og efter jagtsæsonen, så små problemer ikke udvikler sig til halthed.

Et gennemtænkt vaccinationsprogram er nøglen til et sundt liv, og din dyrlæge vil skræddersy planen til din Spinones miljø og aktivitetsniveau. Kernevaccinerne i Danmark omfatter hundesyge (CDV), smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV) og parvovirus (CPV) – ofte givet som en samlet DHP. Typisk gives DHP ved 8, 12 og 16 uger, efterfulgt af en booster ved ca. 12 måneder. Herefter kan kernevaccinerne oftest gives hvert tredje år, afhængigt af vaccinefabrikat og dyrlægens vurdering.
Leptospirose anbefales bredt i Danmark, især til hunde, der færdes i naturen og ved vand. Lepto gives typisk ved 12 og 16 uger med årlig revaccination, fordi beskyttelsen er korterevarende. Mange Spinoni går til træning, spor, prøver eller pension; kennelhoste (Bordetella og/eller parainfluenza) kan derfor være relevant, med årlig – og ved høj risiko halvårlig – revaccination, afhængigt af præparat og eksponeringsgrad. Skal I rejse, kan rabiesvaccination være påkrævet; gyldighed og revaccinationsintervaller følger vaccinefabrikantens godkendelse og rejselandets regler.
Hos nogle hunde kan antistofmåling (titer) for DHP overvejes, så man undgår unødige boosters, men dette bør altid ske i dialog med dyrlægen. Vaccination bør kun gives til klinisk raske hunde; dyrlægen vil derfor lave et kort helbredstjek før hver vaccination. Brug konsultationen til, at få opdateret parasitforebyggelse, ernæring og træningsplaner, så hele hundens setup optimeres. For den føjelige, sociale Spinone kan du med fordel gøre vaccinationsbesøget til en positiv oplevelse med godbidder, rolig håndtering og et skridsikkert underlag – det reducerer stress og letter fremtidige besøg.

Spinonen trives bedst, når forebyggelse er en naturlig del af hverdagen. Parasitter er en realitet i danske skove og enge: flåter kan overføre borrelia og anaplasma, og rævens lungeorm (Angiostrongylus) findes i store dele af landet. Tal med din dyrlæge om en helårs- eller sæsonplan for ektoparasitmidler (flåt/loppe), og vurder risikoen for lungeorm; ved høj risiko kan regelmæssig forebyggelse eller test indgå i planen. Rejser I sydpå, kan hjertelungeorm og leishmaniose kræve ekstra beskyttelse.
Øre- og øjenpleje er central for racen. Indfør en ugentlig ørerutine, hvor du visuelt tjekker for rødme, lugt eller mørkt sekret, og brug et pH-afbalanceret ørerensemiddel efter svømning. Overrens ikke; formålet er, at holde ørerne tørre og rene uden, at irritere huden. Aftør øjne og skæg dagligt med lunkent vand, så sekret og snavs ikke skaber irritation. Ser du tegn på ectropion (synlig conjunctiva, tåreflåd), bør dyrlægen vurdere behovet for behandling.
Tandbørstning med enzympasta 3–7 gange ugentligt forebygger tandsten og dårlig ånde; suppler med tandvenlige tyg, hvis det passer hundens mave. Hold vægten stramt: store racer får færre ledbesvær, når de holdes slanke. Fodr med et kvalitetsfoder til storracehunde, og undgå hurtig vækst i hvalpefasen; undlad hårde spring, trappe-ræs og glatte gulve, mens skelettet modnes. Spinonens stride pels håndteres med grundig ugentlig gennembørstning og håndstripping et par gange om året; hold skæg og læbefolder tørre for, at forebygge fugteksem. Overvej desuden klipning af hår mellem trædepuderne, så grebet bevares på glatte overflader.
Neuterings/steriliserings-timing bør drøftes med dyrlægen, fordi storvoksne racer, der neutraliseres meget tidligt, i nogle studier har øget risiko for ortopædiske problemer; beslutningen individualiseres efter adfærd, miljø og sundhed.

