Teddy Roosevelt Terrier - Ansvarlig avl og genetik

Teddy Roosevelt Terrier er en lavstammet, amerikansk gårdterrier, avlet til alsidig nytte; den skulle jage skadedyr, være adræt i stalden og samtidig fungere som familiehund. I avlsarbejdet er det derfor afgørende, at eksteriør, temperament og funktion går hånd i hånd. Racen er lille, 20–38 cm i skulderhøjde og ca. 4–11 kg, med et proportioneret hoved, markeret stop og et tørt, veldefineret kønspræg. Udtrykket er vågent og nysgerrigt. Ørerne kan være knop- eller knækkede, men de skal bære udtryk uden at virke tunge. Øjnene er middelstore, mandelformede og klart pigmenterede. Biddet skal være korrekt saksebid med komplet tandsæt; uregelmæssigt bid (incorrect bites), stærk over- eller underbid, eller udtalt tandtrængsel er alvorlige fejl i avlssammenhæng, fordi det påvirker både sundhed og funktion. Kroppen er kompakt og lavstammet, men ikke dværgagtig. En moderat brystdybde til albuen, god forbryst og en fast, plan overlinje ønskes. For- og bagbensvinkler skal være harmoniske, så hunden bevæger sig effektivt, parallelt og uden knibning. Overdreven længde i ryggen, stejl kryds eller svage haser må undgås, da det øger belastningen på knæ og ryg. Pelsen er kort, glat og tætliggende med moderat fældning. Farverne er typisk overvejende hvide med klare aftegninger i sort, tan, chokolade eller blå, ofte bi- eller trikolor. Merle accepteres ikke i seriøs avl, og ekstremt højhvide kombinationer bør vurderes kritisk, da pigmentmangel kan medføre døvhedsrisiko. Temperamentet skal være legesygt, intelligent og alsidigt, med nerverobusthed og samarbejdsvilje. Skyhed, nervøsitet eller aggressivitet er diskvalificerende i avl. En funktionsdygtig Teddy Roosevelt Terrier er energisk, men afbalanceret, og den kan skifte mellem arbejde og hvile uden at tippe i stress. Avlsmålet er en sund, strukturel korrekt og mentalt stabil hund, der kan løse opgaver i og uden for hjemmet.

Ansvarlig avl i Teddy Roosevelt Terrier begynder med genetisk diversitet. En lav indavlskoefficient (COI) over 5–10 generationer hjælper med at bevare vitalitet, fertilitet og robusthed. Som tommelfingerregel tilstræbes COI under ca. 6–8 % på planlagte kombinationer, alt efter populationens størrelse. Undgå den såkaldte popular-sire-effekt, hvor én hanhund får uforholdsmæssigt stor genetisk indflydelse; det indsnævrer genpuljen og kan øge forekomsten af skjulte recessive sygdomsvarianter. Racen er lavstammet af funktionelle grunde. Den korte benlængde er forenelig med et aktivt arbejdsliv, men avlen bør fastholde moderat kropslængde, korrekt brystkasse og stærke, tørre lemmer for at mindske biomekanisk stress på knæ og ryg. Ekstreme proportioner er ikke funktionelle og har sundhedsomkostninger. Bid og tandsundhed har en arvelig komponent. Par ikke to individer med samme type bidfejl eller markant tandtrængsel; styr underkæben gennem korrekt hovedtype og undgå alt for spidse, fine kæber. Hud og immunitet er ligeledes relevante. Generaliseret demodicose (demodectic mange) har arvelige dispositioner; hunde, der har haft generaliserede eller tilbagevendende tilfælde, bør ikke indgå i avl, selv om milde, lokale, hvalpebegrænsede tilfælde kan forekomme uden avlsmæssig betydning. Farvegenetik kræver omtanke. Den piebald-baserede hvidfordeling er racetypisk, men ekstremt højhvide forældrepar øger risikoen for pigmentmangel og medfødt døvhed; det er forsvarligt at undgå at lægge hvid på hvid. Fortyndingsfarver (blå/isabella) kan i nogle linjer være forbundet med color dilution alopecia (CDA). Par ikke to fortyndede individer (dilute–dilute), hvis der er historik for pels- eller hudproblemer i familierne. Adfærd nedarves i betydende grad. Vælg kun tryghedsskabende, sociale og miljøstabile hunde, der kan arbejde med høj motivation uden lydfølsomhed. Test temperamentet i nye rammer, og prioriter hunde, der hurtigt kommer sig over overraskelser, da det er tæt knyttet til racens anvendelighed.

