Komplet guide til Tibetansk Spaniel - Hvalpepleje og opdragelse

Den tibetanske spaniel er en lille, kvik selskabshund med rødder i Tibets klostre, hvor den holdt vagt fra høje udsigtsposter. Hvalpen er selvsikker, nysgerrig og legesyg, men også følsom og stærkt knyttet til sin familie. Racen er tilpasningsdygtig og trives fint i lejlighed, så længe den får daglige gåture og mental stimulering. Forvent en voksen højde omkring 25 cm og en vægt på 4-7 kg. Levetiden ligger typisk på 12-15 år. Alle farver og farvekombinationer er tilladt, og pelsen er en mellem-lang dobbeltpels, som er relativt let at holde ren, hvis den børstes jævnligt. Racen er ikke hypoallergen. Som en naturligt vagtsom race vil den tibetanske spaniel ofte melde, når der sker noget, og den elsker at holde overblik fra sofaens ryglæn eller en lav vindueskarm. Det er charmerende, men kræver venlig træning, så gøen holdes på et acceptabelt niveau. Daglig motion på op til en time er passende for de fleste unge og voksne hunde, fordelt på korte gåture, leg og små træningspas. Den tibetanske spaniel hører til FCI Gruppe 9 (selskabshunde) og er skabt til samvær. Den egner sig ikke til at være alene hjemme i mange timer hver dag. Planlæg derfor fra starten en hverdag, hvor hvalpen får masser af kontakt, rolige pauser og tryghed. Udviklingsmæssigt kan du forvente en intensiv socialiseringsperiode fra ca. 8-16 uger, tandfældning omkring 4-7 måneder og gradvis mental modenhed fra 12-18 måneder. Med tålmodighed, blid, konsekvent træning og en forudsigelig hverdag vil du få en hengiven, vagtsom og sjov lille ledsager, som både kan slappe af i hjemmet og tage på eventyr i det daglige.

Start med hvalpesikring af hjemmet, så nysgerrige poter ikke kommer i problemer. Fjern ledninger i gulvhøjde, sikr skraldespande og kemikalier, brug babylåger ved trapper, og læg skridsikre tæpper, så hvalpen får godt fodfæste. En hvalpegård eller et afgrænset, roligt område gør det nemmere at forebygge uheld og overstimulering. Husrenlighed læres bedst med en plan: Gå ud efter søvn, leg og måltider samt hver 1-2 time i starten. Bær hvalpen ud til samme trygge sted, ros og beløn umiddelbart efter, at den har gjort sig færdig. Uheld inde håndteres stille og roligt uden skældud. Fodring bør ske med et fuldfoder til hvalpe af små racer, fordelt på 3-4 små måltider dagligt. Hold øje med kropskonditionen, og tilpas mængden for at undgå overvægt. Vand skal altid være tilgængeligt. Brug tyggeben og foderskåle, der udfordrer hjernen, for at forebygge kedsomhed. Pelspleje er overkommelig, hvis du er konsekvent. Børst 1-2 gange ugentligt, og oftere i fældeperioder. Fokusér på bukser, hale og behæng bag ørerne, hvor der let dannes filter. Bad efter behov, typisk hver 6.-8. uge, med mild hundeshampoo. Tjek ører for voks og rødme, hold øjnene rene for tårestriber, og klip negle 1-2 gange om måneden. Daglig tandbørstning er den bedste beskyttelse mod tandsten hos små racer. Vælg sele frem for halsbånd, gerne en Y-sele, der giver fri skulderbevægelse. Det skåner også hals og luftrør. Undgå hop fra møbler, især på glatte gulve, da små racer kan være disponerede for knæproblemer. Sundhedsmæssigt bør hvalpen tilses af dyrlæge efter ankomst, og du bør følge en vaccinations- og parasitplan. Tal med opdrætter og dyrlæge om racens relevante sundhedsscreeninger, herunder øjenundersøgelser relateret til PRA samt patellatjek. En god forsikring og ID-mærkning er en tryg investering fra dag ét.

