Sussex Spaniel's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

Hvalpefoder for Sussex Spaniel

En Sussex Spaniel-hvalp vokser langsomt, men tungt i kroppen, og den lange, lave ryg gør vægtkontrol særlig vigtig fra første dag. Vælg et komplet, FEDIAF/AAFCO-godkendt hvalpefoder til mellemstore racer med dokumenteret indhold af DHA til hjerne og syn, et moderat energiindhold og kontrolleret mineralbalance. Sigt efter et calcium/fosfor-forhold på 1,2–1,4:1 og undgå selvstændige kalktilskud, da for meget calcium kan forstyrre skeletudviklingen. Proteinindholdet bør være højt og letfordøjeligt (typisk 26–30 % i tørstof), så hvalpen kan opbygge muskelmasse uden at blive for fed.

Fodr 3–4 måltider om dagen frem til ca. 6 måneders alderen, hvorefter du kan gå ned til 2–3. Fri adgang til foder frarådes, fordi Sussex-hvalpe ofte er madglade. Brug i stedet en køkkenvægt, og del en del af den daglige ration i små træningsstykker, så du belønner uden at overfodre. Snacks bør samlet udgøre under 10 % af dagens kalorier. Vælg gerne en slowfeeder eller aktivitetslegetøj, så hvalpen spiser roligt og får mental stimulering.

For at styre energiindtaget kan du beregne RER (resting energy requirement) som 70 × (kropsvægt i kg^0,75) og gange med 2,0–3,0 til hvalpe, afhængigt af alder og aktivitet. Brug producentens fodertabel som udgangspunkt, men justér hver uge ud fra kropskonditionsscore (BCS), hvor målet er en slank, let talje og ribben, der kan mærkes uden at stikke frem. Hyppige vejninger og vækstkurver hjælper dig med at holde tempoet jævnt, hvilket beskytter både hofter og de mellemhvirvelskiver, der kan være sårbare hos langryggede racer.

Vælg gerne foder med naturlige kilder til omega-3 (fiskeolie), antioxidanter og præbiotika, som understøtter immunforsvar, hud/pels og en stabil mave. Ved tegn på hjertemislyd, som kan ses hos enkelte hvalpe med medfødte defekter, bør dyrlægen involveres tidligt, og man skal undgå ekstreme natriumtoppe i kosten.

Voksen Sussex Spaniel ernæring

En voksen Sussex Spaniel på ca. 23 kg har typisk et dagligt energibehov på cirka 1.100–1.400 kcal, afhængigt af aktivitetsniveau, kastration og stofskifte. RER kan estimeres til omkring 735 kcal; gang med 1,4–2,0 for hverdag til meget aktive hunde. Racen kræver mere end 2 timers daglig motion, men arbejder ofte i jævnt, roligt tempo, så en præcis portionsstyring er afgørende for at undgå overvægt. Hold BCS på 4–5/9, hvor ribben let kan mærkes, og taljen ses ovenfra.

Vælg et komplet voksenfoder med 24–28 % protein og 12–16 % fedt (tørstof), moderat energi pr. kop, 3–6 % kostfibre og dokumenterede omega-3-fedtsyrer. Til ledstøtte og dæmpning af inflammationer er EPA+DHA på ca. 75–100 mg pr. kg metabolisk kropsvægt (kg^0,75) dagligt et godt mål; for en 23 kg Sussex svarer det til omtrent 800–1.050 mg/dag. Dette kan opnås via et foder med højt omega-3-indhold eller et kontrolleret fiskeolietilskud. Vælg gerne produkter, som også indeholder glukosamin, chondroitin eller grønlæbet musling, der kan understøtte led og ryg.

Praktisk portionsberegning: Bruger du et tørfoder på 3.600 kcal/kg, vil 1.100 kcal/dag svare til ca. 305 g og 1.400 kcal til ca. 390 g. Vej foderet, og fordel i to daglige måltider. Til træning af en følsom, madglad spaniel, del da op til 30–50 % af den daglige ration i belønninger og træk det fra skålen. Hold snacks til under 10 % af dagens kalorier. For at skåne ørerne, som let kan dyppe i skålen, kan en høj, smal “spanielskål” være en enkel løsning. Giv ro før og efter større måltider, og undgå intens leg umiddelbart efter fodring.

Ældre Sussex Spaniel kost

Når din Sussex Spaniel bliver senior (typisk fra 7–8 år), falder energibehovet ofte, mens behovet for høj protein- og næringskvalitet består. Sigt efter 1,1–1,3 × RER som udgangspunkt, hvilket ofte lander på 850–1.000 kcal/dag for en 23 kg hund, afhængigt af muskelmasse og aktivitetsniveau. Vælg et seniorkoncept eller et voksenfoder med relativt højere protein af god kvalitet (24–30 % i tørstof) for at bevare muskelmassen, moderat fedt, samt ekstra omega-3, antioxidanter (E-vitamin, lutein) og præ-/probiotika, der støtter aldrende led, hjerne og tarmsundhed.

