Førstehjælpskasse
En Tjekkisk Ruhåret Hønsehund (Cesky Fousek) er en stor, robust jagthund, der ofte arbejder i krat og vand. Din førstehjælpskasse bør derfor være feltklar, vandtæt og skræddersyet til en aktiv, vandglad hund med hængende ører og strid pels, der let samler burrer og græsaks. Pak følgende: • Muzzle eller bredt elastikbind til improviseret munsel, så du kan håndtere en smertepåvirket hund sikkert. • Sterile gaze, non-stick kompresser, selvklæbende bandage (VetFlex), bomuldspolstring og sportstape. • Saltvandsampuller (0,9 % NaCl) og en mild antiseptisk opløsning (fortyndet chlorhexidin 0,05 %) til sårskyl. • Tægefjerner, pincet med spids/splinttang og stump spids saks til at klippe pels væk omkring sår. • Termometer, vandbaseret gel til rektal måling, og engangshandsker. • Kold-/varmepakninger, folieoverlevelses-tæppe og en let regn-/varmedækken. • Øre- og hovedbandagemateriale (ekstra vat/gaze), da øreskader og hæmatomer forekommer hos hunde med hængeører. • Pote- og kloværn (booties) samt gazeruller til poteindpakning. • Oral sprøjte til skylning, en oppustelig eller plastisk krave (E-collar), samt en lille lygte/pandelampe. • 3 % brintoverilte mærket “kun efter dyrlægens anvisning” til eventuel fremkaldelse af opkast i særlige forgiftningssituationer. • Aktivt kul kun efter dyrlægeråd. • En ørerens med udtørrende egenskaber, som dyrlægen har godkendt, til brug efter bad/svømning. • Telefonnumre på egen dyrlæge, nærmeste døgnvagt og den nationale giftlinje, samt hundens forsikrings- og chipoplysninger i vandtæt pose. Til bilen: et kraftigt tæppe eller en redningsslynge, så I to personer kan løfte 22–30 kg skånsomt, og en skridsikker rampe, hvis hofter/ryg er ømme. Tjek kassen hver 6. måned, udskift udløbne produkter, og øv simple bandager hjemme, så du handler roligt, når det gælder.
Almindelige nødsituationer
Som stor, udholdende stående jagthund i FCI gruppe 7 er Tjekkisk Ruhåret Hønsehund bygget til lange dage i mark og moser. Netop miljøet øger risikoen for specifikke hændelser: • Hedeslag og overophedning: Kraftig halsen, slinger, glasagtigt blik, evt. kollaps. Flyt i skygge, start aktiv nedkøling med lunkent vand på bryst, lyske og poter og blid ventilation. Stop nedkøling ved ca. 39,5 °C, og søg dyrlæge straks. • Underkøling efter koldt vand: Rysteture, sløvhed, kolde ører/poter. Tør grundigt, pak i tørre lag, og varm langsomt med kropsvarme/varmepakninger pakket ind. • Oppustning (GDV): Rastløshed, oppustet mave, uproduktivt kvælningsforsøg, smerte. Det er en livstruende tilstand hos store hunde – ring dyrlægevagt, og kør med det samme. • Øreproblemer: Otitis kan opstå efter svømning; kraftig hovedrysten kan give aurikulært hæmatom. Støttebind øret mod hovedet, undgå at rense dybt, og få hurtig dyrlægevurdering. • Øjenskader: Græsaks og grene kan lave hornhindesår. Skyl med saltvand, undgå at gnide, og søg dyrlæge samme dag. • Pote- og klo-skader: Flænger i trædepuder, afrevet ulveklo eller fremmedlegemer mellem tæer. Trykforbinding og rens – dyrlæge for sutur/antibiotika vurdering. • Græsaks (awns): I øre/næse/pote kan de vandre og give bylder. Tegn: nysen, hovedtilt, slik på ét sted. Undgå selv at rode dybt – dyrlæge. • Flåter og flåtbårne sygdomme: Tjek hele hunden efter hver tur; brug forebyggelse året rundt efter dyrlægens anbefaling. • Hugormebid: Lokal hævelse, smerte, sløvhed. Hold hunden i ro, bær den om muligt, og søg dyrlæge akut. • Nærdrukning og vandaspiration: Hoste, besværet vejrtrækning, blålige gummer efter svømning. Hold varmt og roligt, og kør til dyrlæge straks. • Akutte smerteflair ved hofteledsdysplasi: Halthed og modvilje mod at hoppe. Kortvarig ro, kold pakning 10–15 min, og kontakt dyrlæge for plan og smertestyring.