Den tibetanske spaniel er intelligent og selvstændig, hvilket gør positiv forstærkning til den mest effektive vej til læring. Brug små, velsmagende godbidder og et markørord eller en klikker til præcis timing. Træn i korte pas på 2-5 minutter, flere gange dagligt, så hvalpen afslutter med succes og lyst til mere. Start med kontaktøvelser, navnrespons og frivillig fokus. Lær derefter basale færdigheder som sit, dæk, indkald, slip, bytte og gå pænt i sele. Indkald styrkes gennem leg, med masser af belønning og en regel om, at indkald altid betaler sig. Socialisering handler om trygge, positive erfaringer med mennesker, børn, hunde og hverdagsmiljøer. Gå gradvist frem, så hvalpen forbliver nysgerrig frem for overvældet. Introducer forskellige underlag, lyde, paraplyer, cykler, offentlig transport, elevatorer og korte bilture. Prioritér håndteringstræning: berøring af poter, ører, hale, åbning af mund, børstning og at stå roligt på et bord med skridsikkert underlag. Beløn ro og samarbejde. Racens vagtsomhed gør det nyttigt at lære et pålideligt stille-signal og at belønne rolig iagttagelse. Lad hvalpen kigge ud af vinduet fra en sikker, lav plads, men kald den venligt væk og beløn, før gøen eskalerer. Træn alene-hjemme gradvist i bittesmå trin: start med, at du går ud af rummet og kommer tilbage, før hvalpen bliver utryg, og byg langsomt varigheden op. Mental aktivering er nøglen til en tilfreds tibetansk spaniel. Næsearbejde, platformtræning, target-øvelser og søgelege dræner energi uden at belaste leddene. Hold træningen legende og varieret, og afslut, mens hvalpen stadig er motiveret. Konsistens, venlighed og forudsigelige rammer er opskriften på en selvsikker, samarbejdsvillig familiehund.

Gøen som alarm er racetypisk. Det er ikke et problem i sig selv, men det kræver rammer. Sørg for tilstrækkelig motion, ro i hverdagen og træning i at være stille på signal. Forstærk rolig adfærd, og afskær hvalpen fra svære triggere, fx udsyn til travle fortove, når du ikke kan træne aktivt. Separationsudfordringer ses, når hvalpen er meget knyttet til familien. Forebyg ved at indarbejde korte pauser fra starten, hvor hvalpen lærer at hvile selvstændigt med et tyggeben. Brug en rolig rutine ved afgang og hjemkomst, og øg alene-tiden i små skridt. Husrenlighed kan tage lidt længere tid hos små racer på grund af små blærer. Hold dig til en fast plan, før uforudsete gæster eller leg får førsteprioritet. Den tibetanske spaniels selvstændige side kan opleves som selektiv lydighed. Løsningen er høj forstærkningsværdi, tydelige kriterier og træning i miljøer med gradvist stigende forstyrrelser. Pelspleje kan give filter, især bag ørerne og i bukserne, hvis du springer børstninger over. Lidt, men ofte, er nøglen. Sundhedsmæssigt bør du være opmærksom på knæ (patellaluksation) og øjne (PRA og irritation). Undgå hop fra højder, glatte gulve og overvægt, og søg dyrlæge ved tegn på halthed, usikkerhed på trapper eller synsforandringer, især i dæmpet lys. Små racer har desuden øget risiko for tandsten; indfør daglig tandpleje og planlæg tandtjek hos dyrlægen. Med tålmodighed, forebyggelse og tidlig indsats bliver de fleste udfordringer håndterbare og udvikler sig ikke til faste vaner.

Læg en enkel hverdag, der balancerer aktivitet, hvile og læring. Brug kalenderen: korte gåture og snusepauser morgen og aften, et par 3-5 minutters træningspas fordelt over dagen, og en rolig tygge- eller foderpuzzle-session før sengetid. Beløn ro, når hvalpen selv vælger at lægge sig, og giv den et sikkert fristed som en hvalpegård eller et tæppe, hvor den ikke forstyrres. Arbejd strategisk med racens behov for overblik. Tilbyd en lav, sikker observationsplads, men lær et pålideligt kald-væk-signal, så du kan forebygge gøen. Brug sele og langline i åbne områder, så du kan træne indkald og gå pænt uden at risikere uheld. Invester tidligt i håndteringstræning og gode vaner ved dørklokken, postbuddet og gæster. Træn alternativ adfærd, fx at gå på tæppe og finde ro, i stedet for at hoppe og gø. Indfør ugentlige minitjek: ører, øjne, hud, poter, negle og tandkød, så du fanger små problemer, før de vokser. Hold vægten slank og musklerne stærke med kontrolleret leg på blødt underlag og korte, hyppige ture. Respekter hvalpens led og vækstzoner, og undgå trappetræning og vilde lege med større hunde. Endelig, vælg en hvalp fra en ansvarlig opdrætter, der kan dokumentere relevante sundhedstests i linjen, og meld jer gerne til hvalpehold. Professionel støtte og et venligt træningsfællesskab gør en stor forskel for både selvtillid og samarbejde.