Spinone vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Spinonen er bygget til arbejde i uvejsomt terræn, og dens stride, middel-lange pels afviser fugt og snavs bedre end en fin, glat pels. Men den er ikke en ægte polarrace med tæt underuld, og derfor tåler de fleste spinoni kulde moderat, men ikke ekstremt. Skæg og øjenbryn suger vand, som kan fryse til isperler, og de lange, hængende ører holder på fugt – to forhold, der øger risikoen for kulderelaterede gener. Våd pels mister hurtigt varme, og vindforstærkning spiller en stor rolle, så planlæg turene efter både temperatur og vind.
Alder, kropskondition og helbred betyder meget. Hvalpe, seniorer og slanke hunde, der mangler isolerende fedt, bliver hurtigere kolde, og hunde med bevægeapparatsproblemer, herunder hofteledsdysplasi, belastes ekstra, når de spænder på glatte underlag. Har din spinone neurologiske udfordringer som cerebellar ataksi, er balance og koordination i is og sne en særlig udfordring, hvorfor korte, sikre ture er klogt. Øjenlågsforandringer som ektropion kan give rindende øjne, der føles ubehagelige i blæst og kulde, og som kan danne isnister i brynene.
Hold øje med tegn på kuldestress: skælven, stiv eller hakkende gang, at hunden løfter poterne skiftevis, pib eller modvilje mod at fortsætte, samt langsomme reaktioner. Ved hypotermi bliver hunden apatisk og kan få langsom vejrtrækning – søg dyrlæge omgående. Som tommelfingerregel klarer de fleste spinoni rolige gåture ned til cirka –5 °C, hvis de er tørre og i bevægelse. Ved lavere temperaturer, kraftig vind, regn/slud eller efter bad/svømning bør turene være korte, og et godt dækken er ofte nødvendigt. Forlæng hellere den samlede aktivitetsmængde med flere korte, dynamiske passager end én lang, udmattende tur i streng kulde.

Et velsiddende vinterdækken er et af de bedste køb til en spinone. Vælg et vand- og vindtæt dækken med åndbar membran og god bryst-/bugdækning, så muskulatur og organer holdes varme, uden at bevægelsesfriheden i skuldre begrænses. En justerbar Y-sele under eller over dækkenet holder trækket korrekt fordelt, og reflekser/LED-lys øger synligheden i mørke, hvilket er vigtigt for en stor, lavtsat jagthund i vinterhalvåret.
Potebeskyttelse er næste prioritet. Brug potesalve som barriere mod salt og isklumper, eller væn hunden til gode, skridsikre booties – særligt nyttigt på hårdtpakket sne og is, hvor hofter og håndled let overbelastes. Trim håret mellem trædepuderne let, så der ikke dannes isbolde, der ændrer gangafviklingen. Undgå metalmad- og vandskåle udendørs, da tunge og skæg kan fryse fast; brug i stedet kunststof eller isolerede skåle, og tilbyd lunkent vand, så hunden drikker villigt.
En tørrekåbe eller et sugende mikrofiberhåndklæde gør afrensning og nedkølingsforebyggelse let efter turen. Til ørerne kan du bruge en blød klud til at tørre yderøret og indgangen til øregangen – undgå vatpinde dybt i øret. En let snood kan holde skæg og ører mindre våde på meget sjappede dage. I bilen giver en skridsikker måtte og et godt ventileret bur sikker transport, mens dækken og tæppe holder på varmen uden overophedning. Tjek altid, at udstyret ikke gnider i armhuler, på bringe eller bag albuer, da våd pels og salt kan give hudirritation.

Spinonen har brug for mere end to timers aktivitet dagligt, men om vinteren bør du tænke i rytme, underlag og opvarmning. Start med 10 minutters rolig lineføring, så muskler og sener er varme, inden I øger tempoet. Fordel dagen i 2–3 ture og suppler med mental stimulering, så hunden bliver træt uden overbelastning. Varier ruterne, men vælg stier med godt greb; undgå hård is og stejle, glatte bakker, hvor hofter og skuldre kan tage skade.
Brug racens naturlige næse: spor i sneen, søgelege med godbidder i krat eller i en snestribe, samt kontrolleret apportering på blødt underlag. Undgå højenergisk kast-og-hent på glatte flader, hvor brems og vendinger er hårde for led. Snudearbejde, targets, lydighedsøvelser og små balanceøvelser på måtter eller græstuer giver meget træning uden voldsomme stød. Har du adgang til svømmehal for hunde eller vandløbebånd, kan skånsom vandtræning være et fremragende vintertilskud, især hvis der er tendens til hofteproblemer.
Indendørs kan du lave korte slalom- og body awareness-øvelser, snusemåtter, foderpuslespil og lugtdiskrimination. En kort session på hundetæppe eller løbebånd (under opsyn og med lav hældning) kan bruges til kondition, men hold altid hastigheden, så hunden traver kontrolleret. Efter aktivitet, tør skæg, bryst og ører, og giv hunden ro og lunkent vand. Varm ned med 5 minutters rolig gang, så muskelpumpen får mælkesyre væk, og hold en “ingen vild leg”-regel på glatte gulve efter tur. Planlæg gerne hovedturene i dagslys for bedre fodfæste og temperatur, mens aftenaktivitet fokuserer på hjernegymnastik.

