Terrier Brasileiro specialdiæter og ernæringsråd

Terrier Brasileiro er en lille, atletisk terrier på 6,5–10 kg med kort pels og høj aktivitetslyst. Racen er ikke hypoallergen, men som mange terriere kan den have en mere reaktiv hud og mave-tarmkanal. Dertil kommer, at hudens modstandskraft kan udfordres ved demodicose (demodex-skab), som ikke er en foderallergi, men hvor en stærk hudbarriere og stabil mave kan være en hjælpende hånd. Et allergivenligt foder er derfor relevant for hunde med kløe, tilbagevendende ørebetændelse, rødme i poter eller blød afføring.

To hovedstrategier virker bedst: 1) begrænset ingrediens med ny proteinkilde (fx and, hest, kanin, hjort, fisk) og én kulhydratkilde (fx kartoffel, sød kartoffel), eller 2) hydrolyseret protein, hvor proteinet er spaltet i så små fragmenter, at immunforsvaret sjældent genkender det. Ved mistanke om fødevareoverfølsomhed anbefaler jeg en veterinærstyret eliminationsdiæt i 8–12 uger. Der må ikke snige sig andet ind: ingen smagsatte medicintabletter, ingen kyllingebaserede snacks, ingen tyggeben med ukendt sammensætning. Vælg også et sæt godbidder, der matcher diæten (samme proteinkilde) eller brug en del af dagens ration som belønning.

Læs etiketten kritisk: prioriter tydeligt deklarerede proteiner (“laks” frem for “animalske biprodukter”), stabilt omega-3-indhold og dokumenteret ernæringsbalance efter FEDIAF/AAFCO. Vælg små kroketter, der passer til racens mund, især hvis der er tendens til malokklusion (forkert bid). For hud og pels er marine omega-3 vigtige; sigt mod EPA + DHA i størrelsesordenen 50–100 mg/kg kropsvægt/dag, E-vitamin omkring 50–100 IU/1000 kcal og zink cirka 15 mg/1000 kcal; biotin 0,3–0,5 mg/1000 kcal kan understøtte pels. Skift foder gradvist over 7–10 dage (25–50–75 %), og monitorér kløe, afføringskonsistens og ørestatus ugentligt. En konsekvent, rolig tilgang giver det mest troværdige svar på, om hunden faktisk tåler foderet.

En Terrier Brasileiro trives bedst slank. Det reducerer risikoen for patella luksation (løse knæskaller), aflaster led og forbedrer udholdenhed. Sigt mod en kropskonditionsscore på 4–5/9: Ribbenene skal kunne mærkes let, taljen ses ovenfra, og buglinjen være let optrukken fra siden.

Start med at beregne et udgangspunkt for energi: RER ≈ 70 × (kropsvægt i kg)^0,75. De fleste voksne, neutraliserede små hunde ligger typisk på 1,4–1,6 × RER, mens meget aktive kan kræve 1,8–2,2 × RER. Brug producentens oplysning om kcal/kg foder, og vej foderet i gram. Hold godbidder under 10 % af dagens kalorier. For vægttab: reducer den daglige mængde med 10–20 %, og revurder hver 2.–3. uge; tempoet skal være 1–2 % af kropsvægten pr. uge.

Vælg et små-race foder med relativt højt proteinindhold (25–30 % på tørstof), moderat fedt (10–15 %), og funktionelle fibre, så sulten dæmpes. Fibre (opløselige og uopløselige) i den samlede kost på 7–12 % kan være en hjælp. Brug gerne slowfeeder-skåle og foderpuzzle for at forbrænde mental energi uden at øge kalorierne. Del dagligt foder i 2–3 måltider for at stabilisere appetit og blodsukker.

Husk, at racen kan klare op til 2 timers motion dagligt, men energiindtaget skal følge aktivitetens reelle omfang; 20 minutter ekstra leg kræver sjældnere flere kalorier – ofte kræver det færre snacks. Vej hunden hver uge på samme tid af dagen, justér med små trin (5–10 %), og dokumentér. Hvalpe og unghunde skal ikke på slankekur: sørg i stedet for et balanceret små-race hvalpefoder med korrekt mineralprofil (Ca:P 1,2–1,4:1) og undgå fri adgang til foder, så væksten forløber jævnt uden overvægt.

Medicinske diæter er specialfoder formuleret til kliniske behov. De bør anvendes efter dyrlægelig vurdering og monitorering.

Hud og pels: Ved demodicose er diæt ikke en kur, men kan støtte hudbarrieren. Vælg huddiæter med høj fordøjelighed, tilstrækkeligt protein (mindst 24–28 %), forhøjet indhold af marine omega-3 (EPA/DHA), zink, biotin og E-vitamin. Hold miljøallergener og potentielle fødevaretriggere nede, så kløe og sekundære infektioner begrænses.

Fødevareoverfølsomhed/IBD: Hydrolyserede diæter eller novel-protein diæter kan reducere immunrespons i tarm og hud. Gennemfør 8–12 ugers striks diætprøve uden afvigelser; evaluér herefter med kontrollerede provokationer, hvis dyrlægen anbefaler det.

