Hvalpeopdragelse af Sussex Spaniel: Fra dag ét til voksen

Velkommen hjem til en Sussex Spaniel-hvalp – en lang, lav og uimodståeligt venlig jagtspaniel fra FCI gruppe 8. De første døgn sætter tonen for ro, tryghed og gode vaner. Forbered et stille hvalpeområde med hvalpegård eller kompostgitter, en passende transportkasse (lige tilpas, så hvalpen kan stå op, vende og ligge), skridsikre underlag og børnesikring af ledninger, planter og småting. Ramps eller barriere ved trapper er en god idé, da den lange ryg og de korte ben gør racen sårbar over for overbelastning i ryggen. Planlæg en dyrlægetid inden for 48–72 timer, så hvalpen helbreds-tjekkes, vacciner opdateres, chip registreres, og hjertet auskulteres. Ved mislyd, som kan forekomme ved medfødte tilstande som PDA eller pulmonal stenose, kan dyrlægen anbefale ekkokardiografi. Få også en snak om orme-, loppe- og flåtprofylakse. Fodring bør være et kvalitets-hvalpefoder til mellemstore racer, gerne med fokus på kontrolleret vækst for at skåne hofter og led. Giv 3–4 måltider dagligt i begyndelsen, mål portioner, og hold øje med kropskondition – Sussexen bliver let rund, hvilket øger risikoen for hofteproblemer. Skab hurtigt en døgnrytme: ud at tisse efter søvn, leg og måltider; mange korte lure; korte, rolige udforskninger af hjemmet. Sussex Spanielen er følsom og menneskeorienteret, så træn korte adskillelser fra dag ét, så den lærer at være alene i korte intervaller uden stress. Start blid transportkassetræning med åbent gitter, godbidder og tyggeting. Racen er næsedrevet og elsker at snuse; brug det aktivt: server dele af måltidet som snuselege på et lille areal indendørs. Indfør pleje rutiner tidligt: ugentlig (gerne oftere) børstning af den dobbelte pels, kontrol og skånsom rens af de hængende ører, som ellers let kan blive fugtige; korte negleklip og positiv mundhåndtering. Introducér vand langsomt og sikkert, da ikke alle hvalpe er naturlige svømmere. Bo i lejlighed eller lille hus går fint med Sussexen, hvis du, i takt med alderen, leverer rigelig daglig motion og næsearbejde – og begrænser alenetid.

Sussex Spanielen er glad, venlig og ligevægtig – og meget samarbejdsvillig, når du træner positivt. Hold sessioner korte (3–5 minutter), 2–4 gange dagligt, og brug små, bløde godbidder. Begynd med navnerespons: sig navnet, beløn, når hvalpen søger din kontakt. Lær dernæst ”sit”, ”dæk” og ”stå” via lokning, og tilføj signaler først, når adfærden flyder. En stabil ”bliv” og et ”ro”-signal er særligt nyttige til en racetype, der kan blive ivrig ved dufte. Fordi Sussexen er næsedrevet, er indkald dit vigtigste sikkerhedsværktøj. Lær et todelt indkald: et dagligdags ord og en ensartet fløjte (to korte toner), som du kun bruger til ”jeg mener det”-indkald. Start indendørs, beløn med topværdi-godbidder og leg, og øg gradvist sværhedsgraden. Træn ”slip”/”bytte” for at undgå ressourcekonflikter og for at understøtte apportering. Indfør tidligt et pænt lineførerskab: gå-i-snoren uden at trække. Beløn kontakt og løs line hvert par skridt; undgå at lade hvalpen øve at trække. En Y-sele er skånsom for skuldre og ryg. Sussexen er følsom, så undgå hårde korrektioner; brug i stedet management og belønningsbaseret læring. Kanaliser jagt- og søgedrift i kontrollerede næselege: gem fem godbidder på et lille område, giv signalet ”søg” og lad hvalpen arbejde. Øg gradvist kompleksiteten med flere gemmesteder, længere søg og senere simple spor. Gør hverdagslydighed funktionel: beløn sit for adgang til madskål, åbne døre og snor på; beløn ro, før hilsner. Lær target-træning (næsen til håndfladen), som bliver en praktisk ”kom her og følg”-adfærd i travle miljøer. Afslut altid, mens hvalpen stadig er engageret, så træning forbliver sjov og succesfuld.