Kend de tilstande, der kræver øjeblikkelig handling. Den dybe, brede brystkasse gør Spinonen disponeret for mavedrejning (gastric dilatation-volvulus, GDV). Tegn er pludselig uro, udspilet mave, savlen, forsøg på opkast uden indhold og smertepåvirkning. Mistænker du GDV, skal du køre direkte til dyrlægevagten – tid er afgørende. Drøft forebyggende mavefiksering (profylaktisk gastropexi) med din dyrlæge, ofte i forbindelse med neutralisering, hvis risikoprofilen er høj.
Akut ørebetændelse viser sig som hovedrysten, smerte ved berøring og ildelugtende sekret; hurtig behandling forebygger kroniske problemer og øreblødninger (auriculært hæmatom). Øjenproblemer kan udvikle sig hurtigt ved ectropion: kraftig rødme, smerte, kniben med øjet, blålig uklarhed eller pludselig tåreflåd er altid akut – ridser på hornhinden kræver straksbehandling. Varmestress kan ramme en arbejdsivrig Spinone på jagt og spor; symptomer er voldsomme gispen, svaghed og desorientering. Køl skånsomt ned med lunkent vand og ventilation, og søg dyrlæge.
Sår og fremmedlegemer er typiske efter terrænarbejde: tjek poter, interdigitalrum og ører for torne, græsaks og rifter; blødning, halthed eller tiltagende hævelse kræver vurdering. Mistanke om forgiftning (chokolade, vindruer/rosiner, xylitol, rottegift, ibuprofen) er akut – ring til dyrlægen med mængde, tidspunkt og produktnavn. Hav altid en førstehjælpspakke i bilen med saltvand, gaze, elastikbind, pincet, termometer og et tæppe. Brug eventuelt en blid snudekurv ved smerte, så håndteringen er sikker for både hund og menneske.

Systematisk overvågning gør, at du opdager forandringer tidligt. Vej din Spinone månedligt, og notér kropsværdier i en logbog: vægt, body condition score, appetit, vandindtag, afføring og aktivitetsniveau. Mål hvilepuls og vejrtrækninger i ro (puls ca. 60–90/min, respirationsfrekvens 10–30/min for store racer), og reager, hvis værdierne ændrer sig vedvarende. Gennemfør et 3-minutters hjemme-tjek én gang om ugen: ører (rødme/lugt), øjne (tåreflåd/konjunktiv), tænder/tandkød, hud/pels, poter/kløer og gang. Stivhed efter hvile, nedsat lyst til at hoppe ind i bilen eller “bunny hopping” kan tidligt pege på hofteledsdysplasi – få dyrlægen til at vurdere behovet for klinisk undersøgelse og hofterøntgen fra 12–18 måneder, særligt hvis hunden skal indgå i avl.
Hold øje med neurologiske tegn forenelige med cerebellar ataksi: kluntede bevægelser, bredstående bagpart, intentionstremor eller dårlig balance. Ses sådanne tegn, skal dyrlægen involveres hurtigt for diagnostik og plan; tal med opdrætter og dyrlæge om racerelevante DNA-tests, hvis avl overvejes. For at reducere risikoen for mavedrejning, bør du dele daglige måltider i 2–3 portioner, bruge slowfeeder ved hurtig spisning, undgå voldsom aktivitet en time før og to timer efter fodring, samt sikre rolig spiseadfærd. Notér episoder med oppustethed, rapninger eller uro efter måltid, og del mønstre med dyrlægen.
Fra 7–8 år anbefales halvårlige seniortjek med blod- og urinprofil, blodtryk og eventuel røntgen/ultralyd, afhængigt af hundens historik. Kombinér kontrollerne med justering af motion og smertehåndtering, så Spinonen kan forblive social, tålmodig og arbejdsglad uden, at overbelaste led og sener. Brug data fra din logbog aktivt – små ændringer, der fanges tidligt, gør den største forskel.