Forgiftning håndtering
En nysgerrig, apportglad jagthund kan samle alt op: lokkemidler, dødt vildt, tang eller skum fra alger. Kend de typiske toksiner og din handleplan: • Hyppige kilder: Chokolade, xylitol (i sukkerfri varer), druer/rosiner, ibuprofen og andre NSAID, rottegift (antikoagulantia), sneglemiddel (metaldehyd), frostvæske (ethylenglykol), cyanobakterier (blågrønalger), pesticider, skimmelsvampe i kompost og saltvandsoverindtag under intens apportering. • Førstehåndstiltag: Fjern adgang til stoffet, gem emballage og notér tid og potentiel mængde. Skyl mund/pels ved hudkontakt med lunkent vand og mild opvaskesæbe. Ring straks til dyrlæge eller giftlinje – tidlig rådgivning redder liv. • Fremkald aldrig opkast uden faglig rådgivning. Det er kontraindiceret ved ætsende stoffer, olie/benzin, bevidstløshed, kramper, vejrtrækningsproblemer, eller hvis der er gået for lang tid. Hvis dyrlægen anbefaler det, kan 3 % brintoverilte bruges hjemme, men kun efter konkret dosisvejledning. • Aktivt kul gives kun efter dyrlægens anvisning, da ikke alle toksiner bindes, og kul kan være skadeligt ved fx perforationsrisiko. • Cyanobakterier: Undgå vand med algeskum eller stærk lugt. Hvis hunden har badet i mistænkeligt vand, skyl straks grundigt, og søg dyrlæge akut – forgiftningen kan være fatal. • Rottegift: Ofte asymptomatisk i 2–3 dage; akut behandling med K-vitamin kan redde hunden, hvis den startes tidligt. • Saltvandstoksicitet: For meget havvand kan give opkast, diarré, neurologiske tegn. Tilbyd ferskvand ofte under strandtræning, planlæg korte pas, og søg dyrlæge ved symptomer. • Bly fra vildt/ammunition: Forebyg ved at undgå, at hunden tygger på nedlagt vildt med hagl. Ved pludselig mave-tarm- og neurologiske tegn – kontakt dyrlæge. Hav altid giftlinje- og dyrlægenumre gemt på telefonen, og reager hellere tidligt end sent – Tjekkisk Ruhåret Hønsehund er ofte stoisk og kan maskere tidlige tegn.
Skadesbehandling
Sikkerhed først: Sæt en munsel på, eller brug et bredt elastikbind som improviseret munsel (ikke ved vejrtrækningsbesvær/overophedning). Lav et hurtigt ABC-tjek: frie luftveje, vejrtrækning, kredsløb. • Blødning: Læg fast, direkte tryk med gaze i 10 minutter. Bløder det igennem, læg mere ovenpå – fjern ikke første lag. Anlæg en trykforbinding med polstring og selvklæbende bånd. Brug tourniquet kun som sidste udvej og løs den hvert få minut under transport. • Øreskader/aurikulært hæmatom: Komprimer pinna med gaze, fold øret op mod hovedet, og anlæg et hovedbind, der går under kæben og over hovedet. Sørg for, at bandagen ikke strammer om halsen. Dyrlægetjek hurtigst muligt. • Potesår og afrevet klo: Skyl med saltvand, fjern synlige partikler, læg non-stick kompres, polstring og en stabil bandage op over carpus/tarsus for at modvirke afslyngning. To-finger-regel: Du skal kunne få to fingre ind under bandagen. Hold bandagen ren og tør, og få den kontrolleret af dyrlæge. • Fremmedlegemer/penetrerende sår: Fjern ikke dybt siddende genstande; stabilisér med polstring omkring, og kør til dyrlæge. • Forstuvning/brud: Immobilisér med en simpel skinne (fx skumplade/træliste) på hver side af benet, der dækker leddet over og under skaden. Bær/løft hunden – undgå at lade den selv hoppe ind i bilen. • Øje: Skyl skånsomt med saltvand, undgå tryk og lys. Dæk med løs, fugtig kompres, og søg dyrlæge samme dag. • Hedeslag: Flyt i skygge, start nedkøling med lunkent vand på hårfattige områder (lyske/bryst/poter) og luftcirkulation. Tilbyd små slurke vand. Stop ved 39,5 °C, og kør til dyrlæge. • Underkøling: Tør helt, læg i tørre lag, giv indpakkede varmepakninger i armhuler/lyske. Opvarm langsomt, og monitorér. • CPR kortfattet: Hvis ingen vejrtrækning og ingen tegn på liv – brystkompressioner 100–120/min i brystets nederste tredjedel, dybde ca. 1/3 af brystkassen. Giv 2 indblæsninger efter hver 30 kompressioner, hvis du er trænet, og ingen mistanke om luftvejstoksin/vand i lungerne. Kør mod dyrlæge, mens en medpassager fortsætter indsatserne. • Ører efter vandarbejde: Tør ydre øreflap, og brug dyrlægeanbefalet ørerens med udtørrende virkning. Undgå vatpinde dybt i øregangen. Husk, at Tjekkisk Ruhåret Hønsehund kan være smertetolerant; vurder hellere skaden konservativt, og få fagligt tjek, end at afvente for længe.
Veterinær kontakt
Søg straks dyrlæge/dyrlægevagt ved: tegn på oppustning (uproduktivt kvæl, oppustet mave, uro), vejrtrækningsbesvær eller cyanose, kramper/kollaps, vedvarende opkast/diarré, mistanke om gift, svære øjenskader, ukontrollabel blødning, hugormebid, stærke smerter, nærdrukning, hedeslag eller manglende evne til at rejse sig efter traume. Når du ringer: oplys race, alder, vægt (typisk 22–30 kg), symptomer og starttid, hvad der er indgivet/udført, kendte sygdomme (fx hofteledsdysplasi, allergi, tidligere øreproblemer), medicin og forsikring. Følg klinikkens anvisninger om kørsel og nedkøling/opvarmning. Transport: Løft skånsomt med tæppe-slynge, hold hunden varm og rolig, og undgå at give mad/drikke, medmindre dyrlægen beder om det. Forberedelse redder tid: Hav adresser til 24/7-klinikker i nærheden af jagtområder, gem giftlinjens nummer, og hold hundens journal og vaccinationer ajour (vandarbejde øger risiko for infektioner – drøft relevante vacciner med dyrlægen). Racerelevante forhold: Drøft individuel risiko for oppustning og evt. profylaktisk gastropexi, især ved dyb brystkasse eller familiær historik. Få en plan for ørepleje efter svømning, for flåtprofylakse hele sæsonen, og for håndtering af smerteflair ved hofteledsdysplasi. Efter enhver nødsituation: planlæg kontrolbesøg, følg bandage- og kraveinstruktioner, og genopbyg træning gradvist for at matche racens høje drift uden at forvolde tilbagefald.