En forudsigelig plan er nøglen. Tag hvalpen ud: straks ved opvågning, efter måltider og leg, før sengetid og hver 1–2 time i dagtimerne. Vælg et fast toiletafsnit uden for meget distraktion, gå direkte dertil, og stå stille, mens hvalpen snuser. Når den sætter sig, hvisk dit toiletsignal (fx ”tisse”), beløn roligt med godbid og slip til at snuse. Sussexen kan blive opslugt af dufte; hold derfor toiletrutinen kort og entydig og giv først snusetid efter en vellykket tissetur. Brug en transportkasse eller hvalpegård som hjælp, men overdriv ikke alenetiden; hvalpen bør have hyppige pauser og mange sovestunder. Størrelsen på kassen skal passe, så den ikke inviterer til at tisse i den ene ende og sove i den anden. Uheld sker; straf aldrig. Rengør med enzymatisk middel, så lugtspor ikke inviterer til gentagelse. En tommelfingerregel for blærekontrol er cirka én time pr. måned alder plus/minus, men planlæg hellere for hyppigere ture. Begræns aftenvand 1–2 timer før sengetid, uden at hvalpen bliver dehydreret. Natsøvn: ud lige inden sengetid, sæt alarm til en kort tissetur midt på natten de første uger, og udvid intervallet i små trin. Hvis hvalpen kæmper i regn og kulde, så brug læ eller et halvtag og beløn ekstra godt – komfort betyder noget for læring. Lær eventuelt klokkesignal ved døren: rør klokken, åbn døren, gå ud, beløn for ”tisse”. Notér tider og succeser et par uger; mønstrene afslører, hvornår og hvor ofte din Sussex typisk skal ud. Ved vedvarende uheld, øget tørst eller ubehag, kontakt dyrlægen for at udelukke urinvejsirritation eller parasitter.

Socialiseringsvinduet topper mellem 8 og 16 uger, men fortsætter længe efter. Målet er ikke at overvælde, men at skabe mange gode, kontrollerede erfaringer. Sussexen er naturligt venlig og ligevægtig, men også følsom; gå derfor gradvist frem. Introducér mennesker i alle aldre, med forskelligt tøj og bevægemønstre; beløn rolig nysgerrighed, og giv hvalpen mulighed for at vælge afstand. Mød venlige, vaccinerede hunde i passende størrelser; undgå vilde legeaftaler, der kan overbelaste ryg og hofter. Besøg forskellige miljøer: elevatorer, parker, bymiljø, landlige stier, gåture nær cykler og løbere – på god afstand til at begynde med. Brug lydeafspilninger (torden, skud, fyrværkeri) på lav volumen, mens hvalpen laver snuselege, og øg gradvist styrken, hvis hvalpen forbliver afslappet. Forbered pels- og sundhedspleje: åbn munden kort, kig på tænder, berør ører, poter og hale, børst kort og beløn – det er guld værd hos en spaniel med hængeører og fjerpels. Træn ”bytte” for at forebygge ressourcevogtning, og lær børn i hjemmet rolig, voksenstyret omgang. Sussexen tåler lejlighedsliv, men trives ikke med lange perioder alene; start alene-hjemme-træning i sekunder og minutter, brug tyggeben og slikkemåtter, og vend tilbage, før uroen stiger. Biltræning og korte ture gør det let at tage hunden med, hvilket racen sætter pris på. Hvalpens forhold til vand bør være positivt: begynd i lavt, lunkent vand, uden pres, og overvej flydevest til sikkerhed. Hvis du ønsker jagtlige aktiviteter, så tilmeld et hvalpehold med retriever-/spaniel- fokus, hvor du lærer sikker introduktion til dufte, spor og apport uden at overophejse hvalpen.

Fra 6–18 måneder rammer de fleste hunde en unghundeperiode med svingende lydighed og mere energi. Sussexen forbliver munter og samarbejdsvillig, men næsen og jagtinstinktet kan stjæle fokus. Byg derfor videre på indkald og impulskontrol – brug langline, når der er vildtdufte, og beløn rigt for hurtige vendinger mod dig. Øg motionen gradvist mod voksenbehovet: over 2 timer om dagen fordelt på rolige snuseture, næsearbejde og skånsom kondition. Undgå hårde spring, glatte gulve og mange trapper for at skåne ryggen (risiko for intervertebral diskus sygdom) og hofter. Svømning kan være ledvenlig motion, hvis hunden er tryg ved vand og vandet er lunt og roligt. Mental stimulering er et must for en apporterende jagthund: dummyarbejde, simple markeringer, spor, nose work og problemløsningslege trætter bedre end endeløs boldkast. Fortsæt pelsplejen ugentligt eller oftere; hold øje med filter ved ører, armhuler, bukser og mave, og tør ørerne efter våde ture. Tandsundhed med daglig eller hyppig tandbørstning forebygger problemer. Hold idealvægten (kropskonditionsscore 4–5/9); overvægt øger risikoen for hofteledsdysplasi og forværrer rygbelastning. Planlæg sundhedstjek årligt; spørg din dyrlæge om hjertelydsmonitorering, særligt i unghundeåret, så medfødte tilstande fanges tidligt. Vær opmærksom på symptomer som nedsat udholdenhed, hoste eller besvimelse ved hjertesygdom; smerte, stivhed eller modvilje mod at hoppe ved ryg- og hofteproblemer. Træningsmæssigt kan I avancere til rally, lydighed eller jagttræning, hvor racens evne til at arbejde roligt og metodisk skinner. Lær ”stop”-fløjte og stabil ”bliv” i høj arousal. Brug belønningsbudgettet klogt: mad til læring, miljøbelønninger (snus, adgang til vand) til vedligehold. Tal med dyrlægen om den bedste kastrations-/sterilisationstiming ift. vækstplader og adfærd. Med empati, struktur og daglig næsearbejde udvikler Sussex Spanielen sig til en robust, kærlig og harmonisk voksen ledsager – uanset om hjemmet er en lejlighed eller et lille hus.