Ledstøtte er centralt for en langrygget spaniel. Et foder med dokumenteret EPA+DHA-niveau og evt. tilsat glukosamin/chondroitin kan dæmpe stivhed. L-carnitin kan hjælpe fedtmetabolismen og vægtkontrol. Har din hund begyndende hjertesygdom, bør du vælge foder med moderat natrium og konsultere dyrlægen om behov for yderligere tilpasning og tilskud (fx taurine/L-carnitin). Nyre- og leverværdier bør kontrolleres årligt; er der afvigelser, kræver det en individualiseret diætplan.

Del gerne dagsrationen i 2–3 mindre måltider for at aflaste mave/tarm, og overvej blødgøring af foderpiller eller kombination med fuldfoder på dåse for at fremme smag og væskeindtag. Dentalpleje er vigtig i seniorårene: vælg VOHC-godkendte tyggeprodukter, og før tænderne børstes, hvis muligt. Vej hunden månedligt, og brug BCS for at forebygge selv små vægtstigninger, som ellers kan forværre stive hofter og ryg.

Særlige ernæringsbehov

Sussex Spanielen er disponeret for visse problemer, som kan påvirkes positivt af ernæring og vægtstyring. Intervertebral Disc Disease (IVDD) og hoftedysplasi belastes af overvægt, så et slankt BCS er den vigtigste “behandling” forebyggende. Vælg foder med høj biologisk værdi af protein, dokumenteret omega-3-indhold og ledstøtte (glukosamin, chondroitin, MSM eller grønlæbet musling). Et dagligt mål på ca. 75–100 mg EPA+DHA pr. kg metabolisk kropsvægt (kg^0,75) er et praktisk pejlemærke; koordiner tilskud med dyrlægen for at undgå overskydende kalorier fra olier.

Hjertesundhed kræver opmærksomhed hos racen pga. forekomst af pulmonal stenose og PDA. Ernæring kan ikke rette medfødte defekter, men en afbalanceret kost med tilstrækkeligt taurin og L-carnitin, samt uden unødigt højt natrium, er fornuftig, særligt hvis dyrlægen har fundet mislyde. Undgå fad-diæter og hjemmelavede opskrifter uden veterinær ernæringsfysiolog, da mikronæringsubalancer kan være kritiske.

Spaniels har relativt ofte hud- og øreproblemer. Ved gentagne ørebetændelser eller kløe, kan en 8–12 ugers eliminationsdiæt med hydrolyseret protein eller novel protein være nødvendig; dette bør ske i tæt samarbejde med dyrlægen. Vælg i dagligdagen et foder med dokumenteret omega-3 og zink/biotin til hud/pels, og hold ørerne rene og tørre, da fed kost og fugt kan forværre problemerne.

Mave-/tarmfølsomhed kan hjælpes af moderat fermenterbare fibre (FOS/MOS), stabilt fedtindhold og a- og b-vitaminer efter FEDIAF-standard. Undgå meget fedtrige rester og bordmad, som kan udløse pancreatitis. Drikkefontæne eller blanding af vådfoder kan øge væskeindtaget hos hunde, der drikker sparsomt.

Foderplaner og anbefalinger

Hvalp: 3–4 måltider/dag til 6 mdr., derefter 2–3. Brug et mellem-race hvalpefoder med kontrolleret energi og korrekt Ca:P. Justér ugentligt efter vækst og BCS. Voksen: 2 måltider/dag, 1.100–1.400 kcal som typisk ramme for en 23 kg Sussex; fordel en del af rationen til træning. Senior: 2–3 mindre måltider/dag, ofte 850–1.000 kcal, fokus på protein af høj kvalitet, omega-3 og ledstøtte.

Sådan beregner du mængden: Find kcal/kg på foderposen. Daglig gram-mængde ≈ (daglige kcal / kcal per kg) × 1.000. Eksempel: 1.200 kcal behov og et foder på 3.600 kcal/kg giver ca. 333 g pr. dag. Vej maden på køkkenvægt, og justér i små trin (±10 %) hver 2.–3. uge efter BCS og vægtkurve.

Praktiske rutiner: Brug faste fodringstidspunkter, og lad hunden hvile før/efter store måltider. Anvend slowfeeder/puzzleskål for mental stimulering. Brug en høj, smal “spanielskål”, så ørerne holdes tørre og rene. Begræns snacks til under 10 % af dagens kalorier; er din Sussex meget belønningsmotiveret, så byt en del af skålen til træning i stedet for ekstra godbidder. Skift foder langsomt over 7–10 dage for at undgå mavebesvær.

Kvalitet og kontrol: Vælg dokumenteret komplet foder (FEDIAF/AAFCO), og opbevar det køligt og lufttæt. Få årligt sundhedstjek med vægt, BCS, tandsundhed og evt. blodprøver i seniorårene. Kontakt dyrlægen ved hoste, motionsintolerance, mislyde i hjertet, stivhed eller gentagne øreproblemer, da ernæringen ofte skal tilpasses i sådanne tilfælde.