Et systematisk sundhedsprogram er hjørnestenen i ansvarlig avl. For Teddy Roosevelt Terrier anbefales følgende som minimum før parring: 1) Knæundersøgelse (patella luxation) udført af dyrlæge med officiel grad, når hunden er udvokset (typisk fra 12–18 måneder). Kun hunde med frie knæ bør indgå i avl, og kombinationer med familiær historik for luksation vurderes kritisk. 2) Øjenundersøgelse ved godkendt øjenpanel (ECVO) inden for 12 måneder før parring. Øjenlysningsrapporten bør være fri for kliniske tegn på linse- og nethindelidelser. Supplér med DNA-test for primær linseluksation (PLL) og, hvor relevant for linjen, prcd-PRA. Kombinér ikke to bærere af samme recessive sygdom. 3) Høretest (BAER) på individer med meget høj hvidandel eller uklar pigmentstatus, eller hvis der er døvhed i linjen. 4) Tandsæt og bid vurderes kritisk af dommer eller dyrlæge; dokumentér eventuelle afvigelser. Markante bidfejl og manglende tænder bør diskvalificere fra avl. 5) Hjerteauskultation ved dyrlæge; hos ældre avlsdyr (fra 4–5 år) kan kardiologisk screening være klogt for at fange tidlig degenerativ mitralklapsygdom. 6) Generel helbredsvurdering: fuld klinisk undersøgelse, vægt og Body Condition Score, bevægelsesanalyse og hudstatus. Ved mistanke om tilbagevendende hudproblemer udføres hudskrab for demodex og evt. dermatologisk udredning. 7) Infektionsscreening efter behov; ved international brug af hanhund eller importeret sæd bør du, i samråd med dyrlæge, sikre relevante tests og vaccineopdateringer. Avlsalder og reproduktiv sundhed betyder noget. Tæver bør være fysisk og mentalt modne, typisk ved 2. løbetid eller senere, og have normal cyklus og fertilitet. Vær opmærksom på kuldstørrelser og drægtighedens forløb i familien; uforholdsmæssigt mange kejsersnit eller dystokier i nære slægtninge er et advarselstegn. Dokumentér alle resultater med datoer, og del dem åbent med avlspartneren og racens netværk, så data kan komme hele populationen til gode.

Etikken sætter rammen for alt andet. En Teddy Roosevelt Terrier avles for sundhed, funktion og trivsel – aldrig for modeprægede ekstreme udtryk. Prioritér tævens velfærd højest: giv tilstrækkelige pauser mellem kuld, planlæg maksimalt et moderat antal kuld over et helt liv, og avl ikke på tæver, der ikke kommer sig fuldt efter drægtighed eller har komplikationer. Gennemsigtighed er et krav. Del sundhedsresultater, DNA-status og eventuelle kendte familiære problemer med købere og medopdrættere, før beslutninger tages. Læg en skriftlig avlskontrakt, der beskriver sundhedsgarantier, tilbagekøb/tilbagefaldsaftale, fordeling af udgifter samt ejerskabsforhold ved f.eks. hanhundehvalp i avlsret. Socialisering er en etisk forpligtelse. Udarbejd et planlagt socialiserings- og miljøtræningsprogram fra tre ugers alder, med kontrollerede sanseindtryk, håndtering, lyde og forskellige underlag. Gode miljøerfaringer reducerer risikoen for frygt og reaktivitet senere i livet, hvilket er særligt vigtigt for en alsidig arbejdsterrier. Undgå parringer, hvor summen af kendte svagheder sandsynligvis forstærkes, også selv om enkeltresultater på papiret ser pæne ud. Vær varsom med fortyndingsfarver, ekstremt hvidt og afvigende hårtyper, når der er kendt sundhedsrisiko i familierne. Halekupering og kosmetiske indgreb uden medicinsk indikation strider mod moderne velfærdstanker og bør ikke forekomme. Endelig bør opdræt bedømmes på efterkommers sundhed og egnethed over tid, ikke på enkeltstående championater. Følg hvalpene livslangt, tilbyd rådgivning, og tag ansvar for omplacering, hvis hjemmet ikke holder – det er kernen i etisk opdræt.

Start med et klart mål: Hvilke kvaliteter vil du bevare, og hvilke vil du forbedre? Vælg en avlspartner, der komplementerer tævens svagheder, i stedet for at duplikere dem. Titler kan være nyttige indikatorer, men funktion, sundhed og temperament vægter tungere. Indhent og gennemgå dokumentation: patellaresultater (grad og dato), seneste ECVO-øjenlysning, DNA-profiler (PLL, prcd-PRA m.fl.), eventuel BAER-høretest, hjertevurdering og fuld tandstatus. Bed om detaljeret familiehistorik på begge sider, herunder kuldstørrelser, fertilitetsforløb, drægtighedskomplikationer, hud- og øjenproblemer samt levetid hos nære slægtninge. Beregn COI og slægtskabsgrad på planlagte kombinationer, og stræb efter moderate værdier; brug klubbens eller uafhængige værktøjer til parringsplanlægning. Undgå at samle de samme risici fra begge sider – f.eks. sæt ikke to bærere af samme recessive variant sammen, og undgå at parre to hunde med marginale knæ, for blød temperamentstype eller lignende bevægelsesfejl. Vurder temperament i praksis. Mød hanhunden i forskellige miljøer, og observer dens evne til at koble af, dens sociale kompetence med mennesker og artsfæller samt dens håndterbarhed hos dyrlæge. For en arbejdsterrier er det positivt med jagt- eller næsearbejdsprøver, rally, agility eller lignende, der dokumenterer drift og førbarhed uden overstress. Planlæg logistik og biologi i god tid: progesteronmålinger, inseminationsmuligheder, rejse, karantænekrav og forsikring. Forhandl en klar parringsaftale om pris, omparring, sædopbevaring og rettigheder til avlsret på hvalp. Aftal også, hvordan I håndterer uforudsete hændelser, f.eks. tom tæve eller små kuld. Et stærkt samarbejde mellem opdrættere løfter racen – og det begynder med gennemsigtighed og fælles faglighed.