Urinveje: Små racer kan udvikle urinsten, især calciumoxalat. Urindiæter styrer mineraler, protein, natrium og urin-pH, og de fremmer diurese. Frisk vand ad libitum, gerne via vandskål flere steder i hjemmet eller et “pet fountain”, er vigtigt.

Tænder/bid: Malokklusion kan øge risiko for tandsten. Dentaldiæter med dokumenteret effekt (VOHC-godkendt) kan mekanisk rense tandoverflader. Kombinér altid med daglig tandbørstning og årlige tjek.

Bugspytkirtel: Ved eller efter pancreatitis anbefales ofte lav-fedt diæt (typisk 7–10 % fedt på tørstof) og små, hyppige måltider. Undgå fedtholdige snacks, marvben og bordrester.

Led/rehabilitering: Efter knæproblemer eller kirurgi kan diæter med forhøjet omega-3, kollagen/kondroprotektiva og højere protein (28–32 %) støtte restitutionen, når dyrlægen godkender det. Uanset diæt: følg op med vægtkontrol, blod- og urinprøver efter behov, og skift kun én variabel ad gangen, så effekten kan tolkes sikkert.

Naturlig fodring dækker over hjemmelavede eller friske måltider – nogle vælger rå (BARF), andre tilberedte. Fordelene kan være høj palatabilitet, individuel tilpasning og transparens om ingredienser. Udfordringen er ernæringsmæssig balance og fødevaresikkerhed.

Rå fodring indebærer en smitterisiko (Salmonella, Campylobacter, Listeria). I husholdninger med børn, ældre eller personer med nedsat immunforsvar, eller hvis hunden selv er sårbar, bør man undgå råt. Hvis man absolut vil fodre råt, er HPP-behandlede (koldtryks-pasteuriserede) produkter og stram hygiejne minimumskrav, og foderet skal være fuldfoder afbalanceret efter FEDIAF/AAFCO, ikke kun muskelkød.

Til hjemmelavet, tilberedt foder anbefales opskrifter formuleret af en veterinær ernæringsfysiolog. En tommelfingerregel for balance er utilstrækkelig; især calcium mangler ofte. En sikker ramme er 8–12 mg calcium pr. kcal med korrekt Ca:P-forhold (ca. 1,2–1,4:1), jodkilde (fx kelp standardiseret til 200–300 µg/1000 kcal), E-vitamin og sporstoffer. Lever bør højst udgøre 5 % af rationen. Inkludér evt. fed fisk 1–2 gange/uge i små mængder, men regn det ind i den samlede omega-3 og energi.

En Terrier Brasileiro på 8 kg bruger ofte 400–500 kcal/dag, afhængigt af aktivitet. En dagsration i en “blandet” model kunne være: 80 % komplet små-race tør- eller vådfoder, 20 % hjemmelavet komponent (magert kød, kogt ris/sød kartoffel, grøntsager som squash og gulerod) samt et fuldt vitamin/mineraltilskud udviklet til hjemmelavet hundemad. Introducér alle ændringer gradvist over 7–10 dage, og brug opløselige fibre (fx inulin eller psyllium 0,5–1 g/dag) for mavekomfort. Overvåg afføring, hud og energiniveau, og få årligt tjek af kostens balance via dyrlæge og eventuelt blodprøver.

Kosttilskud kan være nyttige, men skal passe til en lille, aktiv terrier og den konkrete helbredssituation. Undgå “alt-i-en”-megadoser, og koordiner med din dyrlæge for at undgå overlap med fuldfoderet.

Omega-3 (marine): EPA + DHA på 100 mg/kg kropsvægt/dag kan dæmpe inflammation i hud og led. Til en 8 kg hund svarer det til ca. 800 mg EPA+DHA dagligt. Vælg gerne triglyceridform eller renset fiskeolie; tilføj 50–100 IU E-vitamin/1000 kcal for at beskytte fedtsyrerne.

Led: Glukosamin 15–20 mg/kg og chondroitin 10–15 mg/kg dagligt kan støtte brusk. Grønlæbet musling (GLM) 200–300 mg/dag, MSM 20–50 mg/kg og udendenatureret kollagen type II (UC-II) 10 mg/dag er gode muligheder ved knætendens. Effekten vurderes over 6–8 uger. Hold vægten som førsteprioritet – det er det stærkeste “tilskud” til knæ.

Hud/pels: Biotin 0,1–0,5 mg/dag og zink i moderate, sikre mængder (typisk dækket af fuldfoder; ekstra tilskud kun efter faglig vurdering) kan støtte pels og poter. Overdosér ikke zink eller D-vitamin.

Tarm: Evidensbaserede probiotika (1–5 mia. CFU/dag) med dokumenterede stammer (fx Enterococcus faecium, Lactobacillus rhamnosus) kan stabilisere afføring ved foderændringer eller stress. Kombinér med præbiotika (inulin/FOS) for synergi.

Tænder: Enzymatisk tandpasta dagligt og VOHC-godkendte tyggeprodukter er stærkere end de fleste “tandpulvere”. Undgå hårde knogler/gevirer, der kan frakturere tænder, især ved malokklusion.

Stop ethvert tilskud ved diarré, opkast eller kløeøgning, og søg dyrlæge. Tilskud bør anvendes målrettet, tidsbegrænset og dokumenteres med fotos, vægt og adfærds-/kløedagbøger.