Trædepuderne er dit vigtigste fokus i kulde, salt og is. Klip håret mellem puderne let, så sne ikke pakker sig, men lad en kort beskyttende længde blive. Hold neglene korte, så poten kan få fuld kontakt med underlaget; lange negle øger risikoen for at glide. Væn hunden gradvist til booties: start indendørs et par minutter, beløn roligt gangmønster, og arbejd dig op i tid og sværhedsgrad. Brug altid booties med god pasform og skridsikre såler.
Smør potesalve 10–15 minutter før turen, så produktet når at danne en film. Vælg en hundesikker salve uden stærke parfumer. Undgå aggressive tømidler på din egen grund; brug sand eller grus, og skyl trapper for salt, hvis det er muligt. Efter turen, skyl poterne i lunkent vand, dup tørre, og massér kort for at øge blodcirkulationen. Tjek for rifter, sprækker og isklumper mellem tæer, samt for små saltkrystaller, der kan irritere huden.
Vær opmærksom på tegn på forfrysning: bleg eller blålig hud, kolde, hårde områder, smertereaktion ved berøring eller efterfølgende rødme og hævelse. Ved mistanke, varm langsomt med kropsvarme eller lunkent (ikke varmt) vand, og kontakt dyrlæge. Små overfladiske sprækker kan afhjælpes med fugtgivende, hundesikre cremer og hvile fra ru underlag et par dage. Hold vægten stabil, for overvægt øger trykket på puder og led, mens undervægt nedsætter isoleringsevnen. Konsistente rutiner med potetjek og pleje reducerer risikoen for halthed markant gennem vinteren.

Når kulden bider, flytter en del af spinonens behov indendørs. Vælg en ortopædisk seng med støtte til hofter og skuldre, gerne med kanter, som beskytter mod træk. Placér sengen væk fra døre og kolde gulve; brug løse tæpper eller skridsikre løbere på glatte flader, så hunden ikke glider, når den rejser sig. En tørestation med måtte, håndklæder/tørrekåbe og eventuelt en lavvarm blæser gør det let at få skæg, bringe og ører helt tørre efter tur.
Vedligehold pels og hud, uden at udtørre. Børst ugentligt, gerne oftere om vinteren, så døde hår fjernes, og luft kan cirkulere i pelsen. Håndstripping i sæson holder pelsens struktur vandafvisende. Bad kun ved behov, og brug en mild hundeshampoo. Rens yderørerne regelmæssigt, særligt efter våde ture, da hængeører og fugt øger risikoen for otitis externa. Ektropion kan give tørre eller irriterede øjne i blæst; en saltvandskyl kan lindre, men vedvarende irritation bør vurderes af dyrlæge.
Ernæringsmæssigt kan aktive hunde have et let øget energibehov i kulde; justér fodermængden 5–10 % efter kropskondition, ikke kalender. For en dybbrystet race, der er disponeret for mavedrejning, fodr 2–3 mindre måltider dagligt, undgå store vand- og foderindtag før hård aktivitet, og lad hunden hvile 60 minutter efter måltid. Sørg for frisk, tempereret vand og indbyg daglig hjernegymnastik: næsearbejde, problemløsningslege og ro-træning, som udmatter mentalt og reducerer behovet for vild leg på glatte gulve.
Sikkerhedsmæssigt, opbevar frostvæske utilgængeligt, skærm brændeovn/varmeblæsere, og hold luftfugtighed omkring 40–50 % for at modvirke tør hud og statisk pels. Seniorer og hunde med ledproblemer har gavn af varme underlag og flere, kortere ture. Spinonens sociale, tålmodige sind trives, når den inkluderes i daglige rutiner, så den får masser af samvær, struktur og tryghed i de mørke måneder.