Terrier Brasileiro - Ansvarlig avl og genetik

Terrier Brasileiro, også kendt som Brazilian Terrier (FCI standard nr. 341), er en livlig, atletisk småhund, der tilhører FCI Gruppe 3, Terriere. Racen stammer fra Brasilien og er skabt til alsidigt gård- og rottearbejde, hvilket afspejles i dens skarpe opmærksomhed, hurtige bevægelser og gode næse. Voksne hunde vejer typisk 6,5–10 kg og måler omtrent 33–40 cm i skulderhøjde. Pelsen er kort, tæt og glat, og farverne er karakteristisk tricolour: overvejende hvid med tanaftegninger og større plader i sort, blå (grå) eller brun. Hovedet er kileformet med et proportioneret næseparti, ører er V-formede, foldede og båret fremad, og halsen er tør og muskuløs. Overlinien skal være fast med velvinklede bagben og lige front, så bevægelserne bliver lette og frie. Den ønskede bid er et korrekt saksebid med komplet tandsæt; udtalte over- eller underbid er diskvalificerende fejl i avlen. Temperamentet er vågent, modigt og nysgerrigt, men samtidig venligt og lærenemt over for egen familie. Racen kan være reserveret over for fremmede uden at være nervøs eller aggressiv, når den socialiseres korrekt. Terrier Brasileiro er ikke hypoallergen og fælder moderat. Plejebehovet er beskedent, men regelmæssig gennemgang af pels, hud og tænder anbefales ugentligt, gerne oftere. Motioneringsbehovet er relativt højt for størrelsen; planlæg op til 1,5–2 timers daglig aktivitet fordelt på gåture, næsearbejde og leg. Racen trives i aktive hjem og kan fungere fint i lejlighed, hvis dens behov for fysisk og mental stimulering mødes. Den er som regel komfortabel omkring vand uden at være specialiseret svømmer. I avlsarbejdet prioriteres helhedsbilledet: sund konstruktion, korrekt bid, solid mentalitet og bevægelser, der afspejler dens funktionelle terrierbaggrund.

Ansvarlig avl af Terrier Brasileiro begynder med bevidst styring af den genetiske diversitet. Racens population uden for Brasilien er relativt begrænset, hvorfor det er vigtigt, at man kontinuerligt overvåger indavlskoefficienten (COI) over mindst 5–10 generationer. Som tommelfingerregel tilstræbes en COI under ca. 6,25 % over 5 generationer, gerne lavere, og man bør undgå parringer med tæt slægtskab (f.eks. halvsøskende, forældre–afkom). Arbejd, hvor det er muligt, med gennemsnitlig slægtskab (mean kinship), importér nye linjer ansvarligt, og spred brugsfrekvensen, så ingen enkelt hanhund præger genpuljen uforholdsmæssigt. Patellaluksation (løse knæskaller) er polygen og påvirkes både af anatomi og miljø. Selektionsstrategien er at parre PL-grad 0 til grad 0, eller i helt særlige tilfælde en stabilt dokumenteret grad 1 til en sikker grad 0, når han/hun ellers er ualmindeligt stærk på sundhed og konstruktion. Undgå ekstremt lige eller overdrevent vinklet bagpart, og vægt korrekt muskulatur og vægtkontrol, da disse faktorer påvirker udtryk af arvelig tilbøjelighed. Malokklusioner (forkerte bidslutninger) og tandmangler har en arvelig komponent. Avl på dyr med udtalt over-/underbid bør undgås; ved milde afvigelser bør man kun avle, hvis partneren har dokumenteret korrekt saksebid og komplet tandsæt, og hvis familien ikke har historik med alvorlige bidfejl. Generaliseret demodicose (demodex/midehårtab) hos unge hunde anses som udtryk for genetisk disposition i immunsystemet; sådanne individer og deres helsøskende bør ikke bruges i avl. Lokalt, selvbegrænset demodex kan vurderes individuelt, men forsigtighed anbefales. Farvegenetikken rummer også relevante hensyn: Racens tricolour kommer fra piebald-spotting (S-loci). Meget høj hvidandel omkring hoved/ører kan i nogle linjer øge risikoen for medfødt døvhed; BAER-test er derfor klogt ved højhvide kombinationer. Den blå variant skyldes fortyndingsgenet (d-loci). I enkelte racer er farvefortyndingsalopeci (CDA) knyttet til denne genotype; hos Terrier Brasileiro er prævalensen ukendt, men erfaringen tilsiger forsigtighed ved gentagen blå × blå i linjer med pels-/hudproblemer. Endelig er temperament arveligt påvirket: overdreven skyhed, lydfølsomhed eller skarphed må ikke normaliseres. Brug standardiserede adfærdsvurderinger, notér oplysninger om nærmeste slægtninge, og undgå at »dublere« mentale svagheder.

Et struktureret testprogram reducerer risikoen for at videreføre arvelige problemer og giver hvalpekøbere tillid til dit arbejde. For Terrier Brasileiro anbefales følgende pakke før avl: 1) Patellaundersøgelse: Klinisk undersøgelse og gradinddeling (0–3) hos erfaren dyrlæge fra 12 måneder og gerne re-kontrol før hver avlssæson. Registrér resultatet i DKK’s sundhedsdatabaser, hvis muligt. 2) Øjenlysning (ECVO): Årlig øjenundersøgelse før parring for at screene for primær linseluksation (PLL), PRA, katarakt og andre øjenlidelser. Selvom forekomst ikke er dramatisk dokumenteret i racen, er terrierbaggrund og den funktionelle betydning af godt syn centrale hensyn. 3) Tand- og kæbevurdering: Klinisk gennemgang af bid, tandsæt og kæbelængder. Røntgen kan overvejes ved mistanke om tilbageholdte mælketænder eller indtrængende hjørnetænder, som kan give smerte og sekundære problemer. 4) Hørescreening (BAER): Ved hvalpekuld eller avlsdyr med meget høj hvidandel i hovedet, blå pigmentvarianter eller familiær forekomst af døvhed. BAER giver objektiv status (uni-/bilateral). 5) Reproduktions- og smittepakke: Brucella canis-test er obligatorisk før avl, især ved import/eksport eller brug af frossen sæd. Hunhunde bør gennemgå drægtighedsforberedelse med progesteron-timing, sundhedstjek, og ultralydsskanning ved dag 28–30 for drægtighedsbekræftelse. Hanhunde bør få vurderet sædkvalitet ved tvivl. 6) Generelle helbredstjek: Hjerteauskultation, basisblodprøver (hæmatologi/biokemi) ved ældre eller klinisk usikre dyr, samt parasitkontrol og vaccinationsstatus. Hold huld i BCS 4–5/9 før parring. 7) DNA-panel: Et målrettet DNA-panel kan omfatte PLL, prcd-PRA og SOD1-DM m.fl. Selvom ikke alle er dokumenteret racetypiske problemer, hjælper paneler med at afdække skjulte bærerstatusser i linjer. Tolk altid DNA-svar i sammenhæng med fenotype og kliniske fund. 8) Ortopædisk beredskab: Legg-Calvé-Perthes forekommer i små racer; ved familiær historik eller klinik planlægges tidlig udredning og selektiv avl. Dokumentér alle resultater, også normale, og del dem åbent med potentielle partnere. Fasthold en logbog over sundhed hos afkom, søskende og nære slægtninge; det forbedrer dine beslutninger fra kuld til kuld og gør det lettere at arbejde med estimerede avlsværdier, hvis de på sigt bliver tilgængelige for racen.

Etisk avl handler om mere end tests; det handler om timing, gennemsigtighed og velfærd gennem hele forløbet. Avl først, når hunden er fysisk og mentalt moden: typisk tidligst omkring 18–24 måneder for tæver og hanner. Respekter hvile mellem kuld, og sæt en øvre grænse for antal kuld pr. tæve (f.eks. maksimalt 3–4, afhængigt af nationalt regelværk og tævens trivsel). Planlæg kuld efter efterspørgsel, ikke efter bekvemmelighed. Vælg mål for hvert kuld (f.eks. forbedre patellastatus og bevægelse), og lad disse mål styre partnervalget. Vær fuldt transparent om sundhedsstatus, testresultater, kendte begrænsninger og slægtsoplysninger. Del både styrker og svagheder – det styrker racen og dit ry. Socialisering er et etisk ansvar: giv hvalpe et rigt miljø med milde, positive oplevelser, støjgraduering, håndtering, møder med forskellige mennesker og sikre hunde, fra dag 3 med kontrolleret ENS-program og videre frem. Terrier Brasileiro har et aktivt sind og et naturligt jagtdriv; begynd tidligt med belønningsbaserede grundfærdigheder, impulskontrol og næsearbejde, som kan kanalisere energien konstruktivt. Undgå avl for ekstreme træk (meget små størrelser, overdrevent korte næser, ekstremt højt temperament) på bekostning af sundhed og funktion. Overhold gældende lovgivning om halekupering (forbudt i Danmark) og eksport/importregler. Sørg for købekontrakt med sundhedsgaranti, tilbagekøbsklausul og klare forventninger til motion, pelspleje og træning. Støt købere hele hundens liv og vær parat til at tage en hund retur; det er god etik og god racetjeneste.

Start med en skriftlig avlsplan: Hvad vil du forbedre hos netop din Terrier Brasileiro? Er fokus korrekt saksebid og komplet tandsæt, mere stabil bagpart for at reducere PL-risiko, eller et mere socialt, lydstabilt temperament? Lav en prioriteret liste (maksimalt 3 primære mål), så du undgår at jage alt på én gang. Brug værktøjer til slægtskabsanalyse og COI-beregning over 5–10 generationer; hold COI lav, og undgå at »dublere« både anatomiske og adfærdsmæssige svagheder. Gennemgå sundhedsdata for partnerens hel- og halvsøskende samt afkom – ikke kun forældredyrene. Vurder komplementaritet i eksteriør: hovedlinjer, øreansætning og -bæring, forbryst, overlinje, kryds, haleansætning, vinkler og benstillinger. Se hundene i bevægelse på fast underlag, og prioriter effektiv, jordvindende og ubesværet gangart. Hold størrelsen inden for standarden; undgå at kombinere to meget små dyr, hvis racens gennemsnitlige voksne vægt og højde derved presses nedad. Farvehensyn: undgå gentagen blå × blå i linjer med hud-/pelsproblemer, og vær tilbageholdende med højhvide kombinationer uden BAER-dækning. Mentalt bør partneren være åben, samarbejdsvillig og modig uden skarphed; test gerne i praksis gennem rally/lydighed, nose work eller agility for at dokumentere drift og trænerbarhed. Aftal på forhånd logistik, økonomi, ejerskab af sæd/afkom, gentagne parringer og hvad der sker, hvis tæven ikke tager. Efter parring følges tæven med fodring tilpasset trimester, moderat motion og vægtstyring; planlæg fødekasse, hygiejne og nødberedskab i god tid, så fødsel og første leveuger forløber sikkert.